Kystpraksis Strandbeskyttelse Hedensted Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til arrangementet Juelsminde Havnefest 2026.

Afgjort 2. december 2025  · Journalnummer 2025-115378  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En forening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at benytte et ubefæstet strandbeskyttet areal ved Juelsminde Havn i Hedensted Kommune i forbindelse med en årlig femdages havnefest i juli 2026. Det drejer sig om opstilling af festtelt, tivolikarrusel, toiletvogne, kølecontainer, lastbiltrailer med generator og enkelte servicevogne for tivolipersonale i perioden fra opstilling 1. juli til nedtagning 17. juli, uden overnatning for gæster. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt og vurderede, at arrangementet har en begrænset påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om få telte i en meget begrænset periode, at arrangementet er midlertidigt, at området ligger tæt ved by og havn, og at offentligheden har adgang til strandarealet i hele perioden. Der blev henvist til en tidligere dispensation til en anden festival, og det blev vurderet, at Natura 2000-områder og bilag IV-arter ikke påvirkes.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangementTelt

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arrangementet Juelsminde Havnefest 2026 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Hedensted Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der søges om at afholde Juelsminde Havnefest på ovennævnte ejendom, der er beliggende på tippen på de østlige arealer for Juelsminde Havn, se figuren nedenfor.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Den røde prik markerer arrangementets planlagte placering. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Juelsminde Havnefest er en festival med musik, standup, tivoli, sommerstemning og oplevelser der løber over 5 dage, altid i uge 28. Festivalen har eksisteret siden 1981.

Der ansøges i forbindelse med arrangementet dispensation til at benytte det strandbeskyttede areal på matriklen som følger:

»I forbindelses med havnefesten opstiller et omrejsende tivoli sine forlystelser på et areal med fast bund indenfor strandbeskyttelseslinjen, men for at overholde andre regelmæssige forhold, som f.eks. brandveje ønsker havefesten at opstille telte, container og enkelte køretøjer på ydersiden af strandbeskyttelseslinjen.

Juelsminde Havnefest påtager sig det fulde ansvar for arealet i tidsperioden fra 1/7 – 2026 til 17/7-2026 herunder oprydning og evt reetablering af beskadiget områder. Der er ikke planlagt ændring af området. Området vil udelukkende blive anvendt til opstilling af udstyr til havnefesten, herunder festtelt samt ”Ankerplads” for barduner til det store fest telt samt areal til parkering af containere hvori der opbevares udstyr til gennemførsel af havnefesten.

… I løbet af selve festen anslås det at der kommer ca. 6.000 gæster dagligt. Da arealet er åben med fri adgang er dette en antagelse. I løbet af opstilling, afvikling af festen og nedtagning har borgere fri adgang til stranden og tilhørende faciliter som fx offentlig toilet bygning, badetårn og badebro samt hele stranden. Under selve festen har vi opstillet lysmasker som oplyser stranden af sikkerhedsmæssige årsager. Vores pladsvagter og sikkerhedsfolk holder opsyn med stranden i løbet af de mørke timer under festen af for at være sikker på at der ikke sker noget. Efter hver aften og i særdeleshed efter festen rengøres stranden for evt. affald. Vi har selvfølgelig opstillet ekstra skraldespande i løbet af festen som tømmes løbende.«

På nedenstående billede fremgår anvendelsen af det strandbeskyttede arealet i forbindelse med havnefestivallen (Markeret i gult). Ansøger oplyser at de sidste år været meget presset på pladsen med hensyn til kvm. men de i samarbejde med tivoli nu har fundet en logistik som fungerer rigtig godt for alle - dels på selv fest pladen og på stranden.

»På dette areal vi følgende ting blive opstillet / parkeret:

a) Lastbiltrailer med generator og køl tilhørende tivoli (Tivoli kræver at de opstilles centralt i forhold til deres udstyr).

  • b) Toiletvogne (Så de står central på pladsen også i forhold til den offentlige adgang til stranden)
  • c) Tivoli karrusel (med adgang fra det faste areal - ikke fra kysten)
  • d) Festtelt
  • e) kølecontainer til drikkevare til festteltet.
  • f) 2 - 3 beboelses / service vogne for tivoli personale.
  • g) Desuden vil "det store festetelt" have et hjørne der står udenfor strandbeskyttelseslinjen.«

Ansøger har redegjort for nødvendigheden af opstilling i perioden 1.-7. juli 2026, selve festivalen i perioden 8-12. juli, med efterfølgende nedtagning i perioden 17. juli 2026. Det kræver en billet at besøge pladsen i festivalperioden.

Der vil ikke være overnatning, camping eller lignende på området for festivalens gæster.

Det strandbeskyttede areal er ikke befæstet, men det er øvrige dele af matriklens område. Området er desuden gennemskåret af flere befæstede stier.

Arealet er ifølge tinglysningen ejet af Hedensted Kommune. Ansøger har imidlertid oplyst, at arealet er blevet solgt til Juelsminde Havn & Marina, der skriftligt har meddelt accept af brugen af arealet i den ansøgte periode. Handlen er endvidere blevet telefonisk bekræftet af en medarbejder hos Hedensted Kommune.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

De nærmeste Natura 2000-områder (nr. 56. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, samt nr. 78. Skove langs nordsiden af Vejle Fjord) ligger ca. hhv. 7,3 km nordøst og 4 km vest. Natura 2000-området omfatter hhv. habitatområde nr. H52 og fuglebeskyttelsesområde nr. F36 (i fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 13), samt habitatområde nr. H67 og fuglebeskyttelsesområde nr. F45.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt.2 Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

2 Udpegningsgrundlaget fra Natura 2000 områderne, plan 2022-27, er ikke vedlagt henset til afstanden til disse, men kan findes her: https://sgavmst.dk/natur-og- jagt/naturindsatser/natura-2000/natura-2000-planlaegning-2022-2027/jylland-oest

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejr eller afholdelse af koncert eller sportsarrangement er i sagens natur midlertidige, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en dispensation. I vurderingen af sådanne arrangementer skal det anvendte areal, deltagerantallet og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning. Endvidere skal det pågældende areals karakter og anvendelse i øvrigt indgå i vurderingen af, om der må meddeles dispensation.

Kystdirektoratet vurderer, at arrangementet har en begrænset påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der lægges vægt på, at der er tale om få telte i en meget begrænset periode, og at arrangementet er midlertidigt. Der lægges desuden vægt på, at projektområdet ligger tæt ved by og havn. Til støtte for direktoratets vurdering henvises bl.a. til j.nr. 23/04078-4 om dispensation til Folkely Festival.

Kystdirektoratet bemærker endvidere at befolkningen har adgang til at færdes og opholde sig på strandarealet i hele perioden.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til Juelsminde Havnefest

2026 som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

  • Hedensted Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, dnhedensted- [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-115378 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1273.