Dispensation til opstilling af cykelchikaner, Stevns Kommune

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af cykelchikaner i hver ende af Stevns KlintTrampesti inden for strandbeskyttelses- linjen i udkanten af Rødvig på [matrikel] og ved Højruplund på [matrikel]. Stevns Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Stevns Kommune anfører i ansøgningen:

Baggrund Stevns Klint Trampesti er en vandresti, der løber langs Stevns Klint fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd. Stien indgår i fredningen af Stevns Klint, jf. Fredning af Stevns Klint i Stevns Kommune, Miljø- og Fødevareklagenævnet, 20211.

Ønsket placering for to cykelchikaner er markeret med prikker på kortet. Bemærk at den mørke prik i Boesdal kalkbrud er en større, cirkulær industribygning.

Af fredningens §8.stk. 1 fremgår, at færdsel på trampestien kun er tilladt til fods. Der har gennem flere år været fokus på problemer med cyklister på stien, hvorfor kommunen har opsat adfærdsregulerende skilte samt har øget kommunikationen omkring færdsel og adfærd langs klinten i samarbejde med primært Verdensarvskontoret. Dog iagttages, at såvel skilte som kommunikation og formidling om reglerne ikke fanger alle, der bevæger sig langs Stevns Klint. En større del af cyklisterne er lokale, som kender reglerne. Yderligere kommunikation vil derfor ikke have effekt.

Billedet viser et eksempel på lågetyper, der ønskes anbragt som cykelchikane.

3

Et af de mest besøgte stræk er mellem Højerup og Stevns Fyr, hvorfor kommunen sidste år søgte og fik en dispensation til opsætning af cykelchikaner på Stevns Fyr (klaplåger). Resultater med låger synes at indikere, at det virker. Derfor vil Stevns Kommune gerne have lov til at opsætte yderligere to låger med hegn hhv. nord for Rødvig ved trampestiens start/slut og nord for Højeruplund.

Kommunens materielgård har sammen med Lodsejerforeningen Stevns Klint

Trampesti fundet frem til en sådan løsning og med denne placering.

Natura 2002 og bilag IV

Natura 2000: Arealet indgår ikke i et internationalt beskyttelsesområde

(Natura 2000). De nærmeste Natura 2000-områder er hhv. Stevns Rev, habitatområde nr. 206, udpeget på de marine typer sandbanke (1110), rev (1170) og bugt (1160) samt arten mar-svin(1351). Habitatområdet der ligger i en afstand af ca. 32 meter fra projektområdet.

Derudover Holtug Kridtbrud, habitatområde nr. 183 med udpegningsgrundlag natur typer kransnålalge-sø (3140) og kalkoverdrev (6210) samt arten stor vandsalamander (1166). Holtug Kridtbrud ligger hhv. ca. 6,5 km og 10 km. nord for projektområdet.

Bilag IV: Der er registreret en stor og udbredt bestand af markfirben langs klinten men ikke ovenfor klinten. Derudover er der registreret natlyssværmer i det nordlige projektområde ved Højeruplund. Opsætning og følgende brug af cykelchikanerne forventes ikke at influere negativt på arterne.

Det er kommunens vurdering, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000- områderne pga. udpegningsgrundlag og afstand, i forhold til projektets lokale karakter, eller vil medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Kystdirektoratet skal henholde sig til Stevns Kommunes vurdering herom, hvor i det konkluderes: Det er kommunens vurdering, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000- områderne pga. udpegningsgrundlag og afstand, i forhold til projektets lokale karakter, eller vil medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at de ansøgte tiltag ikke strider imod de kystlandskabelige interesser, samt at der er tale om nødvendige tilpasninger som følge af ændringer i de rekreative forudsætninger for stiens lovlige brug.

4

Der ses således ikke at være forhold, der taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opstilling af klaplågerne som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Stevns Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Stevns, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Østsjælland [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Stevns, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.