Tilladelse til etablering af stenrev ud for Sjællands nordkyst

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 40940 
Ref. avi 
Den 17. juni [postnr by] 
Gribskov Kommune 
Halsnæs Kommune 
Tilladelse til etablering af stenrev ud for Sjællands nordkyst 
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af stenrev ud for Sjællands 
nordkyst, Gribskov og Helsingør Kommuner. Stenrevene skal placeres mellem Gil-
leleje Havn og Hornbæk Havn. De præcise placeringer fremgår af bilag 2 til denne 
afgørelse. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø-
relsen og miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo-
ven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslo-
vens bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af stenrev på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 
a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 245 af 28/02/2025). I henhold til § 
16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttel-
seslovens § 16 a. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud-
pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale 
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe-
skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito-
riet (BEK nr 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr 4 af 03/01/2023).    
 
 
 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
Udformningen og etableringen af revene skal ske i overensstemmelse med 
det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn-
dringer af revene eller anlægsmetoderne. 
3. 
Der skal anvendes natursten. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
4. 
Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
5. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet 
([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver reve-
nes endelige position og udformning, samt den nye dybde over revene (sø-
opmåling).  
6. 
Tilladelsen til at etablere stenrevene, samt de opførte rev, må ikke uden til-
ladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.  
 
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov-
givning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af revene for et, i 
forbindelse med revenes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker-
hed eller stabilitet. 
Det er en forudsætning for tilladelsens udnyttelse, at der bevares en vanddybde på 
mellem 4 og 11 meter i området jf. høringssvarene fra Beredskabsstyrelsen – Sikre 
Farvande. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 
2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i dan-
ske farvande. 
 
 
 

 
 
3 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, som taler imod pro-
jektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn 
som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler 
imod projektet.   
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at udføre kompenserende 
foranstaltninger i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet ”Nordkystens Frem-
tid”. Det er desuden tillagt vægt, at der med stor sandsynlighed har været stenfisket 
i området, samt at der er forekomst af spredte sten i projektområdet, hvorfor loka-
liteten vurderes at være egnet til formålet. Det er videre tillagt vægt, at stenudlæg-
ningerne vil ligne de naturlige stenbestrøninger, som kendetegner geologien i om-
rådet. 
I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har Kystdirektoratet modtaget be-
mærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening - Helsingør. Af bemærknin-
gerne fremgår blandt andet spørgsmålene, om det kan dokumenteres, at 1) der ikke 
vil ske en mindskning af primær- og sekundærproduktionen (mikroalger, børste-
orme, muslinger og små krebsdyr) i de kystnære områder som følge af etableringen 
af stenrevet og 2) betingelserne for opvækstområder for fiskeyngel og fladfisk vil 
være uforandret eller måske endog bedre efter stenrevets etablering.  
De indkomne bemærkninger har været sendt i partshøring ved jer, og I har i den 
forbindelse oplyst følgende:  
”De kompenserende stenrev placeres i havbundsområder med moræneaflejringer 
og blandet bund (mosaik af grus-, sten- og sandbund med tyndt sandlag), da 
disse bundtyper har den nødvendige bæreevne for udlægning af sten. Der fore-
kommer således ikke intakte, bløde sandbundshabitater i de områder, hvor de 
kompenserende stenrev placeres. De nye stenrev placeres i områder med blottet 
moræne, hvor der allerede forekommer strukturel variation i form af eksisterende 
sten og grus (substrattype 2 og 3).  
Udlægning af yderligere sten i disse områder vurderes derfor primært at medføre 
en forøgelse af bundens strukturelle variation og en videreudvikling af stenrevs-
habitater, snarere end et tab af vigtige sandbunds-habitater med høj primær- og 
sekundærproduktion. Som det fremgår af projektforslaget ”Anlæggelse af kyst-
nære stenrev”, vil de nye sten hurtigt koloniseres af epifauna og efterfølgende ma-
kroalger, og der etableres et rigt dyreliv inden for kort tid.  
Endvidere fremgår det af projektforslaget, ”Anlæggelse af kystnære stenrev”, at 
strøm- og iltforholdene i områderne er gode, og at udlægning af sten ikke medfø-
rer tilførsel af næringsstoffer til vandsøjlen.  
På denne baggrund vurderes det, at etableringen af stenrev ikke vil medføre en 
mindskning af hverken primærproduktionen (mikroalger) eller sekundærproduk-
tionen (bunddyr), men snarere vil understøtte og potentielt styrke produktionen 
gennem øget variation og flere levesteder. 
De kompenserende stenrev anlægges på relativt dybt vand (ca. 4–11 m) og uden 
for den kystnære aktive zone. De vil dermed ikke påvirke de lavvandede, dynami-
ske sandbundsområder tæt ved kysten, der i dag fungerer som opvækstområder 

 
 
4 
for fiskeyngel og især juvenile fladfisk, og hvor faunaen er tilpasset hyppig omlej-
ring af sediment.  
Projektet medfører således ikke forringelse af de eksisterende kystnære opvækst-
områder. Som det er beskrevet i projektforslaget, ”Anlæggelse af kystnære sten-
rev”, anlægges de kompenserende stenrev med spredt stendække, der sikrer, at 
bunddyr og fladfisk kan leve mellem stenene på samme måde som ved de eksiste-
rende rev, der kompenseres for. Nye sten koloniseres hurtigt af epifauna og efter-
følgende makroalger, som danner skjul og bidrager med fødeemner til både de re-
vassocierede fiskeyngel og de fiskearter, der udnytter randzonen omkring stenre-
vene.  
De kompenserende stenrev vurderes derfor at tilføre alternative og supplerende 
levesteder for fisk og fladfisk gennem øget strukturel kompleksitet og fødegrund-
lag, uden at de eksisterende opvækstbetingelser i de kystnære sandbundsområder 
forringes. På den baggrund vurderes de samlede betingelser for fiskeyngel og 
fladfisk at være uændrede og potentielt forbedrede. Som del af Natura 2000 fra-
vigelsesredegørelsen er der udarbejdet et forslag til overvågningsprojekt af de 
kompenserende stenrev:  
For at dokumentere, at de nye kompenserende stenrev uden for den aktive zone 
ikke bliver tildækket eller påvirket af sand som følge af strandfodring, indgår der 
i Natura 2000 fravigelsesredegørelsen forslag om et overvågningsprogram, hvor 
udvalgte nye revområder tilses og overvåges i perioder efter både initialfodring 
og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer. Det overordnede mål med overvåg-
ningen er at identificere potentielle påvirkninger af de nye kompenserende sten-
rev som følge af strandfodring samt følge den generelle udvikling af de biologiske 
forhold på de nye stenrev.” 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at de indkomne bemærkninger fra Danmarks 
Naturfredningsforening – Helsingør, ikke kan føre til et andet resultat i sagen. Ved 
denne vurdering har vi blandt andet lagt vægt på, at stenrevene placeres i områder 
med blottet moræne, hvor der allerede forekommer strukturel variation i form af 
eksisterende sten og grus (substrattype 2 og 3), hvorfor projektområdet vurderes 
egnet til formålet. Det er videre tillagt vægt, at udlægning af yderligere sten i disse 
områder vurderes at medføre en forøgelse af bundens strukturelle variation og en 
videreudvikling af stenrevshabitater til gavn for biodiversiteten i området. Kystdi-
rektoratet har desuden lagt vægt på, at ansøger har redegjort for, at stenrevene ikke 
vil forringe eksisterende opvækstområder for fiskeyngel og fladfisk. 
Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske 
tilstand i vandområde nr. 200 (Kattegat, Nordsjælland) ringe, mens den kemiske 
tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk 
tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske 
tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke 
vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk, tilstand inden for 
vandområdet. Det vurderes desuden, at projektet ikke vil forringe de eksisterende 
tilstande.  
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set 
ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed 
ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet.  

 
 
5 
Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger, i forhold til vand-
området og havstrategi, vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset va-
righed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Det er 
videre tillagt vægt, at projektet omhandler etablering af stenrev i området, hvilket 
kan medvirke til en forbedring af biodiversiteten, og dermed havmiljøet, lokalt. 
Projektområdet overlapper med natur- og miljøbeskyttelsesområde N170, og Kyst-
direktoratet vurderer på den baggrund, at projektet ikke er i strid med havplanen. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger, herunder de indkomne høringssvar og egne konkrete vurderinger samt almene 
erfaringer fra sagsområdet. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud-
peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til 
deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro-
jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art 
væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted indenfor Natura 2000-område, nr. 195: Gilleleje 
Flak og Tragten Områdets udpegningsgrundlag fremgår af bilag 1, og udgøres bl.a. 
af bilag IV-arten marsvin. 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at projektet 
ikke væsentligt vil påvirke de udpegede habitatnaturtyper sandbanke (1110) og rev 
(1170), idet revene ikke placeres ovenpå kortlagt habitatnatur, samt at anlægsarbej-
det ikke vil medføre påvirkninger, som vil påvirke de tilstødende kortlægninger. 
Kystdirektoratet vurderer videre, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af habi-
tatarten marsvin grundet projektets omfang og karakter. I den forbindelse er det 
tillagt vægt, at arbejdet ikke medfører højfrekvent impulsstøj, samt at eventuelle 
forstyrrede individer, som måtte befinde sig i eller i nærheden af projektområdet vil 
kunne flytte sig til mere uforstyrrede områder, indenfor habitatområdet, mens ar-
bejdet pågår. 
På baggrund af ovenstående vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes 
en konsekvensvurdering for projektet.  
Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller 
rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten marsvin samt 
påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets 
omfang og karakter, samt at anlægsfasen ikke medfører højfrekvent impulsstøj. Det 
er desuden tillagt vægt, at eventuelle forstyrrede individer, som måtte befinde sig i 
eller i nærheden af projektområdet vil kunne flytte sig til mere uforstyrrede områ-
der, mens arbejdet pågår. 
Kystdirektoratets vurderinger er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 

 
 
6 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 el-
ler 2 i miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af 
et større projekt på land eller vand, som er omfattet af miljøvurderingslovens reg-
ler.  
Stenrevene er medtaget i miljøkonsekvensrapporten for kystbeskyttelsesprojektet 
”Nordkystens Fremtid”, men de er ikke en integreret del af projektet, da de alene er 
medtaget som kompenserede foranstaltning grundet fravigelse fra kysthabitatbe-
kendtgørelsen. 
Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sam-
menhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med 
andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kom-
munen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som 
ikke har oplyst om andre projekter. 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter etablering af 46 ha stenrev ud for Sjællands nordkyst mellem 
Gilleleje Havn og Hornbæk Havn. 
 
 Stenrevene etableres indenfor et område, der dækker et areal på omkring 378 hek-
tar og strækker sig op til 1 km i nord-sydlig retning og 6 km i øst-vestlig retning. 

 
 
7 
Placeringen (koordinater) af de enkelte stenrev, indenfor området, fremgår af afgø-
relsens bilag 2. 
Revene placeres minimum 241 meter fra kystlinjen, og de placeres uden for, men så 
tæt på den aktive dybde som muligt, dvs. på 4-11 m vanddybde. Stenene spredes ud 
på havbunden i et lag med en samlet dækningsgrad på 35 %. Nedenstående figur 
illustrerer omfanget af tildækning inden 1 ha, når dækningsgraden er 35 %. 
 
Der skal anvendes omkring 43.000 m3 sten til revene. Stenenes gennemsnitsstør-
relse er omkring 35 cm, men der kan forekomme sten op til 100 cm. Baseret på den 
gennemsnitlige størrelse af stenene vil højden af det flade stenrev være 35-50 cm 
over havbunden, mens enkelte sten lokalt kan rage højere op (op til 100 cm). 
Stenene transporteres til projektområdet med flåde, som bugseres på plads og fast-
gøres til ankre i kombination med et konstant træk fra slæbebåden. Når gravema-
skinerne er i stilling, begynder de at dumpe sten ud over siden af flåden. 
Stenrevene anlægges i perioden fra 1. oktober til 31. april, og anlægsvarigheden vil 
være 2-6 måneder. 
Stenrevene er en kompenserende foranstaltning i forbindelse med kystbeskyttelses-
projektet ”Nordkystens Fremtid”. 
For yderligere beskrivelser henvises til ansøgningsmaterialet. 
 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hav-
plansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen 
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Land-
brugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kul-
turstyrelsen, Helsingør Kommune og Gribskov Kommune samt sendt til oriente-

 
 
8 
ring til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Frilufts-
rådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for 
digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og Geodata-
styrelsen.  
Nedenfor gengives de væsentligste indkomne bemærkninger.  
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 27. marts 2026 følgende:  
”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder 
i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; etablering af stenrev 
ud for Sjællands nordkyst, Gribskov og Helsingør Kommuner.” 
 
Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande skrev den 31. marts 2026 følgende:  
”Beredskabsstyrelsen bemærker, at har stenenes højde ikke vil overstige 0,5 meter 
over havbunden og vanddybden på mellem 4 og 11 meter derfor bibeholdes i om-
rådet. Derudover skal styrelsen gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterri-
toriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entre-
prenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.” 
 
Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 8. april 2026 bl.a. følgende: 
”Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) har vurderet fremsendte VVM ift. beskyttede 
fortidsminder på havbunden.  
SLKS vurderer med baggrund i fremsendte VVM, at der er lav risiko for påtræf-
ning af beskyttede fortidsminder fra ældre stenalder.  
Der er foretaget en gennemgang af menneskeskabte objekter på havbunden ved 
gennemgang af side-scan data og fundet 2 objekter. Det ene objekt vurderes, at 
kunne være vragrester fra lokalitet fra styrelsens register med systemnummer 
150347 og projektet holder en minimumsafstand af 250 m mellem anlægsarbejdet 
og lokaliteten, som en afværgeforanstaltning.  
Projektansvarlige skal fundanmelde vraget jf. museumslovens §28.  
Anmeldelsen skal ske via. styrelsens blanket på:  
https://slks.dk/fortidsminder/marin 
 Det andet objekt er et spøgelsesnet og dermed ikke et beskyttet fortidsminde.  
Styrelsen vurderer at den kulturhistoriske udredning i VVM’en er tilstrækkelig af-
klaring og stiller ikke vilkår om en marinarkæologisk forundersøgelse.  
Vær opmærksom på, at der er anmelderpligt ved fund af fortidsminder, herunder 
vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag.  
Alle fund og vrag registreres i det nationale register over Fund og Fortidsminder. 
Styrelsen behøver en position og den tilgængelige dokumentation, eksempelvis 
udklip af side-scan data og nærmere beskrivelse af fundet eller lignende.  
Anmeldelser skal sendes til adressen [email] 

 
 
9 
Anlægsarbejde og anden fysisk aktivitet på havbunden  
Gøres der fund i forbindelse med anlægsarbejde eller en fysisk aktivitet på hav-
bunden skal aktiviteten standses. Således at der ikke ændres i tilstanden af for-
tidsmindet eller vraget, der er beskyttet efter museumsloven.  
Der skal holdes en mindste afstand på 200m til fortidsmindet.  
For råstofindvinding skal der holdes en afstand af 200m mellem fortidsmindet og 
råstofindvindingens påvirkningszone.  
Styrelsen vurderer ved anmeldelse, hvorvidt der skal foretages en marinarkæolo-
giske undersøgelse eller om beskyttelsen opretholdes. 
Lovgrundlag  
Reglerne om fortidsminder er fastsat i museumslovens kapitel 8 (lovbekendtgø-
relse nr. 1017 af 7. juli [postnr by] af museumsloven).”  
”*Vi afventer fundanmeldelse af vraget før vi lukker sagen.” 
 
Danmarks Naturfredningsforening - Helsingør skrev den 10. april 2026 følgende:  
”Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør Kommune har i flere omgange 
ved tidligere lejligheder udtrykt støtte til sandfordring for at sikre det kystnære 
fødenet og opvækst af fiskeyngel. Dette økosystem er en forudsætning for at sikre 
fiskebestanden i hele Natura 2000-området.  
Det fremgår af ansøgningen, at etableringen af stenrevet, med en dækningsgrad 
på 35 %, skal kompensere for en tilsanding af det eksisterende stenrige havmiljø 
som følge af sandfodringen. 
I DN Helsingør er vi overbeviste om, at det kompenserende stenrev kan få indfly-
delse på det samlede areal af kystnær sandbund og dermed infaunaens livsbetin-
gelser. Vi ønsker derfor, at følgende spørgsmål undersøges/besvares inden etab-
leringen påbegyndes: 
Kan det dokumenteres, at der ikke vil ske en mindskning af primær- og sekun-
dærproduktionen (mikroalger, børsteorme, muslinger og små krebsdyr) i de 
kystnære områder som følge af etableringen af stenrevet? 
Kan det dokumenteres, at betingelserne for opvækstområder for fiskeyngel og 
fladfisk vil være uforandret eller måske endog bedre efter stenrevets etablering? 
Vi har i DN Helsingør forståelse for, at der er mange ubekendte faktorer i kystbe-
skyttelsesprojektet ”Nordkystens Fremtid”, og at det derfor er vanskeligt præcist 
at vurdere langtidseffekterne på alger, planter og dyreliv. Vi vil derfor anbefale, 
at projektet – herunder såvel den egentlige kystsikring som de kompenserende 
foranstaltninger monitoreres over tid med henblik på løbende at følge udviklin-
gen og om nødvendigt træffe afværgeforanstaltninger.   
Vi medsender en artikel af de pensionerede marinbiologer [navn] og 
[navn], der beskriver den bekymring, DN har for, om udlægning af 
sten på den eksisterende sandbund vil reducere det sandbundsareal, som er afgø-
rende for reproduktion af torsk, fladfisk og mange andre fiskearter.” 

 
 
10 
”Når vi udlægger sten på sandbunden, reducerer vi fødegrundlaget for 
de kommercielle fisk  
Af [navn] og [navn], marinbiolog, Rambøll, lektor emeritus, 
Københavns Universitet  
Et tocifret millionbeløb (> 50 mio. kr) skal bruges til at udlægge norske brudsten i 
Natura 2000 området Gilleleje Flak og Tragten (N195). Idéen er, at det skal tjene 
som kompensation for den sandtildækning af den eksisterende sten/sandbund, 
der forventes ske i forbindelse med Nordkystens store sandfodringsprojekt. Sten-
udlægning sælges som biodiversitetsløft. Men når udlægningen sker på eksiste-
rende sandbund, risikerer vi at forskyde sekundærproduktionen fra infauna til 
epifauna – og dermed svække opvækstforholdene for af fladfisk og reducere tor-
skens fødegrundlag. Det kræver, at vi stopper med at forveksle “liv på sten” med 
“mere liv i havet”.  
Vi har fået en ny folkesport i havforvaltningen: Mangler der biodiversitet, så læg-
ger vi sten ud. Stenrev er synlige, kommunikerbare og politisk taknemmelige. 
Men i et Natura 2000-område som det ud for Nordkysten (N195) – hvor kystnære 
sandbundslandskaber udgør en væsentlig del af føde- og opvækstgrundlaget – 
kan “endnu flere sten” blive en dyr økologisk fejlslutning. Det er nemlig på sand-
bunden og ikke på stenene, at bundlevende fisk som fladfisk og torsk finder deres 
fødedyr (cf. Hutchings et al 1998, Kostecki et al 2012)  
Den oversete mekanisme: Sekundærproduktion skifter karakter  
På sandbunden drives den bundne energi fra mikroalgernes fotosyntese videre op 
gennem fødekæderne af især infaunaen: børsteorme, muslinger og små krebsdyr 
i sedimentet. Epifaunaen på stenbunden udgør derimod en fødekædemæssig langt 
mindre tilgængelig fødekilde. Infaunaen indgår således som hovedveje i det ma-
rine fødenet, mens epifaunaen mere har karakter af blindgyder og kun i ubetyde-
ligt omfang bidrager som føde for dyrene øverst i den marine fødekæde.  
Når vi dækker sand med sten, favoriserer vi epifaunaen i form af især fastsid-
dende filtratorer som søanemoner, salper, rurer, tykskallede muslinger mv. Det 
er rigtigt, at det ofte giver et visuelt mylder og høj lokal biomasse på selve struk-
turen – og danske oversigter beskriver stenrev som biologisk produktive og arts-
rige, knyttet til bl.a. skjul og føde for rev-tilknyttede arter. Men den umiddelbare 
biologiske gevinst har en pris: arealet under og omkring stenene ophører med at 
være sammenhængende blødbundshabitat. Dermed reduceres infaunaens rum og 
ofte dens produktivitet – præcis den sekundærproduktion, som bl.a. fladfiskeyng-
len er afhængig af.  
Juvenile fladfisk er tilpasset sandbunden, hvor de nedgraver sig, camouflerer sig 
og fouragerer på sedimentets fauna. På lavt vand udgør sandbundens mikroben-
tiske primærproduktion den dominerende kulstofkilde for juvenile fladfisk. Det er 
en direkte “sand → mikrobentiske alger → infauna → fladfisk”-kobling, som ikke 
kan erstattes af tang og epifauna på sten.  
Torsk omkring stenrevet, er ikke det samme som flere torsk i havet.  
Observationer af torsk omkring stenrev bruges ofte som bevis på, at “nu kommer 
torsken tilbage”. Men det er en faglig misforståelse at forveksle tiltrækning med 
øget torskeproduktion. I dagtimerne søger torsken stenene som skjulested. Men 
føden søger de på den bløde bundtype hvor infauna trives. Man kan derfor godt 

 
 
11 
opleve flere torsk omkring en stenbunke, samtidig med at man reducerer deres fø-
degrundlag ved at indskrænke infaunaens levebetingelser. Resultatet bliver der-
for hurtigt modsat de gode intentioner, hvor den samlede torkeproduktivitet bli-
ver mindre.  
Sku ikke hunden på hårene  
I Natura 2000-logik kan det være fristende at kompensere for tab af stenbund 
med mere hårdbund. Men når kompensation sker ved at lægge sten på sandbund, 
risikerer vi at optimere efter en naturtype-definition og samtidig tabe den trofiske 
funktion, der understøtter fiskens tidlige livsstadier. Stenrev kan være højproduk-
tive – ja – men de producerer ofte en anden og mindre lødig type sekundærpro-
duktion end sandbunden.  
Det er den trade-off, vi i praksis ofte underkommunikerer: Vi fejrer “mere liv på 
sten” og glemmer at forholde os til de økologiske omkostninger, når infaunaens 
areal og sammenhæng samtidig reduceres.  
Tre spørgsmål til stenrevsprojekter i N195  
1. 
Hvordan og hvor meget forskydes den samlede primær- og sekundærpro-
duktionen (i g C/m²/år) ved at konvertere sandbund til stenbund?  
2. Kan det dokumentere, at mikrofytobentos–infauna–fladfisk-koblingen 
ikke svækkes?  
3. Er flere torsk ved sten observeret omkring stenformationer tiltrækning el-
ler reelt udtryk for en større produktion og bestand – og hvordan måles 
forskellen?  
Hvis ikke disse spørgsmål kan besvares klart og fagligt, bør man måske overveje, 
om ikke de mange millioner kan bruges mere fornuftigt i forhold til vores be-
trængte havmiljø?  
Referencer  
Hutchings, P. Biodiversity and functioning of polychaetes in benthic sediments. 
Biodiversity and Conservation 7, 1133–1145 (1998). 
https://doi.org/10.1023/A:1008871430178  
Kostecki C, J. M. Roussel, N. Desroy, G. Roussel, J. Lanshere, H. Le Bris and O. Le 
Pape (2012). Trophic ecology of juvenile flatfish in a coastal nursery ground: con-
tributions of intertidal primary production and freshwater particulate organic 
matter. Mar Ecol Prog Ser 449: 221–232, 2012. ” 
 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring ved ansøger, som d. 20. og 21. maj 
2026 fremsendte følgende bemærkninger: 
 
”Partssvar til Danmarks Naturfredningsforening  
DN, Helsingør ønsker følgende spørgsmål besvaret:  
1. 
Kan det dokumenteres, at der ikke vil ske en mindskning af primær- og 
sekundærproduktionen (mikroalger, børsteorme, muslinger og små 
krebsdyr) i de kystnære områder som følge af etableringen af stenrevet?  

 
 
12 
2. Kan det dokumenteres, at betingelserne for opvækstområder for fiskeyn-
gel og fladfisk vil være uforandret eller måske endog bedre efter stenre-
vets etablering?  
Herunder gives svar på de to spørgsmål:  
Svar på spørgsmål 1:  
De kompenserende stenrev placeres i havbundsområder med moræneaflejringer 
og blandet bund (mosaik af grus-, sten- og sandbund med tyndt sandlag), da 
disse bundtyper har den nødvendige bæreevne for udlægning af sten. Der fore-
kommer således ikke intakte, bløde sandbundshabitater i de områder, hvor de 
kompenserende stenrev placeres. De nye stenrev placeres i områder med blottet 
moræne, hvor der allerede forekommer strukturel variation i form af eksisterende 
sten og grus (substrattype 2 og 3).  
Udlægning af yderligere sten i disse områder vurderes derfor primært at medføre 
en forøgelse af bundens strukturelle variation og en videreudvikling af stenrevs-
habitater, snarere end et tab af vigtige sandbunds-habitater med høj primær- og 
sekundærproduktion. Som det fremgår af projektforslaget ”Anlæggelse af kyst-
nære stenrev”, vil de nye sten hurtigt koloniseres af epifauna og efterfølgende ma-
kroalger, og der etableres et rigt dyreliv inden for kort tid.  
Endvidere fremgår det af projektforslaget, ”Anlæggelse af kystnære stenrev”, at 
strøm- og iltforholdene i områderne er gode, og at udlægning af sten ikke medfø-
rer tilførsel af næringsstoffer til vandsøjlen.  
På denne baggrund vurderes det, at etableringen af stenrev ikke vil medføre en 
mindskning af hverken primærproduktionen (mikroalger) eller sekundærproduk-
tionen (bunddyr), men snarere vil understøtte og potentielt styrke produktionen 
gennem øget variation og flere levesteder.  
Svar på spørgsmål 2:  
De kompenserende stenrev anlægges på relativt dybt vand (ca. 4–11 m) og uden 
for den kystnære aktive zone. De vil dermed ikke påvirke de lavvandede, dynami-
ske sandbundsområder tæt ved kysten, der i dag fungerer som opvækstområder 
for fiskeyngel og især juvenile fladfisk, og hvor faunaen er tilpasset hyppig omlej-
ring af sediment.  
Projektet medfører således ikke forringelse af de eksisterende kystnære opvækst-
områder. Som det er beskrevet i projektforslaget, ”Anlæggelse af kystnære sten-
rev”, anlægges de kompenserende stenrev med spredt stendække, der sikrer, at 
bunddyr og fladfisk kan leve mellem stenene på samme måde som ved de eksiste-
rende rev, der kompenseres for. Nye sten koloniseres hurtigt af epifauna og efter-
følgende makroalger, som danner skjul og bidrager med fødeemner til både de re-
vassocierede fiskeyngel og de fiskearter, der udnytter randzonen omkring stenre-
vene.  
De kompenserende stenrev vurderes derfor at tilføre alternative og supplerende 
levesteder for fisk og fladfisk gennem øget strukturel kompleksitet og fødegrund-
lag, uden at de eksisterende opvækstbetingelser i de kystnære sandbundsområder 
forringes. På den baggrund vurderes de samlede betingelser for fiskeyngel og 

 
 
13 
fladfisk at være uændrede og potentielt forbedrede. Som del af Natura 2000 fra-
vigelsesredegørelsen er der udarbejdet et forslag til overvågningsprojekt af de 
kompenserende stenrev:  
For at dokumentere, at de nye kompenserende stenrev uden for den aktive zone 
ikke bliver tildækket eller påvirket af sand som følge af strandfodring, indgår der 
i Natura 2000 fravigelsesredegørelsen forslag om et overvågningsprogram, hvor 
udvalgte nye revområder tilses og overvåges i perioder efter både initialfodring 
og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer. Det overordnede mål med overvåg-
ningen er at identificere potentielle påvirkninger af de nye kompenserende sten-
rev som følge af strandfodring samt følge den generelle udvikling af de biologiske 
forhold på de nye stenrev. 
Partssvar til Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande  
Beredskabsstyrelsen anfører, at stenenes højde ikke vil overstige 0,5 meter over 
havbunden. Dette er imidlertid ikke fuldt ud i overensstemmelse med det ansøgte 
projekt.  
Stenene til stenrevet er dimensioneret ud fra gældende krav til stabilitet. Den di-
mensionerende stenstørrelse er angivet som en middelstørrelse på d50 = 0,35 m, 
svarende til ca. 114 kg.  
For at sikre fleksibilitet i forbindelse med indkøb af materialer er der ikke fastlagt 
en entydig gradering af stenene. Det fremgår derfor af projektbeskrivelsen, at de 
enkelte sten til revet forventes at variere betydeligt i størrelse – fra ca. 20 cm til 
op mod 100 cm.  
Da stenrevet etableres som et fladt stenrev bestående af ét lag sten på havbunden, 
vil revets højde lokalt svare til størrelsen af de største sten. Baseret på den gen-
nemsnitlige størrelse af stenene vil højden af det flade stenrev være 35-50 cm over 
havbunden, men enkelte sten kan lokalt rage højere op.  
Det ændrer dog ikke ved, at den generelle vanddybde i området fortsat vil være 
mellem 4 og 11 meter.  
Herudover kvitteres for, at Nordkystens Fremtid er opmærksom på, at bekendt-
gørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og 
andre aktiviteter i danske farvande skal overholdes i forbindelse med projektets 
gennemførelse. 
Partssvar til Slots og Kulturstyrelsen  
Slots og Kulturstyrelsen bemærker i deres høringssvar, at der i projektområdet 
for de kompenserende stenrev er fundet to objekter, hvoraf det ene vurderes at 
kunne være vragrester samt ét spøgelsesnet. Der gøres i høringssvaret opmærk-
som på, at vraget jf. museumslovens § 28 skal fundanmeldes.  
Svar på bemærkninger:  
De to objekter er registreret i forbindelse med de geofysiske og geologiske under-
søgelser af området og er dokumenteret ved både sidescan-sonar og ROV-inspek-
tion. Objekterne er beskrevet af WSP i rapporten ” Geofysisk og biologisk Kort-
lægning af havbunden ved nordkysten med henblik på placering af stenrev ” af 
22.11.2023 samt i Bilag 10 til miljøkonsekvensvurdering af Nordkystens Fremtid 
(Natura [postnr by]).  

 
 
14 
Det kan oplyses, at WSP på vegne af Nordkystens Fremtid den 27. april 2025 har 
anmeldt vraget (ID: [telefon]) til Slots- og Kulturstyrelsen.  
WSP var i 2023 i dialog med Fiskeristyrelsen, som to gange har været i området 
uden at kunne fjerne spøgelsesnettet. Det formodes derfor på nuværende tids-
punkt, at nettet fortsat er til stede. WSP har i april 2026 anmodet Fiskeristyrelsen 
om en status på, hvorvidt spøgelsesnettet fortsat ligger i området, eller om det si-
den er lykkedes at lokalisere og fjerne det.  
Nettet vurderes at kunne udgøre en risiko for fisk, idet det ligger relativt tæt på 
eksisterende stenrev.  
Det er derfor forudsat i Natura 2000-fravigelsesredegørelsen, at der – såfremt 
Fiskeristyrelsen melder tilbage, at nettet ikke er fundet eller fjernet – gennemføres 
en fornyet undersøgelse i forbindelse med anlægsfasen med henblik på at afklare, 
om nettet fortsat er til stede. Såfremt det lokaliseres, søges det, hvis muligt, fjer-
net, inden der udlægges sten til de kompenserende stenrev. 
Herunder er indsat figurer fra WSPs rapport, der viser placering af spøgelsesnet 
og evt. vrag: 
Figur 4-17. Menneskelige aktiviteter og andre observationer indenfor og umiddelbart 
udenfor efterforskningsområdet. 

 
 
15 
Figur 4-18. Mulige vragrester på havbunden i den sydvestlige del af survey- 
området.  
 
 
 
 
Figur 4-19. Stort spøgelsesgarn på havbunden i den centrale del af efterforsk- 
ningsområdet, øverst er sidescan eksempel og nederst er billede fra ROV- 
station ”C_12”. ” 
 

 
 
16 
På baggrund af ovennævnte bemærkninger har Kystdirektoratet valgt at høre Be-
redskabsstyrelsen – Sikre Farvande og Slots- og Kulturstyrelsen igen. Slots- og Kul-
turstyrelsen har ikke fremsendt yderligere bemærkninger til sagen, mens Bered-
skabsstyrelsen – Sikre Farvande d. 27. maj 2016 har oplyst følgende:  
”Såfremt vanddybden fortsat vil være mellem 4-11 meter har vi ingen yderligere 
bemærkninger.”  
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anven-
delsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be-
skyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som re-
præsenterer mindst 100 medlemmer. 

 
 
17 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be-
skyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som re-
præsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har be-
skyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser 
inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer 
deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom-
mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man øn-
sker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet an-
modning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen 
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodnin-
gen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyt-
telsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be-
stemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
[email] 

 
 
18 
Vedlagt:  Bilag 1 – Udpegningsgrundlag, bilag 2 – Koordinater af stenrev. 
 
Kopi: Søfartsstyrelsen - Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Far-
vande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- 
og Landdistriktsstyrelsen, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Etablis-
sement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Helsingør Kommune, 
Gribskov Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, DN Helsingør, Dansk 
Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, Ejend-
omDanmark, Landsforening for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Branche-
foreningen Marin Natur og Geodatastyrelsen.  
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. 
 
 

 
 
19 
Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 195: Gilleleje Flak og 
Tragten (H171). 
 
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
20 
Bilag 2: Koordinater af de enkelte stenrev. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
21 
 
 
 

 
 
22