Dispensation til anlæg af vandhuller

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af vandhuller i Strandparken inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Brøndby Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår

Dispensationen meddeles på følgende vilkår

• 1. Vandhullet skal anlægges, så den passer naturligt ind i det omgivende landskab.
• 2. Vandhullet skal udgraves med jævnt skrånende bredder med en hældning ikke stejlere end 1:5.
• 3. Der må ikke anlægges jordvolde eller øer, og vandhullet må ikke være dybere end 1,5 meter.
• 4. Det opgravede materiale skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller fordeles jævnt ud over nærliggende arealer i et lag på maksimalt 30 cm.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Strandparken I/S ønsker at etablere vandhuller i to kommende indhegninger på [matrikel].

I ansøgningen anføres:

Strandparken har i foråret 2010 etableret vandhuller i hegninger til græsning på naturarealer i Ishøj og Greve Kommune.

Derfor ønsker Strandparken I/S at de kommende hegninger også vil bestå vand- huller for at understøtte forholdende for flora og fauna tilknyttet de våde naturt- per i området, og samtidig have en ensartethed på tværs af Strandparkens heg- ninger.

Vandhullerne vil desuden blive et drikkeområde for de græssende køer eller får, og et værdifuldt levested for padder.

Der er tidligere registreret Butsnudet Frø i Ringebæk Sø og Holme Sø, ligesom der er observeret Grønbroget Tudse i Holme Sø og ved engene bag Vallensbæk Havn.

Placering af vandhullerne

3

Vandhullerne etableres i allerede eksisterende lavninger, hvor overfladevand na- turligt samles i perioder med kraftig nedbør. På den måde udnyttes landskabets eksisterende terræn.

Strandparken ønsker at vandhullerne får følgende profil:

• En lav dybde op til 1 meter
• Mindre fald fra bræmmerne ind mod midten
• Bugtet bræmmer for at øge omkredsen og ovegangszonen mellem vand og land

Hensigten er at vandhullerne skal udformes så der er større mulighed for udtør- ring og fluktuerende vandstande, der vil afspejle områdets pågældende vand- indhold (se nedenstående to luftfotos).

Vandhullernes bræmmer får en bugtet profil for at øge omkredsen og længden på overgangszonen mellem vand og land.

Det opgravede materiale planeres ud i maksimalt 30 centimeters højde, indenfor matriklen men uden for områder med §3 beskyttet natur.

Eventuelle sten der vil komme frem ved udgravning, ønskes placeret i samlet bunke på vandhullets nordlige bræmme for at give padder og krybdyr mulighed for skjul og overvintring.

Vandhullerne vil få et areal på mellem 100 og 200 m2, ud af et strandengs areal i hegning 1 på 40.600 m2 og i hegning 2 på 19.500 m2. Dermed forventes det ikke at medføre nogen afgørende forrykning af naturtil-standen af strandengene, men derimod højne naturkvaliteten ved at bidrage med øget hydrologi på arealerne, der giver en større variation og mikrohabitater i samspil med afgræsningen.

Blue spots samt de ansøgte vandhuller (over og under)

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 7 km mod øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis kan der, på baggrund af en konkret vurdering, meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller inden for strandbeskyttelseslinjen på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller og/eller hvor den naturforbedrende funktion synes ret klar.

Strandparken ved Køge Bugt er et kystbeskyttelses- og klimasikringsanlæg, samt et sammenhængende natur- og friluftsområde med hvide sandstrande, klitter, søer, enge, overdrev og små skovbevoksninger.

Strandparken er et anlagt kystlandskab, hvor de ansøgte vandhuller ikke vil fremtræde fremmedartede i forhold til områdets karakter og oprindelse.

5

Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at et de ansøgte vandhuller vil have en naturforbedrende effekt.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af vandhullerne som ansøgt på de anførte vilkår.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Brøndby Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Brøndby, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Brøndby, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.