Kystpraksis Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af garnrum delvist inden for strandbeskyttelseslinjen

Afgjort 19. oktober 2025  · Journalnummer 2025-54608  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En lille forening for fritidsfiskere søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en tilbygning på 16 m² med 10 mindre garnrum til foreningens klubhus ved Stauning Havn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Klubhuset ligger lige uden for strandbeskyttelseslinjen, og tilbygningen ville række ind i det strandbeskyttede område. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at bebyggelsen langs havnen fremstår som en samlet og homogen helhed af mindre rekreative hytter, og at placeringen op mod parkeringspladsen skaber den bedste sammenhæng i området uden at tilsidesætte kystlandskabelige hensyn. Direktoratet fandt derfor, at der var tale om et særligt tilfælde uden uønsket præcedens, og at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Forening
Ansøger
Forening
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Tilbygning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af garnrum delvist inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Direktoratet lægger til grund, at grundejers tilladelse foreligger.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Stauning Fiskerforening er en lille forening for fritidsfiskere, der har et klubhus beliggende i den inderste del af Stauning Hav. Området ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune og er i kommuneplanen udlagt som ”43rf009 - Rekreativt område i Stauning”.

Klubhuset ligger ret uden for strandbeskyttelseslinjen og ønskes udvidet ind i det strandbeskyttede område med en tilbygning på 16 m² indeholdende 10 mindre garnrum, der skal supplere de 7 granrum, der allerede findes som en del af klubhuset.

Stauning Havn består af et ca. 380 m langt smalt havnebassin, hvor hovedparten ligger i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen. Langs havnens sydside ligger ca. 40 mindre skure/jagt- og fiskehytter inden for et bælte af 30 m dybde fra havnebassinet, hvoraf ca. 5 ligger uden for strandbeskyttelseslinjen – heraf Stauning Fritidsfiskerforenings, der ligger op til en større p-plads.

Tilbygningen markeret med rød – også på tegning under

Tilbygningen rød

Strandbeskyttelseslinjen markeret gul

Facadetegning

Stauning havn

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det ansøgte ligger indenfor Natura 2000-område nr. 69 - Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Når der henses til det ansøgtes placering mellem anden bebyggelse på et havneareal, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Direktoratet finder, at bebyggelsen langs Stauning Havn fremtræder som en samlet og homogen helhed af mindre hytter af rekreativ karakter, uanset beliggenhed i forhold til strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet ikke, at der er forhold, der taler imod den ansøgte placering, uanset tilbygningen principielt kunne placeres uden for det strandbeskyttede område. Kystdirektoratet finder således, at den ansøgte placering op mod parkeringspladsen – ud fra en vurdering af hensynet til bebyggelsens helhed – vurderes at skabe den bedste sammenhæng i området, samtidig med, at der herved ikke ses, at en dispensation vil tilsidesætte kystlandskabelige hensyn eller interesser.

Kystdirektoratet finder således, at der er tale om et særligt tilfælde, samt at en dispensation ikke ses at medføre en uønsket præcedens.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte udvidelse af foreningens hus.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

  • Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, DNRingkoebing- [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Dansk Forening for Rosport, [email] Dansk Kano- og kajakforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-54608 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1583.