Kystpraksis Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til nedsivningsanlæg mv. ved sommerhus

Afgjort 8. april 2025  · Journalnummer 2025-23979  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Der blev på vegne af ejeren af et sommerhus i Ringkøbing-Skjern Kommune søgt om ændring af en gældende dispensation fra marts 2024 til nedsivningsanlæg inden for klitfredningslinjen. På grund af nye oplysninger om grundvandet skal almindeligt husspildevand nu udledes i en hævet mile på 120 m² med en højde på 0,70 m i stedet for et nedgravet anlæg, og anlæggene ønskes placeret så tæt på boligen som muligt. Klorholdigt spildevand ledes fortsat til et nedgravet anlæg, og regnvand håndteres i en faskine med overløb til et regnbed. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om begrænsede terrænændringer, reetablering og minimal kørsel, da milen placeres på en relativt plan del af grunden helt op mod bebyggelsen og kun har begrænset indflydelse på kystlandskabet, og da den eneste anden synlige del er et overløbsrør. Natura 2000-områder og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlægTerrænregulering

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Der må ikke foretages terrænændringer ud over det, der er nødvendigt for etablering af den hævede mile
  • Terrænet skal reetableres straks efter nedgravning af anlæg
  • Kørsel uden for lovligt anlagte veje inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum
  • Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Klit, [adresse], Ringkøbing- [..]

Ansøgning

I har søgt om ændring af gældende dispensation til nedsivningsanlæg inden for klitfredningslinjen af 16. marts 2024, idet alm. husspildevand nu skal udledes i en hævet mile i stedet for i et nedgravet anlæg og der sker ændring af placeringen af anlæggene, der ønskes trukket helt op mod boligen. Ejendommen er sommerhuset på [matrikel], [adresse], Ringkøbing-Skjern.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen1 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen  Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med anlæggene udover det, der er nødvendigt for etableringen af den hævede mile.  I forbindelse med nedgravning af anlæg skal terrænet reetableres straks efter endt arbejde.  Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for lovligt anlagte veje.  Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus, hvor boligen er beliggende uden for det klit- beskyttede område. Der skal etableres nye nedsivningsanlæg for spildevand og regnvand som ikke kan placeres på den del af grunden, som ligger uden for klitfredningslinjen.

Spildevandet udledes til to siveanlæg til hhv. klorbelastes vand og alm. spildevand og dæksler placeres uden for linjen.

Regn- og overflade vand udledes til en faskine med sandfang og et synligt overløbsrør fra sandfang til over terræn, så der ved skybrud kan dannes en ”sø/regnbed” i lavningen (LAR-bed), der herefter siver naturligt ned.

I forhold til den gældende dispensation fra marts 2024, har det efterfølgende vist sig nødvendigt på grund af nye oplysninger om grundvandet, at etablere en hævet mile med en højde på 0,70 m og et samlet areal på 120 m² for det alm. spildevand. Det klorholdige udledes (fortsat) til et nedgravet anlæg.

Endvidere ønskes anlæggene nu placeret så tæt på boligen som muligt (trækkes tilbage på grunden).

Terrænforholdene – klitfredningslinje stiplet rød

Grøn: Nedsivnings areal for spildevand 120 m2 nedgravet i klitten.

Rød: 10 m nedsivningstreng for klorholdig spildevand

Blå: Regnvandshåndtering: LAR løsning samlet opstuvning ? Faskine nedgravet i klitten med overløb til regnbed. synlig del kubelrist på sandfangsbrønden Blå = faskine - Cyan = regnbed

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 400 m mod øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I forhold til den gældende dispensation, er den væsentligste ændring at der skal etableres en 120 m² hævet mile. Og med en placering på en relativ plan del af ejendommen og trukket helt op mod bebyggelsen, vurderer Kystdirektoratet, at mile med denne placering kun vil have begrænset indflydelse på kystlandskabet.

Når der endvidere henses til, at den eneste andre synlige del af anlæggene er overløbsrøret i Lar-bedet, ses der ikke at være forhold, der taler imod det ansøgte.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte anlæg.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, DNRingkoebing- [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-23979 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1430.