Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikshavn Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til sandmile på parkeringsplads og solpanel på toiletbygning

Afgjort 7. januar 2025  · Journalnummer 24-10059  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Frederikshavn Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et nedsivningsanlæg ved et eksisterende offentligt toilet ved Skagen. Anlægget består af en ca. 0,5 m høj og 30 m lang sandmile midt på en grusparkeringsplads samt et solpanel på toiletbygningens tag, der skal forsyne anlæggets pumper med strøm. Kystdirektoratet gav dispensation, da anlægget vurderes nødvendigt for at kunne drive det offentlige toilet uden ugentlige tømninger i turistsæsonen, og da milen vil fremstå naturligt på en plads omgivet af klitter. Direktoratet forudsatte, at solpanelerne monteres i plan med tagfladerne. Udskiftningen af den nedgravede samletank kræver ikke dispensation. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlægTerrænregulering

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Solcellepanelerne skal monteres i plan med toiletbygningens tagflader (formuleret som en forudsætning)
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til sandmile på parkeringsplads og solpanel på toiletbygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Frederikshavn Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Frederikshavn Kommune ønsker at etablere et nedsivningsanlæg i forbindelse med eksisterende toiletbygning på Damstedvej i Skagen. Anlægget ønskes placeret på parkeringsarealet som ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Parkeringsarealet ligger ligeledes indenfor fredningen af Klitgården, Fredens klit og Damsted klit.

I ansøgningen anføres:

På grund af en høj grundvandsstand i området, er det nødvendigt at etablere en sandmile til sivningsslangerne. Milen ønskes etableret i midten af eksisterende parkeringsareal foran toiletbygningen (se nedenstående kortudsnit), hvor der i dag ligger en række sten.

Milen bliver omkring en halv meter høj, 30 meter lang og ca. 3-4 meter bred i bunden. Ud over milen, skal der graves en samletank ned som planlægges etableret hvor en eksisterende ligger i dag helt tæt på toiletbygningen.

Da der ikke er strøm i området, skal der opsættes et solpanel på taget af toiletbygningen, der kan levere strøm til nedsivningsanlæggets pumper.

Kortudsnit 1. Milen skal placeres i midten af parkeringsanlægget, samletanken helt tæt på bygningen hvor den gamle ligger i dag og solcellerne på taget af bygningen.

Toiletbygningen fungerer i dag, ved at al spildevand ender i en samletank som tømmes når den er fuld. I ydersæsonen furgerer anlægget fint, men i turistsæsonen kan anlægget ikke følge med, og tanken skal tømmes minimum en gang om ugen.

Kommunen ønsker derfor at etablere et nedsivningsanlæg som skiller spillevand fra resten og som vil have en større kapacitet.

3

Hele anlægget placeres indenfor eksisterende parkeringsplads helt tæt til toiletbygning og udenfor beskyttet natur. Milen vil blive tildækket med sand så den kommer til at ligne de omkringliggende klitter. Derudover vil det øverste sandlag hvor milen skal placeres, blive skrabet af sammen med planterester og frøpulje. Dette sandlag lægges oven på milen, så det er den naturlige vegetation i området der kommer til at gro videre på milen. For at holde på sandet til planterne har etableret sig, vil milen blive tildækket af et jutenet.

Natura2000

Området ligger ikke i nærheden af et natura2000 område, men der ligger beskyttet natur omkring hele pladsen. Flere bilag IV- arter lever i området. Det gælder især markfirben, strandtudse og andre padder. Da al aktivitet foregår indenfor parkeringsarealet og hverken beskyttet natur eller klitter vil blive berørt af projektet, vurderes projektet at få en neutral påvirkning af naturtyper og dyr i området.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 50 m mod sydvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering på em grus-parkeringsplads, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000- området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere – som anført af Frederikshavn Kommune - at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

4

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om anlæg, som vurderes nødvendige for at kunne opretholde det offentlige toilet på rimelig vis så ugentlige tømninger i spidsbelastningsperioderne kan undgås. Hertil kommer, at milen vil fremtræde naturligt på parkeringspladsen, når der henses til at pladsen er omgivet af naturlige klitter.

Direktoratet forudsætter, at solcellepanelerne på toilettets tagfalde monteres i plan med tagfladerne.

Udskiftningen af den eksisterende samletank med en større kan ske uden dispensation idet den nedgraves og ikke vil udgøre en synlig tilstandsændring.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Frederikshavn Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn, [email] / [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email] for Nordjylland, nordlige del, [email]

5

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-10059 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1741.