Kystpraksis Søterritoriet Odsherred Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etablering af tangbrug ved Nakke, Odsherred Kommune

Afgjort 22. september 2025  · Journalnummer 2025-18942  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En virksomhed søgte om tilladelse til at etablere et tangbrug på ca. 170 x 230 meter med langliner, bøjer og ankre på 2,5-5 meters vanddybde på søterritoriet ved Nakke i Odsherred Kommune. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og vurderede samtidig, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø pegede på risiko for skygge over ålegræs i et vandområde uden målopfyldelse. Direktoratet lagde dog vægt på ansøgers nye bundundersøgelser uden ålegræs, den minimale skyggepåvirkning fra langlinerne, at anlægget ikke er dominerende i kystlandskabet, at det ikke er til væsentlig gene for andre brugere og ikke strider mod havplanen, samt projektets begrænsede omfang og afstanden til Natura 2000-området. Tilladelsen er tidsbegrænset til 10 år plus to års afvikling og gælder kun dyrkning af hjemmehørende tangarter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Virksomhed
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Andet

Hvad blev der søgt om

Fortøjning, pæle og bøjerStenrev, ålegræs og havnatur

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Der må alene dyrkes hjemmehørende tangarter
  • Tilladelsen gælder til og med 31. december 2035 med mulighed for to års afvikling; anlægget skal være fjernet senest 31. december 2037
  • Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved anlæggets afslutning og have en færdigmelding med endelig position
  • Anlægget skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning ved ophørt anvendelse, manglende vedligehold eller vilkårsbrud; området skal reetableres, og reetableringen skal dokumenteres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Sendt pr. mail: [email]

Tilladelse til etablering af tangbrug ved Nakke, Odsherred Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af tangbrug, nær [matrikel], Odsherred Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af tangbrug til tangdyrkning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Der må alene dyrkes hjemmehørende tangarter på anlægget.
  • 5. Tilladelsen kan udnyttes til og med 31. december 2035 (10 år). Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Anlægget skal være fjernet i sin helhed senest d. 31. december 2037 (10+2 år).
  • 6. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er bæredygtig tangdyrkning og høstning af hjemmehørende tangarter. Det er samtidig vægtet, at anlæggets placering ikke forventes at være til væsentlig gene for øvrige aktiviteter i, eller brugere af, området. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægget ikke vil få en dominerende visuel påvirkning på kys[..]ndskabet, idet størstedelen af anlægget ikke vil være synlig over overfladen. På baggrund af ansøgningen, samt administrationspraksis, har Kystdirektoratet indsat vilkår nr. 4, hvoraf det fremgår, at anlægget alene må anvendes til dyrkning af danske, hjemmehørende arter, herunder sukkertang, fingertang, søl, rød purpurhinde, navle-purpurhinde, strengetang, søsalat, rørhinde, gracilariatang, savtang, blæretang, skulpetang, Irish moss og gaffeltang. Tilladelsen indeholder således ikke mulighed for, at andre arter kan dyrkes på anlægget. Kystdirektoratet har på baggrund af anlæggets karakter, samt forhold til andres eventuelle anvendelse af søterritoriet, valgt at indsætte vilkår nr. 5, som tidsbegrænser tilladelsen til 10 år. Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Kystdirektoratet skal i god tid ansøges på ny, såfremt ansøger ønsker anlægget bevaret herefter. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027, samt høringsversionen af genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i forbindelse med høringen fremsendt bemærkninger om, at der er fastsat miljømål for Isefjord, ydre nr. 24 om, at ålegræs og anden rodfæstet vegetation skal kunne vokse med mindst 10 % dækning til mindst 5,6 meters dybde. Hertil forklarer de, at tanganlægget vil kunne skygge og forringe lysforholdene på bunden, og dermed helt lokalt kunne forringe forholdene for rodfæstet vegetation som ålegræs. SGAV gør derfor opmærksom på, at det følger af indsatsbekendtgørelsen § 8, stk. 3 (BEK nr. 797 af 13/06/23), at der for vandforekomster med manglende målopfyldelse ikke må træffes afgørelser, der direkte eller indirekte kan medføre forringelse af tilstanden for de berørte vandforekomster eller hindre målopfyldelse, herunder de i indsatsprogrammet fas[..]gte foranstaltninger. SGAV forklarer yderligere, at der i det ansøgte materiale mangler en konkret redegørelse og vurdering af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. vandområdeplan 2021 – 2027, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fas[..]gte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de enkelte kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bunddyr og de nationalt specifikke stoffer. Ansøger har bemærket hertil, at de har udarbejdet nye undersøgelser af havbunden i området, hvor det ses, at der ikke ålegræs i området, men at der primært er begyndende forekomster af fedtemøg, krabber og muligvis strengetang. Ansøger bemærker desuden, at tangdyrkning kan lave skyggedannelse på havbunden, hvis det dyrkes tæt, men at der, som beskrevet i ansøgningen, vil primært blive anvendt langliner. Ansøger forklarer, at der derfor vil være store mellemrum mellem hver line, hvorfor skyggedannelsen vil være minimal. Kystdirektoratet vurderer derfor, at tanganlægget ikke er uforeneligt med målopfyldelsen af god økologisk, samt god kemisk tilstand for vandområdet. Hertil lægger Kystdirektoratet også vægt på, at skyggepåvirkningen vil være minimal fra anlægget. Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af et tanganlæg ikke vil forhindre målopfyldelsen af god økologisk, samt god kemisk tilstand. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Projektområdet er beliggende i et område, der i havplanen er udlagt til udviklingszone til kultur- og omplantningsbanker til produktion af muslinger og østers (Ak) - Ak4. Kystdirektoratet har sendt ansøgningen i samråd hos fødevareministeren, hvor vi har modtaget følgende svar: ”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte, og vi har ingen bemærkninger ift. det ansøgt projekt i område udlagt til kultur- og omplantningsbanker til produktion af muslinger og østers i Danmarks havplan.”. Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægs- og driftsarbejder af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 2 km fra nærmeste marine Natura 2000- område nr. 153 ”Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter, samt afstanden til nærmeste Natura 2000-område. Kystdirektoratet vurderer, at projektet, hverken i anlægsfasen eller i den efterfølgende driftsfase, vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at anlægsarbejdet er af begrænset omfang og varighed, idet arbejdet foregår fra båd og gennem dykkere. Der vil i løbet af driftsfasen ske høstning af tang, som vil foregå fra båd ved brug af manuelt skæreudstyr. Kystdirektoratet vurderer ligeledes, at eventuelle individer, som skulle befinde sig i området, vil kunne søge andetsteds under anlægsfasen. Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten marsvin, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter.

Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af tangbrug. Tangbruget vil udgøre et areal på 170 x 230 meter, og blive markeret med fire gule hjørnebøjer, hvor hver enkelt er forankret med et fastliggende anker. Selve linerne vil blive holdt oppe af sorte eller mørkeblå bøjer. Hver line vil have to ankre, som sikrer, at linerne holder deres plads. Disse ankre vil veje cirka 20 kg hver, suppleret med jernkæder. Anlægsarbejdet foregår fra båd og gennem dykkere, mens høsten af tang også foregår fra båd ved brug af manuelt skæreudstyr.

Området har en dybde på 2,5 m til 5 m.

Det ansøgte etableres ud fra følgende koordinater:

 55.92253, 11.75531  55.92249, 11.75812  55.92461, 11.75531  55.92460, 11.75801 Der dyrkes alene hjemmehørende, danske tangarter, herunder sukkertang (Saccharina latissima), fingertang (Laminaria digitata), søl (Palmaria palmata), rød purpurhinde (Porphyra purpurea), navle-purpurhinde (Porphyra umbilicalis), strengetang (Chorda filum), søsalat (Ulva lactuca), rørhinde (Ulva sp.), gracilariatang (Gracilaria gracilis), savtang (Fucus serratus), blæretang (Fucus vesiculosus), skulpetang (Halidrys siliquosa), Irish moss (Chondrus crispus) og gaffeltang (Furcellaria lumbricalis).

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen - Havplanssekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Odsherred Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Landsforeningen for digelag i Danmark og Dansk Sejlunion. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 2. juni 2025 følgende: ”Beredskabsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at inden udlæggelse af bøjer, skal der indhentes tilladelse til disse hos Beredskabsstyrelsen. Derudover har styrelsen ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. Ved alle fremtidige henvendelser til Beredskabsstyrelsen vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer 2025126722. dette sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser.”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 17. juni 2025 følgende: ”Det ansøgte tanganlæg vil blive placeret i kystvandområde Isefjord, ydre nr. 24 målsat i vandområdeplan 2021 – 2027, samt høringsversionen af genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027. Der er samlet set ringe økologisk tilstand, og dermed manglende målopfyldelse for Isefjord, ydre nr. 24. Der er i vandområdeplan 2021 – 2027 fastsat et miljømål for Isefjord, ydre nr. 24 om, at ålegræs og anden rodfæstet vegetation skal kunne vokse med mindst 10 % dækning til mindst 5,6 meters dybde. Der ansøges om at tanganlægget kan placeres på 2-5 meters vanddybde. Tanganlægget placeres på havoverfladen og vil kunne skygge for bunden, og derved forringe lysforholdene på bunden. Med det i ansøgningen oplyste 2 m lange sukkertang vil tanganlægget helt lokalt derfor kunne forringe forholdene for rodfæstet vegetation som ålegræs. SGAV gør opmærksom på, at placeres tanganlægget på dybder større end miljømålet på 5,6 m, vil tanganlægget ikke kunne påvirke tilstanden for ålegræs. Ansøgningen er vedlagt undervandsvideoer fra lokaliteten. Men videoerne er af en kvalitet, der ikke gør det muligt at se, hvordan forholdene er ved bunden. SGAV kan oplyse, at den nærmeste nationale overvågningsstation (NOVANA (station [telefon]) for ålegræs er placeret umiddelbart nord for Rørvig, knap 3 km fra den lokalitet, hvor der søges om placering af tanganlægget. På denne station er der registreret mindst 10 % ålegræs ud til 3,4 meters dybde (se vandplandata:

https://vandplandata.dk/vp3genbesoeg2024/vandomraade/Kystvande/DKCOAS

T24). Dette dokumenterer, at der kan vokse ålegræs i nærområdet. SGAV gør opmærksom på, at det følger af indsatsbekendtgørelsen § 8, stk. 3 (BEK nr. 797 af 13/06/23), at der for vandforekomster med manglende målopfyldelse ikke må træffes afgørelser, der direkte eller indirekte kan medføre forringelse af tilstanden for de berørte vandforekomster eller hindre målopfyldelse, herunder de i indsatsprogrammet fas[..]gte foranstaltninger”.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 2. juni 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte. Vi vurderer ikke, at det ansøgte vil berøre aktuelle og eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 4. juni 2025 følgende:

”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til tangdyrknng”.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger:

”Vi har i denne mappe

(https://drive.google.com/drive/folders/1XLg05pZQTwQ7GhfrmtTGoqoS0GNGS mgL?usp=sharing) lavet nye undersøgelser af havbunden i området. Som I nu tydeligt kan se, er der ikke ålegræs. Det vil desuden virke som et usandsynligt scenarie, at det pludselig skulle brede sig til netop dette område. Videoen er optaget på de laveste punkter i ansøgningsområdet, hvor ålegræsset dermed bør have størst chance for at leve, og som det tydeligt fremgår, er der primært begyndende forekomster af fedtemøg, nogle krabber og måske et stykke strengetang. Tangdyrkning kan naturligvis skabe en smule skygge på havbunden, hvis det udføres meget tæt. Men som beskrevet i ansøgningen, vil der primært blive anvendt langliner. Det betyder i praksis, at det vil være nærmest umuligt at placere linerne tæt op ad hinanden, da de ellers vil ødelægge hinanden og skabe en række problemer. Derfor vil der være store mellemrum mellem hver line, og det beskrevne scenarie med en bund, der ikke får tilstrækkeligt lys på grund af sukkertang, vil derfor ikke blive en realitet. Vi vil gerne benytte lejligheden til at minde om, at tang netop optager nogle af de næringsstoffer, som er medvirkende årsag til, at ålegræsset ikke længere vokser så dybt, som det potentielt kunne. Jeg har vedhæftet et billede, der viser nogenlunde, hvordan linerne vil tage sig ud fra luften.

(…) Der er flere grunde til, at en placering tæt ved kysten er at foretrække. For det første vil det materiale, der skal anvendes, være mindre – det vil sige, at der kræves mindre ankre, mindre liner og mindre både. Alt sammen forhold, der bidrager til at gøre produktionen mere bæredygtig. Derudover er det vores forventning, at koncentrationen af næringsstoffer er højere tættere på kysten, hvilket vil fremme tangens vækst og dermed øge fjernelsen af næringsstoffer. Endelig vurderer vi, at en placering på lavt vand vil have mindre indflydelse på skibstrafikken og dermed være til mindre gene for den øvrige befolkning – noget, der er utrolig vigtigt for os.”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent – Kystzoneforvaltning, Søterritoriet

Kopi: Søfartsstyrelsen - Havplanssekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Odsherred Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Landsforeningen for digelag i Danmark og Dansk Sejlunion. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 153 ”Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig”

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-18942 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 421.