Kystpraksis Strandbeskyttelse Køge Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til ændring af vinduer samt genetabering af spir og hanebånd

Afgjort 26. oktober 2025  · Journalnummer 2025-98088  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøgerne søgte om dispensation til at føre et ældre sommerhus på en lejet parcel i et fredet skovområde langs kysten syd for Køge i Køge Kommune tilbage til husets oprindelige udseende. Projektet omfattede nye sprossede vinduer og døre, herunder et større parti med dobbelte terrassedøre mod kysten, samt genetablering af et hvidt hanebånd med kongespir/flagstang. Kystdirektoratet gav dispensation, da sprosserne nedtoner de vinduespartier, der bliver større, og da den overdækkede verandas halvvæg delvist skjuler terrassedørene mod kysten. Genetableringen af hanebånd og kongespir blev begrundet i det særlige forhold, at der foreligger fotodokumentation for husets oprindelige udseende, og direktoratet vurderede derfor, at dispensationen ikke skaber præcedens for andre ejendomme i området.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Synlighed
Delvist synlig
Vinduesmål
3,3 x 2,2 m
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetVinduesændring

Praksisflag

  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændring af vinduer samt genetablering af spir og hanebånd - [matrikel], [adresse], Køge Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Redegørelse for sagen

Langs Strandvejen syd for Køge har ejeren af arealet – Vallø Stift - siden 1914 udlejet parceller på 10x10 m i skovområdet ud mod kysten med henblik på, at disse kunne anvendes til sommerhuse og have. Området er omfatte af strandbeskyttelseslinjen, fredning samt fredskov.

I 1937 blev der lyst en fredningsdeklaration for området og der blev fastsat en særbestemmelse for de 50 parceller, der var bebyggede. Efter deklarationen blev det fastslået at man havde ret til at have hytterne med indhegnede gårdspladser, at lejemålene kunne fornyes og at hytterne kunne ændres og ombyttes med andre af lignende karakter, som de da eksisterende. Bebyggelsen skal holdes inden for et byggefelter på 10x10 m, der ikke må overskrides af nogen dels af bebyggelsen.

Ansøger ønsker at fører huset på [adresse] tilbage til det oprindelige hus udseende, med få tidssvarende ændringer. Dette indbefatter at vinduer ændres til sprossede vinduer samt at farven på hanebånd ændres til hvid og der etableres et kongespir/flagstang.

I ansøgningen anføres bl.a.::

I bund og grund, vil de ønskede ændringer bringe huset tilbage til den oprindelige stil og i stil med de andre huse i området. Alle vinduer vil blive beholdt i hvidt med hvide rammer, samt med hvide gerakter hele vejen rundt, som oprindeligt opført og svarende til de omkringliggende huse.

Se venligst ændringerne detaljeret beskrevet og vist i vedlagte bilag 1-6

Bilag 1 - Det markerede punkt nr. 5 viser et 2-fags vindue med sprosse-vinduer, der åbner ud af mod verandaen, og agerer flugtvej. Højden vil svare til de andre vinduer markeret med 1 og 3, med en bredde på ca. 165 cm og en højde på ca. 110 cm. Fra gulvet i værelset er der op til vinduet ca. 110 cm. Bemærk at dette vindue ikke er synligt fra vandsiden.

Bilag 2 - Reetablere af hanebåndet med "konge"spir / flagstang mod øst (vandsiden), i stil med det oprindeligt billede fra husets opførelse (ca. 1914/1915).

Bilag 3 - Det markerede punkt nr. 1 viser 2 stk. fastkarmsvinduer med sprosser og med en hvid støttestolpe imellem dem. Ialt med en bredde på ca. 300 cm og en højde på ca. 110 cm. Vinduerne vil blive placeret i en ca. højde på 110 cm fra gulv til vindue. Vi kan se at en del af de andre hytter i Strandskoven også har brede sprossede vinduer, så dette giver et godt billede af den oprindelige stil, og vil i udseende let kunne passe ind i omgivelserne.

Bilag 4 - Det markerede punkt nr. 3 viser et sprosset vindue der kan åbne ud ad mod nord, og agerer flugtvej. Bredden vil være ca. 165 cm og med en højde på ca. 110 cm. Vinduet vil blive placeret i en ca. højde på 110 cm fra gulv til vindue. Bemærk at dette vindue ikke er synligt fra vandsiden.

Bilag 5 - Det markerede punkt nr. 2 viser to dobbelte terrassedøre med sprosse- vinduer i, med sidepartier, begge med sprosse vinduer. Ialt med en bredde på ca. 330 cm og en højde på ca. 220 cm. Væggen som vil blive inddraget i mellem nuværende vindue og dør er på blot 70 cm. Selvom vinduespartiet og dørene har en højere højde end det nuværende vindue, vil verandaen's halve væg skjule den nederste del, og det større vindue vil derfor ikke være synlig fra vandsiden. Et nyt sprosset vinduesparti vil give huset sit oprindelige udseende tilbage og passe til det originale sprossede vindue som vender mod syd. ’

Bilag 6 - Det markerede punkt nr. 6 viser det vindue vi ønsker at skifte ud med en dør med sprosse vinduer. Døren skal åben ud af mod syd og have en højde på ca. 220 cm og en bredde på ca. 80 cm. Bemærk at det nuværende vindue ikke er synligt fra vandsiden.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2,300 m mod sydøst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IVarter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at vinduer med sprosser medfører en nedtoning af de partier, hvor størrelsen øges, hvorfor direktoratet finder, at de ansøgte ændringer ikke har en sådan karakter og påvirkning af kystlandskabet, at dette taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at den mest markante ændringerne mod kysten - den dobbelte terrassedør – herudover nedtones af den overdækkede verandas halvvæg, der delvist skjuler dørpartiet, hvorfor der ikke ses at være forhold, der taler imod en dispensation til nyde ansøgte dør- og vinduespartier.

Det er endvidere direktoratet vurdering, at det ansøgte hanebåndet med konge- spir er en dispensationskrævende tilbageførsel, som grunder sig idet særlige forhold for denne ejendom, at der foreligger en særlig fotodokumentation herfor.

Det er således ikke tale om en dispensation, der vil medføre en præcedens for at foretage tilsvarende for andre ejendomme i området.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte ydre bygningsændringer.

Med venlig hilsen

[navn] - Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

  • Køge kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Køge, [email]
  • Friluftsrådet centralt, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Østsjælland [email]
  • Dansk Ornitologisk Forening, Køge, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Miljøstyrelsen, [email];
  • Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-98088 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1712.