Høring - Ansøgning om tilladelse til reetablering af stenrev ved Helgenæs, Syddjurs Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Staten

Adresse

Lokalt stednavn

Postnr. By

Kongsgårde, Syddjurs Kommune [postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

2 B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn Syddjurs Kommune på vegne af [adresse] Lokalt stednavn Postnr.

By

[postnr by] nr. Mobil nr.

E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirekto hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

22-08-2025 D. Anlæggets placering Adresse Østlige side af Begtrup Vig, nord for Kongsgårde, syd for Dragsmur (Askilhøje) Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Matrikel nr. og ejerlavsbetegne

Ikke relevant

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Der ansøges om etablering af stenrev som et naturforbedrende/restaurerende tiltag ud for kysten ved Asgilhøje, Helgenæs (bilag 1).

Formål

Formålet er at skabe supplerende habitater som erstatning for tabte levesteder, herunder fundament for makroalger, fødegrundlag, flere fisk, større biodiversitet samt at beskytte arter og restaurere i dette allerede fredede område.

Baggrund

Vi ved fra Aarhus Søfartsmuseum, at der historisk er foregået omfattende stenfiskeri i Begtrup Vig og samme udsagn fremføres af de lokale, der har været vidne til stenfiskeriet og tilbagegangen i fangster og ålegræs. Historisk er området igennem årtusinder kendt for et rigt fiskeri.

Der ses nu en unaturlig nord-sydgående linje, hvor sten er fisket indtil en dybde på ca. 4 meter eller mindre (bilag 2). Uden for linjen findes stadig enkelte spredtliggende sten, der ligger dybt i havbunden og derfor ikke er blevet fisket. Uden for linjen er bunden fast af enten ren moræne eller moræne med op til 5 cm lag af hovedsagelig sand, dynd eller sort mudder. Bunden egner sig derfor særligt godt til udlægning af sten.

Landskabet over og under vand

Den omgivende natur er et meget kuperet morænelandskab skabt af istiden. Geologien består af ler, grus og store sten i sammenblanding. Årtusinders erosion af kysten har bortvasket ler og sand, hvorefter grus og stenstrøninger er blevet tilbage i landskabet og i havet. Sandet og finere lerpartikler er skyllet til havs via undersøiske tidevandsrender. Der er store højdeforskelle i landskabet med højdedrag på land, klinter langs kysten og vanddybder i Begtrup Vig på 30 meter eller mere. Vi kender til rev med liv i området ned til 16 meter.

Projektområdet

Projektområdet er ca. 900 meter langt og 70-250 meter bredt og består af flere, mindre stenfelter (A-E), som omfatter i alt ca. 7,3 hektar havbund (bilag 3). Nærmeste felt ligger ca. 165 m fra kysten. De påtænkte stenrevsfelter ligger i 4 til 8 meters dybde. Bunden er fast og vurderet til at have en særdeles god bæreevne. Ovenpå morænen findes der med tiltagende grad sand i den nordlige ende imod Dragsmur, pga. naturlig erosion af klinter. Der er få rester af det oprindelige stenrev, f.eks. enkelte sten, der sidder hårdt fast i morænen. Disse sten vil naturligvis blive efterladt uberørt.

Natura 2000-område

Området er beliggende i Natura 2000-område nr. 51 ”Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs”. Hele projektområdet er omfattet af udpegningsgrundlaget ”Bugter og vige”. Det nordligste felt (A) ligger ud for et område, der er på udpegningsgrundlaget ”Sandbanke”, hvor der på store dele af området er registreret ålegræs. Projektet vil ikke påvirke sandbanken direkte, men have en indirekte effekt ved at danne grundlag for større biodiversitet, idet det ikke vil ændre på fungerende habitater, men nænsomt restaurere og udvide habitater. Projektet vil derfor støtte op

4 om de overordnede mål for udpegningsgrundlagene ved at sikre en veludviklet fauna og bundvegetation. På landsiden, mellem [adresse] og strandkanten, er der udpeget et surt overdrev, som går parallelt med projektområdet. Området er tilgængeligt fra syd, hvor der er parkeringsmuligheder. På den østlige side af [adresse], er et beskyttet kalkoverdrev, hvor der er registreret Markfirben. Stenrevsfelterne ligger minimum 165 meter fra kysten og på 4-8 meters dybde, hvorfor vi mener, at projektet ikke vil påvirke habitater og arter på de beskyttede naturområder. Såfremt fiskebestanden øges som konsekvens af stenudlægningen, og der efterfølgende sker en stigning i antal lystfiskere, er vurderingen, at de beskyttede naturområder og bilag IV-arter stadig ikke vil blive påvirket negativt.

Nationalpark Mols Bjerge

Projektområdet hører under Nationalpark Mols Bjerge, der netop er i gang med at genskabe det oprindelige landskab på landjorden med et stenstrøningsprojekt. Nationalpark Mols Bjerge ønsker også at genskabe og dermed forbedre forholdene under vand, og nationalparken støtter derfor officielt op om udsætning af sten i Begtrup Vig (bilag 6), som beskrevet i dette projekt.

Tanganlæg

Det nordligste felt ligger ud for et tanganlægsprojekt godkendt at Kystdirektoratet. Ejerne af tanganlægget er positivt indstillet overfor stenrevsprojektet og ser ingen risiko for at stenudsætningen kan have en negativ indvirkning på tanganlægget (bilag 6).

Dokumentation

Hele området er screenet og filmet af dykkere med gps-lokationer, så før- og eftertilstande kan dokumenteres. Se oversigtskort i bilag 5 over dykkernes scanningsruter.

Arkæologi

Der er arkæologisk kulturarv i form af gravhøje m.m. overalt i landskabet, f.eks. ligger Askilhøje lige oven for klinten. Der er i 1990’erne fortaget udgravninger pga. nedstyrtningsfare forårsaget af erosion. Derfor er området neden for Askilhøje udeladt fra ansøgningen, da dette område vil kræve en mere grundig, marinarkæologisk undersøgelse. Der er på stranden og i havet på en dybde fra 0 til 2,2 meter fundet rige forekomster af stenalderredskaber i form af flintafslag langs med de 4 sydlige ansøgte felter. Syd for de ansøgte felter, dvs. i kyststrækning tættest på Kongsgårde, er der indrapporteret undersøisk skovbund og en mulig boplads. Ansøgningen omfatter ikke aktivitet i disse områder.

Sejladssikkerhed

Stenene udlægges i en højde af max. 1,5 meter, hvor de største sten lægges i den dybe ende af felterne. Stenene lægges så der vil være 3 meter vand over stenene, og dermed have fridybde for sejlads med almindelige både og sejlbåde. Der findes naturlige store sten i området med en betydelig mindre fridybde, enkelte kan naturligt ses ved ebbe.

Sejlklubben Bugten, Århus, der ejer Kongsgårde Bro, og som har turbøjer i bugten, er blevet kontaktet. Der er kommet en foreløbig positiv tilkendegivelse fra forhenværende formand af sejlklubben og der afventes en tilbagemelding fra den nuværende bestyrelse af sejlklubben.

Erhvervsfiskeri

Siden 2021 har det ikke været lovligt at bedrive erhvervsfiskeri med bundgående redskaber i området, jf. § 11 i BEK nr. 2298 af 03/12/2021. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyser 30/4-2025 i

5

J. nr. 25/4381 at der ikke er aktive tilladelser i området til brug af bundgående redskaber og at der ej heller er udstedt undtagelser efter §12.

Forventninger til resultat

Vi forventer, at stenudlægningen vil resultere i væsentlig flere makroalger, som vi har dokumenteret, kan trives på de dybder der er ansøgt om. Flere makroalger, vil optage CO2 og næringsstoffer og bidrage til mere iltning af havområdet via fotosyntese. Makroalgerne vil give habitater for dyreplankton, krebsdyr etc. og skaber dermed et naturligt fødegrundlag og skjulesteder for fisk, herunder torsk, fladfisk og typiske revfisk som havkarusse, ålekvabbe, kutlinger, tangspræl, m.v. Derudover forventer vi, at antallet af blåmuslinger, knivmuslinger, rurer, molboøsters, som er effektive filtratorer af vandet, vil øges ved, at de etablerer sig i sprækkerne mellem de mange nye stenbunker. Vi forventer, at der på stenene vil vokse en fyldig tangskov op i form af makroalger som sukkertang, palmetang og rødalgearter, som kræver sten og lidt dybde, men trods alt allerede findes i mindre udbredelse i området.

Vores dykkerundersøgelser har dokumenteret med foto og videomateriale, at lavtvandsområderne rent faktisk har en rig biodiversitet, men at arterne og de større fisk på lidt dybere vand har trange kår, da de dybere liggende revsten nu mangler pga. stenfiskeriet. Vi ser dog masser af liv på de få dybtliggende revsten, der er tilbage. Vi mener derfor, at udlægning af flere sten og restaurering i de stenfiskede områder hurtigt vil gøre en forskel. Vi har dykket i området over de sidste ca. 5 år, og vi ved, at de to felter længst mod syd har dyndudbredelse og årligt rammes af iltsvind og liglagen. Dog ses betydelig mindre effekter af iltsvindet omkring de tilbageværende revsten. Vi forventer derfor at projektet vil kunne bremse produktionen af mere dynd og mindske iltsvindet ved at genskabe mere hård bund til flere makroalger, muslinger etc. og fremme vandkvaliteten.

Da vi allerede ved, at områderne mod nord har stor biodiversitet, forventes felterne at gøre det samlede område mere robust over for iltsvind og næringsstoffer. Området vurderes til at være et marint ydre område, hvorfra der sker en naturlig spredning af liv til de indre områder f.eks. Kalø Vig, der årligt er hårdt ramt af iltsvind jf. den årlige iltsvindsrapport fra Århus Universitet. Egne dykninger i Kalø Vig bekræfter desværre kun konsekvenserne for havmiljøet her. Det vurderes derfor, at projektet her vil have en gunstig effekt på den generelle udbredelse og naturlige spredning af arter i Begtrup Vig og dermed videre ind mod Kalø Vig, via de naturlige havstrømme.

Dermed ser vi også projektet som en understøttelse og artskilde for de fremtidige ansøgninger om miljøforbedringer og områdebeskyttelser, der er undervejs fra Havsamarbejdet i mellem de 7 østjyske kystkommuner, hvilket her understøttes af Syddjurs Kommunens direkte deltagelse i projektet.

6

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Udlægningsmønster for stenfelterne

Stenene udlægges i et varieret mønster, så der både er spredte, enkeltstående sten samt stenfelter og stengrupper af varierende størrelse, fra ca. 3-20 sten pr. gruppe. Ved at udlægge stenene på denne måde, opnås dels at havstrømmene og kystdynamikken stadig kan fungere som i dag, og der opnås en optimal udnyttelse af de udlagte stens overfladeareal og antal skjul (bilag 4). Der lægges vægt på, at udlægningerne skal ligne de naturlige stenstrøninger, der kendetegner geologien i området.

Ved udlægning af sten i forskellig størrelse fra ca. 20 cm og op til max. 150 cm i diameter, ønsker projektet at kortlægge de biologiske effekter af de forskellige stenstørrelser. Effektvurdering kan laves både visuelt med kamera samt ved udlægning af tejner til optælling af fangster af fisk og skaldyr.

Der vil være fokus på at skabe hulrum, som kan give flere blåmuslinger. Blåmuslingernes største naturlige fjender er krabber, søstjerner og edderfugle. Ved at eksperimentere og finde ud af, hvilke samlinger af stenstørrelser, der egner sig bedst til at sikre blåmuslingernes overlevelse (via bestemte størrelser af hulrum), kan disse erfaringer gives videre til andre stenrevsprojekter i Danmark, for at sikre bedre overlevelse af blåmuslingerne og beskyttelse mod at blive spist.

Stentyper

Projektet foregår i et istidslandskab, hvor de naturlige forekomster af sten har oprindelse fra Norge og Sverige. Det forventes, at sten til de større dybder mest effektivt og rationelt kan gennemføres med importeret granit fra Norge, hvilket muliggør anskaffelse af store sten. Når de nedlagte sten er begroet af makroalger, er kanter ikke længere synlige.

Projektet rummer desuden en lokal stenbank af marksten i projekt ”Stenrig” og økonomiske bidrag fra indsamlingen ”Køb en sten”. De lokalt indsamlede marksten planlægges at blive anvendt i den lave ende af stenrevsfelterne.

Stenene ønskes anlagt på en dybde, der ikke er synlig fra land og hvor fiskeri med bundgående redskaber er ulovligt.

Indsamlede marksten forventes at blive sejlet ud fra Kongsgårde Bro, mens indkøbt granit fra Norge forventes at blive sejlet til med pram/fartøj hen til projektområdet. Stenene udlægges med gravko fra pram. Prammen sejles ud på lokationen med en slæbebåd. Slæbebåden stabiliserer prammen i forbindelse med udlægningen, idet der ikke må sættes fødder ned i havbunden jf. krav fra Moesgaard Museum. Gravkoens arm bliver ført i en halvcirkel, mens stenene frigives. Dette gentages hvor gravkoens arm gradvis strækkes længere og længere ud. Herefter flyttes prammen til en ny lokation, hvorefter det hele gentages.

Ved udlægning af sten, svarende til 10 % dækning af bunden i felterne (7,5 ha), og med en gennemsnitshøjde på 1 meter, fås følgende stenvolumen: 7.500 m3.

Projektet er indtil videre økonomisk støttet af LAG, NRGis værdipulje og Syddjurs Kommunes Naturpulje med ca. 700.000 kr. Der søges flere fondsmidler. Projektet ønskes søsat så snart der er skaffet fondsmidler nok til at projektet kan gennemføres.

Venlig hilsen Helgenæs Stenlaug i samarbejde med Havsamarbejdet i Østjylland samt Syddjurs Kommune G. Uddybning Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja

Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja

Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³

8 Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg – bilag 1
• Matrikelkort med indtegnet anlæg - nej
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - nej
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. - nej
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet – bilag 3
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere – nej Evt. andet relevant materiale:

Bilag 2: Luftfoto der viser overgangen fra stenfisket til ikke-stenfisket område Bilag 4: Udlægningsmønstre for stenfelterne Bilag 5: Dykkerundersøgelser Bilag 6: Støtteerklæringer fra lokalbefolkningen, borgmesteren, ejere af tanganlæg, Nationalpark Mo J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

22-08-2025 [navn] Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

9

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

10

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

11

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon]eller på email: [email]

Kystdirektoratet


 

          

 
  
  

  

 

 

  ! " 

#$%$&'()*&

  
  

  

 

 

  ! " 

#$%$&'()*&+,- 

.(/*%*$&  $*..$%$&%'&/  # 0



1



 234 
  

  



        5!

 

 




6"5

 





   !
  

 

 

 



5   



0 

78



  

  $&9



   

    
(%%%:.%%%;(%%% 8.%%% 6(%%%  -..%%%     

 

5



0

 0  5



 

 











 $%$/0

   

"  



$%$*8





 





!

   "5



  ! 

 

 

  

0 
5! 







"

 !  

  

7/

  1



<

" 

 0

8

1







 

"

!   







" 0  

 

0

 8

 

 !

     

     ! 8



 

:

=<

 

 



 





$%.$"$%.7$%$.



 

 

 



( 

8

 

"



"! 

" 

 !



  "5   

 

  0



0



"  

! 

 !  >"5





 0



 1

!



   

 "5

 !  " 









"

 5!  

0

"

  



5  

 

  $.7%,/$*>69$QPRGQLQJRPVXSSOHUHQGHRSO\VQLQJHUDQV¡JQLQJRPHWDEOHULQJDIVWHQUHYYHG+HOJHQ«


  

  

"   #$#%#$#&

'(     ) 8 



  !



"

 



"



 

  
 

  .: 

 8





"





 

5

"

" !



5 

 





 

 

5  

0 

"   

 ! 



0  5 

 

 







 $ -55

 



8

 





55

 





" 



  

5   " 

 



   

  5  !     ( 6

5

 !

      8

 

  3

   5 

 

 

 



5

 !

      7    8 



 " 

  

" 5

  

  & 6



 8





" 

 



  ! :

 /   

 1



 



5  

"  

 

5

!

 0     

 



 5 



0    



 * 



 !



8





"  !0 2





! 5



  !



"  !     

  

 

 

5

!

   

0 

 ' ?



  

8





"



  



  

"  

  



) ?



  

   

  8





"







  !  

! !









  

   

 .%
 8





  ! 05 "

 



" 

 



 

   

.. @ 



 8



 

   

 

 "  

!







 

 ! 8

!



 " 

 

! 7/



 







!

22  * +

 

  5   : A

 8

B7&'*&(&(*7 +$(/)*$(%

   

  A

CA 

$C'7%%6C,B7&'*&(&%%%CDDD  

 C;E$).'))*' 1 



 

#CA 

$C'7%%6 



 

    



  ! "

 

# 



   





Bilag 1: Kort over projektfelter

Afgrænsning af projektområde med stenfelter - blå polygoner. Dybdeinterval 4-8 meter. Projektområdets afgrænsning er ca. 900 meter langt og 70-250 meter bredt. Projektområdet består af flere, mindre stenfelter (A-E), og omfatter omkring 7,3 hektar havbund.

Bemærk at der er en afvigelse imellem søkortets dybder og de faktiske vanddybder, men dybdekurvernes form afspejler de faktiske forhold.

Bilag 2: Overgang fra naturligt stenrev til stenfisket område

Herunder ses satellitfoto af området med de 4 sydlige felter. Der ses en tydelig nord-syd gående linje, hvor der på det lave vand mod øst ikke er stenfisket, og der ses stenrev. Mod vest er der stenfisket, så stort set alle sten er fjernet. Få sten ligger tilbage. Se forskellen på undervands foto neden for.

Bilag 2: Overgang fra naturligt stenrev til stenfisket område

2 Her ses først et billede fra det lave vand med stenrev. Billederne er taget af [navn] i foråret 2025 under vores dykkerundersøgelser af området Felt C. Der er altså tale om faktiske fotos fra området omkring den nord-syd gående linje, der vises på billedet ovenfor. Her ses derefter et billede taget på samme tidspunkt vest for den nord-syd gående linje, hvor der er stenfisket. Der ses hård moræne bund, der bærer enkelte tilbageværende sten.

Bilag 2: Overgang fra naturligt stenrev til stenfisket område

3 På næste billede ser vi en meget stor sten, der ligger tilbage i det stenfiskede område på ca. 7,2 m vand. Vi er her i Felt D. Det ses, at vandkvaliteten og lysgennemtrængningen her er god nok til at potentielt nye udlagte sten vil kunne huse makroalger og deraf skabe habitat for marint liv. Herunder ses den ”værste” bund, der blev fundet under dykkerundersøgelserne. Der ses livløs dynd- /mudderbund. Vi er i Felt E længst mod syd. Under 5 cm dynd/mudder finder vi igen morænebunden, som kan bære sten. Det ses, at der er mørkt og dykkerne må bruge lygter. Dette skyldes mikroalger i vandsøjlen, der blokerer for sollyset. Der er fuld sol oven vande. Vi ved, at der udledes næringsstoffer fra land her.

Bilag 3: GPS-positioner på projektfelterne

I dette bilag er angivet GPS-positioner for de udvalgte felter til sten udlægning.

Projektfelter markeret med nummerering af felternes hjørner. GPS-punkter, som er angivet for hvert hjørne af projektfelterne, fremgår i tabel nedenfor.

Bilag 3: GPS-positioner på projektfelterne

GPS-punkter for de ansøgte felter til stenudlægning

DMS-format: Grader, minutter, sekunder (søkort, og plottere) Decimaltal: Breddegrad, længdegrad (ex. google maps) GPS-punkt nr. DMS Lattityde (breddegrad) Longityde (længdegrad) 1 56° 9' 32.983" N, 10° 31' 11.308" E 56.[telefon].519808 2 56° 9' 31.849" N, 10° 31' 16.540" E 56.[telefon].521261 3 56° 9' 27.868" N, 10° 31' 6.355" E 56.[telefon].518432 4 56° 9' 25.700" N, 10° 31' 11.485" E 56.[telefon].519857 5 56° 9' 21.500" N, 10° 31' 6.000" E 56.[telefon].518333 6 56° 9' 20.500" N, 10° 31' 11.500" E 56.[telefon].519861 7 56° 9' 18.044" N, 10° 31' 3.584" E 56.[telefon].517662 8 56° 9' 16.787" N, 10° 31' 9.381" E 56.[telefon].519272 9 56° 9' 17.400" N, 10° 31' 3.400" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 16.437" N, 10° 31' 9.304" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 14.208" N, 10° 31' 1.316" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 13.471" N, 10° 31' 7.671" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 13.500" N, 10° 31' 1.000" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 13.044" N, 10° 31' 7.648" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 9.480" N, 10° 30' 58.977" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 8.661" N, 10° 31' 5.710" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 9.207" N, 10° 30' 58.947" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 8.253" N, 10° 31' 5.292" E 56.[telefon].[telefon] 56° 9' 5.400" N, 10° 30' 57.500" E 56.[telefon].[telefon] 056°09'04.5"N 010°31'01.0"E 56.[telefon].517309

Bilag 4: Udlægningsmønster for stenfelterne

Stenene udlægges i et varieret mønster, så der både er spredte, enkeltstående sten, samt stenfelter og stengrupper af varierende størrelse, fra ca. 3-20 sten pr. gruppe. Mellem stenfelterne er der moræne-/sandbund og her er der habitater for arter som ålegræs, muslinger, orme, krebsdyr og fladfisk. Ålegræs findes i områder på lavt vand. I Felt B til E, som ses på foto neden for, ved vi fra det indsamlede data fra vores dykkerundersøgelser, at området er bart og homogent, og at stenudlægningen kan fortages i f.eks. de viste mønstre.

Ved Felt A, længst mod nord, er der en større bundvariation, der svinger mellem stenrev, sandbund og morænebund, bl.a. ses der ålegræs ned til ca. 4 meter pga. en bedre vandkvalitet. Området har derfor også større biodiversitet – der ses flere arter af makroalger i området og flere sjældne arter. Efter vores dykkeres mening, bør området beskyttes i særlig grad pga. en artsrigdom, som desværre ikke ses ofte i Århus Bugt. Øst for Felt A findes en beskyttet sandbanke, som er habitat for blandt andet fladfisk. Der ses dog meget få, trods mange timers dykning i området. I Felt A vil dykkerne bøje de konkrete lokationer op, hvor der udlægges sten, for at restaurere og udvide dette habitatområde. Formålet vil være at skabe mere plads og habitater til det unikke liv, der er her. Vi mener at udlægning af sten og dermed faste overfalder til tang vil være med til at beskytte bl.a. fisk, så formålet med beskyttelses af sandbanken understøttes. Der er derfor ikke indtegnet mønstre for udlægning i Felt A, da lokationerne vil blive udpeget og opbøjet af dykkerne ifbm. en konkret vurdering, efter der er givet tilladelse til projektet.

Bilag 5 Dykkerundersøgelser

1

Der er i 2025 foretaget omfattende dykkerundersøgelser af projektområdet og tilstødende områder. Området er i forvejen kendt af dykkerne, der har dykket i området gennem flere år og har fuldt udviklingen. Alle beskrivelser i ansøgningens øvrige bilag er lavet ud fra disse faktiske informationer fra undersøgelserne. Undersøgelserne er foretaget af

1. [navn], Næstformand Marinarkæologisk Udvalg, Dansk Sportsdykker Forbund CMAS Marinarkæologi Instruktør CMAS Marinbiologi Level 2 Bestyrelsesmedlem Helgenæs Stenlaug

2. [navn], Medlem Marinarkæologisk Udvalg, Dansk Sportsdykker Forbund CMAS Marinarkæologi Instruktør CMAS Marinbiologi Level 2

3. [navn] CMAS Marinarkæologi Level 1 CMAS Marinbiologi Level 1

Formået med undersøgelserne har været:

• 1. Kortlægning af bundes geologi og egnethed til stenudlægning i de ansøgte felter
• 2. Kortlægning af stenfiskeri i de områder, der ønskes restaureret og naturforbedret.
• 3. Undersøgelse af biologiske forhold for at sandsynliggøre at projekt vil lykkes.
• 4. Undersøgelse af biologiske forhold iht. ikke at lave utilsigtet skade med projektet
• 5. Undersøgelse af om marinarkæologiske forhold vil være en hindring i felterne.
• 6. Alle Felter er dokumenteret med gps-lokation og dybde for foto og video, således at den aktuelle tilstand er dokumenteret.

Herunder gives de opsummerede resultater af undersøgelserne ift. formålene.

1. Kortlægning af bundes geologi og egnethed til sten udlægning i de ansøgte felter

Felterne er geologisk egnede til udlægning af sten. Felterne har spredte rester fra oprindelige stenrev, der gennem tiderne er blevet fisket. Bunden er ren moræne, moræne med tyndt lag sand var erosion af klinter i hovedsagelig de nordlige felter, ud for klinten ved Askilhøje. De sydlige felter har tiltagende lag af dynd og længst mod syd ses et lag dynd på op til 5 cm. Under dyndet findes nogle steder tyndt lag af sort mudder længst mod syd. Geologien er som forventet i et istidslandskab som Mols Bjerge.

• 2. Kortlægning af stenfiskeri i de områder, der ønskes restaureret og naturforbedret Som der selvstændigt fremgår af bilag 2, blev det fundet at området er stenfisket gennem tiderne, som bl.a. beskrevet af Århus Søfartsmuseum i 2024 og beretninger fra lokalt i Kongsgårde.
• 3. Undersøgelse af biologiske forhold for at sandsynliggøre at projekt vil lykkes Der er i alle udvalgte felter fundet rester af det oprindelige stenrev, hvor der ligger enkelte sten tilbage. Alle sten på maksimaldybden i felterne har haft vækst af makroalger (tang) og er dermed habitat for andet marint liv. Der er derfor intet der tyder på, at der ikke vil komme tilsvarende liv på ny sten, der udlægges.
• 4. Undersøgelse af biologiske forhold iht. ikke at lave utilsigtet skade med projektet

Bilag 5 Dykkerundersøgelser

2

Felterne B-E minder meget om hinanden, dog med større sandmængder ved B (nord), som aftager og bliver til dynd mod Felt E (syd). Felt A blev fundet til at have meget varierede områder med forskellige habitater og stor biodiversitet. Felt A kræver særlig opmærksomhed ved stenudlægning. Området indenfor Felt A bør beskyttes. Felt A er efterfølgende flyttet ift. de oprindelige planer for ikke at lave skade på eksisterende område. Det nye Felt A vurderes at ville øge områdets liv og gøre det mere robust ved at øge habitatmulighederne. Området bliver forhåbentlig også kilde til øget artsudbredelse i Felterne B-E, når de anlægges.

5. Undersøgelse af om marinarkæologiske forhold vil være en hindring i felterne Princippet for undersøgelsen har ikke været at lave en marinarkæologisk undersøgelse af fund, men i stedet at flytte projektet væk i en pæn afstand, hvis vi gjorde fund. Derfor ligger felterne nu, hvor vi ikke har gjort fund.

Herunder er opremset, hvor vi har gjort fund eller finder det sandsynligt at der kan være fund. I området og på kysten ved Felt A er der ikke fundet marinarkæologisk aktivitet i form af flinteafslag eller lignende. Dette skyldes, at kystlinjen her er ny og dannet af ny erosion. Askilhøjevej, der løber langs stranden, er her f.eks. for få år siden blev kyssikret. I havet er der sand fra erosionen imellem stenene i stenrevet. Længere ude findes ålegræs og en sandbanke på moræne. Projektet ligger på over 4 m til 8 m, som normalt vil betyde, at bund skal udgraves for at gøre fund her. Bund er i projektområdet moræne. I området imellem Felt A af og Felt B er der lavet et ”overspring”, da vi her er ud for Askilhøje, der er en bronzealderhøj, der blev udgravet i 1990’rne pga. nedstyrtning fra klinten. Vi har derfor valgt at springe dette område over, da der er sandsynlighed for at gøre fund. På land ud for Felterne B til E findes der flinteafslag langs kysten hele vejen til Kongsgårde. I havet her finder vi flinteafslag ud til en dybde på 2,2 m, langs hele kyststrækningen. Projekter løber fra 4 m til 8 m, og her har vi ikke gjort fund. Vi er omkring 200 m fra kysten med disse felter. Syd for Felt E, altså uden for området, der er mere lavvandet, har vi tidligere fundet noget vi formoder kan være en boplads, samt der er blotlagt gytje-lag i havet. Her er vi ud for Kongsgårde og uden for projektområdet. Alene navnet Kongsgårde fortæller at der formentlig har været aktivitet her længe.

6. Alle Felter er dokumenteret med gps-lokation og dybde for foto og video På billeder herunder kan ses de ruter dykkerne har dykket for at undersøge felterne. Dykkerne har dykket på linje med en afstand på 5-10 m fra hinanden. Herved dækkes et forholdsvis stort område.

Der er er tager billeder og optaget video med GPS-position fra en bøje og med logning af dybe, temperatur m.m. hvor dykkeren har befundet sig. Vi har derfor et omfattende datamateriale, som dokumentation for den nuværende tilstand. Materialer vil vi bruge til at dokumentere at udviklingen i evt. restaureret stenrev udvikler sig positivt og at vi ser en øget biodiversitet og spredning af trængte arter i området. Vi ønsker også at kunne vise at nye store sten med f.eks. sukkertang vil øge produktionen af ilt ved bunden og give skjul til fisk. Vi forventer derfor at vi nogle år efter udlægningen af sten kan dokumentere en større udbredelse af fisk, muslinger m.m.

Bilag 5 Dykkerundersøgelser

3 Er der materiale I gerne vil se er I altid velkommen til at kontakte os. Det nordligste felt (A) er ikke retvisende på dette kort, da feltet er rykket længere mod øst – se evt. bilag 3.

 6LGVHO6RGH)UD 0HWWH$OEUHFKWVHQPHWWH#FDVDMDUGLQGN! 6HQGW MXQL 7LO 6LGVHO6RGH-RKDQ3HWUL &F NDUHQOLVH#NDUHQOLVHNUDEEHGN (PQH 5H6WHQXGV WQLQJVSURMHNWL%HJWUXS9LJ ΀<^dZED/>΁<ůŝŬŝŬŬĞƉĊůŝŶŬƐĞůůĞƌǀĞĚŚčĨƚĞĚĞĨŝůĞƌ͕ ŵĞĚŵŝŶĚƌĞĚƵŚĂƌĨƵůĚƚŝůůŝĚƚŝůĂĨƐĞŶĚĞƌĞŶ͘  dƵƐŝŶĚƚĂŬĨŽƌŚĞŶǀĞŶĚĞůƐĞŶ^ŝĚƐĞů  ĞƚůLJĚĞƌƐŽŵĞŶƌŝŐƚŝŐŐŽĚŝĚĞ͘ ŶŝĚĞũĞŐƐĞůǀŚĂǀĚĞŐĂŶŐŝ͕ ĚĂũĞŐǀĂƌĂŬƚŝǀŵĞĚKƌŐĂŶŝĐ^ĞĂǁĞĞĚ͘ /ĚĂŐĞũĞƐ KƌŐĂŶŝĐ^ĞĂǁĞĞĚĂĨ:ŽŚĂŶWĞƚƌŝ͕ ŚǀŽƌĨŽƌũĞŐǀŝĚĞƌĞƐĞŶĚĞƌĚŝŶďĞƐŬĞĚƚŝůŚĂŵ͘  ,ĞůĚŽŐůLJŬŬĞŵĞĚƉƌŽũĞŬƚĞƚ͘   DĞĚǀĞŶůŝŐŚŝůƐĞŶ  DĞƚƚĞůďƌĞĐŚƚƐĞŶ sĞĚsŽůĚĞŶϭϬ͕ ϯ͘ ƚŚ͘  ϭϰϮϱ<ƆďĞŶŚĂǀŶ< DŽďŝů͗ нϰϱϮϳϴϰϰϬϭϬ    ĞŶϰ͘ ũƵŶ͘ ϮϬϮϱŬů͘ ϭϱ͘ ϮϰƐŬƌĞǀ^ŝĚƐĞů^ŽĚĞфƐŝƐŽΛƐLJĚĚũƵƌƐ͘ ĚŬх͗  ϙ Kære [navn] og [navn]  Efter aftale med [navn] onsdag den 4. juni, sender jeg en skriftlig henvendelse til jer angående et stenrevsprojekt, der er påbegyndt af en borgergruppe (Helgenæs Stenlaug), og hvor Havsamarbejdet i Østjylland og Syddjurs Kommune er samarbejdspartnere. Projektet ønskes anlagt i Begtrup Vig langs med [adresse]. Grunden til at I høres er, at det nordligste projektfelt muligvis går ind over jeres tanganlæg. Stenrevsfelterne ønskes anlagt på en dybde mellem 3-8 m og formålet er naturforbedrende tiltag, da der historisk er foregået omfattende stenfiskeri i området.  Vi er i gang med en ansøgning til Kystdirektoratet, og vil derfor høre jer, om I har bemærkninger til projektet?  Projektbeskrivelsen er ved at blive rettet til, og jeg kan derfor ikke vedhæfte den endnu, men regner med at kunne sende den i næste uge. I er velkomne til at ringe eller skrive, hvis I har spørgsmål. 

     Venlig hilsen [navn] Biolog Landbrug Direkte +45[telefon] Mobil [telefon] [email] Postadresse: Syddjurs Kommune • [adresse] • [postnr by]

Send sikkert hvis du ønsker at sende følsomme oplysninger til kommunen. Læs mere på www.syddjurs.dk/kontakt Du kan også læse om, hvordan Syddjurs Kommune håndterer dine oplysninger på www.syddjurs.dk/databeskyttelse 

 6LGVHO6RGH)UD NDUHQOLVH#NDUHQOLVHNUDEEHGN 6HQGW MXQL 7LO 6LGVHO6RGH &F

0HWWH$OEUHFKWVHQ

(PQH

696WHQXGV WQLQJVSURMHNWL%HJWUXS9LJ Ѐ(X‹“(‡bϙ(a
I[ЁϙXīĖħϙĖħħôϙŕáϙīĖIJħŜϙôīīôŘϙŽôîēäċťôîôϙċĖīôŘϠϙıôîıĖIJîŘôϙîŪϙēÍŘϙċŪīîϙťĖīīĖîϙťĖīϙÍċŜôIJîôŘôIJϟϙ <čƌĞ^ŝĚƐĞů  ĞƚďůŝǀĞƌƐƉčŶĚĞŶĚĞŵĞĚŶLJĞƐƚĞŶƌĞǀʹũĞŐŬĂŶŬƵŶďŝĨĂůĚĞƉƌŽũĞŬƚĞƚ͘ :ĞŐĞƌŽŐƐĊƐƉčŶĚƚƉĊ͕ ŚǀŽƌĚĂŶ/ƐčƚƚĞƌƐƚĞŶĞƵĚ͕ ŽŐŚǀŽƌĚĂŶ/ĨƆůŐĞƌĚĞƚĨƌĞŵŽǀĞƌ͘   DĂŶŐĞŚŝůƐŶĞƌ <ĂƌĞŶ>ŝƐĞ   <ĂƌĞŶ>ŝƐĞ<ƌĂďďĞ 'ĂŵŵĞůDƵŶŬĞŐĂĚĞϰ ϴϬϬϬĂƌŚƵƐ důĨ͗͘ ϱϬϰϱϵϴϳϬ ͲŵĂŝů͗ ŬĂƌĞŶůŝƐĞΛŬĂƌĞŶůŝƐĞŬƌĂďďĞ͘ ĚŬ tĞď͗ ǁǁǁ͘ ŬĂƌĞŶůŝƐĞŬƌĂďďĞ͘ ĚŬ    &ƌĂ͗ ƐŝƐŽΛƐLJĚĚũƵƌƐ͘ ĚŬфƐŝƐŽΛƐLJĚĚũƵƌƐ͘ ĚŬх ^ĞŶĚƚ͗ ϰ͘ ũƵŶŝϮϬϮϱϭϱ͗ Ϯϯ dŝů͗ ŬĂƌĞŶůŝƐĞΛŬĂƌĞŶůŝƐĞŬƌĂďďĞ͘ ĚŬ͖ ŵĞƚƚĞΛĐĂƐĂͲũĂƌĚŝŶ͘ ĚŬ ŵŶĞ͗ ^ƚĞŶƵĚƐčƚŶŝŶŐƐƉƌŽũĞŬƚŝĞŐƚƌƵƉsŝŐ  Kære [navn] og [navn]

Efter aftale med [navn] onsdag den 4. juni, sender jeg en skriftlig henvendelse til jer angående et stenrevsprojekt, der er påbegyndt af en borgergruppe (Helgenæs Stenlaug), og hvor Havsamarbejdet i Østjylland og Syddjurs Kommune er samarbejdspartnere. Projektet ønskes anlagt i Begtrup Vig langs med [adresse]. Grunden til at I høres er, at det nordligste projektfelt muligvis går ind over jeres tanganlæg. Stenrevsfelterne ønskes anlagt på en dybde mellem 3-8 m og formålet er naturforbedrende tiltag, da der historisk er foregået omfattende stenfiskeri i området.

Vi er i gang med en ansøgning til Kystdirektoratet, og vil derfor høre jer, om I har bemærkninger til projektet?

Projektbeskrivelsen er ved at blive rettet til, og jeg kan derfor ikke vedhæfte den endnu, men regner med at kunne sende den i næste uge. I er velkomne til at ringe eller skrive, hvis I har spørgsmål.



Venlig hilsen  [navn] Biolog Landbrug Direkte +45[telefon] Mobil [telefon] [email] Postadresse: Syddjurs Kommune • [adresse] • [postnr by]

Send sikkert hvis du ønsker at sende følsomme oplysninger til kommunen. Læs mere på www.syddjurs.dk/kontakt Du kan også læse om, hvordan Syddjurs Kommune håndterer dine oplysninger på www.syddjurs.dk/databeskyttelse ϙ 

Lokalbefolkningen siger ja til stenrev i Begtrup Vig

Uddrag af Helgenæs Stenlaugs informationsmøde om projekt Kongsgårde Stenrev i Helgenæs forsamlingshus 25. maj 2025. ”Der skal sten ud i havet så hurtigt som muligt,” sagde [navn], der roste projekt Kongsgårde Stenrev som et fremragende startskud på at forbedre miljøet i havet. Som start på mødet slog [navn] fast, at ”der har været sten og fisk i havet siden stenalderen, men det er der ikke nu. Uden sten – intet liv.” Projekt Kongsgårde Stenrev er således en pendant til den stenstrøning, som Nationalpark Mols Bjerge netop har etableret ved Lerbjerg lige syd for Agri Baunehøj. Nationalparken laver en stenstrøning over havets overflade. Helgenæs Stenlaug laver en stenstrøning under havets overflade. Begge dele giver liv. [navn], der er havmiljøkoordinator i Aarhus Bugt, fortalte bl.a. om de enorme områder, der er blevet hentet sand fra, områder der aldrig vil blive levesteder for hverken fisk eller tang. Det rystede [navn] dybt. Som et plaster på såret kunne [navn] fortælle, at Mejl Flak netop er blevet erklæret som strengt beskyttet område. [navn] beretter fra det sted, vi har udvalgt til Kongsgårde Stenrev. ”Vi dykker videre langs kysten mod Kongsgårde. Intet liv. Pludselig dukker en stor enlig sten op, som stenfiskerne ikke har kunnet få op. Over alt på denne store sten er der makroalger og liv!” [navn] tilføjede, at de på dykninger tydeligt kunne se, at forureningensteg, jo nærmere man kom Kongsgårde. Der er tydeligvis spildevand, der løber urenset ud i Begtrup Vig. [navn] hæftede sig ved, at der er rift om store marksten, idet han selv havde anvendt en masse sten på sin bopæl. [navn] spurgte ind til samarbejdet Nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge har skrevet en anbefaling af vores projekt og er involveret i et gigantisk stenrevsprojekt ved Ebeltoft Færgehavn. [navn] mente, at projektet ikke ville have nogen som helst effekt, hvis der ikke samtidig skete en begrænsning af skarver og sæler. Det gav [navn] ham ret i. ”Når der ikke er noget ålegræs, som fiskene kan gemme sig i, har skarverne fri adgang til føde.” [navn], borgmester i Syddjurs kommune, opsummerede: ”Der er ikke så meget landbrug på Helgenæs, så landbrugets bidrag til næringsstoftilførslen kommer andetsteds fra. Derfor giver det mening, at vi har lavet et havsamarbejde af syv kommuner (Horsens, Odder, Hedensted, Aarhus, Syddjurs, Norddjurs og Samsø).” [navn] fra Mols skrev sig sammen med andre på de fremlagte sedler, hvorpå man kunne tilkendegive, at man havde sten liggende. Andre skrev sig på listen KØB-EN-STEN. En sten koster kr. 200,-. En kubikmeter sten koster kr. 700,-.

Er man ”stenrig” kan man kontakte [navn] på [email]

Der var 42 deltagere til informationsmødet. Der er 400 fastboende på Helgenæs. Konklusion: Der var fuldtonet tilslutning fra lokalbefolkningen til projekt Kongsgårde Stenrev på mødet i Helgenæs Forsamlingshus.

Sejlklubben Bugten Århus S.B.A.

Til rette vedkommende

Sejlklubben Bugten Århus er præsenteret for planerne om at etablere et stenrev ved Helgenæs. Sejlklubben kan som aktive brugere af farvandet omkring Helgenæs kun meddele vores fulde støtte og sympati for dette projekt, der forhåbentlig vil bringe liv i farvandet til glæde for alle brugere heraf. Med venlig hilsen [navn] Sejlklubben Bugten Århus Formand