Dispensation til terrænændringer i forbindelse med naturprojekt på Dybsø

Ansøgning

MOE A/S har den 13. september 2021 på vegne af Naturstyrelsen Storstrøm ansøgt Næstved Kommune om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til forhøjelse af brinkanlæg på søer samt lukning af grøfter. Næstved Kommune har den 26. januar 2022 videresendt ansøgningen til Kystdirektoratet, idet det ansøgte projekt ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet behandler henvendelsen som en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Ansøgningen vedrører øen Dybsø - [matrikel] – [adresse] i Næstved Kommune.

Kystdirektoratet har den 25. maj 2022 modtaget oplysninger om, at en del af ansøgningen er ændret. Dette skyldes, at projektet er blevet tilpasset på baggrund af Næstved Kommunes vurdering om, at terrænændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ikke kan tillades. Kystdirektoratet har i forbindelse med behandling af ansøgningen haft en dialog med både Næstved Kommune og Naturstyrelsens rådgiver fra MOE A/S.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Anlægsarbejdet skal ske uden for fuglenes ynglesæsonen (15. marts – 15. juli)

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Generelt om området

Dybsø er en ubeboet ø, der ligger yderst i Dybsø Fjord. Øen ejes af Naturstyrelsen. Størstedelen af øen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se figur 1.

Figur 1. Dybsø ses midt på kortet ved den røde prik. De orange prikkede områder er strandbeskyttede arealer. Umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse.

Hele øen er udpeget som kulturarvsareal, og ved søerne, der i ansøgningen er benævnt nr. 4 og 6, findes et fredet fortidsminde (hus med evt. stald). Der er desuden registreret et marksystem på øen.

Dybsø er omfattet af fredningen af øen Dybsø, jf. kendelse afsagt den 18. september 1978. Øen skal bevares som græsningsoverdrev og må ikke opdyrkes.

3

Dybsø indgår i Dybsø Fjord Vildtreservat i henhold til bekendtgørelse nr. 14003 af 29/05/1997.

Størstedelen af Dybsø er registreret som beskyttet natur (søer, overdrev og strandeng) omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Øen er desuden beliggende i et Natura 2000-område. Læs mere herom i afsnittet Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse.

Tidligere meddelt dispensation

Kystdirektoratet meddelte den 31. marts 2020 dispensation til oprensning og uddybning af vandhuller og damme inden for strandbeskyttelseslinjen på Dybsø (j.nr. 19/03345-6).

Det pågældende projekt er en del af EU-LIFE-projektet SemiAquaticLIFE og er del af en langsigtet, omfattende naturplan, hvor målet er at sikre livskraftige sammenhængende bestande af de sjældne og sårbare padder i Næstved og Vordingborg Kommune inden for Natura 2000 område nr. 169 fra Knudshoved Odde over Avnø, Dybsø og op til Enø. Udover at medvirke til at sikre paddebestandene gunstig bevaringsstatus vil oprensning af de bestående søer på de afgræssede engarealer også være berigende for den generelle biodiversitet. Særligt forskellige arter af ynglende og trækkende vadefugle vil blive begunstiget.

I Kystdirektoratets afgørelse blev der stillet vilkår om, at anlægsarbejdet ikke må udføres på et tidspunkt, eller på en sådan måde, at ynglefugle på områdets udpegningsgrundlag forstyrres i ynglesæsonen, samt at det opgravede materiale skal bortskaffes til en placering uden for strandbeskyttelseslinjen.

Det ansøgte projekt

Den aktuelle ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vedrører placering af den overskudsjord, der opstår ved oprensning og uddybning af søerne på Dybsø, og som ifølge vilkåret i afgørelsen af den 31. marts 2020 (nævnt i foregående afsnit) skulle placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.

Det er ansøgers vurdering, at placering af overskudsjorden uden for strandbeskyttelseslinjen ikke er realiserbart grundet områdets topografi, landskabelige hensyn, naturkvaliteten uden for strandbeskyttelseslinjen samt et ønske om at minimere transporten over beskyttede naturarealer. Arealet uden for strandbeskyttelseslinjen er dækket af grøblerender, som har en vigtig betydning for Dybsøs historie, hvorfor ansøger prioriterer ikke at tildække disse.

Ansøgningen om dispensation til udnyttelse af overskudsjord sker i forbindelse med to naturprojekter, der er støttet af EU’s LIFE-program. Der er dels tale om projektet SemiAquaticLIFE, der overordnet har til formål at genoprette levesteder og forbedre bestandene af padder, krybdyr og insekter i Natura 2000-områder i det sydlige Sverige, Danmark og Nordtyskland, og dels projektet Better BirdLIFE, der overordnet har til formål at forbedre levesteder for kystfugle i Vestlige Østersø.

4

Formålet med den konkrete ansøgning er at forbedre de eksisterende forhold for klokkefrø og stor vandsalamander, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området samt strandtudse og grønbroget tudse, der har et af sine sidste østdanske habitater netop på Dybsø. Better BirdLIFE-indsatsen skal forbedre de eksisterende forhold for habitatområdets udpegede kystfugle herunder engryle, hvor Dybsø er udpeget som potentielt habitat. Dette skal ske gennem genskabelse af naturlig hydrologi.

Overskudsjorden ønskes til dels anvendt til forhøjelse af eksisterende brinkanlæg samt tilkastning af kunstige grøfter. Formålet med dette er at beskytte vandhullerne mod saltvandsindtrængning og derved forbedre forholdene for de eksisterende padder. Placeringen af en del af det opgravede materiale er således tiltænkt som en klimasikring af de eksisterende vandhuller. Formålet med tilkastning af grøfterne er at forbedre forholdene for kystfuglene ved tilbageholdelse af vand, så engene er vådere længere ind i sommerhalvåret.

Projektet er beskrevet detaljeret i ansøgningen af den 13. september 2021 og projekttilpasningen af den 25. maj 2022. Kystdirektoratet har desuden bedt om supplerende oplysninger. Hovedtrækkene i projektet er gennemgået herunder.

De samlede anlægsindsatser fremgår af kortene i figur 2, 3, 4 og 5. På kortene ses, hvor der er ansøgt om dispensation til terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen i form af aflægning af overskudsjord og tilkastning af grøfter.

Ved søerne 1, 2 og 3 placeres overskudsjord i lag på mellem 20 og 45 cm som en forhøjelse af brinkanlæggene. I figur 2 ses hvordan jorden placeres omkring søerne. Projektet indebærer endvidere, at overskudsjord fordeles i et 20 cm tykt lag fordelt over et areal på 750 m2 ved staldbygningen på den sydlige del af arealet i et område, der ikke er beskyttet natur (se figur 2).

Bemærk at aflægningen af jord ved sø nr. 4 og 6 (figur 3) ikke længere er en del af ansøgningen, idet der ikke kunne opnås dispensation i forhold til fortidsminde- beskyttelseslinjen. Der er ansøgt om en alternativ løsning, hvor overskudsjord fra oprensning af søerne 4 og 6 placeres nordøst for bevoksningen på Humlebakken. Her placeres opgravet materiale i et 20 cm tykt lag fordelt på et areal på ca. 2.000 m2 (se figur 5). Det er oplyst, at dette område er valgt, idet området i forvejen er påvirket af næringsstoffer, se mere herom i afsnittet Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse.

5

Figur 2. Kortet viser indsatser på den sydlige del af Dybsø med nummerering af søer og markering af arealerne, hvor der placeres opgravet materiale (fra ansøgningen).

Figur 3. Kortet viser indsatser på den midterste del af Dybsø med nummerering af grøfter og søer (fra ansøgningen). Aflægning af jord ved sø nr. 4 og 6 er dog ikke længere en del af ansøgningen, se den ansøgte alternative løsning i figur 5.

6

Figur 4. Kortet viser indsatser på den nordligste del af Dybsø med nummerering af grøfter (fra ansøgningen).

Figur 5. Kortet viser indsatser på den midterste del af Dybsø. Den røde polygon markerer området nordøst for bevoksningen ved Humlebakken, hvor der placeres opgravet materiale fra søerne 4 og 6.

Generelt er det om anlægsarbejdet oplyst, at der i forbindelse med oprensning af de fem søer skal håndteres ca. 1.640 m³ opgravet materiale. Materialet er forsøgt håndteret og placeret så lokalt som muligt således, at alt transport på naturarealerne er begrænset mest muligt. Desuden lukkes fem grøfter. Alle fem

7 grøfter er kunstigt etablerede med det formål at afvande engene for at forbedre forholdene for afgræsning. Alle grøfter tilkastes med jord fra de oprensede søer eller jord fra det omkringliggende terræn. De eksisterende opkastningsvolde føres tilbage i grøfterne og der suppleres med jord fra omgivelserne, da ansøger vurderer, at dette vil være mest skånsomt for naturen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Dybsø ligger i Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr.

148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81. I fuglebeskyttelsesområdet indgår

Ramsarområde nr. 20.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Padder

Der er på Dybsø kortlagt flere potentielle levesteder for klokkefrø og stor vandsalamander, der begge er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Et af de kortlagte levesteder er en del af sø 1. Det ansøgte indgår i et naturgenopret- ningsprojekt, der netop har til formål at forbedre levestederne for bl.a. stor vandsalamander og klokkefrø. En del af overskudsjorden fra oprensning af søerne placeres som brinkanlæg, der har til formål at beskytte vandhullerne mod saltvandsindtrængning og derved forbedre forholdene for de eksisterende padder yderligere. Kystdirektoratet finder på denne baggrund, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet negativt, men at det derimod har en positiv virkning for paddernes levevilkår.

Fugle

Der er på Dybsø kortlagt potentielle levesteder for ynglefuglene dværgterne, havterne og klyde, der er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Derudover er det oplyst, at Dybsø er en potentiel habitat for engryle. Det ansøgte projekt bidrager til genskabelse af naturlig hydrologi ved tilkastning af grøfter. Herved forbedres forholdene for kystfuglene, idet engene er vådere længere ind i sommerhalvåret til gavn for fuglene. Kystdirektoratet finder på denne baggrund, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke arterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet negativt, men at det derimod har en positiv virkning for kystfuglenes levesteder.

Habitatnaturtyper

Størstedelen af Dybsø er kortlagt som habitatnatur. Flere af områderne, hvor der udlægges opgravet materiale, er kortlagt som habitatnaturtypen Kalkoverdrev (6210). Habitatnaturtypen er en prioriteret naturtype, såfremt der er tale om vigtige orkidélokaliteter. Kystdirektoratet har fra ansøger modtaget oplysninger om, at kalkoverdrevene på Dybsø ikke er prioriterede. Der er dog på øen ifølge det

8 oplyste et ikke registreret rigkær med en sund bestand af maj-gøgeurt. Naturstyrelsen er særligt opmærksom på dette og har bevidst undgået det i forbindelse med jorddeponeringen og projektindsatser.

Størrelsen på arealerne med kalkoverdrev, der påvirkes, fremgår herunder.

• Område ved sø 1: Opgravet materiale fordeles med en gennemsnitligt lag på 40 cm på ca. 1.015 m2 (forhøjelse af brinkanlæg), hvoraf ca. 770 m2 er kortlagt kalkoverdrev (god naturtilstand).

• Område ved sø 2: Opgravet materiale fordeles med et gennemsnitligt lag på 45 cm på ca. 425 m2 (forhøjelse af brinkanlæg), hvoraf ca. 70 m2 er kortlagt kalkoverdrev (god naturtilstand).

• Område ved sø 3: Opgravet materiale fordeles med et gennemsnitligt lag på 20 cm på ca. 1.380 m2 (forhøjelse af brinkanlæg), hvoraf ca. 1.115 m2 er kortlagt kalkoverdrev (god naturtilstand).

• Området nordøst for beplantningen på Humlebakken: Opgravet materiale fordeles med et gennemsnitligt lag på 20 cm på ca. 2.000 m2 kortlagt kalkoverdrev (moderat naturtilstand).

Ansøger har oplyst, at ved oprensning af søerne 1, 2 og 3 vil det øverste næringsrige slam blive påfyldt ved staldbygningen, mens det mere reelle materiale vil blive brugt til påfyldning ved vandhullerne. Alt materialet der vil blive påfyldt er lokalt. Det er endvidere oplyst, at lokaliteterne ved søerne, hvor der placeres materiale, er arealer, hvor dyrene går ned og drikker, og som derfor er optrådte og påvirkede af næringsstoffer.

Om området nordøst for beplantningen ved Humlebakken, hvor det oprensede slam ønskes deponeret, har ansøger oplyst, at kalkoverdrevet er vurderet i moderat tilstand, hvilket er en følgelig konsekvens af, at de græssende dyr ynder at søge ly og læ under blommetræerne på den nordlige side af arealet. Dette har medført en eutrofiering, og arealet er stærkt optrådt. Der er herfor heller ikke nogen særlig botanisk værdi i netop dette område, som er domineret af næringselskende stauder som agertidsel, nælder og buskopvækst.

Projektet indebærer desuden tilkastning af grøfter på arealer, der er kortlagt som habitatnaturtypen Strandeng (1330) (høj naturtilstand).

En af de overordnede målsætninger for Natura 2000-området er at sikre arealerne med kalkoverdrev. Det er desuden en overordnet målsætning for Natura 2000- området at sikre arealerne af strandenge. Herved sikres også levesteder for havterne og klyde, der er i tilbagegang.

Kystdirektoratet vurderer, at forhøjelse af brinkanlæggene ved sø 1, 2 og 3 vil påvirke habitatnaturtypen kalkoverdrev midlertidigt, men at naturtypen vil genetablere sig relativt hurtigt, idet det anvendte materiale er reelt lokalt materiale og ikke det øverste næringsrige slam fra oprensningen, samt at arealerne, hvor

9 brinkanlæggene forhøjes, i forvejen er optrådte og næringsstofpåvirkede som følge af de græssende dyrs færdsel ved vandhullerne. Kalkoverdrevet nordøst for beplantningen ved Humlebakken, hvor der deponeres opgravet materiale, er i forvejen næringsrigt grundet de græssende dyrs færdsel, og naturtilstanden er moderat. Det er Kystdirektoratets vurdering, at påvirkningen af kalkoverdrevet også her er midlertidig, og at naturtilstanden ikke vil forværres. I forhold til påvirkningen af strandengen er det Kystdirektoratets vurdering, at tilkastning af de kunstigt etablerede grøfter vil have en positiv indflydelse på strandengen, idet der skabes en mere naturlig hydrologi, der også er til gavn for kystfuglene. Kystdirektoratet finder på denne baggrund, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet væsentligt.

Det er på ovenstående grundlag Kystdirektoratets samlede vurdering, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV -arter

Ifølge det oplyste har projektet bl.a. til formål at forbedre de eksisterende forhold for bilag IV-arterne stor vandsalamander, klokkefrø, strandtudse og grønbroget tudse, hvoraf de to førstnævnte også er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Derudover er det Næstved Kommunens vurdering, at bilag IV- arterne spidssnudet frø, springfrø, løvfrø og løgfrø også kan forekomme på Dybsø.

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet det ansøgte indgår i et naturgenopretningsprojekt, der har til formål at forbedre levestederne for padder.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har i den konkrete sag vurderet, at der er tale om et særligt tilfælde, idet direktoratet lægger vægt på, at terrænændringerne er afgørende for, at naturgenopretningen, der er relateret til projekterne SemiAquaticLIFE og Better BirdLIFE, kan gennemføres i praksis.

Kystdirektoratet lægger desuden vægt på, at der bl.a. er tale om terrænændringer, der har til formål at beskytte vandhullerne mod saltvandsindtrængning og dermed forbedre levestederne for padder yderligere, samt terrænændringer i form af tilkastning af grøfter, som er med til at genskabe naturlig hydrologi på strandengen og forbedre vilkårene for kystfugle. For at undgå forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet, er der stillet vilkår om, at arbejdet skal ske uden for fuglenes ynglesæson.

De øvrige terrænændringer (udlægning af jord nordøst for beplantningen ved Humlebakken samt udlægning af jord ved staldbygningen) udføres alene for at

10 deponere overskudsjord fra oprensningen af vandhullerne. Set i lyset af det overordnede formål med det ansøgte kan Kystdirektoratet i den konkrete situation acceptere, at overskudsjorden fordeles i lag på maksimalt 20 cm på de pågældende arealer, idet der lægges vægt på, at der er tale om arealer, der i forvejen er påvirket af græssende dyrs færdsel, eller er helt bygningsnære arealer, hvor den landskabelige påvirkning er begrænset.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er væsentlige hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til de ansøgte terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Rådgiver [navn], MOE A/S, [email] x
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Næstved Museum, [email]
• Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, [email]
• Naturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

11

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 12

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgłrelse kan påklages til Miljł

• og Fłdevareklagenævnet.

Klagefristen udlłber 4 uger efter, at afgłrelsen er meddelt. Er afgłrelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid f ra offentliggłrelsen. Hvis klagefristen udlłber på en lłrdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den fłlgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgłrelsen

• ejeren af den ejendom, som afgłrelsen vedrłr er
• offentlige myndigheder

• en berłrt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker x

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]