Kystpraksis Strandbeskyttelse Thisted Kommune
Dispensation til solceller
Sagen kort
Region Nordjylland søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opsætte 57 matte solpaneler på i alt 111,3 m² på en sydvendt tagflade på et forsorgshjem i Thisted Kommune. Panelerne monteres parallelt med taget på et lavt stativ. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og at der efter praksis ofte gives dispensation til solceller på tagflader, som vender væk fra kysten og følger tagets hældning. Bygningen står vinkelret på kysten, tagfladen vender ind mod en gårdsplads, og en højere bygning ligger umiddelbart syd for. Derfor vurderede direktoratet, at der kun vil være begrænset udsyn til solcellerne fra kysten. Natura 2000-områder og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Ukendt
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 24.09.2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere solceller inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Thisted Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejer af matr. [matrikel], har ansøgt om dispensation til at opsætte solceller på et af ejendommens sydvendte tagflader. Matriklen ejes af Region Nordjylland, og ejendommen anvendes som forsorgshjem. Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Den ansøgte bygning ligger fuldt inden for linjen.
Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område kan ses på figur 1.
En illustration af den ansøgte placering af solcellerne kan ses på figur 2.
Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orange prikkede område og den orange streg markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er den ansøgte placering af solcellerne markeret med en blå firkant.
Ansøger har oplyst, at der ansøges om dispensation til etablering af 57 solpaneler, som udgør 111,3 m2.
Ansøger har yderligere oplyst, at solcellerne etableres parallelt med taget på et lille stativ for ventilation.
Ansøger har endvidere oplyst, at panelerne og stellet vil være matte.
Kystdirektoratet bemærker, at den bygning solcellerne ønskes etableret på vender med gavlen ud mod kysten (mod øst) og at den ansøgte tagflade vender mod syd. Kystdirektoratet bemærker yderligere, at der står en anden højere bygning umiddelbart syd for den ansøgte bygning.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 27, Hvidbjerg Å, Ove sø og Ørum Sø) ligger ca. 6 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 27 og fuglebeskyttelsesområde nr. 21.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved
4 vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der hverken er kortlagt habitatnatur eller kortlagte levesteder på den ansøgte matrikel. Der er yderligere lagt vægt på, at det nærmeste kortlagte levested er for stor vandsalamander, ca. 6,8 km mod nordvest. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om etablering af solceller på et eksisterende tag, der placeres ind mod en gårdsplads. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Der er på arter.dk i de to nærmeste 10x10 km kvadrater registreret følgende arter; birkemus, odder, markfirben, stor vandsalamander, brun langøre, spidssnudet frø, odder, strandtudse, almindelig delfin, sydflagermus, gul stenbræk, skimmelflagermus, vandflagermus, damflagermus, brunflagermus og marsvin.
Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken vil påvirke havet, søer eller vandløb, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de vandlevende pattedyr og padder der måtte være i området.
Kystdirektoratet bemærker, at der hverken fældes træer eller fjernes gamle bygninger i forbindelse med det ansøgte. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de flagermusarter der måtte være i området.
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke vil påvirke de markfirben der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte matrikel ikke er et potentielt yngle- eller rasteområde for birkemus. Der er i vurderingen lagt vægt på, at birkemus foretrækker områder med tæt græs- og urtevegetation samt fugtige arealer med tilstødende tørre arealer til overvintring. Ådale, som ikke er opdyrkede eller meget intensivt græssede, indeholder ofte gode fourageringsmuligheder samt skrænter til yngle og overvintring.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
5
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet vurderer, at etablering af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, der i en vis udstrækning kan tilsidesætte det hensyn, som bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen skal varetage om at bevare de kystnære arealer fri for yderligere indgreb. Der gives således efter praksis ofte dispensation til at etablere solceller på tagflader, som vender væk fra kysten og som monteres i niveau med tagfladens hældning, mens der oftest meddeles afslag på ansøgninger om at opsætte solceller i terræn og på tagflader, som vender mod kysten.
Der er ansøgt om dispensation til etablering af matte solceller på taget af en bygning, der står vinkelret på kysten. Solcellerne etableres med samme hældning som tagfladen. Kystdirektoratet bemærker, at solcellerne placeres på en sydvendte tagflade, der vender ind mod en gårdsplads, og at der er en eksisterende højere bygning syd for denne.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at der kun vil være begrænset udsyn til solcellerne fra kysten. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at solcellerne kun vil have en begrænset negativ indflydelse på oplevelsen af kystlandskabet.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
6
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Thisted Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Slots- og Kulturstyrelsen, [email] Museum Thy, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 27, Hvidbjerg Å, Ove sø og Ørum Sø.
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-07826 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1139.