Høring - Ansøgning om tilladelse til genetablering af stenrev, Issefjorden

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Nordsjællands Landboforening, cvr [telefon]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

[navn], Aquamind

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

D. Anlæggets placering

Adresse

Dronningedyssen GPS 55*43,324N 11*49,911Ø til 55*43,685N 11*49,019Ø

I Isefjorden.

Adresse og postnr er ikke relevant

3

4

Postnr.

By

Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

Isefjorden ud for Vellerup Vig

5

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Anlægget er genetablering af stenrev på Dronningedyssen, som formodes tidligere var et stort stenrev i Isefjorden.

Der er ingen tilgængelige data, om decideret stenfiskeri i Isefjorden. Det er dog veldokumenteret i nærliggende farvande som Roskilde Fjord, Kattegat og Bælthavet. Isefjorden er en naturlig del af dette system, og lignende behov for byggemateriale gør det sandsynligt, at sten også blev fisket her. Det er desuden tydeligt ved havne på Orø, Hammer Bakke Havn og Holbæk Havn at molerne er bygget op af søsten, dvs. runde sten, der har ligget på havbund og ikke sprængsten fra stenudvinding i f.eks. Sverige eller Norge. Dertil har vi dykket på Dronningedyssen og der er spredte sten og sandbund, hvilket indikerer at der kunne have været foregået stenfiskeri. Tilmed har vi fundet via gamle søkort, at der ved lavvande er 0,36 meter hvorimod nutidige søkort har en top på 0,60 meter. Se vedlagte søkort fra 1887 – Bemærk måleenheden på det gamle søkort er angivet i favne.

6

Figur 1 Søkort fra 1887, hvor det ses at på Dronningedyssens østligste punkt, var en markant højere top end i vores nutidige søkort.

7

8

Figur 2 Her ses at på Dronningedyssen østligste punkt er der en dybere top end på søkortet fra [postnr by] foregik et stort stenfiskeri i Danmark og der blev fjernet 40km2 stenrev i perioden 1900-2002. Også i Isefjord foregik stenfiskeri som ofte ikke blev indrapporteret. Det ses at samtlige havne i området er bygget af ”søsten” med afrundede kanter imodsætning til ”sprængsten” som har skarpe kanter og kommer fra stenbrud. Dronningedyssen er i Søkort market med R (Rocks) og CB (Cobbles) og områdets meget hurtige dybde skift tyder også på det har været stenrev. Revet er delvist stadig til stede, med enkelte sten spredt i området og generelt hård og gruset bund, som vil have god bæreevne for udlægning af sten.

Sten vil være naturlige marksten fra områdets lokale landmænd, som er den oprindelige stentype der var på Dronningedyssen. Størrelsen vil variere mellem 10-150 cm i diameter. Disse er marksten og varierer i størrelse. Dette er i virkeligheden godt, da der er større mulighed for at stenene lægger sig med dannelse af huler til følge. Hvis alle sten er ens, pakker de sig bedre, end hvis de er i varierende størrelse. Dertil vil der være en kvalitetssikring, af de udlagte sten, sådan at der så vidt det er muligt sikres huledannelse.

Opbygningen af revet foregår ved marksten fra områdets kartoffelavlere som samles ind på F.eks. Kyndby Havn og udlægges på revet i perioden 2026-2028. Den forventede anlægsvarighed per år er 14 dage og udføres i sommerhalvåret.

Vi vil lægge ud på dronningedyssens sider men ikke på toppen af hensyn til at bevare en mindstedybde over revet på 2m af hensyn til rekreativ sejlads og påvirkning af ålegræs som gror på toppen af revet.

Området er afgrænset af følgende GPS positioner. Hvor der trækkes en linje igennem som markerer ydergrænsen

Ø: 55*43,324N 11*49,911Ø SØ: 55*43,313N 11*49,784Ø Midt S: 55*43,585N 11*49,395Ø Midt SW: 55*43,615N 11*49,063Ø W: 55*43,685N 11*49,019Ø NNW: 55*43,723N 11*49,177Ø MN: 55*43,560N 11*49,768Ø MNØ: 55*43,376N 11*49,920Ø

Indre afmærkning

Indre afmærkning W: 55°43'40.69"N 11°49'9.21"Ø Indre afmærkning N Midt: 55°43'37.52"N 11°49'30.72"Ø Indre afmærkning NØ: 55°43'24.72"N 11°49'52.16"Ø Indre afmærkning SØ 55°43'22.62"N 11°49'49.23"Ø Indre afmærkning S midt: 55°43'29.37"N 11°49'34.64"Ø Indre afmærkning S_2: 55°43'34.66"N 11°49'29.73"Ø Indre afmærkning SW: 55°43'39.20"N 11°49'10.32"Ø

Indre område hvor der IKKE lægges sten er på 79.612 m2

Området er uden indre afmærkning 220.000m2 og der vil blive lagt sten ud på den del af området der er dybere end 2m. Området hvor der ikke lægges sten er 79.612 kvm og vil derfor være samlet 14,4 ha

Der vil blive udlagt maksimalt 10.000 t sten

9

Figur 3 Billede af anlægsområde med indtegnet indre afmærkning, hvor der ikke udlægges sten

10

Figur 4 Indre afmærkning markeret med Waypoints. Det gule område er det område der ikke udlægges sten.

Projektet har desuden til formål at placere sten langs Dronningedyssens sider i en dybde på op til to meter, så det ikke hindrer almindelig skibstrafik, samtidig med at den fulde effekt af huledannende rev opretholdes.

11

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold. Anlæggets Dimensioner:

220.000m2 eksklusiv indre afmærkning på 79612 m2 i alt: 140.388m2 = 14,4 ha.

Kumulation med andre projekter

Ja, der vil være en positiv kumulativ effekt af flere stenrev i Isefjorden da det er naturgenopretning. Jo flere at de oprindelige stenrev som genskabes des mere positiv kumulativ påvirkning vil der være.

Anvendelse af naturressourcer

De anvendte sten bliver indsamlet i forbindelse med kartoffeldyrkning og ville uanset blive bortskaffet. Som alternativ til stenrev ville de blive solgt til grusgrave.

Affaldsproduktion, forurening og gener

Projektet vil ikke genere affald, og det vil ikke forurene, da der anvendes rene sten. Der vil være mindre støjgener fra læsning af pram, som vi kan holde under det godkendte støjniveau i lokalplanen for Kyndby havn.

Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

Entreprenørarbejde på havet indebærer en risiko for arbejdsulykker. Udlægning af sten kan give personskade, hvis de håndteres forkert. Vi anvender professionelle leverandører til udlægning med pram og gravemaskine, som er godkendte og erfarne i håndtering af sten til fx havnemoler.”

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til nuværende arealanvendelse

Der fiskes muslinger i Isefjordens inderbredning udenfor 4m kurven. Ifølge [navn], som fisker muslinger i fjorden, vil der ikke være et problem i at lave et stenrev i området.

De tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet

Figur 5 Her ses den omtrentlige udlægning af sten. I områder, hvor der er få sten, vil der blive bygget mindre stenrev og i områder med flere sten, vil der udlægges enkelte sten, så der sikres huledannende rev

12

Fysiske og hydrografiske forhold

Dybde: Lokaliteten omkring Dronningedyssen er lavvandede områder (typisk 1–4 m), hvilket er velegnet til huledannende stenrev, da fisk og bunddyr kan udnytte strukturen effektivt. Lysforhold: Den lave dybde sikrer tilstrækkeligt lys til bentiske organismer som makroalger og bundvegetation, hvilket fremmer biodiversiteten omkring revet. Temperatur og saltindhold: Isefjorden er en brak fjord med sommer-temperaturer på ca. 15–20 °C og salinitet på 10–15 PSU, hvilket ligger inden for toleranceområdet for de arter, der skal benytte revet. Iltforhold: Generelt gode iltforhold i de lavvandede områder, hvor revet planlægges. Midlertidige iltsvigt i dybere områder af Isefjorden påvirker ikke lokaliteten væsentligt. Næringsstoftilførsel: Der er moderat næringsstoftilførsel i Isefjorden. Dette vil ikke påvirke effekterne af indsatsen. Strømforhold: Lav til moderat strøm sikrer stabilitet af sten og sediment, samtidig med at der sker vandfornyelse, hvilket understøtter biologisk aktivitet.

Bæreevne:

Området er tidligere stenrev med stadig god naturtilstand med ålegræs på toppen af revet og spredte store sten primært på lavt vand, hvor man ikke har kunne sten fiske dem. (Båden skulle flyde over sten for de kan grabbes op). Området er gruset hård bund med spredte fodboldstore sten på dybere vand. Området vurderes som velegnet bæreunderlag for nye sten. På dybt vand rundt om revet er der mudderbund fra 6-7m som er den mest almindelige bundtype på dybt vand i Isefjorden. Denne bundtype vil sandsynligvis ikke kunne bære sten og derfor vil området ikke blive inddraget i udlægningen

Bundfauna og Vegetation

Området udenfor revet er præget af større områder med ålegræs og på revet, hvor der er mere bølgepåvirkning er der flerårige makroalger såsom: blæretang, klørtang, gaffeltang og gracillaria. Dertil forekommer bløddyr såsom blåmuslinger, hjertemuslinger, tæppemuslinger, sandmuslinger og stillehavsøsters. Hertil forekomst af fisk såsom: Sortkutling, lerkutling, havkarusse, savgylte, skrubbe og havørred.

Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning, tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Området er ikke udpeget som Natura 2000-område eller som et særligt vigtigt arkæologisk område.

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres) Området vil kun påvirke det eksakte projektområde. Stenene vil ikke kunne flytte sig i storme eller med vandstrøm. Vi har valgt at lægge sten så vi altid har en minimumsvanddybde over den nye del af revet på 2m for at forhindre konflikter med lystsejlere som på nuværende tidspunkt ofte støder på grund på Dronningedyssen. Det kan man stadig gøre på den oprindelige rev, men ikke på vores sten. Derudover kommer vi heller ikke til at lægge sten ud ovenpå ålegræs.

I forhold til bilag IV-arten marsvin vil projektet tage hensyn til, at aktiviteterne foregår på lokaliteter og tidspunkter, hvor risikoen for forstyrrelse er minimal. Stenrevet vil blive placeret i områder med lav gennemsejlingsintensitet og uden kendte yngle- eller rasteområder for marsvin. Derudover vil arbejdet følge gældende retningslinjer for overvågning og risikominimering af marine pattedyr under anlægsarbejdet.

I forhold til havstrategien og vandområdeplanerne vil projektet:

Sikre, at stenrevet understøtter biodiversitet og skaber huledannende rev, som kan fremme lokale bestande af fisk og bunddyr. Bidrage positivt til miljøtilstanden ved at skabe nye strukturer på fjordbunden.

13

Forholde sig til miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) ved at sikre at stenene der udlægges, ikke er forurenede eller har været brugt som vejfyld eller lign. Hvorved der potentielt kan være negative konsekvenser ved udlægning. Projektet vil dokumentere placering, dybde og påvirkning af stenrevet, så både bilag IV-arter og relevante miljømål i vandområdeplanerne kan vurderes og overvåges løbende.

Påvirkningernes grænseoverskridende karakter

Det er usandsynligt der vil være grænseoverskridende påvirkning

Sediment- og havbundsforhold

Sedimenttype: Bundsammensætningen består primært af sand med enkelte grus- og stenpartier, hvilket giver et stabilt fundament for stenrevet. Sedimenttransport: Moderat; revets struktur forventes at forblive stabil over tid. Hældning og bæreevne: Bundens hældning er lav (<5°) og bæreevnen vurderes tilstrækkelig til at understøtte revets vægt og bevare stabilitet. Konklusion: Sediment- og havbundsforhold er velegnede til etablering af et holdbart stenrev.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Sten indsamles af lokale landmænd og køres med ladvogn til Kyndby havn. Sten lægges ud en gang per år i 2026, 2027 og 2028. Der meldes ind til kystdirektoratet for hver udlægning. Sten lægges ud med en pram med gravemaskine som vil placere de enkelte sten i området via GPS og ekkolod som sikrer der ikke skabes en dybde mindre end 2m og at sten udlægges i området.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

Maksimalt 6.600 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Marksten, vasket.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100

16

[postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

17

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

18

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet