Dispensation til etablering af skel.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af skel i forbindelse med udstykning af en landbrugsejendom uden beboelse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Norddjurs Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

En repræsentant fra [..] har, på vegne af ejer ansøgt om dispensation til at etablere et skel, i forbindelse med udstykning af en landbrugsejendom uden beboelse, på [matrikel]. Den ansøgte matrikel er ca. 44,48 ha stor, og ligger delvist inden for strandbeskyttelseslinjen. Landbrugsejendommen består også af matriklerne 25x og 61b, der begge er beliggende uden for linjen. Matriklerne udgør tilsammen ca. 49,86 ha.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

En oversigt over ejendommen, og det areal der ønskes udstykket ses på figur 2.

Et kort over det ansøgte skel ses på figur 3.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er det areal der ønskes udstykket markeret med rød skravering. Det grønne område markerer ejendommen bestående af matriklerne 25x, 31a og 61b Gjerrild By, Gjerrild.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et måleblad over det ansøgte skel. Kystdirektoratet har optegnet strandbeskyttelseslinjen (der var markeret med en sort stiplet linje) med en orange streg, for at tydeliggøre denne.

Ansøger har oplyst følgende:

”Vedr.: [matrikel]

I forbindelse med forberedelse af frasalg af bygningsparcellen fra ovennævnte ejendom, beliggende [adresse], som en selvstændig landbrugsejendom med et arcal på 2,6 ha med henblik på at udnytte de på ejendommen værende bygninger til svineproduktion skal jeg hermed ansøge om dispensation fra naturbeskyttelseslovens $ 15 om strandbeskyttelseslinjen til fastlæggelse af et nyt skel inden for det af strandbeskyttelseslinjen omfattede areal.

Ejeren af ejendommen har afhændet bygningsparcellen, mens dyrkningsjorden agtes oprettet som et bygningsløst landbrug, der skal drives sammen med ejerens landbrugsejendom beliggende [adresse].

Det er i h.t. naturbeskyttelseslovens $15a stk. I nr.7 tilladt at fastlægge skel indenfor strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med arealoverførsler i landbrugserhvetvet, og ejeren af ejendommen var indstillet på at arealet skulle overføres til ejendommen [adresse]. Dette kan dog jfr. landbrugslovens bestemmelser ikke lade sig gØre, da afstanden mellem dyrkningsjorderne på ejendommen [adresse] og stuehuset på ejendommen [adresse] overstiger den i landbrugsloven fastsatte afstandsgrænse, hvilket også er tilfældet for ejerens øvrige landbrugsejendomme.

Oprettelse af det bygningsløse landbrug med dyrkningsarealet forudsætter fastlæggelse af nyt skel indenfor strandbeskyttelseslinjen, da bygningsparcelen i sin hele er omfattet af strandbeskyttelsen.

Efter lovbemærkningerne til naturbeskyttelsesloven er det forudsat, at forbuddet mod fastlæggelse af nye skel ikke er til hinder for f.eks. hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet.

Den nuværende ejer af ejendommen har ingen dyr, og har derfor ikke behov for de på ejendommen beliggende bygninger, der derfor er solgt til [navn], der skal anvende bygningerne til svineproduktion.

Kystdirektoratet har i J.nr. [telefon]-5 meddelt tilladelse til opsætning af klimacontainer samt etablering af sløringsbeplantning omkring ejendommens gyllebeholder indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Skellet fastlægges i nærværende sag, således at den slørende beplantning omkring gyllebeholderen kan etableres på bygningsparcellen.

Naturklagenævnet har i Q.,IKN-1321-00452) udtalt, at det normalt vil være en forudsætning, at der ikke som følge af omlægningen er udsigt til uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, f.eks. fordi der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten.

I denne sag skabes der ikke en ny ejendom med direkte adgang til kysten, da bygningsparcellen ikke vil have direkte adgang til kysten, og der er ikke udsigt til uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.

Til sagens oplysning vedlægges kopi af sagens måleblad, skematiske redegørelse samt oversigtskort.

(…) ”

Der er et fortidsminde areal (marksystem) på den ansøgte matrikel. Afgørelsen sendes til Slots- og Kulturstyrelsen til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 263, Nordvestlige Kattegat) ligger ca. 30 m mod nord fra den ansøgte matrikel – og ca. 260 m fra det ansøgte skel. Natura 2000-området omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 127. Det nærmeste habitatområde er nr. 43, der ligger ca. 21 km mod sydvest i N47.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 43 og fuglebeskyttelsesområde nr. 127 ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om etablering af skel i forbindelse med udstykning af en bygningsløs landbrugsejendom, der forsat skal drives som landbrug. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Det er jf. naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 7 muligt – uden det kræver dispensation fra forbuddet i § 15, stk. 1 – at foretage arealoverførsel mellem to jordbrugsvirksomheder.

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at muligheden for arealoverførsel er undersøgt, men at dette ikke er muligt pga. den i landbrugsloven fastsatte afstandsgrænse. Det er på baggrund af dette, at man ansøger om etablering af skel i forbindelse med udstykning.

Udstykning kræver efter Kystdirektoratets vurdering dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Vurderingen er baseret på, at undtagelsesbestemmelsen specifikt angår arealoverførsel, og at bestemmelsen, da der er tale om en undtagelse fra en forbudsbestemmelse, ikke skal tolkes udvidende.

Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.

Hvis udstykningen medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten, er udsigten til faktiske ændringer nærliggende, og praksis er restriktiv.

Der vil med den ansøgte udstykning ikke skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten.

I tilfælde, hvor et markareal udstykkes som en landbrugsejendom uden beboelse er dispensationspraksis som udgangspunkt lempelig, hvis udstykningen sker som led i en hensigtsmæssig omlægning af ejendomsstrukturen.

Det er ifølge motiverne til naturbeskyttelsesloven ikke hensigten med forbuddet at hindre hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet. Ansøgning om udstykninger mv., som er således begrundet, vil normalt kunne opnå en dispensation. Indholdet af udtrykket ”hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet” er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne eller i vejledningen til naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at etableringen af det ansøgte skel i forbindelse med udstykning af en landbrugsejendom uden beboelse, kan betegnes som en hensigtsmæssig omlægning af ejendomsstrukturen på landbrugsejendommen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at både bygningsparcellen og landbrugsejendommen uden beboelse fortsat drives landbrugsmæssigt efter udstykningen, samt at begge ejendomme fortsat vil være omfattet af landbrugspligt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af skel i forbindelse med udstykning af en landbrugsejendom uden beboelse.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 43 og fuglebeskyttelsesområde nr. 127

Afgørelsen er også sendt til:

• Norddjurs Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Norddjurs [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 43 og fuglebeskyttelsesområde nr. 127

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.