Dispensation til udledning af overfladevand

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udledning af overfladevand inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Slagelse Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

Hvis det ansøgte mod forventning bevirker, at der sker erosionsskader på de strandbeskyttede arealer ved hverdagshændelser, skal løsningen ændres, så erosionsskader undgås fremadrettet.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der søges om at udlede overfladevand (regnvand) fra et boligområde, der skal etableres uden for strandbeskyttelseslinjen.

Der har tidligere ligget en større bygningsmasse på grunden, som har huset en højskole. Bygningsmassen er i dag nedrevet.

Af sagsmaterialet fremgår, at der skal bygges i alt 78 boligenheder hvoraf 42 er i rækkehuse (1 plan) og 36 i etagebyggeri (2 plan).

Regnvand fra vejen, belægninger og bygninger føres til fordelingsrør tæt ved strandbeskyttelseslinjen via rør i jorden. Derfra overrisles det kystnære areal jævnt.

Det kystnære areal fremstår med græs, og der er ikke registreret beskyttet natur på det areal, der overrisles.

Området, der skal bebygges (omtrentligt) vist med rød polygon. Strandbeskyttelseslinjen er vist med orange. Byggefeltet er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens arealerne mellem byggefeltet og kysten er.

Plan for bebyggelse uden for strandbeskyttelseslinjen.

Principskitse for overrisling af det strandbeskyttede areal. Fordelingsrør er langs den tykke blå streg uden for strandbeskyttelseslinjen. De viste stiforløb er principiel tegning af allerede eksisterende trampestier inden for strandbeskyttelseslinjen. Der etableres ikke nye stier.

Principsnit for løsningen. Kystligger mod højre.

Ansøger beskriver uddybende:

Boligerne betjenes af ny adgangsvej til området. Iht. spildevandsplanen er der ikke noget regnvandsstik, der kan kobles på og jorden i byggefeltet er ikke nedsivningsegnet. Der er derfor valgt en løsning, som ligner den afvanding der finder sted i området på nuværende tidspunkt, nemlig naturlig udledning til fjorden via overrisling af grønne arealer.

Regnvand opsamles fra tage og veje/terræn i sandfangsbrønde, og ledes via. et hovedafløbssystem til fordelingsrør langs bebyggelsens sydøstlige grænse. Herfra passerer vandet en stenforsætning (Se bilag 1 ”Snit i fordelingsrør”), der skal beskytte det kystnære areal mod erosion. Fordelingsrøret fordeler regnvandet jævnt ud over det kystnære areal, hvor vandet ved gravitation løber diffust til fjorden. Regnvandshåndteringen er illustreret på bilag 2 ”Regnvandshåndtering skitse”.

Der er vedlagt et bilag 3 ”Udsnit fra Scalgo” der viser, at regnvand fra opland uden for matriklen ledes udenom den nye bebyggelse. Et snit i terrænet viser også, at grunden er stærkt skrånende mod fjorden.

Af en medsendt plejeplan for løsningen fremgår:

Selve LAR-anlægget, der består af et fordelingsrør og påborede ”siverør”, vedligeholdes på følgende måde:

• Sandfangsbrønde inden LAR-anlægget oprenses efter behov.
• Fordelingsrøret spules efter behov via. de etablerede rensebrønde.
• Sivestrenge skal holdes fri for blade, kviste og affald. Det skal sikres, at vandet kan løbe uhindret til stenforsætning. Hvis der er mistanke om, at det ikke kan ske, skal sten fjernes og røret spules.
• Stenforsætning inspiceres årligt for intakthed og der opfyldes sten hvor der mangler. Uønsket beplantning ryddes og sten der er skredet fjernes / oplægges i stenforsætningen.
• Kystlinjen inspiceres årligt for erosionsskader. Evt. skader fra udløb udbedres ved udlægning af muld og græssåning.

Kystdirektoratet har bedt ansøger om at redegøre yderligere for den risiko for erosionsskader, som der henvises til i plejeplanens sidste punkt.

Ansøger beskriver uddybende, at der udledes vand fra et samlet areal svarende til 12.271 m2 mod 10.152 m2 dengang der var højskole på grunden. Kystdirektoratet har over for ansøger bemærket, at udledningen fra dengang der var højskole, skete over hele grunden, mens udledningen i dette projekt sker over en linje/strækning, der ligger helt op ad strandbeskyttelseslinjen.

Hertil svarer ansøger Under højskolen var udledningen mere tilfældig og selvom de havde færre bygninger end os, så lå deres bygningskroppe lige så tæt på strandbeskyttelseslinjen. Dette har medført en mere tilfældig og koncentreret udledning, og som vi ikke ser har brugt hele grunden og dermed givet større erosionsrisiko end i vores projekt.

Vi mener hermed også, at da udledningen i højskolens tid skete mere tilfældigt og koncentreret, og ikke har ført til erosion inden for strandbeskyttelseslinjen, så må det antages, at risikoen for erosion med en mere spredt udledning er yderligere begrænset

Renden som vi har præsenteret i projektet, er tænkt for at sikre at der ikke vil ske erosion og en bedre og mere diffus udledning over hele grunden end der var tidligere. Vandet bagfra vil for de grønne arealer delvist nedsive samt løbe i åbne render i vejene som i realiteten også vil fungere som vanddepoter inden vandet løber ned i den nederste rende.

Vores kommentar på erosion var blot et forsøg på at vise, at vi har medtænkt hindring af dette samt at projektet og bygherre ville sørge for at udbedrer eventuelle erosionsskader. Dette med et udgangspunkt i at der altid går et par år før vegetationen får rigtigt hold på jorden på en skrående grund. Men dette bliver ikke et problem i strandbeskyttelsesområdet. Da dette areal ikke omdannes til byggeplads eller udsættes for terrænreguleringer.

Udledningen af overfladevand sker over hele grunden, så der ikke sker erosion. Selve det påtænkte system til udledning af overfladevand reguleres, så vandet fordeles i mange mindre rør. Overfladevandet udledes ikke direkte via rørene ud på strandbeskyttelsesarealet, men via mindre rør, der ledes gennem sten for at bremse vandet og fordele vandet yderligere. Dette skaber en begrænset og diffus udledning af regnvand.

Ansøger har inddraget Slagelse Kommune i svaret. Kommunen skal give udledningstilladelse, og skriver til Kystdirektoratet følgende om risikoen for erosionsskader:

Som du vil kunne læse i udkastet, er vi ikke kommet til de samme konklusioner angående risiko for det beskyttede areal, ift. Specifikt erosion vil jeg gerne henlede din opmærksomhed på, at det er sat som specifikt vilkår at afledningen ikke må forårsage erosion og skulle dette blive fundet til at være tilfældet skal LAR anlægget/udledningen ændres.

Af kommunens udkast til tilladelse fremgår følgende:

9) Udledningen må ikke forårsage erosionsskader over strandbeskyttelseslinjen. Skulle dette være tilfældet ved hverdagshændelser, skal dette udbedres og afhjælpende foranstaltninger implementeres.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (N162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø) ligger i fjorden ud for projektområdet, ca. 75 meter mod øst.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om overrisling af landarealer uden for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer desuden, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Kystdirektoratet bemærker indledningsvist, at selvom der ikke etableres egentlige bygværker eller sker terrænændringer inden for det strandbeskyttede areal, vil udledning af regnvand over terrænet i så store mængder i sig selv udgøre en ændring af tilstanden af de strandbeskyttede arealer, der forudsætter dispensation.

Kystdirektoratet dispenserer i praksis til ændringer af tilstanden af de strandbeskyttede arealer for at imødekomme ønsker om at etablere eller opretholde tidssvarende infrastruktur i form af veje, stier, elnet, kloakering, fibernet, mv. Således er der også mange eksempler på, at Kystdirektoratet har meddelt dispensation til mindre indgreb i kystnaturen for at håndtere spildevand og overfladevand i form af udløbsledninger. Nogle af disse ledninger har egentlige bygværk i strandkanten eller tæt herved. Ligeledes dispenseres til tekniske installationer for at understøtte sådanne løsninger, fx brønde.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte løsning adskiller sig væsentligt fra sådanne typiske løsninger, men at ændringerne af de strandbeskyttede arealer er begrænsede. Det taler derudover for en dispensation, at ændringerne er tilbagetrukket fra kysten og tæt ved det nyetablerede boligområde, i modsætning til udløbsrør med eventuelle bygværker, der etableres helt kystnært.

Kystdirektoratet bemærker, at ansøger har sandsynliggjort, at der ikke sker egentlige erosionsskader på det strandbeskyttede areal, og at ansøger qua kommunens udledningstilladelse og vilkårene i denne afgørelse har forpligtet sig på at ændre på anlægget, hvis sådanne skader alligevel skulle forekomme.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udledning af overfladevand inden for strandbeskyttelseslinjen.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Slagelse Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Slagelse, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.