Tilladelse til renovering af Havnsø Havn, Kalundborg Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at renovering af Havnsø Havn, [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Renovering samt opfyld på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er renovering af en eksisterende kajkant i en eksisterende havn. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at renoveringen er en nødvendighed for havnens fremtidige drift. Der er således tale om vedligehold, samt mindre ændringer af haven. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet er ringe, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kystvandsområdet er i dårlig økologisk tilstand grundet ålegræsudbredelsen i vandområdet. Kystvandsområdet er i ikke-god kemisk tilstand grundet overskridelser af nonylphenoler, bly, kviksølv og cadmium. I forbindelse med arbejdet vil der kunne opleves lokal ophvirvling af sediment i vandfasen ved rammearbejdet. Det er hertil vægtet, at spild, aflejring og ophvirvling af sediment ved anlægsarbejdet, vil være minimal grundet den naturlige dynamik og omlejring i området. Arbejdet vurderes ikke at medføre negative påvirkninger på udbredelsen af ålegræs i området, da anlægsarbejdet udføres efterår-vinter, samt at arbejdet sker i forlængelse af en eksisterende havnekaj. Grundet projektets karakter, vurderes arbejdet ikke at kunne medføre tilstandsændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet har ligeledes vægtet, at renoveringen af havnen bidrager til almindeligt vedligehold, samt opdatering af ældre konstruktioner.

I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med en række bemærkninger til det ansøgte. Kystdirektoratet finder, at ansøger har forholdt sig fyldestgørende til disse bemærkninger i partshøringen, og har tillagt dette vægt i forbindelse med afgørelsen. I næste afsnit findes en mere detaljeret beskrivelse af bemærkningerne. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i og op til Natura 2000-område nr. 154 ”Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke”, inden for habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. Udpegningsgrundlaget er følgende:

Det ansøgte projekt etableres på til habitatnaturtypen bugt (1160), og habitatnaturtypen sandbanke (1110). Det er kystdirektoratets vurdering, at renoveringen af kajen ikke vil have en væsentlig negativ betydning på habitatnaturtyperne bugt (1160) og sandbanke (1110), da renoveringen, alene sker i forlængelse af den med eksisterende havneafgræsning, samt at spunsen etableres ca. 0,5 meter foran den eksisterende. Der er således ikke tale om en udvidelse af havnen. Det er ligeledes vægtet, at området ikke vurderes at ændre karakter, og at området vil være af same tilstand og karakter efter endt anlægsarbejde, som inden anlægsarbejdet. Da anlægsarbejde foregår på arealer, der allerede i forvejen ligger i tilknytning til den allerede eksisterende havnekaj, så vurderes projektet ikke at medføre ændringer i forhold, der vil kunne påvirke suspension eller sedimentation af sand på habitatnaturtyperne sandbanke og rev. Det er ligeledes Kystdirektoratets vurdering, at projektet i sin helhed ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på de marine habitatnaturtyper. Af arter med tilknytning til projektområdet er odder og stavsild. Det kan ikke udelukkes at enkelte individer af stavsild vil kunne befinde sig i nærheden af projektområdet. Arten befinder sig i størst antal langs vestkysten, hvor de holder til ved havneanlæg, og i forbindelse med gydning trækker op i vandløb. Det er dog vurderet, at området ved Havnsø Havn ikke er af særlig betydning for arten. Det er hertil vægtet at anlægsarbejdet vil være kortvarigt (ca. to uger) og lokalt ved den eksisterende kaj. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med bemærkninger til vurderingen af projektets betydning på odder.

Ansøger er i forbindelse med høringen kommet med følgende bemærkninger: ”A1 Consult anerkender, at det ikke kan udelukkes at der i projektområdet kan forekomme oddere. Grundet den sædvanlige menneskelig aktivitet i havneområdet, og at området ikke vurderes at egne sig som raste- eller yngleområde, vurderes projektet ikke at udgøre en risiko for en væsentlig påvirkning af arten. Se i øvrigt reviderede afsnit 6.2.9 og 7.1.2 i væsentlighedsvurderingen (Bilag A)” Det er Kystdirektoratets vurdering, at området ikke er af væsentlig betydning for odder, grundet områdets brug. Det er ligeledes Kystdirektoratets vurdering at området oplever forstyrrelser fra menneskelig aktivitet, herunder også sejlads, og almindelig havnebrug, hvorfor området ikke er attraktivt for arten. Det er ligeledes oplyst, at anlægsarbejdet vil pågå i dagtimerne, hvorfor enkelte individer der skulle befinde sig i projektområdet vurderes ikke at blive forstyrret væsentligt, da arten er nataktiv. Af fugle på udpegningsgrundlaget med tilknytning til området er: dværgterne, splitterne, havterne, gråstrubet lappedykker, bjergand, edderfugl, sortand, fløjlsand og klyde. Det nærmeste kortlagte levested for havterne, splitterne og dværgterne er i en afstand af ca. 1,4 km til projektområdet. Da arbejdet udføres i oktober til marts vurderes arterne ikke at blive påvirket af anlægsarbejdet, herunder nedramningen af spunsen. Ansøger har i forbindelse med sagen oplyst af der i forbindelse med nedramningen benyttes soft-start som standard procedure. Det vurderes at gråstrubet lappedykker, bjergand, fløjlsand, sortand, klyde og edderfugl ikke vil blive væsentligt negativt påvirket af anlægsarbejdet i forbindelse med renoveringen af kajen. Enkelte individer, som skulle befinde sig i området vil kortvarigt (ca. to uger) kunne opleve forstyrrelser i forbindelse med rammearbejdet. Det vurderes dog, at disse ville kunne søge andet steds imens arbejdet pågår, til områdets øvrige yngle og rasteområder. Øvrige fuglearter på udpegningsgrundlaget vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af projektet grundet leve, og ynglesteder for arterne befinder sig i større afstande til projektområdet (>4,4 km). Af bilag IV arter med tilknytning til området er odder, marsvin og flagermus. Anlægsaktiviteterne kan potentielt forstyrre fouragerende flagermus, som skulle befinde sig i eller i kort afstand til projektområdet. Da arbejdet foretages i dagtimerne, og dermed uden for aftentimerne, hvor flagermus er mest aktive, vurderes projektet ikke at påvirke flagermusenes fouragering. Havnen vurderes desuden ikke at være et væsentligt levested for flagermus. Det vurderes på baggrund heraf at der ikke er risiko for at projektet vil forringe den økologiske funktionalitet for flagermus. Det kan ikke udelukkes at der kan forekomme individer af Bilag IV arten odder i eller i nærheden af projektområdet. Den nærmeste observation af odderen er ved Bregninge Å, som er i en afstand af ca. 9 km fra projektområdet. Da arbejdet foretages i dagstimerne, vurderes projektet ikke at ville forstyrre enkelte individer, som skulle befinde sig i eller i nærheden af projektområdet, da arten er nataktiv. Havnen vurderes desuden ikke at være et væsentligt levested for odderen, grundet de forstyrrelser der er tilknyttet til en lystbådehavn. Det vurderes på baggrund heraf, at der ikke er risiko for at skade individuelle oddere i forbindelse med anlægsarbejdet. Det vurderes derfor at projektet ikke indebærer risiko for en væsentlig forringelse af den økologiske funktionalitet for bilag IV arten odder. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder. Ved anlægsarbejdet vil der forekomme støj. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle marsvin, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder. Ansøger oplyser at de ikke er bekendt med at der er observeret marsvin ved Havnsø Havns dækkende værker, hvor arbejdet vil foregå. Arbejdet vil kun medføre en midlertidige forstyrrelse på arter som måtte befinde sig i området under anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arten odder. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at renoveringen af den eksisterende kaj/spuns i Havnsø Havn ikke vil medføre et væsentligt negativt tab af omkringliggende natur, eller forstyrrelser i øvrigt. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at projektet sker i forlængelse af eksisterende havn. Det vurderes at området kortvarigt vil opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet, men at arbejdet i sin helhed ikke vil forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves en mindre og lokal ophvirvling af sediment, hvilket vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på fauna eller flora. Screeningen fremgår af bilag 1.

Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter renovering af eksisterende stålspuns. Renoveringen sker ved at ramme en fri spuns ca. 0,5 meter foran den eksisterende stålspuns. Stålspunsen tilsluttes de eksisterende nabokonstruktioner, samt den eksisterende stenkastning mod syd. Stenkastningen nedbrydes lokalt, hvorefter kajindfatningen tilsluttes den tilstødende kajindfatning med en sandtæt samling. Stenkastningen reetableres efterfølgende. Den yderste del af strækningen renoveres ved at reparere og forlænge betonforstøbningen. For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Kalundborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 3. september 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til ansøgningen om tilladelse til renovering af Havnsø Havn.”

Miljøstyrelsen skrev den 30. september 2024 bl.a. følgende:

”(…) Miljøstyrelsen bemærker, at der bør foretages en vurdering af projektets påvirkning på hele udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N154, idet visse fugle ikke er medtaget i ansøgningsmaterialet. Miljøstyrelsen anbefaler, at soft-start perioden tilrettelægges således at marine pattedyr kan nå at komme ud af TTS zonen. Miljøstyrelsen bemærker, at støjniveauet for nedramning ikke er beskrevet for alle trækfuglene i N154. Miljøstyrelsen gør opmærksom på at odder har store territorier, og at en hunodders territorie kan strække sig over mere end 10-20 km vandløb, søbred og/eller kyststrækning. At odder er registreret 9 km væk er derfor ikke et tilstrækkeligt argument for at odder ikke finder projektområdet egnet som territorie. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at blot fordi en art ikke er registreret på div. databaser, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at arten ikke lever/bruger det pågældende område. Miljøstyrelsen finder desuden, at der mangler begrundelse for vurderingen af at "habitatområdet indeholder gode muligheder for øvrige raste- og fourageringsområder", for de trækfugle der måtte forstyrres. Idet der mangler vurdering af, hvor langt væk fuglene vurderes at blive forstyrret.”

Fiskeristyrelsen skrev den 27. september 2024 følgende:

”Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og vi har ikke bemærkninger til projektet.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 20. september 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; renovering af Havnsø Havn.”

Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 30. september 2024 bl.a. følgende:

”Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at der er tale om en begrundet formodning om tilstedeværelsen af beskyttede fortidsminder og har på den baggrund afgjort, at der skal stilles krav om, at den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten udfører en marinarkæologisk forundersøgelse for bygherres regning.”

Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 24. januar 2025 følgende:

”Bygherres rådgiver har i denne sag sendt supplerende oplysninger og med baggrund heri, så annulleres styrelsens afgørelse for vilkår om en marinarkæologisk forundersøgelse. Der har tidligere været et færgeleje på stedet med synlig uddybning gældende for ca. halvdelen af det ansøgte areal, mens det af søkortet fremgår at hele arealet har en tilsvarende dybde. Arealet må antages at være kraftig påvirket af tidligere uddybning og påvirket af erosion afledt heraf.”

Vikingeskibsmuseet skrev den 27. september 2024 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag og indstillet til Slots-

Og Kulturstyrelsen at der stilles vilkår om marinarkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdet. Slots- og Kulturstyrelsen vil henvende sig med svar herom.”

Danmarks Naturfredningsforening skrev den 30. september 2024 bl.a. følgende:

”(…) Da renoveringen foretages i vintermånederne i eksisterende havneområde vurderer vi ikke, at renoveringen vil påvirke udpegningsarterne i Natura2000 område nr. 154 negativt. Vi bemærker dog, at det ikke fremgår af ansøgningen mv. om materialer til brug for renoveringen sejles til ad søvejen eller transporteres via landevej til havnen, ligesom det ikke fremgår, hvorfra materialet leveres - sten og andre råstoffer/materialer må selvfølgelig ikke fjernes fra havbunden til brug for renoveringen (…)”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: ”(…) Som det fremgår af tegning 1.1.1 er havbundsdybden på den strækning hvor der rammes spuns 0,9 til 2,7 m. Ved gennemgang af ældre flyfotos i området er der belæg for, at der i projektområdet tidligere har været en større vanddybde. Af et luftfoto fra 1979 fremgår det, at det tidligere færgeleje og sejlrenden til William Jørgensen færgen (Sejerø-Havnsø færgen i perioden 1966-2005) var placeret der hvor der nu rammes en spuns umiddelbart foran eksisterende spuns (se Figur 1). Den daværende vanddybde kan ikke bekræftes, men William Jørgensens dybgang er ca. 2,2 m. Det må betyde at den tidligere vanddybde har været mellem ca. -3,3 og -4,0 m, ift. lavvande og en sikkerhedsmargin.

Den nuværende stålspuns som er etableret mellem 1979 og 1981, og færgeruten omlagt til et færgeleje inde i havnen. Ved nærværende projekt er det stålspunsen, der dengang lukkede færgelejet, der renoveres ved at etablere en ny stålspuns umiddelbart foran. Der foretages ikke udgravning i de eksisterende aflejringer der må være kommet til siden færgelejet blev lukket. Inden ramning vil rammelinjen oprenses for at blotlægge evt. forhindringer i traceét, dog ikke dybere end dybden der var da færgelejet var aktivt. (…) A1 Consult anerkender at figuren for udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 99 manglede. Se tilføjede Figur 8 (afsnit 6.) i rev. B i Bilag A. Alle fuglene i udpegningsgrundlaget for de to områder, er behandlet i væsentlighedsvurderingens afsnit 6.3. (…) Dette krav vil blive pålagt entreprenøren ifm. med udbuddet. (…) A1 Consult anerkender, at det ikke kan udelukkes at der i projektområdet kan forekomme oddere. Grundet den sædvanlige menneskelig aktivitet i havneområdet, og at området ikke vurderes at egne sig som raste- eller yngleområde, vurderes projektet ikke at udgøre en risiko for en væsentlig påvirkning af arten. Se i øvrigt reviderede afsnit 6.2.9 og 7.1.2 i væsentlighedsvurderingen (Bilag A). (…) Det fremgår for flere af trækfuglene, at det ikke kan udelukkes at der vil kunne befinde sig rastende og fouragerende fugle i nærområdet. Fugle er generelt ikke særligt følsomme overfor støj, men kan reagere med flugtreaktion på pludselig støj. Da der anvendes softstart, og da området ikke er af væsentlig betydning for arterne, vurderes der ikke at være risiko for en væsentlig påvirkning af fugle fra spunsningen.

Som det fremgår i ansøgningen; drejer sig om ca. 30 m spuns og vil derfor forventeligt være udført på maksimalt to uger.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi: A1 Consult A/S, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Kalundborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. l og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?