Kystpraksis Strandbeskyttelse Odsherred Kommune
Dispensation til etablering af hævet mile mv. ved sommerhus
Sagen kort
Der blev søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et hævet nedsivningsanlæg (mile) med top i højst kote 2,9 samt til en mindre del af en terrasse ved et sommerhus i Odsherred Kommune, i forbindelse med opførelse af en ny bolig. Milen kan kun placeres inden for strandbeskyttelseslinjen, mens rensebrønd og tank kan placeres bag linjen, og terrassen, der kan fremtræde hævet 30-35 cm, overskrider linjen med ca. 40 cm og ca. 1 m². Kystdirektoratet gav dispensation, da nedsivningsanlægget er nødvendigt for boligen og ikke kan placeres uden for det strandbeskyttede område, milen har en relativt begrænset højde og er placeret diskret op mod boligen og et bevokset område, så den ikke virker dominerende i kystlandskabet. Terrassedelen blev godkendt som et meget begrænset indgreb, og direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker det tilgrænsende Natura 2000-område eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Ukendt
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af hævet mile samt mindre del af terrasse ved sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Odsherred Kommune
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et sommerhus hvor der i forbindelse med opførelse af en ny bolig skal etableres et hævet nedsivningsanlæg, der alene kan placeres søværts strandbeskyttelseslinjen hvorimod rensebrønd og trixtank kan placeres bag strandbeskyttelseslinjen.
Den hævede mile placeres op mod boligen og mod det sydlige skel om får en top i maksimalt kote 2,9.
Endvidere ønskes der dispensation til en meget begrænser overskridelse af strandbeskyttelseslinen til en terrasse, er evt. kan fremtræd hævet med op til 30- 35 cm. Terrassen overskrider linje med ca. 40 cm og har et areal på ca. 1 m² inden for det strandbeskyttede område.
Situationsplan med milen – top i maks kote 2,9 – terrasses overskridelse markeret rød pil
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Ejendommen grænser på til Det nærmeste Natura 2000-område 154 - Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker. Når der henses til det ansøgtes passivekarakter og dets placering op mod en bolig, er det Kystdirektora- tets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet finder, nedsivningsanlægget med den hævede mile, er et nødven- digt anlæg for boligen, som ikke kan placeres udenfor det strandbeskyttede område. Det er endvidere direktoratets vurdering, at milen har en relativ begrænset højde og er placeret diskret på ejendommen samt at den med en placering op mod det bevokset område ikke vil virke dominerende i kystlandskabet.
Direktoratet finder endvidere, at der kan dispenseres til den del af terrassen der placers i det strandbeskyttede område. Direktoratet bemærker, at mindre terrasser i niveau med terræn og i tilknytning til boligen er undtaget krav om dispensation jf. § 15a, stk. 3, men da terrassen kan fremtræde hævet dispenserer direktoratet hermed, idet der er tale om en meget begrænset indgreb.
Kystdirektoratet dispenseres herefter til milen og terrassen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Odsherred Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-100979 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1188.