Afslag til at opsætte tre bænke

c/o Formand [navn] Støden 24

[..] Kystdirektoratet J.nr. 24/07831-16 [..] [..]

[..]

Ansøgning

I har den 24.09.2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opsætte tre bænke inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Odsherred Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

[..] har på vegne af ejere, og på baggrund af fælles ønske fra grundejerforening, ansøgt om dispensation til at opstille tre bænke, på hhv. [matrikel]. De ansøgte placeringer er inden for strandbeskyttelseslinjen.

Et kort over vejdelen af de ansøgte matrikler og det omkringliggende område kan ses på figur 1.

Et kort over de ansøgte placeringer kan ses på figur 2.

En illustration af de ansøgte bænke kan ses på figur 3.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel. De røde områder markerer de ansøgte veje hvorpå der ønskes bænke.

3

Fig. 2. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen. De røde cirkler markerer den ansøgte placering for de tre bænke. De blå cirkler markerer eksisterende bænke på strækningen.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Illustration af ansøgte bænke med mål.

4

Ansøger oplyser følgende:

”Jeg søger også på vegne af [..] som en del af bestyrelsen. Der blev til generalforsamlingen her i sommers godkendt et forslag omkring opsætning af nogle mindre/simple 2 personers bænke for enden af de tværveje, hvor der ikke er en bænk.

Der er stor enighed i grundejerforeningen, at det vil gavne og sikre at både beboer og folk som besøger området, vil kunne nyde udsigten over Sejrø Bugten markant bedre. Samtidig vil det også sikre at de ældre og mere gangbesværet grundejer fortsat kan nyde solnedgang og den flotte udsigt ud over Bugten, herunder også min egen Bedstemor, som har svært ved at komme ned til enden af vejen med en rollator, og derfor mangler et sted at sidde.

Der er tale om opsætning af bænke for enden af følgende veje ned mod vandet: [adresse] & [adresse] & [adresse]. Bænkene placeres helt oppe på tværvejene, mellem grundejernes grunde samt bag trappen og gelænderne som går fra stranden og op til vejen - dette når man ser det ude fra havet af. Med dette samt det simple udtryk af bænken, vil de derfor have minimalt udtryk i naturen og svært ved at kunne spottes fra bugten af.

(…)

Bænkene er også vendt med både Odsherred kommune' Trafikafdeling samt deres Naturafdeling, som ikke har nogen indvendinger imod bænkene.”

Kystdirektoratet bemærker, at de ansøgte bænke ønskes opført inden for en ca. 180 m lang strækning. Kystdirektoratet har ved gennemgang af ortofotos konstateret, at der allerede er opført to bænke på denne strækning.

Kystdirektoratet oplyste på denne baggrund ansøger om, at der normalt ikke dispenseres til så mange bænke inden for en så kort strækning, med mindre der er tale om et særligt tilfælde. Kystdirektoratet spurgte på baggrund af dette, om det kunne overvejes at flytte bænkene bag strandbeskyttelseslinjen, og varslede umiddelbart afslag til opstilling af yderligere bænke. Ansøger svarede herefter følgende:

” (…) de to eksisterende grønne bænke er placeret helt nede ved skræntens bund bag marehalm og anden vegetation, og de øvrige foreslåede bænke vil stå oppe bag trapperne ned af skrænten og de dertilhørende gelændere samt de også vil stå placeret mellem sommerhusgrundene. De vil derfor være ret diskrete og ikke særligt synlige fra havet og kystområdet.

(…)

5

De to eksisterende grønne bænke er som nævnt skjult bag tang og marehalm og falder godt ind i naturen samt bruges hyppigt af strandgæster og folk, der går på stien langs stranden, men er meget vanskeligt tilgængelige for ældre og dårligt gående.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte grænser til Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 134 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 18.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at de ansøgte bænke falder ind under ovenstående. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om potentielt 5 bænke opstillet på en ca. 180 m lang strækning, hvilket der ikke er praksis for at give dispensation til. Der er yderligere lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt, hvor andre grundejere får en forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.

6

Den administrative praksis efter §65b, stk. 3, nr. 4 for bænke er, at der kan meddeles dispensation til opstilling af bænke på egen grund også uden for haver, når de kommer en bredere kreds af offentligheden til gode. Da der allerede er to eksisterende bænke ved det ansøgte, er det ansøgte ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i §65b, stk. 3, nr. 4. De ansøgte tre bænke skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte derfor ikke falder ind under ovenstående undtagelsesbestemmelse, hvorfor ansøgningen skal behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at der er tale om et særligt tilfælde der kan opnå dispensation jf. § 65b, stk. 1. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der omkring de ønskede placeringer allerede er to bænke, som kan tilgås inden for cirka 20-50 meter af de ønskede placeringer. Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte er inden for en 180 meters strækning, hvor på der ønskes tre yderligere bænke, så der ville være fem bænke i alt. Kystdirektoratet vurderer, at der vil være en landskabelig påvirkning ved en sådan mængde bænke på en forholdsvis kort strækning. Det indgår også i kystdirektoratets vurdering, at det er muligt at placere bænke til hvil udenfor strandbeskyttelseslinjen.

I vurderingen er der slutteligt lagt vægt på, at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre ansøgere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende antal bænke på korte strækninger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til tre bænke.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

7

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Odsherred Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Vestsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke

(fra Natura 2000-planen 2022-27)