Afgørelse vedr. udstykning og fastlæggelse af nye skel

Afgørelse vedr. udstykning og fastlæggelse af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

Du har på vegne af ejeren søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til to udstykninger og fastlæggelse af skel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], beliggende [adresse] i Struer Kommune.

Dispensation

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte udstykning af delnr. 1 og fastlæggelse af skel.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projekter kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Afslag

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte udstykning af delnr. 2 og fastlæggelse af skel.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der er ansøgt om to udstykninger af ejendommen [matrikel], beliggende [adresse] i Struer Kommune, se fig. 2. Denne er en del af en samlet fast ejendom – Landbrug med en samlet størrelse på ca. 130,7 ha.

[matrikel] har et areal på 78,9 ha og er delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.

Fig. 1. Kort over udsnit af [matrikel], Den røde prik markerer [matrikel]. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Det fremgår blandt andet af ansøgningen, at:

”[…] der ejer landbrugsejendommen [matrikel], beliggende [adresse], har solgt størstedelen af landbrugsjorden tilhørende ejendommen til Den Danske Naturfond. Ejendommen er i dag noteret med et samlet areal på 130 ha 7470 m². Arealet vil dog blive korrigeret i forbindelse med handlen, da Den Danske Naturfond vil have berigtiget skellet mod Limfjorden, idet grænsen mod Limfjorden har ændret sig i forhold til skellet på matrikelkortet. Disse tilretninger er af mere teknisk karakter og burde ikke have betydning for denne ansøgning.

Beskrivelse af sagen. I forbindelse med et salg af landbrugsjorden fra ejendommen beliggende [adresse], til Den Danske Naturfond, beholdere ejeren arealet omkring de to beboelsesbygninger der er på ejendommen - henholdsvis [adresse] og [adresse], [postnr by]. Den Danske Naturfond ønsker ikke at erhverve disse beboelsesejendomme, hvorfor der skal foretages en fraskillelse af beboelsesejendommene.

I forbindelse med fraskillelsen af landbrugsjorden, vil der blive fastlagt en bygningsparcel omkring [adresse] med et areal på ca. 2,4717 ha, benævnt delnr. 1 af [matrikel] på vedhæftede rids der vil udgøre restejendommen, når landbrugsjorden er fraskilt ejendommen. Ejendommen vil fortsat være notet som en landbrugsejendom. Da der fastlægges nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen kræves Kystdirektoratets godkendelse af det nye skel.

Ejeren ønsker endvidere at udstykke og afhænde en parcel omkring beboelsesbygningen beliggende [adresse], der på vedlagte rids er benævnt delnr. 2 af [matrikel], med et areal på ca. 2014 m². Skellet omkring delnr. 2 følger det eksisterende skel langs Sønderskovvej mod vest. Mod nord følger skellet en naturlig grænse mellem ejendommene og mod øst følger skellet den vejgrænse der er i marken ved den eksisterende grusvej til man rammer vejskellet mod syd. Skellet omkring ejendommen vil således følge den naturlige grænse i marken, og der vil ikke ske synlige ændringer. [adresse] er oprindeligt bygget som en medhjælperbolig og er i h. t. BBR- oplysningerne opført i 1928. Udstykning af beboelsesejendommen benævnt delnr. 2 af [matrikel] kræver landzonetilladelse, hvorfor vi har ansøgt Struer Kommune om landzonetilladelse. Det er vores opfattelse, at der normalt gives landzonetilladelse til udstykning af overflødiggjorte medhjælperboliger, aftægtsboliger og lignende etableret før 14. juni 2002. En del af de bygninger der er ved stuehuset på delnr. 1 af [matrikel] er i gang med at blive nedrevet – se evt. vedhæftede kortbilag.

Landbrugspligten på delnr. 2 af [matrikel] vil blive ophævet i forbindelse med udstykningen idet ejendommen nedbringes under 2 ha. Da der fastlægges nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen kræves Kystdirektoratets godkendelse af det nye skel.

Ansøgning.

[adresse]

Jeg skal hermed ansøge om tilladelse til fastlæggelse af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen for arealet benævnt delnr. 1 af [matrikel] med et areal på ca. 2,4717 ha, der vil udgøre restejendommen, når landbrugsjorden er fraskilt ejendommen.

[adresse]

Jeg skal endvidere ansøge om tilladelse til fastlæggelse af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen for arealet benævnt delnr. 2 af [matrikel] med et areal på ca. 2014 m², hvorpå beboelsesbygningen [adresse] er beliggende. Da skellet følger de naturlige grænser i marken, er det vores opfattelse, at der ikke vil ske synlige ændringer i forhold til det hidtidige brug af ejendommen, ligesom bygningsparcellen er beliggende på en mindre ø, hvor reglerne bør administreres relativt mere lempeligt.

[adresse]

Såfremt vi mod forventning ikke opnår tilladelse til at fastlægge nye skel omkring beboelsesbygningen beliggende [adresse], skal jeg ansøge om tilladelse til, at skellet omkring [adresse] fastlægges således, at [adresse] efter gennemførelse af de matrikulære forandringer vil bestå af båd delnr. 1 og delnr. 2 af [matrikel] med et samlet areal på ca. 2,6731 ha. […]”

Figur 2: Måleblad vedhæftet ansøgningen.

Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen anmodet om yderligere oplysninger om projektet. Det er i den forbindelse oplyst, at:

”[…] Natur- og friluftsprojekt på Venø

Den Danske Naturfond vil gerne erhverve den sydlige del af Venø for at sikre og forbedre naturværdierne i området. Samtidig skal mulighederne for naturoplevelser og friluftsliv udvikles og styrkes i området. Den Danske Naturfond erhverver dermed udelukkende arealerne for at udvikle naturen og gøre den tilgængelig. Den Danske Naturfond må ikke videresælge arealer fonden har erhvervet, udstykke dem til boliger eller andet, men skal i al evighed forvalte arealerne med henblik på natur og rekreation.

Projektet skal forbedre natur og biodiversitet, reducere kvælstofudvaskningen og sikre en klimagevinst på arealerne gennem genopretning af tidligere lavbundsarealer. Dyrkningsarealerne skal tages permanent ud af omdrift og udvikle sig mod strandeng, hede og overdrev med naturlig hydrologi og med de arter og levesteder, som er knyttet til naturtyperne. Den eksisterende natur skal forvaltes så naturværdierne bevares og kan sprede sig. Arealet skal drives/plejes gennem ekstensiv afgræsning med kvæg og/eller heste.

Projektet skal forbedre mulighederne for friluftsliv ved at sikre gode adgangsforhold til arealerne og etablere nye stiforbindelser og friluftsfaciliteter, hvor der behov og muligheder for dette. Indsatserne for at skabe bedre muligheder for naturoplevelser og friluftsliv på arealerne skal ske under hensyntagen til naturværdierne på arealerne.

Projektet skal sikre formidling om arealernes natur-, kultur- og lokalhistoriske værdier og mulighederne for naturoplevelser.

Projektets indhold i forhold til sikring og forbedring af naturværdierne på arealerne fastlægges i en naturplan og projektets indhold i forhold til friluftsliv og formidling fastlægges i en friluftsplan. Planerne udarbejdes med involvering af eksterne interessenter m.v. […]”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. N62 Venø, Venø Sund) grænser op til det berørte areal. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 55 og fuglebeskyttelsesområde nr. 40.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om en matrikulær ændring og ikke fysiske ændringer.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.

Hvis udstykningen medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten, er udsigten til faktiske ændringer nærliggende, og praksis er restriktiv.

Dispensation

Udstykningen af del nr. 1, jf. fig. 2. Det følger af naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, at loven skal medvirke til at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. Efter administrativ praksis, meddeles der dispensation til naturgenopretningsprojekter som er led i en samlet plan eller national indsats for naturgenopretning eller naturforbedring til gavn for udryddelsestruede vilde dyr og planter.

I den konkrete sag for så vidt angår del nr. 1. er der tale om en ansøgning om udstykning med henblik på at etablere et Natur- og friluftsprojekt på Venø. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at projektet skal forbedre natur og biodiversitet, reducere kvælstofudvaskningen og sikre en klimagevinst på arealerne gennem genopretning af tidligere lavbundsarealer. Dyrkningsarealerne skal tages permanent ud af omdrift og udvikle sig mod strandeng, hede og overdrev med naturlig hydrologi og med de arter og levesteder, som er knyttet til naturtyperne.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udstykning af del nr. 1.

Afslag

Udstykningen af del nr. 2, jf. fig. 2.

I den konkrete sag, skabes der ikke en ny ejendom med direkte adgangs til kysten. Kystdirektoratet finder dog efter en samlet og konkret vurdering, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte. Det i ansøgningen anførte om, at det ansøgte ikke vil medføre synlige ændringer kan, efter Kystdirektoratets vurdering ikke føre til et andet resultat.

Det er også indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet bemærker, at afslaget er meddelt af andre årsager.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til udstykning af del nr. 2.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. N62 Venø, Venø Sund

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.