Kystpraksis Søterritoriet Jammerbugt Kommune

Tilladelse Søterritoriet Lav sikkerhed i kategoriseringen

Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Gjøl Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune.

Afgjort 10. december 2025  · Journalnummer 2025-5726  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Jammerbugt Kommune søgte via en rådgiver om tilladelse til bypass (backpass) af i alt 40.000 m³ uforurenet oprensningssediment over 10 år fra Gjøl Havns sejlrende til et bypassområde på ca. 9,7 ha ved Klitgård Hage i Limfjorden, med højst 7.500 m³ årligt. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven på en række vilkår om mængder, gyldighed til udgangen af 2036, AIS-registrering og årlig indberetning. Direktoratet lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og placeres i den bølgeaktive zone, så det straks indgår i den naturlige sedimenttransport, og at aktiviteten er kortvarig og af begrænset omfang. Direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, odder eller spættet sæl væsentligt, og at der hverken skal udarbejdes konsekvensvurdering eller miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag
Andet

Hvad blev der søgt om

Uddybning eller bypass

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Der må årligt bypasses gennemsnitligt 4.000 m³ (maksimalt 7.300 m³) uforurenet oprenset sediment
  • Der må i alt bypasses 40.000 m³ inden for gyldighedsperioden
  • Tilladelsen udløber med udgangen af 2036
  • Ingen øgning af mængder eller ændring af placering eller arbejdsmetoder uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Bypass skal ophøre straks, hvis der dokumenteres skadelige virkninger
  • Sedimentet skal fordeles jævnt inden for bypassområdets koordinater
  • Fartøjerne skal have AIS tændt under bypass, og fartøjets navn og MMSI-nummer skal oplyses senest 5 hverdage før
  • Årlig indberetning af bypasset mængde senest 1. februar
  • Tilladelsen kan inddrages af hensyn til miljøet eller ved manglende overholdelse af vilkår
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

=== Side 1 ===

[Logo: Miljø- og Ligestillingsministeriet, Kystdirektoratet]

Jammerbugt Kommune

Sendt på mail til [navn]

[email]

Kystdirektoratet

J.nr. 2025 - [postnr by]. [..]

Den 10. december [postnr by] til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Gjøl Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til 7.500 m³ uforurenet oprensningssediment årligt, fra Gjøl Havn sejlrende, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b.

Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende.

Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

=== Side 2 ===

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

  • 1. Der må årligt foretages bypass med gennemsnitligt 4000 m³ (maksimalt 7.300 m³) uforurenet oprenset sediment i henhold til det ansøgte.
  • 2. Der må i alt bypasses 40.000 m³ oprensningssediment inden for tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 3.
  • 3. Tilladelsen udløber med udgangen af 2036.
  • 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte.
  • 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 6. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

7. Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse

De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI-nummer).

Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-5726. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og Kystdirektoratet underrettes.

8. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års bypasset mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema. Indberetning skal ske på [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 2025-5726.

9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes

=== Side 3 ===

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbundsmaterialer foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse.

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af sediment opstrøms (backpass) på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet.

I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres inden for et bypassområde på 9,69 ha med dynamik i den bølgeaktive zone, hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter placeringen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbunden samt havmiljøet.

Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er

=== Side 4 === fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet (Vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak) ringe. Den ringe tilstand er baseret på tilstanden for fytoplankton, rodfæstede planter og bentiske invertebraer som er klassificeret som hhv. ringe, moderat og god. Der kan i forbindelse med bypass aktiviteten blive frigivet en mindre fraktion kvælstof til vandfasen, hvilket helt lokalt kan medføre en, mindre frigivelse af biotilgængeligt kvælstof og dermed en stigning i klorofyl-a niveauet.

Kystdirektoratet vurderer at grundet bypasområdets placering i den bølgeaktive zone vil dynamikken i området medfører en vis vandudskiftning. De næringsstoffer der frigives i forbindelse med bypass aktiviteten, vil derfor hurtigt blive transporteret væk fra vandområdet, og blive fortyndet ud i de øvrige vandområder. De næringsstoffer der frigives i forbindelse med bypass aktiviteten vurderes derfor ikke at kunne hindre målopfyldelse eller påvirke fytoplankton i vandområdet. Der vil udelukkende ske en midlertidig merbelastning i forbindelse med bypass aktiviteten som udføres på ca. 1 uge, en gang årligt. Projektet vurderes på baggrund heraf ikke at medføre tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse for vandområdet.

I den seneste vandområdeplan 2021 – 2027 er tilstanden for fytoplankton fastlagt til ringe økologiske tilstand baseret på en tilstandsværdi på 7,8 µg chl a/l. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse (dårlig) ligger ved 9,7 µg chl a/l. Kystdirektoratet vurderer, at en merbelastning under disse forhold (varighed og vandudskiftning) ikke vil kunne påvirke tilstanden for bunddyr og ålegræs negativt

I forbindelse med bypass aktiviteten vil der kunne opleves sediment suspension samt aflejring af sediment på havbunden, hvilket potentielt set kan påvirke bunddyr og ålegræs. I den seneste tilstandsvurdering er tilstanden for ålegræs fastlagt til ringe økologisk tilstand baseret på en tilstandsværdi på 2 meter. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse er 1,2 meter. Bentiske invertebraer er fastlagt til moderat økologisk tilstand baseret på tilstandsværdien 0,71 EQR. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse er 0,45 EQR.

Ansøger har i forbindelse med sagen foretaget en hydrodynamisk MIKE 21-modellering der viser en maksimal aflejring på 1 mm efter 31 dage.

Nibe bredning, hvor bypassområdet er beliggende, er stærkt bølgeeksponeret i perioder med kraftig vestenvind. Der er således en markant naturlig resuspension af de finkornede havbundsmaterialer i området, hvor der naturligt vil opleves sediment ophvirvling i vandsøjlen. Sedimentet som fordeles i et jævnt lag i bypassområdet og på minimum 4,5

=== Side 5 === m dybde, vil i sin transport gennem vandsøjlen blive ført med strømmen og igen indgå i sedimenttransporten langs kyststrækningen. Aktiviteten vurderes således ikke at påvirke bundfauna eller flora negativt da udskygningsforholdene ikke vil være kritiske og fordi bundfauna og flora vurderes at være tilpasset et dynamisk miljø. Ansøger har desuden redegjort for at modelleringen viser at middelkoncentrationen for suspenderet stof maksimalt ligger på 2-10 mg/L for bypassområderne I meget små områder vil maksimumkoncentrationer, dog ligger mellem 100-500 mg/L og over 500 mg/L. Disse koncentrationer vil kun forekomme i nærheden af fartøjet og vil falde hurtigt efter, at bypass er afsluttet. Bypass aktiviteten forventes at vare 6-10 dage.

På ovenstående grundlag vurderes det, at bundfauna eller flora ikke vil blive påvirket af suspenderet sediment og at bypass derfor ikke vil forhindre, at målsætningerne om god økologisk tilstand mht. bundfauna og flora kan opretholdes. Med en kort lysdæmpning og aflejring på 1 mm vil påvirkningen ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fastsatte miljømål om god økologisk tilstand for vandområdet opnås.

Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning at dynamikken i området, medføre en naturlig sedimentophvirvlingen i vandområdet, hvorfor sedimentet fra bypass aktiviteten hurtigt vil indgå i den naturlige sedimenttransport.

På ovenstående grundlag er det Kystdirektoratets vurdering, at aktiviteten ikke vil medføre en tilstandsforringelse for hverken de biologiske kvalitetselementer klorofyl a, rodfæstede planter og bentiske invertebraer.

I forbindelse med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives miljøfarlige fremmede stoffer til vandområdet. Der er i forbindelse med sagen indledningsvist foretaget analyser af tilstedeværelsen af miljøfarlige fremmede stoffer. Ifølge basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027, er vandområdet i ikke-god kemisk tilstand grundet overskridelse af bly, nikkel, kviksølv og cadmium i biota (EU prioriterede stoffer). Ansøger har udført en modellering og vurdering af koncentrationen frigivelse af miljø fremmede stoffer fra sediment til vandfasen i forbindelse med bypassaktiviteten ud fra analyser af sedimentet fra sejlrenden. Ud fra modelleringen vurderes, at de påvirkninger på vandmiljøet bypassaktiviteten medfører, ikke udgør en forringelse eller hindrer, at fastsatte miljømål om god kemisk tilstand opretholdes

Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den kemiske tilstand. Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning, at selve bypass aktiviteten er en videreførelse af sediment som er ophobet som følge af en

=== Side 6 === hård konstruktion, hvorefter det igen kan indgå i den naturlige sedimentvandring langs kysten.

I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig.

Projektområdet ligger i Natur- og miljøbeskyttelsesområde N41 og i Zone til respektafstande for luftfart Ir9. Formålet med angivelse af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Udlægning i havplanen af området til zoner for respektafstande for luftfart medfører i sig selv ingen begrænsning i adgangen til fiskeri eller sejlads i området, men sådanne begrænsninger kan følge af anden lovgivning. Udlægningen medfører ingen begrænsning af gældende regler om natur- og miljøbeskyttelse.

Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen.

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af havbundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra oprensningen medtages i nedenstående.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede arter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.

Bypass området er placeret i det marine Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og inkluderer fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning.

=== Side 7 ===

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 15 (H15) Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er følgende:

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 15

Naturtyper: | Sandbanke (1110) | Vadeflade (1140) | Lagune* (1150) | Bugt (1160) | Rev (1170) | Strandvold med flerårige planter (1220) | Enårig strandengsvegetation (1310) | Strandeng (1330) | Indlandssalteng* (1340) | Forklit (2110) | Grå/grøn klit* (2130) | Kransnålalge-sø (3140) | Næringsrig sø (3150) | Brunvandet sø (3160) | Vandløb (3260) | Tør hede (4030) | Enekrat (5130) | Kalkoverdrev* (6210) | Surt overdrev* (6230) | Tidvis våd eng (6410) | Urtebræmme (6430) | Hængesæk (7140) | Kildevæld* (7220) | Rigkær (7230) | Bøg på muld (9130) | Ege-blandskov (9160) | Stilkege-krat (9190) | Skovbevokset tørvemose* (91D0) | Elle- og askeskov* (91E0) | Arter: | Gul Stenbræk (1528) | Hedepletvinge (1065) | Kildevældsvindelsnegl (1013) | Skæv vindelsnegl (1014) | Bæklampret (1096) | Flodlampret (1099) | Havlampret (1095) | Odder (1355) | Spættet sæl (1365) |

Naturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver, at der er tale om en prioriteret naturtype. Udpegningsgrundlag for habitatområder er blevet revideret som beskrevet i basisanalysen.

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 1

Fugle: | Rørdrum (Y) | Skestork (TY) | Knopsvane (T) | Pibesvane (T) | Sangsvane (T) | Grågås (T) | Kortnæbbet gås (T) | Bramgås (T) | Lysbuget knortegås (T) | Pibeand (T) | Krikand (T) | Hvinand (T) | Toppet skallesluger (T) | Fiskeørn (T) | Rørhøg (Y) | Blå kærhøg (T) | Hedehøg (Y) | Blishøne (T) | Klyde (TY) | Hjejle (T) | Almindelig ryle (Y) | Brushane (Y) | Dværgterne (Y) | Splitterne (Y) | Fjordterne (Y) | Havterne (Y) | Blåhals (Y) |

Fugle, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. I parenteserne står "T" for trækfugl og "Y" for ynglefugl. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder er blevet revideret som beskrevet i basisanalysen.

Udpegningsgrundlaget er gennemgået i 2018-22. Dværgterne (Y) er ikke tilstede i fuglebeskyttelsesområde F1. For trækfuglene er følgende fugle ikke tilstede i national eller international væsentlig forekomst: blå kærhøg (T) og fiskeørn (T) i fuglebeskyttelsesområde F1. De nævnte fugle gennemgås derfor ikke yderligere.

Ansøger har i forbindelse med sagen udarbejdet en væsentlighedsvurdering, med afgrænsning, således at habitatnaturtyper og habitatarter, som ikke påvirkes direkte eller indirekte er udeladt.

I projektområdet er den marine naturtype bugt (1160) og selvom ålegræs kan forekomme, er naturtypen domineret af blød siltet bund.

=== Side 8 ===

Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass aktiviteten ikke vil have væsentlig negativ påvirkning på habitatnaturtypen bugt idet sedimentet straks vil indgå i den naturlige sedimenttransport.

Af arter på udpegningsgrundlaget med tilknytning til det marine er odder og spættet sæl. Bypassaktiviteten forgår i et område i Limfjorden, hvor der ifølge Arter.dk (2025) kun har været sporadiske observationer af odder. Projektet vil medføre begrænset undervandsstøj og ingen impulsstøj. Endvidere er bypassområdet ved Gjøl Havn vurderet ikke egnet yngle -og rasteområder for odder, idet odderen foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Endvidere er oddere nataktive og eftersom bypassaktiviteten foregår i dagtimer i vinterhalvåret vil oddernes potentielle fødesøgning i området ikke blive påvirket.

Der er observeret spættet sæl nær Gjøl Havn. Studier af adfærdsændringer har vist at sæler generelt ikke reagerer på fartøjer i afstande på over 200 m (Richardson & Greene,1995), hvorfor den øgede forekomst af oprensningsskibe i en uge årligt, ikke betragtes som værende af betydning for spættet sæl, idet området i forvejen besejles af færger på timedrift mm. Hvad angår fødesøgning og fouragering har spættet sæl gode mulighed for fødesøgning andre steder i Limfjorden end ved projektområdet, hvor sedimentfaner forventes at kunne forekomme i begrænset mængder i en kortvarig periode. På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering at der ikke vil være væsentlige påvirkninger ved bypass af sediment fra Gjøl Havn sejlrende på hverken spættet sæl eller odder.

De trækkende og overvintrende fugle i Natura 2000-området N15 er fleksible i deres opholdssteder og er derfor ikke afhængige af enkelte områder for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Forstyrrelser fra oprensningsfartøjerne vil være lokale og kortvarige, og fuglene kan let flytte til nærliggende områder i denne periode. Bypassaktiviteterne er begrænset til små, lokaliserede områder, uden risiko for sediment- eller forureningsspredning udenfor sejlrenderne, hvilket sikrer, at fuglenes fødegrundlag ikke påvirkes væsentligt.

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, eller være i konflikt med områdets målsætninger. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

=== Side 9 ===

Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten odder, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af begrænset omfang (en uge årligt i vinterhalvåret) og placering (i den bølgeaktive zone). Desuden tillægges det betydning at sedimentet spredes jævnt over hele bypass arealet, at området i forvejen har en betydelig skibstrafik samt at arbejdet udføres udenfor ynglesæson og ikke medfører impulsstøj.

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen.

For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder.

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker over ca. en uge en gang årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige.

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet at der er tale om videreførelse af oprensningssediment opstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten. I den forbindelse er det vægtet, at sedimentet udlægges i et stort bypassområde. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området.

=== Side 10 ===

Forud for at der kan ske bypass, skal sedimentet oprenses fra Gjøl Havns indsejling. Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse, men aktiviteter i forbindelse hermed vurderes ikke at medføre væsentlige kumulative påvirkninger på havmiljøet.

En kumulativ stigning i suspenderet sedimentkoncentration (SSC) og forstyrrelse/støj forventes at være begrænset, da sedimentet fra bypass kun vil være midlertidigt til stede, og der kun sjældent vil være overlappende aktiviteter.

Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer med det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066).

Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Der ansøges om bypass (backpass da sedimentet placeres opstrøms oprensningsområdet) af 40.000 m³ oprensningssediment over 10 år. Der må årligt bypasses maksimalt 7.500 m³ sediment indenfor bypass-området. Oprensning af sedimentet i sejlrenden, markeret med rødt på figur 4, udføres med et fartøj med påmonteret gravemaskine, som efterfølgende sejler til bypass-pladsen Klitgård Hage, markeret med blåt på figur 4. Bypassområdet omfatter et areal på ca. 96.900 m², og har en minimumsdybde på 4,5 meter. Sedimentet bypasses med grab en gang årligt i vinter eller tidligt forår.

=== Side 11 ===

[Kort/luftfoto med nordpil og målestok (0–1,5 km): Bypass-område Klitgård Hage (blå firkant, punkt 1–4) og oprensningsområde ved Gjøl Havn sejlrende (rød streg)]

No | ETRS89 X | ETRS89 Y | WGS84 Øst | WGS84 Nord 1 | 540809 | 6321965 | 9° 40' 21" | 57° 2' 21" 2 | 540181 | 6321012 | 9° 39' 43" | 57° 1' 51" 3 | 540089 | 6321067 | 9° 39' 38" | 57° 1' 53" 4 | 540758 | 6322001 | 9° 40' 18" | 57° 2' 23"

Bypass-område, Klitgård Hage Oprensningsområde

Figur 1. Bypass område ved Klitgård Hage samt Gjøl Havn sejlrende

For yderligere oplysninger om projektet henvises til ansøgningsmateriale.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, og Helsingør Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhushusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen.

Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 16. oktober 2025 følgende:

=== Side 12 === "Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte".

Søfartsstyrelsen skrev den 19. september 2025 følgende:

"Havplansekretariatet har ingen bemærkninger til høringen."

Beredskabsstyrelsen skrev den 29. september følgende:

"Sikre Farvande har ingen sejladssikkerhedsmæssige indsigelser til klapsagen.

Sikre Farvande har følgende bemærkninger:

  • Klapplads K_156_05 har en minimumsdybde på 4,5 m i forhold til middelvandstand (DVR-90), som skal overholdes under og efter arbejdets udførelse
  • Såfremt afmærkningen ønskes flyttet ifm. arbejdet, skal Sikre Farvande modtage en ansøgning herom.
  • Uddybningen må ikke gribe forstyrrende ind i skibsfarten der følger sejlrenden ved uddybningsområdet.
  • BEK nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges ifm. Arbejdet.
  • Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs kan anvendes i relevant omfang.

Information, bekendtgørelse og vurderingsskema kan findes på søfartsstyrelsens hjemmeside. https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til-soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes"

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 20. oktober 2025 følgende:

"Det følger af § 8, stk. 3 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområde-distrikter, at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen kan medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23). Det fremgår af bilag B, at "På baggrund af at der ikke sker en tilførsel af kvælstof og fosfor, vurderes der at projektet ikke vil hindre målopfyldelse i

=== Side 13 === vandområdet". Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at enhver tilførsel og/eller frigivelse af kvælstof som følge af projektaktiviteter er at betragte som en øget kvælstofbelastning på det konkrete kystvandområde". Ad 2) "SGAV gør også opmærksom på, at selvom øgede koncentrationer af suspenderet sediment som følge af projektaktiviteterne kan befinde sig inden for rammerne af naturligt forekommende koncentrationer af suspenderet sediment, skal øgede koncentrationer af suspenderet sediment som følge af projektaktiviteterne betragtes som en yderligere suspension og dermed vurderes som en forøgelse af det suspenderede materiale".

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 8. oktober 2025 følgende:

"Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; bypass af sejlrendesediment i Gjøl Havn."

-

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring den 22. oktober 2025. I forbindelse med partshøringen har Kystdirektoratet også bedt om yderligere oplysninger:

Klitgårdhage som der ansøges om bypass på, er også en klapplads (k_156_05), hvor der klappes havbundsmateriale fra havnebassinet i Gjøl havn, jævnfør tilladelse 2020-16158. Beredskabsstyrelsens mindstedybde for klappladsen er på 4,5 meter og jeres opmærksomhed henledes på, at denne skal overholdes. Desuden gøres I opmærksom på at restmængden for nærværende klaptilladelse på klapplads (k_156_05) er 998 m³. Gjøl Havn har indberettet en mindstedybde på 4,69 m – 4,9 m for Klitgård Hage klapplads i perioden 10.02.2025 til 16.05.2025. Desuden har Gjøl havn d. 24.02.2025 indberettet en mindstedybde på 3 meter for Klitgård hage klapplads (k_156_05). Mindstedybden på klapplads Klitgård Hage (k_156_05) er tæt på at blive overskredet flere steder og mindstedybden er overskredet et sted. Den totalt tilladte mængde på klappladsen er på 31.000 m³ og at den totalt klappede mængde indtil videre er på 26.364 m³. Det vurderes derfor at klapplads Klitgård Hage (k_156_05) er fyldt op ved klapning af den resterende mængde (998 m³) for tilladelse 2020-16158.

Den ansøgte bypass aktivitet må ikke medføre at den resterende mængde på tilladelse 2020-16158 ikke kan klappes på klapplads Klitgård Hage (k_156_05)."

Kystdirektoratet modtog den 11. november 2025 følgende bemærkninger:

=== Side 14 === "Bemærkninger til høringssvar

Høringssvar fra Søfartsstyrelsen, Etablissement– og Terrænkommandoen og Fiskeristyrelsen giver ikke anledning til bemærkninger.

Til Kystdirektoratet "Der er foretaget en opmåling af dybderne på Klitgård Hage (k_156_05) af Kystdirektoratet d. 10. september 2025. Ud fra denne opmåling kan det konstateres, at der er områder af klappladsen der har en mindste dybde, der er lavere end kravet på -4,5 DVR90. Det er især i den sydøstlige del ind mod Himmerland. Opmålingen og en efterfølgende differens har vist, at der stadigvæk er en kapacitet på knap 60.000 m³ på Klitgård Hage (k_156_05).

Det vurderes derfor, at klappladsen/bypass-pladsen ikke er fyldt op. Dermed er der stadigvæk plads til den resterende mængde på tilladelse 2020-16158 samtidig med den ansøgte bypass aktivitet."

Til Sikre Farvande

(…) "COWI og Jammerbugt Kommune tager Sikre Farvandes kommentarer til efterretning. COWI vil desuden gøre opmærksom på, at der ikke ansøges om klapning eller uddybning, men om bypass og oprensning."

Til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) "SGAV er fremkommet med to emner i deres høringssvar. COWIs kommentar på vegne af Jammerbugt kommune ses herunder. Bemærkninger om næringsstoffer, Ad1) Da der oprenses og bypasses i samme vandområde vil der ikke blive tilført kvælstof eller fosfor fra ét vandområde til et andet vandområde. Dermed er der ikke tale om tilførsel af kvælstof og fosfor. Derimod kan der blive frigivet kvælstof og fosfor som følge af projektaktiviteterne. Af Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar, VEJ nr. 9183 af 11/03/2024 fremgår: "Ved vurdering af, om en beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der opfylder kravene til analysemetoder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, sediment og biota, som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger." Målbarhed er defineret som, "Et nærmere angivet multiplum af detektionsgrænsen ved en koncentration af parameter, som med rimelighed kan bestemmes med et acceptabelt niveau af nøjagtighed og præcision. Kvantifikationsgrænsen kan bestemmes med en passende

=== Side 15 === standard eller prøve og kan beregnes ud fra det laveste kalibreringspunkt på kalibreringskurven, ekskl. Blindprøven… Kvantifikationsgrænsen er i denne bekendtgørelse defineret som 3 gange detektionsgrænsen…". For marint vand er detektionsgrænsen 0,02 mg N/l og 0,003 mg P/l. Det betyder, at koncentrationerne skal være over 0,02*1000*3 = 60 µg N /l 0,003*1000*3 = 9 µg P /l I forbindelse med ansøgning om bypass er der foretaget en modellering der viser frigivelsen af Total N og Total P

[Kort: to kortudsnit af Nibe Bredning/Limfjorden med farveskala for total N-koncentration; øverst middelkoncentration, nederst maksimumkoncentration, med forstørrede udsnit af markerede områder. Signatur (Totalt N-Konc. [µg/l]): 0-0,1; 0,1-0,2; 0,2-0,3; 0,3-0,6; 0,6-1,2; >1,2 (øverst) og 0-1; 1-2; 2-3; 3-6; 6-12; >12 (nederst); Vandområder, afgrænsning; NOVANA st, VP3 genbesøg; Natura 2000 områder]

Figur 3-1 Figuren viser middelkoncentration (øverst) og maksimumkoncentration (nederst) for kvælstof.

Figur 3-1 viser, at den maksimale frigivelse af total N generelt ligger under 12 µg/l, men ligger på >12 µg/l i meget små områder. Koncentrationerne ligger under 60 µg N /l, og er dermed ikke målbare. Det fremgår ligeledes af figuren, at den højeste middelkoncentration for frigivet kvælstof ligger på 0,6 µg/l, som således heller ikke er målbar.

=== Side 16 ===

Figur 3-2 viser, at den maksimale frigivelse af fosfor generelt ligger under 6 µg/l, men ligger på 6-12 µg/l i meget små områder. Disse koncentrationer ligger under 9 µg P /l, og er dermed ikke målbare (dog er der i 2 punkter i hele modelleringsområdet for Gjøl og Klitgård Hage beregnet koncentrationer på 9,16 µg/l og 10,55 µg/l). Det fremgår ligeledes af figuren, at den højeste middelkoncentration for frigivet fosfor ligger på 0,3 µg/l for oprensnings- og bypass-aktiviteterne i Gjøl, og denne middelkoncentration er dermed ikke målbar.

[Kort: to kortudsnit af Nibe Bredning/Limfjorden med farveskala for total P-koncentration; øverst middelkoncentration, nederst maksimumkoncentration, med forstørrede udsnit af markerede områder. Signatur (Totalt P-Konc. [µg/l]): 0-0,1; 0,1-0,2; 0,2-0,3; 0,3-0,6; 0,6-1,2; >1,2 (øverst) og 0-1; 1-2; 2-3; 3-6; 6-12; >12 (nederst); Vandområder, afgrænsning; NOVANA st, VP3 genbesøg; Natura 2000 områder]

Figur 3-2 Figuren viser middelkoncentration (øverst) og maksimumkoncentration (nederst) for fosfor.

Ud fra ovenstående beregninger samt betragtninger vurderes det, at bypass i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak, ikke vil hindre målopfyldelse for kvælstof og fosfor, hvor der er et indsatsbehov. Dette skyldes, at koncentrations-stigningen i vandområdet ikke er målbart.

Bemærkning om øgede koncentrationer af suspenderet sediment, Ad 2) COWI er enige i SGAVs bemærkning om at øgede koncentrationer af suspenderet sediment, som følge af projektaktiviteterne, betragtes som en

=== Side 17 === yderligere turbiditet og dermed vurderes som en forøgelse af det suspenderede materiale i vandfasen, selvom disse koncentrationer kan befinde sig inden for rammerne af naturligt forekommende koncentrationer af suspenderet sediment. COWI har i kap. 10 i bilag A skrevet: "Det vurderes, at kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning i de nævnte projekter ikke vil have en væsentlig påvirkning på arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, da den naturlige sedimenttransport i Limfjorden er relativ høj og der løbende have er gennemsejling af selve sejlrenden af forskellige fartøjer."" COWI medgiver at ovenstående kan ses som, at der konkluderes, at kumulative effekter er ubetydelige, da de er inden for rammerne af den naturlige suspenderede sedimenttransport. For ovenstående afsnit er der ment, at påvirkningerne af kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning vil være så lille, at den vurderes at være ubetydelig, både i sig selv som sammen med andre projekter i nærheden og dermed ikke have en væsentlig påvirkning på arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.

Til Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening har anført 4 emner i deres høringssvar. COWIs kommentar på vegne af Jammerbugt Kommune ses herunder.

"Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Det er korrekt, at det ansøgte projekt ligger i Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Der er derfor foretaget en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-væsentlighedsvurdering er opdelt i flere kapitler, et afsnit der handler om habitatnaturtyperne (8.1), og et afsnit der handler om habitatarterne (8.2) samt en konklusion (8.3). Hertil kommer en vurdering af Bilag IV-arter (9), samt vurdering af de kumulative påvirkninger (10).

Konklusionen på side 40 i væsentlighedsvurderingen er følgende:

På baggrund af ovenstående vurderinger i afsnit 8.1 og 8.2 udelukkes væsentlige påvirkninger på habitatnaturtyperne og habitatarterne på udpegnings-grundlaget for Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere vil projektet ikke være i konflikt med områdets målsætninger.

Konklusionen på side 46 i vurderingen af bilag IV-arter er følgende:

=== Side 18 ===

Ud fra ovenstående vurdering af bilag IV-arter konkluderes det, at oprensning og bypass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke vil give anledning til forsætligt drab eller forstyrrelse af arterne; marsvin, odder og andre hvalarter (hvidnæse, øresvin, vågehval mm.), Det konkluderes endvidere ud fra ovenstående vurderinger, at oprensning og bypass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke vil give anledning til beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste områder for arterne; marsvin, odder og andre hvalarter (hvidnæse, øresvin, vågehval mm.). Den samlede vurdering Det vurderes, at kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning vil være så lille, at den vurderes at være ubetydelig, både i sig selv og sammen med andre projekter i nærheden og vil dermed ikke have en væsentlig påvirkning på arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.

Dette skyldes, at der på baggrund af ovenstående vurderinger i afsnit 8.1 og 8.2, udelukkes væsentlige påvirkninger på habitatnaturtyperne og habitatarterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere vil projektet ikke være i konflikt med områdets målsætninger. En kumulativ stigning i suspenderet sediment-koncentration (SSC) og forstyrrelse/støj forventes at være begrænset, da sedimentet fra oprensning og bypass kun vil være midlertidigt til stede, og der kun sjældent vil være overlappende aktiviteter.

3.3.2 Krav om miljøkonsekvensvurdering

Det er korrekt, at der i forbindelse med bypass skal foretages en vurdering af virkninger på miljøet. Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Der er derfor i forbindelse med ansøgningen medsendt to bilag: Bilag I: Skema med spørgsmål vedr. bypass samt overblik for VVM-screening

Bilag J: Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] 3.3.3 Kumulative projekter Bypass af sediment fra Draget i Limfjorden, Nibe Havn, samt klapning af havnesediment fra Gjøl Havn kan give anledning til kumulative effekter med hensyn til suspenderet sediment, støj og forstyrrelse, hvorfor der i forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering, Vandrammedirektivet og Havstrategien (bilag A og bilag C) er foretaget en vurdering af kumulative effekter. I forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering er der foretaget en vurdering af de kumulative effekter på marine naturtyper, arter og fugle. De mest betydende effekter er vurderet til at være sedimentspredning og støj. Der er vurderet i bilag A, at der ikke er væsentlige effekter pga. kumulative effekter i forbindelse med projektet.

=== Side 19 ===

Der vurderes ikke at være kumulative effekter i form af en forøgelse af frigivne miljøfarlige forurenende stoffer eller næringsstoffer, da bypass af sediment fra Gjøl sejlrende, sammen med de øvrige gældende tilladelser, ikke vil medføre en yderligere spredning eller frigivelse af miljøfarlige forurenede stoffer, som kan bidrage til konklusionerne ændres (bilag B). I forbindelse med Havstrategien er der heller ikke konstateret væsentlige kumulative effekter (bilag C). 3.3.4 Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 11. juni [postnr by] har i afgørelse og fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 11. juni 2025 vedr. klapning af oprensningsmateriale fra sejlrende til Gisseløre Lystbådehavn på klapplads i Storebælt nord anført følgende: Miljøstyrelsens tilgang til beregning af koncentrationsændringer i vandområdet er ikke i overensstemmelse med Vandrammedirektivet.

I forbindelse med beregningen af koncentrationsændringer i vandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak er der foretaget beregninger, som følger FAQ (Miljøstyrelsens egen vejledning), og som følger de afgørelser, der i den seneste tid er kommet fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder at der ikke sker en målbar koncentrationsstigning i et repræsentativt punkt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger:

Sedimentspredning og overskridelse af 1% af MKK.

Der er foretaget en modellering af sedimentspredning om frigivelse af miljøfarlige forurenede stoffer til vandområder. Der er regnet på både gennemsnit og maksimale værdier.

COWI er af den opfattelse, at vurderingen indsendt i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til oprensning og bypass af sediment fra Gjøl Havns sejlrende er i overensstemmelse med Vandrammedirektivet herunder de afgørelser, der er kommet fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og EU-Domstolen.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelsesloven
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendtgørelsen
  • afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

=== Side 20 ===

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

[Afskrevet fra scannede sider 1-20 af 27; resten er ikke afskrevet]

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5726 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 516.