Dispensation til midlertidigt jorddepot ved Sct. Hans

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt jorddepot ved Sct. Hans inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Roskilde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen er meddelt på vilkår, at der ikke sker varige terrænændringer.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Roskilde Kommune skal udvikle området ved det tidligere hospital ved Sct. Hans til boliger mv., og skal i den forbindelse bl.a. anlægge parkeringspladser. I forbindelse med disse anlæg, ønskes etableret et jorddepot, hvor afrømmet jord mv. kan placeres i en 4 årig periode 8.

Det er planlagt at bortskaffe muldjord som er klassificeret i forureningsklasse 2 og derover.

Ansøgningen omfatter således alene deponering af følgende mængder og typer:

• ca. 680 m³ klasse 0 og 1 overskudsråjord,
• ca. 580 m³ klasse 0 og 1 overskudsmuld.

Perioden hvor jorden skal ligge i deponiet er fra ultimo juli 2024 til ultimo 2028. Jorden skal genanvendes i nærliggende område.

Der er indhentet dispensation fra Lokalplanens bestemmelser ift. terrænregule- ringshøjde og milerne skal etableres med en maks. bredde på 5 m og en maks. højde på 2m.

En miljøgodkendelse er igangsat og under behandling. Indretningen tager udgangspunkt i det eksisterende terræn og kommunens ønske om at undgå evt. strømnigsvej igennem deponiet. Depotet udformes og placeres som vist nedenfor:

Indretning af deponi med adgang fra [adresse]

Området set ved indkørslen

Kommunen anfører i ansøgningen:

Med rammelokalplan 714 gives der mulighed for etablering af ca. 900 parkeringspladser, herunder ca. 200 under terræn i parkeringskældre, hvorved de ikke er synlige i landskabet. De resterende parkeringspladser samles i få grupper og etableres på de mindst sårbare arealer, primært i forlængelse af adgangsvejene i den østlige og sydvestlige del. Parkering etableres nænsomt i parklandskabet og følger terrænet samt omgives af hække eller anlægges diskret langs vejen. Dette bl.a. for at minimere overskudsjord og sikre en bæredygtig tilgang til projektet.

I alle de områder, hvor de kommende parkeringer bliver etableret på eksisterende græs er der dog brug for at afrømme de øverste 50cm muld, for at kunne indbygge bærelaget.

4

Hvor de kommende parkeringer skal etableres under terræn, har kommunen derudover valgt at minimere behovet for udgravning, ved at hæve terrænet f.eks. omkring de kommende boligbyggerier Parkhus og Enghus.

Dette betyder at der er både overskudsjord i forbindelse med etablering af parkeringerne og brug for terrænregulering, ekstra muld og råjord ved de kommende byggeri-projekter.

Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes ønske om neutral jordbalance, søger vi om mulighed for midlertidigt jorddeponi ved Strandvænget, hvor ren jord (klasse 0 og 1) udgravet ved kommende parkering langs Kurhusvænge skal opbevares, inden genanvendelsen.

Roskilde Kommune har igangsat udførelsen af jordprøver og geotekniske undersøgelse i området hvor jorden ønskes deponeret. Hvis jordanalyserne viser forurening i området, så vil Roskilde Kommune sørge for at det oprindelige jordlag bliver adskilt fra det deponerede lag, således at det er muligt at fjerne kun ren jord, ved genetablering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det omhandlede areal ligger op mod – men udenfor - Natura 2000-område 136 - Roskilde fjord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000- området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder – når der henses til deponeringsperioden er over 1 år - at der er tale om en dispensationskrævende foranstaltning, uanset der alen er tale om en midlertidig (men længerevarende) tilstandsændring.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er afgørende landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte, når der henses til, at den deponerede jord stammer fra lokal- området og ligeledes skal finder anvendelse lokalt.

Kystdirektoratet har endvidere lagt afgørende vægt på, at der ikke er tale om forurenet jord.

5

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til deponeringen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Roskilde kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]  Nationalpark Skjoldungernes land, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.