Kystpraksis Strandbeskyttelse Bornholms Regionskommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til midlertidig opstilling af to containere

Afgjort 9. maj 2025  · Journalnummer 2025-36729  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et spildevandsselskab søgte via en rådgiver om forlængelse til 1. juli 2027 af en tidligere dispensation til midlertidig opstilling af to stålcontainere (hver 12,2 x 2,4 x 2,6 m) med et pilotanlæg til forbedret spildevandsrensning ved et renseanlæg ved Svaneke i Bornholms Kommune. Anlægget skal overtages af et nyt EU-finansieret forskningsprojekt. Kystdirektoratet gav dispensation, som erstatter den tidligere dispensation fra 2023, og vurderede, at der foreligger et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at forbedret spildevandsrensning er et anerkendelsesværdigt formål, at containerne står ved et eksisterende større teknisk anlæg og landværts en større vej, så påvirkningen af kystlandskabet er begrænset, og at opstillingen er midlertidig. Natura 2000-områder og bilag IV-arter påvirkes ikke.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 2,6 m –

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har på vegne af Bornholms Spildevand A/S søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt at opstille to containere inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Bornholms Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Kystdirektoratet har d. 29. juni 2023 meddelt dispensation til at opstille to container på samme placering og til samme formål (Kystdirektoratets j.nr. 23/05336-2). Nærværende afgørelse erstatter således den tidligere dispensation.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Den 29. juni 2023 meddelte Kystdirektoratet dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til opsætning af to containere.

Af afgørelsens redegørelse fremgik blandt andet følgende:

”[…] Bornholms Spildevand A/S er projektpartner og Ecosite i Horizon Europe projektet SYMSITES. Horizon Europe er et 7-årigt videnskabeligt forskningsinitiativ fra EU.

Bornholms Spildevand A/S vil gennem projektet opnå viden om nye teknologier til spildevandsrensning, herunder bla. bedre håndtering af stærkt forurenet spildevand fra industrier og erhverv, og mulig anvendelse af renset spildevand til vanding. Projektet har Svaneke Renseanlæg som omdrejningspunkt, og vil også bidrage til løsning af problemet med overbelastning af renseanlægget om sommeren fra turisme og spildevand fra Svaneke Bryghus.

Pilotanlægget til forbedret rensning af spildevand placeres i to containere på Svaneke renseanlægs matrikel.

Containerne er lavet af stål og måler hver LxBxH: 12,2m x 2,4m x 2,6m og fylder tilsammen LxBxH: 12,2m x 4,8m x 2,6m.

Projektet løber frem til maj 2026. […]”

Bornholms Spildevand A/S søger nu om forlængelse af dispensationen frem til den

1. juli 2027.

Det fremgår af ansøgningen, at baggrunden for at søge om forlængelsen er:

”[…] Bornholms Energi og Forsyning har kontaktet os, fordi anlægget skal overtages af et andet EU-finansieret projekt, ISMA, når SYMSITES afsluttes i maj 2026. ISMA-projektet løber frem til

1. juli 2027. Der søges derfor om dispensation til, at projektet forlænges med 13 måneder – frem til 1 juli 2027.

Bornholms Regionskommune har forlænget de givne tilladelser så de gælder frem til 1. juli 2027. […]”

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den grønne cirkel markerer containernes placering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne) ligger ca. 3 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 162 og fuglebeskyttelsesområde nr. 80. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, og på at containeren opstilles ved et eksisterende teknisk anlæg. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at et projekt, der har til hensigt at forbedre oprensning af spildevand er et anerkendelsesværdigt formål, der til en vis grad kan tilsidesætte de hensyn, som strandbeskyttelseslinjen skal varetage.

Der lægges vægt på, at containeren opstilles i nærheden af et eksisterende større, teknisk anlæg (renseanlæg) og landværts en større vej. Påvirkningen af kystlandskabet vil derfor være begrænset. Der lægges desuden vægt på, at opstillingen er midlertidig.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at der er tale om et særligt tilfælde, og giver dispensation til opstilling af containerne som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Bornholms Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-36729 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1457.