Kystpraksis Strandbeskyttelse Mariagerfjord Kommune
Dispensation til del af et midlertidigt kunstværk ”Midgårdsormens ham”
Sagen kort
Mariagerfjord Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til midlertidigt at opstille en del af det offentligt tilgængelige naturkunstværk "Midgårdsormens ham" i Bramslev Bakker ved Mariager Fjord, som led i et større kunstprojekt, der forløber gennem Hobro frem til ringborgen Fyrkat. Kystdirektoratet gav dispensation til opstilling i perioden 1. juli til 30. september 2025 med op til to ugers opstilling og nedtagning før og efter. Direktoratet lagde vægt på, at værket er tidsbegrænset ligesom andre midlertidige arrangementer, at kunstværker med formidling kan sidestilles med mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet, at den ansøgte del knytter sig særligt til den kystnære placering, og at det anvendte areal, den tidsmæssige udstrækning og kystlandskabelige forhold ikke taler imod. Det ansøgte vurderedes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Dispensationen gælder kun opstilling af værket i perioden 1. juli til 30. september 2025
- Opstilling og nedtagning kan ske indtil 2 uger før og efter perioden
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af del af et midlertidigt kunstværk ”Midgårdsormens ham” som ønskes etableret i Bramslev Bakker inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel] i Bramslev Bakker, Mariagerfjord Kommune
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opstilling af del af kunstprojekt i perioden 1. juli til 30. september 2025. Opstilling og nedtagning kan ske indtil 2 uger før og efter.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2. Redegørelse for sagen
Midgårdsormen er et temporært naturkunstprojekt, der skal være etableret og tilgængeligt for offentligheden i i Mariagerfjord Kommune i 2. halvår af 2025.
Forløbet af Midgårdsormen starter ved Bramslev med at Midgårdsormen smider sin Ham hvorefter den dykker ned i fjorden for så igen at komme op ved Gasmuseet på Hobro Havn og vil stikke sin krop, på 4 meter i diameter, op og ned i jorden (og evt. vand) imens den bevæger sig gennem byen og slutter lige før den Unesco certificerede ringborg Fyrkat, hvor ormens hoved vil stikke op.
Der er fri offentlig adgang til installationen, som flere steder vil åbne mulighed for, at man kan gå inde i Midgårdsormen.
Oversigt over planlagte installationer/dele af ormen
Om baggrunden for projektet er anført:
Kunstneren [navn] – også kendt som [..], vil skabe en deltagelsesbaseret installation – en Midgårdsorm, som binder Hobros historiske vikingefortælling og kulturelle arv sammen med nutidens behov for ståsted og fællesskab.
Johnnys kunstneriske udgangspunkt er, at vi står ved indgangen til 2025 på noget, der ligner kanten af Ragnarok med krig, uro og usikkerhed i verden, og hvor mange mennesker længes efter håb og fællesskab. Midgårdsormen vågner, som et symbol på håb og fællesskab, og installationen vil blive en bygave, der samler Hobro og de mange besøgende udefra i en fortælling om, at der er lys, håb og fællesskab ude i horisonten.
Midgårdsormen bliver som kunstværk en levende fortælling.
Den ansøgte del inden for strandbeskyttelseslinjen:
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2.400 m mod øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Den ansøgte opstilling af værket er af tidsbegrænset karakter og er som andre tidsbegrænsede arrangementer f.eks. cirkus, teltlejr eller afholdelse af koncert eller sportsarrangement i sagens natur midlertidigt, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strand- og klitbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter.
Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Kunstværker, særligt med hensigt på formidling af f.eks. historiske minder, kan efter Kystdirektoratets vurdering falde ind under denne type sager.
Praksis for permanent opstilling af et kunstværk er dog restriktiv, idet værkernes budskab ofte kan formidles med en placering uden for strandbeskyttelseslinjen.
I vurderingen af om der kan dispenseres til en tidsbegrænset opstilling af et kunstværk, indgår bl.a. om værket har en særlig tilknytning til området/lokaliteten som kan begrunde en opstillingen inden for det strandbeskyttede område frem for en placering uden for det strandbeskyttede område. Endvidere indgår det anvendte areal og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet og endvidere bør landskabelige forhold ikke tale imod det ansøgte.
Kystdirektoratet vurderer at det ansøgte falder inden for ovenstående rammer samt at der er tale om en del af værket, dr knytter sig til den ansøgte kystnære placering.
Der ses endvidere ikke at være væsentlige kystlandskabelige forhold der taler imod det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af værket inden for strandbeskyttelseslinjen som ansøgt i Bramslev Bakker.
Med venlig hilsen
[navn]
Naturbeskyttelse (F2 postkasse)
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Mariagerfjord Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Nordjylland, syd-østlige del, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-38605 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1468.