Dispensation til 3 midlertidige arbejds- og depotpladser

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 125654 
[..]
Den 14. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af 3 
midlertidige arbejds- og depotpladser i forbindelse med udskiftning af 
Øresundskablet mellem Danmark og Sverige inden for strandbeskyttelseslinjen på 
ejendommen [matrikel], [adresse], i Helsingør Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensation 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
• 
Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med udskiftningen af 
kabelforbindelsen, ud over det der er nødvendigt. 
• 
Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til 
en placering uden for de strandbeskyttede arealer.  
• 
Områderne skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand. 
 
 
 
 
 
                                                             
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Energinet har ansøgt om dispensation til etablering af 3 midlertidige arbejds- og 
depotpladser på [matrikel], i forbindelse med 
udskiftning af Øresundskablet mellem Danmark og Sverige.  
 
[matrikel]. 50,6 ha stor, beliggende mellem Nordre Strandvej (Hornbæk) 
og kysten, og fremstår med fredskov, stier og enkelte grønne åbne områder.  
 
[matrikel]er omsluttet 
af [matrikel].   
 
Et kort over de ansøgte matrikler og det omkringliggende område ses på figur 1.  
 
Et kort over placeringen af de ansøgte arbejds- og depotpladser ses på figur 2. 
  
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område 
markerer placeringen af [matrikel]. Det blå område markerer placeringen af 
[matrikel].  
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses de ansøgte placeringer af arbejds- og 
depotpladserne.  
 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”ANSØGNING OM TILLADELSE TIL ANLÆGSARBEJDE VED HORNBÆK 
PLANTAGE  
 
1. Baggrund  
 
Øresundskablet, FL25 System 2 (Øresund 2) forbinder transformerstation 
Skibstrupgård i Danmark med Kristinelund i Sverige. Kabelforbindelsen 
består af tre kabler. Kabelforbindelsen (FL25) er ca. 42 år gammelt, og 
normalt forventes levetiden for den type søkabler at være ca. 40 år. I den 
seneste årrække er der konstateret en række fejl og skader på forbindelsen, 
som blandt andet skyldes tæring. Det er derfor blevet besluttet at udskifte 
kabelforbindelsen.  
 
Kablerne under Øresund er de vigtigste forbindelser til at sikre elforsyningen 
af Sjælland og øerne. Forsyningssikkerheden af Sjælland og øerne kan blive 
udfordret, hvis det ansøgte projekt ikke gennemføres.  
 
En udskiftning af søkablerne betyder, at nye kabler skal anlægges ved 
underboring af kysten, samt at de udtjente søkabler skal fjernes fra 
havbunden og frem til muffesamlingerne ved kysten på land. 
 

 
 
4 
  
Figur 1. Figuren viser de fire eksisterende kabelforbindelser mellem Danmark 
og Sverige nord for Helsingør. Nærværende projekt omfatter den nordligste 
af de viste forbindelser. Den sorte markering viser eksisterende 132 kV-
forbindelser. 
 
Energinet har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, som er under 
behandling i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Der 
forventes givet en § 25-tilladelse efter miljø-vurderingsloven inden udgangen 
af 2025. Anlægsarbejdet med udskiftningen forventes påbegyndt primo 2026 
af hensyn til forsyningssikkerheden for Sjælland. 
 
I forbindelse med udskiftning af Øresund 2 forbindelsen, søger Energinet 
hermed Kystdirektoratet om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og 
tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til etablering af kabelforbindelsen og 
fjernelse af den eksisterende udtjente forbindelse. 
 
2. Lovgrundlag og tidsplan 
 
For at iværksætte projektet, skal der i henhold til miljøvurderingsloven 
foreligge en § 25-tilla-delse. Dette inkluderer vurderinger af indvirkninger på 
Natura 2000 udpegningsgrundlaget i henhold til habitatbekendtgørelsen 
(jævnfør LBK nr. 4 af 03/01/[postnr by] af lov om miljøvurdering af 
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)). Der forventes at 
foreligge en § 25-tilladelse i Q4 2025. Anlægsarbejdet kan først starte når der 
foreligger en § 25-tilladelse. 
 
Der søges om tilladelse til anlægsarbejde i og fældning af fredskov ved SGAV. 
Grundet tilstand og de seneste havarier er projektet for udskiftning af 
Øresundkabelsystemet FL25 System 2 sat i gang og forventes udført i 2026. 
Arbejdets forventede overordnede tidsplan er som følger: 
 
• 
Anlægsarbejde med etablering af nyt kabel på land (gennem 
Hornbæk Plantage til Nordre Strandvej og langs Nordre Strandvej i 
cykelstien): Medio januar 2026 – ultimo maj 2026 
 
• 
Brug af arbejdsplads på p-plads ved strand (den vestlige 
kystarbejdsplads): Primo marts 2026 – medio oktober 2026. 

 
 
5 
 
• 
Underboring af kysten fra en arbejdsplads på parkeringsplads ved 
stranden april - juni 2026. 
 
• 
Installation af søkabel på dansk søterritorie inklusive fjernelse af de 
gamle kabler juli 2026 – september 2026. 
 
• 
Etablering af arbejdsplads ved eksisterende forbindelse FL 25, der 
skal fjernes (den midterste kystarbejdsplads): Medio august 2026 - 
medio september 2026 
 
• 
Reetablering af strand frem til muffesamlinger: Medio august 2026 - 
medio september 2026 (ca. 14 dage faktisk arbejde). 
 
• 
Etablering af arbejdsplads ved eksisterende nye forbindelse (FL23) 
(den østlige kystarbejdsplads). April 2026 forventes benyttet 10-14 
dage. 
 
• 
Forbindelsen forventes sat i drift i december 2026 
 
3. Projektbeskrivelse 
 
Der skal etableres ca. 1,8 km nedgravet landkabel fra transformerstation 
Skibstrupgård og frem til strandkanten ved Hornbæk Plantage (Figur 2). 
 
  
Figur 2 Projektområdet på land og frem til kysten, hvor forbindelsen føres 
videre til Sverige. 
 

 
 
6 
Der skal herfra etableres omkring 4,1 km nedgravet søkabel fra strandkanten 
og frem til den dansk-svenske grænse (Figur 3). Forbindelsen føres herfra 
videre til Sverige. 
 
 
Figur 3. Figuren viser det planlagte projekt i Danmark. Den eksisterende 
forbindelse, som skal fjernes, er vist med grå streg. Den nye kabelforbindelse 
er vist med blå stiplet streg. 
 
Overgangen fra land til hav sker gennem tre underboringer, der foretages fra 
en arbejdsplads på en parkeringsplads mellem Nordre Strandvej og den 
kyststi, som løber oven for stranden og parallelt med denne (Figur 4 og Figur 
5). 
 

 
 
7 
 
Figur 4. Strand og kystskrænt og parkeringspladsen ved Nordre Strandvej, 
kabelanlægget skal gå fra land og ud i Øresund. Bemærk at stranden er en 
stenet. 
 
Det betyder, at kyststien, kystskrænten og selve stranden og det mest 
kystnære havområde med stenrev vil blive underboret (Figur 5) og derfor ikke 
påvirkes. 
 

 
 
8 
 
Figur 5. Arbejds- og depotpladsen for etablering af den nye forbindelse er 
placeret på en parkeringsplads ([matrikel]. 
Underboringen udføres fra parkeringspladsen og under kyststi, kystskrænt 
og strand ud til ca. 300 m fra kysten. 
 
Når den nye forbindelse er anlagt, fjernes den eksisterende forbindelse på 
havet frem til de tre muffer der ligger oven for kystskrænten og kyststien 
(Figur 6). Resten af kabelforbindelsen på land bliver liggende på land. 
 
 
Figur 6. Den eksisterende forbindelse fjernes på havet og frem til de tre 
muffesamlinger, der er placeret på land oven for kystskrænten og kyststien. 
Forbindelsen fra mufferne og ind i land bliver liggende i jorden. De 
eksisterende søkabler skal fjernes inden for det gennemsigtige areal vist på 
figuren. 
 

 
 
9 
3.1 Arbejdspladser 
Der etableres tre arbejds-/depotpladser langs med kysten på ryddede arealer. 
Pladserne etableres oven for stranden bag ved den ca. 2 m høje kystklint, og 
den gangsti der går langs med kystklinten, Figur 7. Arbejdspladserne er 
nedenfor benævnt: Den vestlige kystarbejdsplads; Den midterste 
kystarbejdsplads; Den østlige kystarbejdsplads. 
 
Den vestlige kystarbejdsplads etableres på den eksisterende parkeringsplads 
([matrikel]. Arbejdspladsen vil blive benyttet 
til opbevaring af materialer og kabler, til skurvogne og som arbejdsplads for 
kystunderboringen. Arbejdspladsen benytter den eksisterende 
parkeringsplads’ adgangsvej og grusarmering/underlag. Arbejdspladsen 
forventes at være i funktion i perioden primo marts 2026 – medio oktober 
2026. 
 
Den midterste kystarbejdsplads etableres i den eksisterende lysning, hvor den 
eksisterende forbindelse (FL25), som skal nedlægges, går i vandet. 
Arbejdspladsen vil blive benyttet som arbejdsplads i forbindelse med fjernelse 
af den eksisterende forbindelse fra kystlinjen og ind til de tre muffesamlinger 
oven for kyststien. Arbejdspladsen vil blive armeret med køreplader i 
nødvendigt omfang. Den eksisterende adgang fra Nordre Strandvej benyttes. 
Arbejdspladsen forventes at være i funktion i perioden medio august 2026 - 
medio september 2026. 
 
Den østlige kystarbejdsplads etableres, hvor den anden 400 kV 
Øresundsforbindelse (FL23) går i vandet. Forbindelsen blev udskiftet i 2020. 
Arbejdspladsen vil blive kortvarigt blive brugt som depotplads for maskiner 
og materiale knyttet til kabellægning og underboringen af Nordre Strandvej. 
Arbejdspladsen vil blive armeret med køreplader i nødvendigt omfang. Den 
eksisterende adgang fra Nordre Strandvej benyttes. Arbejdspladsen forventes 
at være i funktion i perioden april 2026 forventes benyttet 10-14 dage. 
 
 
Figur 7. Placering af tre arbejds-/depotpladser langs med kysten. 
 

 
 
10 
3.2 Anlægsarbejdet ved kysten på land 
 
Der skal foretages anlægsarbejde på følgende to lokaliteter ved kysten: 
 
1. 
Arbejdsplads for underboring (den vestlige kystarbejdsplads). 
Arbejdspladsen er beliggende på [matrikel]
(Figur 5). Matriklen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, men er 
undtaget denne lige som vejarealer. Se afsnit 3.2.1 for beskrivelse af 
anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet forventes udført i april – juni 2026. 
2. Arbejdsplads på stranden (den midterste kystarbejdsplads). 
Arbejdspladsen er beliggende på [matrikel]
Hornbæk (Figur 7). Arbejdspladsen forventes at have en varighed på 6 
uger men kun være aktiv i omkring 2 uger i forbindelse med fjernelse af 
de eksisterende søkabler. Se afsnit 3.2.1 for beskrivelse af anlægsarbejdet. 
Anlægsarbejdet forventes udført i perioden medio august – medio 
september 2026 
3. Øvrigt anlægsarbejde samt oplagspladser inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Se afsnit 3.2.2 for beskrivelse af anlægsarbejdet. 
 
3.2.1 Underboring af kysten (den vestlige kystarbejdsplads) 
 
Landkablet føres fra Station Skibstrupgård til den vestlige kystarbejdsplads 
(se Figur 7). Arbejdspladsen vil være ca. 40 m x 40 m. Der kan være behov for 
at rydde mindre dele af bevoksningen umiddelbart vest for 
parkeringspladsen. Arbejdspladsen har tre primære funktioner: 
 
• 
Den fungerer som arbejdsplads for de tre underboringer, der skal 
udføres ud under stranden og ud i Øresund. Underboringerne 
forventes at blive omkring 300 m lange, som sikrer god afstand til 
ydersiden af det kystnære stenrev. 
• 
Arbejdspladsen vil fungere som trækplads for indtrækning af 
søkabler gennem de udførte underboringer. 
• 
Der skal etableres op til tre linkboksbrønde, hvor sø- og landkabler 
skal samles. De op til tre linkboksbrønde vil efter etablering af 
forbindelsen fremstå som tre dæksler i niveau med terræn inden for 
det tidligere arbejdsareal. 
 
3.2.2 Fjernelse af eksisterende søkabler frem til samlemuffer på land (den 
midterste kystarbejdsplads) 
 
De eksisterende kabler til søs fjernes, når de nye kabler er sat i drift. 
 
Arbejdet med at dekommissionere det eksisterende anlæg betyder, at de tre 
eksisterende søkabler graves op fra vandkanten (højeste daglige 
middelvandstand) til muffesamlingerne over en afstand på ca. 30 m. 
Arbejdsarealet på stranden forventes at være afspærret ca. 2-4 uger. 
Stranden er en stenstrand, som derfor har et begrænset antal brugere. 
Kablerne skal graves op gennem den ca. 2 m høje skrænt midt på strækningen 
og i den gangsti, der løber oven for og langs med skrænten. Når kablerne er 

 
 
11 
fjernet, reetableres strand, skrænt og stiareal. Stitrafikken dirigeres uden om 
arbejdsarealet i anlægsperioden. 
 
Ved selve muffesamlingerne ved stien oven for stranden foregår et kortvarigt 
anlægsarbejde på 1 – 2 uger. Anlægsarbejdet her består i tømning af kablerne 
for olie og forsegling af kabel-enderne. Tømning og forsegling af 
kabelenderne vil tilsvarende finde sted på Energinets arealved Station 
Skibstrupgård. Oliemængden er i størrelsesorden 485 liter for alle tre kabler. 
Den fjernede olie opsamles i godkendte beholdere og afleveres til godkendt 
modtageanlæg. 
 
De eksisterende kabler fra overgangsmuffen ved stranden til den eksisterende 
transformerstation er indstøbt i beton og graves ikke op, da den 
betonblanding som kablerne er støbt ind i, gør fjernelsen af kablerne 
vanskelig og ville kræve rydning af et stort areal fredskov. 
 
3.3 Anlægsarbejdet på havet 
 
Anlægsarbejdet offshore består af kabeludlægning (spuling) og –
nedgravning. Sidstnævnte udføres primært for at beskytte kablet mest muligt 
og samtidigt give kablet stabilitet. Nedgravning kan udføres, enten før, 
samtidigt eller efter kabel-udlægning. I forbindelse med de tre underboringer 
af kystzonen skal der etableres en midlertidig boregrube på havbunden, hvor 
boringerne kommer op (i ca. 300 m afstand fra kysten). Havbunden 
reetableres. Når underboringerne er udført og kablerne er trukket ind i land. 
 
Når de nye kabler er sat i drift, fjernes de eksisterende kabler fra havbunden 
frem til kystlinjen. Dette udføres ved én af to følgende metoder; 1) sten 
fjernes/skubbes til side over kablet i det kystnært stenrev eller 2) ved at 
kablerne trækkes op af havbunden under stenrevet (uden først at fjerne sten) 
via udtrækshuller. Fjernelse af sten er inkluderet på baggrund af erfaringer 
fra System 1, hvor de eksisterende kabler gik i stykker (og derved skabte 
mulige forureninger og affald i området), fordi der skulle trækkes for meget i 
kablerne til, hvad de kunne holde til. Stenrevet reetableres, når kablerne er 
fjernet. 
 
4. Vurdering af bilag IV-arter 
 
Der er kendskab til følgende bilag IV-arter i og omkring projektområdet ved 
kysten: 
• 
Flagermus 
• 
Markfirben 
 
Der er kendskab til padder længere inde i land i nærheden af Station 
Skibstrupgård, men der er hverken ynglevandhuller eller egnede 
rastelokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen og kysten. 
 
Som grundlag for undersøgelser af bilag IV-arter er anvendt relevant 
videnskabelig litteratur, samt data fra diverse databaser. Litteratur og 
databaser er citeret i teksten. (…) 

 
 
12 
Eftersøgning af data er foretaget i en afstand op til 3 km fra projektområdet 
og er begrænset til registreringer foretaget indenfor de seneste 10 år. 
 
4.1 Udførte undersøgelser 
 
Undersøgelserne af bilag IV-arter er udført af COWI i 2024. 
 
• 
Flagermusundersøgelser (2x lytninger) jf. De tekniske anvisninger for 
overvågning af flagermus (Bjarne Søgaard, 2018) 
 
• 
Alle træer langs traceet og omkring arbejdspladser er besigtiget for 
hulheder, stammesprækker og løst bark (flagermusegnede), samt for 
forekomst af reder fra rovfugle eller andre rødlistede eller fredede 
fuglearter. Der er ikke i den forbindelse registreret reder eller 
beskyttede redetræer ud over to udgåede træer med spættehuller, der 
ikke skal fældes i forbindelse med projektet. 
 
• 
Markfirbensundersøgelser (3x besigtigelse) jf. De tekniske 
anvisninger for overvågning af markfirben (Therkildsen O. R., 2019) 
 
4.2 Vurdering af flagermus 
 
Brun langøre er registreret nær projektområdet, men i Helsingør kommune 
forekommer yderligere vandflagermus, brunflagermus, skimmel-flagermus, 
langøret flagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus og 
sydflagermus, om end ikke alle arterne er lige almindelige. 
 
De foretagne undersøgelser har vist, at der ikke er flagermusegnede træer 
inden for projektets arbejdsarealer. Der blev fundet 3 flagermusegnede træer 
omkring skråningen ned til Nordre Strandvej. 
 
De to af træerne er placeret i skellet mellem det fremtidige arbejdsareal og det 
tidligere ryddede arbejdsareal fra etableringen af Øresund system 1 
forbindelsen i 2019-2020. De to træer i skellet vil blive stående, da skellet ikke 
skal indgå i arbejdsarealet. Det sidste træ er et udgået træ med 
hulheder/spættehuller, som er placeret på skrænten i den vestlige del af 
arealet – mellem toppen af skrænten og Nordre Strandvej. Efter besigtigelse i 
2025 af det område, der skal ryddes, er det konstateret, at fældning af det 
udgåede træ på skrænten helt kan undgås. Der vil således ikke være potentielt 
flagermusegnede træer, der skal fældes i forbindelse med projektet. 
 
Det vurderes på baggrund af de udførte undersøgelser inklusive de to 
flagermuslytninger udført i ynglesæsonen, at det udgåede træ med 
hulheder/spættehuller, som er placeret på arealet neden for skrænten, ikke 
indeholder kolonier eller dagsrast for flagermus, da der ved lytningerne ikke 
blev observeret individer forlade eller vende tilbage til træet. Der blev 
endvidere ikke registreret aktivitet nær træet på noget tidspunkt i forbindelse 
med de to lytninger. Den aktivitet, der fandt sted, var i høj grad fouragerende 
individer samt individer i flugt fra plantagen til Øresund og tilbage langs 
lysningen. Det vurderes derfor at lysningen i høj grad fungerer som ledelinje 

 
 
13 
for flagermus til og fra fourageringsområder. Da flagermus er nataktive og 
lysningens tilstand ifm. projektet forbliver som i dag, vurderes det ikke at 
projektet vil have en væsentlig påvirkning af flagermus eller den økologiske 
funktionalitet for arten i anlægs-eller drifts-fasen. 
 
4.3 Vurdering af markfirben 
 
Markfirben er registreret 600 meter vest for projektområdet (Naturbasen, 
2024). Observationen er foretaget ved en parkeringsplads på nordsiden af 
Nordre Strandvej (se Figur 8). Det kan dermed ikke udelukkes, at der kan 
være markfirben inden for projektområdet. 
 
Egnede arealer for markfirben udgøres af områder med lav vegetation og løs, 
sandet eller gruset jord, gerne i tilknytning til syd-eller østvendte skrænter, 
skråningsanlæg eller diger, så der sikres så stor solindstråling som muligt. 
Markfirbens æg er i inkubationsperioden varmekrævende for at sikre 
succesfuld udklækning. I forbindelse med COWIs indledende analyse af det 
nye ledningstrace blev fire delområder, hhv. to parkeringspladser langs 
Nordre Strandvej, en plantagerydning ifm. det eksisterende kabeltrace, samt 
et § 29 beskyttet sten-og jorddige øst for Skibstrupgård Station, vurderet at 
indeholde egnede habitater, som potentielt kan understøtte yngle-og 
rastelokaliteter for markfirben (Figur 8). Der blev ikke identificeret andre 
potentielt egnede arealer inden for projektområdet. 
 
 
Figur 8. Oversigt over de udpegede potentielt egnede delområder. Det nye 
kabeltrace berører ikke diget, da dette underbores. 
 
(…) 
 
 
 

 
 
14 
4.3.2 Konklusion 
 
Markfirben er knyttet til lysåbne og soleksponerede, gerne syd elle østvendte 
skråninger med forekomst af sandet eller bar jord, hvor deres æg kan graves 
ned og udklækkes ved høj soleksponering, samt forekomst af egnede 
skjulesteder i form af stensætninger, buskads eller urtetykninger, men uden 
væsentlig skygge fra f.eks. høje vedplanter (Gill, 2022) 
 
Delområde 1 og 2, der i dag er p-pladser, fremstår generelt uegnede for 
markfirben, idet hovedparten af begge lokaliteter er trafikerede, befæstede 
parkeringspladser. Delområde 1, hvor markfirben i 2023 blev registreret, er 
ydermere en hundestrand, hvorfor det må formodes ikke at være egnet som 
ynglelokalitet for markfirben grundet forstyrrelse fra hunde, der også kan 
grave efter markfirben eller angribe solbadende individer. På arealet ved 
hundestranden var der voldsomt opgravede områder (hunde der graver) så 
markfirben vil næppe kunne opholde sig her i en længere periode (sole eller 
fouragering) grundet mængden af hunde der konstant benytter området. 
Begge områder er omkranset af bræmmer med både lav og høj vegetation og 
som følge heraf delvist skygget det meste af tiden, ligesom bræmmerne heller 
ikke rummer nogen former for skråningsanlæg eller områder med løs og 
sandet jord. På baggrund af delområde 1 og 2’s nuværende tilstand, samt 
resultaterne af tre besigtigelser, hvor der ikke blev observeret forekomst af 
markfirben, så vurderes det usandsynligt at delområderne fungerer som 
yngle-eller rastelokaliteter for markfirben. 
 
Derimod består delområde 3 af et mere varieret terræn, hvor der, foruden 
variation i topografi, også er en mere varieret vegetationsstruktur med tæt 
krat og anden tæt vegetation. Dog er der grundet vegetationen ikke forekomst 
af løs eller sandede jordtyper eller bar jord, og da skråningen ligger syd for 
Nordre Strandvej og længere væk fra kysten er bundjorden her mere fast og 
våd. Der er om dagen minimal solindstråling i delområde 3 grundet 
beliggenheden samt en høj skyggepåvirkning fra de store træer på hver side 
af lysningen. Terrænet ved delområde 3 er opstået ved etablering af den 
eksisterende Øresund 1 kabelforbindelse, der blev anlagt i 2020. På baggrund 
af delområde 3’s nuværende tilstand samt resultaterne af tre besigtigelser, 
hvor der ikke blev observeret forekomst af markfirben, vurderes det 
usandsynligt at lokaliteten fungerer som vigtige kerneområder for ynglende-
eller rastende populationer eller delpopulationer af markfirben. Delområde 3 
ligger desuden ved siden af det område, hvor det nye kabelanlæg skal 
etableres, hvorfor det ikke påvirkes direkte. 
 
Delområde 4 vurderes ikke at være egnet som yngle-eller rastelokalitet for 
markfirben alene pga. den høje skygningsgrad, der har været til stede ved alle 
tre besigtigelser. Det kan ikke udelukkes at markfirben kan raste i diget, men 
så ville det have været forventet at observere forekomst af markfirben eller 
egnede habitater i umiddelbar nærhed til diget, hvilket ikke er tilfældet. Diget 
ligger desuden udenfor projektområdet og vil ikke blive påvirket af 
anlægsarbejder, som foregår ved Skibstrupgård Station grundet afstanden 
hertil (100 meter). Således vurderes det, at eventuelle markfirben, der 
alligevel måtte forekomme i diget, ikke vil blive påvirket af projektet. 

 
 
15 
Samlet set vurderes det, at de fire delområder ikke er egnede som yngle-eller 
rastelokaliteter for markfirben og at delområderne individuelt og tilsammen 
ikke udgør et kerneområde som levested for arten. Vurderingen er baseret på 
fraværet af syd-og østvendte skråninger med løst og sandet jord uden høj 
vegetation. Delområde 1 og 2 er parkeringspladser med hårdt stampet 
belægning med overgroede kanter som i sig selv ikke udgør et egnet habitat 
for arten. Trampe-stien bag ved delområde 1 og 2 blev også ved alle tre 
markfirbensundersøgelser gennemgået og vurderes ligeledes ikke at 
indeholde egnede habitater grundet den nordvendte side og høj 
skygningsgrad af høje plantagegraner. Det vurderes ikke, at projektet vil 
have en væsentlig påvirkning af markfirben eller artens økologiske 
funktionalitet i anlægs-eller driftsfasen. 
 
(…) 
 
5. Natura 2000 konsekvensvurdering af anlægsarbejdet på havet 
 
Der er udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering for Natura 2000-
området Gilleleje Flak og Tragten, der omfatter habitatområde H171 og har et 
areal på 15.113 ha. Natura 2000 området er udpeget for naturtyperne Rev 
(1170) og Sandbanke (1110) samt for marsvin (1351). Konsekvensvurderingen 
konkluderer at projektet ikke påfører skade på Natura 2000 områdets 
udpegningsgrundlag eller på områdets integritet eller være til hinder for 
opnåelse af områdets bevaringsmålsætninger. Konsekvensvurderingen kan 
fremsendes om ønsket. 
 
(…)” 
 
Der er efterfølgende opnået § 25-tilladelse til det ansøgte projekt, som 
Kystdirektoratet har fået tilsendt.  
 
Bemærkninger vedr. miljøvurdering 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har den 26. november 
2025 meddelt § 25 tilladelse til Øresund System II - Udskiftning af 400 kV 
kabelforbindelse.  
 
Ved behandling af ansøgningen om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 
skal VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet indgå som en del af 
oplysningsgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelse. Dette fremgår af § 7 i 
miljøvurderingsbekendtgørelsen2: ”Den myndighed, som skal meddele tilladelse 
til projektet efter anden lovgivning, skal anvende VVM-myndighedens 
miljøvurdering af projektet som grundlag for sin afgørelse.” 
 
§ 25 tilladelsen kan findes på følgende link: 
https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/miljoevurdering/afsluttede-
miljoevurderinger/udskiftning-af-400-kv-kabelforbindelse-under-oeresund 
 
                                                             
2 Bek nr. 806 af 14/06/2023 (Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer 
og af konkrete projekter) 

 
 
16 
International naturbeskyttelse 
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 195, Gilleleje Flak og tragten) er marint, 
og grænser op til [matrikel]. 25 m mod nord for [matrikel]. Natura 
2000-området omfatter habitatområde nr. 171. Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde er nr. 108, der ligger ca. 8 km mod sydvest i N133.  
 
Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 171 og fuglebeskyttelsesområde nr. 
108 ses i bilag 3. 
 
Der ligger herudover tre terrestriske Natura 2000-områder mellem 2,2 og 5 km fra 
projektområdet. Det er N130 (Teglstrup Hegn og Hammerskov Mølle), N131 
(Gurre Sø) og N132 (Rusland).  
 
I den konkrete sag er der som ovenfor nævnt gennemført en miljøvurdering efter 
miljøvurderingsloven af udskiftningen af Øresund kabelforbindelsen. SGAV har 
vurderet, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i 
det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i 
habitatdirektivets bilag IV, samt at projektet ikke vil skade de arter og naturtyper, 
der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne nr. 130, 131, 132, og 
195. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, der bl.a. vedrører et tidsrum for 
arbejdets udførelse, håndtering af boremudder, og reetablering af stenrev.  
 
Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at det i § 25-tilladelsen med de 
fastsatte vilkår er konkluderet, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med 
andre planer og projekter, har en væsentlig påvirkning på Natura 2000-
områderne, herunder de naturtyper, levesteder og arter, som området er udpeget 
for at bevare. 
 
Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at det i § 25-tilladelsen med de 
fastsatte vilkår og på baggrund af de indarbejdede afværgetiltag er konkluderet, at 
projektet ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller 
rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage   
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks.   
ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn   
eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning,   
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de   
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den   
nuværende tilstand og anvendelse.  
 
Midlertidige foranstaltninger, der kun er helt kortvarige, kræver som   
udgangspunkt ikke dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det kræver dog, at   
der efterfølgende sker reetablering, at der rent faktiske kan ske retablering, og at   

 
 
17 
foranstaltningen derved ikke medfører ændringer, der har en mere varig karakter.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at varigheden af det ansøgte gør, at det er   
dispensationskrævende, uagtet at arealerne reetableres efterfølgende.  
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles   
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis   
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål,   
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en   
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med   
reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan opnå   
dispensation jf. § 65b, stk. 1. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte 
projekt har en væsentlig samfundsmæssig interesse, ligesom der er tale om  
midlertidige arbejds- og depotpladser, der er nødvendig for at kunne gennemføre 
et stort infrastrukturelt projekt – udskiftning af Øresund kabelforbindelsen. Der er 
yderlige lagt vægt på, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler imod en 
dispensation.  
 
Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Miljøstyrelsen har 
konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Se afsnittet ”International 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 3 
midlertidige arbejds- og depotplader jf. opstillede vilkår.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
18 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Helsingør Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Slots- og Kulturstyrelsen, [email] 
• 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
• 
Nationalpark Kongernes Nordsjælland, 
[email] 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
19 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
                                                             
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
20 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
21 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 171 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 108 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)