Kystpraksis Strandbeskyttelse Lolland Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Lovliggørende dispensation til skur i Jægerspris, Frederikssund kommune

Afgjort 12. august 2021  · Journalnummer 21-00216-14  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En lodsejer søgte via en rådgiver om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et minivådområde på ca. 2,5 ha med lavvandede zoner, bassiner og lave diger på dyrket landbrugsjord bag et landdige ud til Langelandsbælt i Lolland Kommune. Anlægget skal rense drænvand fra et pumpet opland på ca. 230 ha for kvælstof og fosfor. Kystdirektoratet havde tidligere givet afslag, men Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen, fordi VVM-screening og Natura 2000- og bilag IV-vurdering manglede. Efter at kommunen havde gennemført disse vurderinger uden betænkeligheder, gav Kystdirektoratet dispensation. Direktoratet lagde vægt på nævnets vurdering af, at der var tale om et særligt tilfælde: Den miljøforbedrende effekt opvejer den visuelle påvirkning, anlægget er ikke synligt fra kysten på grund af landdiget, og området er i forvejen præget af tekniske anlæg.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Synlighed
Skjult i landskabet
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Naturpleje eller vandhulTerrænregulering

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Den 15. oktober 2019 fremsendte [navn], på vegne af ejer [navn], en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Lolland Kommune.

Kystdirektoratet meddelte den 24. marts 2020 afslag til det ansøgte projekt. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træf afgørelse i sagen den 6. april 2021. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Formålet med etablering af minivådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofudledningen og til dels også udledningen af fosfor fra landbrugsarealer.

Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til etablering af konstruerede minivådområder på arealer klassificeret som egnede og potentielt egnede. De egnede arealer fremgår af et minivådområdekort, der gælder for den enkelte ansøgningsperiode.

Den 5. marts 2019 har SEGES oplyst til Kystdirektoratet, at de har identificeret ca. 24.000 potentielle projekter, hvor 685 af placeringerne er beliggende inden for strandbeskyttelses- og klitfredslinjerne (ca. 3 %). Den 24. september 2019 har SEGES endvidere oplyst, at der med det opdaterede potentialekort til ansøgningsrunden i 2020 er øget potentiale både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen. SEGES har desuden oplyst, at den relative effekt af projekter inden for strandbeskyttelseslinjen er større end gennemsnittet pga. den lave kvælstofretention for kystnære arealer.

Det ansøgte projekt

Der er ansøgt om at etablere et minivådområde beliggende ud til Langelandsbælt. Minivådområdet ønskes konstrueret med lavvandede områder vekslende med bassiner med større dybde samt et sedimentationsbassin (se fig. 1-2).

Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer placeringen af minivådområdet. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer matrikelskel.

3

Fig. 2. Figur fra ansøgningsmaterialet, der viser placeringen og konstruktionen af det ansøgte minivådområde. Det røde omrids markerer minivådområdet. Det blå omrids markerer projektarealet.

I ansøgningen fremgår følgende begrundelse for etablering af minivådområdet:

”Som en del af virkemidlerne under vandområdeplanerne 2015-2021 erminivådområder med til at reducere næringsstofindholdet i drænvandet og dermed de danske kystvande. Næringstofreduktionen er direkte sammenhængende med størrelsen af minivådområdets tilhørende drænopland. For at kunne opnå den fastlagte nødvendige reduktion af næringstoffer ønskes størst muligt effekt, derfor ansøges om mulighed for anvendelse af det naturligt store opland som er kystnært placeret…

Anlægget har primært til formål gennem denitrifikation og sedimentation at fjerne næringsstoffer fra drænvandet i et pumpet opland på ca. 230 ha og herved reducerer næringsstofudledningen til Langelandsbæltet der er en del af den sydlige del af Storebælt. Herudover ønsker lodsejer at øge biodiversiteten på sin ejendom, hvilket minivådområdet også vil bidrage til. Minivådområdet skal forsynes med vand fra eksisterende pumpestation der er placeret ca. 30 meter fra

4 kystlinjen jf. kort. Der er søgt tilskud til minivådområdet gennem minivådområde-ordningen administreret af Landbrugsstyrelsen. Tilskud betinger minimum 10 års drift af minivådområdet.

Minivådområdet ønskes placeret alene på dyrkningsjord som i dag er i omdrift… Minivådområdet vandflade udgør 2.5 ha og har de omtrentlige dimensioner på 365 x 75 meter. Anlægget er projekteret med en vandspejlshøjde på 0,5 meter (DVR90) og en digehøjde på nogle stræk, betinget af terrænet, i en kote 1 meter. Som målene og kort indikere er anlægget designet i en rektangulær facon, som ønskes placeret på indersiden af landdiget og langs hermed. Ved hjælp af pumpestation pumpes drænvandet i dag gennem landdiget ud i havet, udløbspunktet er umiddelbart vest for pumpestationen. Ved etablering af minivådområdet ønskes udløbet ændret til et frit afløb, men ca. 350 meter længere mod syd dvs. fra det sidste bassin i minivådområdet. I kraft af landdiget, der i sig selv har en topkote på ca. 3 meter (DVR90) og et levende hegn langs landdiget er minivådområdet ikke synligt fra kystsiden.

Minivådområdets er desuden placeret sådan, at der ikke er offentlig vej til minivådområdet. Nærmeste offentlige vej er [..]vej syd for minivådområdet, hvorfra den nærmeste afstand til anlægget er ca. 310 meter. Grundet et stort set sammenhængende læhegn langs [..]vej vil indsynet til minivådområdet være beskedent. Desuden vil minivådområdet være svært at se, da dels højden på minivådområdet er væsentligt mindre end højden af landdiget og det levende hegn som forløber langs landdiget. Det bemærkes desuden, at der langs Frederingsdalsvej i indsynet til minivådområdet befinder sig 100 meter høj vindmølle, samt et eksisterende pumpehus.”

Den 12. november 2019 varslede Kystdirektoratet afslag til det ansøgte. På denne baggrund modtog Kystdirektoratet den 3. december 2019 følgende yderligere oplysninger til ansøgningsmaterialet:

”Generelt gøres opmærksom på at minivådområder er såkaldte kollektive virkemidler dvs. miljøeffekten giver ikke en personlig vinding, de renser kollektivt alt det drænvand som løber igennem dem uanset hvorfra drænvandet kommer fra.

Oplandet (227 ha) til [..] minivådområdet består af lerjord, som har et stort dræningsbehov, hvorfor markerne på [..] er system drænede. Grundet jordenes lave og flade topografi er endvidere gravede kanaler som leder drænvandet til en pumpestation placeret umiddelbart indenfor kystdiget dvs. indenfor strandbeskyttelseslinjen. Drænvandet fra [..]s jorde indeholder næringsstoffer (N og P) men grundet vandets særlig korte transportvej fra dræn gennem kanal til pumpestation og dermed havet, er der ikke andre tilsvarende arealeffektive virkemidler til rådighed for fjernelse af næringsstoffer i drænvandet.

Et argument om at flytte pumpestationen udenfor strandbeskyttelseslinjen vil i praksis betyde, at oplandet til pumpen reduceres med anslået 100 ha jord, hvilket vil betyde en reduceret miljømæssig effekt af minivådområdet. Dertil kommer at

5 et nyt pumpereservoir skal anlægges gennem møllevejkryds, ligesom der skal anlægges et nyt pumperør fra pumpen hen over terræn gennem hele strandbeskyttelseszonen, hvilket formodentlig vil være en mere negativ tilstandsændring. Fagligt, teknisk og økonomisk set vil dette dog være en utopisk praktisk løsning.

Særligt på [..] gør de ovenfor beskrevne forhold, at minivådområdet er et miljømæssigt positivt virkemiddel som muliggør fjernelse af næringsstoffer til vandmiljøet, som ellers ikke har mulighed for at fjernes. I alt er minivådområdeeffekten på [..] betydelig, estimeret af Landbrugsstyrelsen til ca. 1113 kg N pr år.

[..]s jorde er endvidere, at betragte som et intensivt dyrket landbrugsopland og på den baggrund vil minivådområdet på [..] være at betragte som en naturmæssig forbedring. Vandet vil igennem anlægget opnå en stigende grad af renhed og anlæggets lave zoner vil give grundlag for en lang række plantearter som har andre økosystemfunktioner end næringsstoffjernelse f.eks. understøttelse af biodiversitet i fht. fulge, land- og vandlevende insekter og pattedyr jf. nedenstående kilde. Lave dige til anlægget vil på stræk kunne anlægges i råjord og dermed give nøjsomhedsplanter mulighed for at indfinde sig og helt generelt giver plantediversitet faunadiversitet.”

Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, at der ikke er foretaget en screening efter miljøvurderingslovens2 § 21 (VVM-screening) samt en Natura 2000- og bilag IV-vurdering efter habitatbekendtgørelsen3. Eftersom disse vurderinger er en forudsætning for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan meddele dispensation til projektet, hjemvises sagen til fornyet behandling med henblik på, at de nævnte vurderinger foretages.

Kystdirektoratet har på baggrund af klagenævnets afgørelse kontaktet Lolland

Kommune med henblik på at indhente den nødvendige VVM-screening ift. projektet. Lolland Kommune har på denne bagrund fremsendt deres afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21.

Det fremgår af Lolland Kommunes afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Lolland Kommune har vurderet, at projektet ikke forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

2 Bekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM). 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område, nr. 179 Nakskov Fjord og Inderfjord, ligger ca. 3,5 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 158 og fuglebeskyttelsesområde nr. 88. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 23.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Lolland Kommune har i deres afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 foretaget en Natura 2000-vurdering. Det fremgår af kommunens vurderingen, at ”projektområdet ligger ca. 3,4 km. nord for Natura 2000-område 179 Nakskov Fjord og Indrefjord, og vurderes på grund af sin karakter og afstand til Natura 2000-området, ikke at bevirke væsentlig påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 179.”

Kystdirektoratet er enige i Lolland Kommunes vurdering. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Lolland Kommune har i forbindelse med deres afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 ligeledes foretaget en vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter i projektområdet. Det fremgår kommunens vurdering, at ”kommunen har kendskab til forekomst af bilag IV-arten Løvfrø inden for normale spredningsafstande til projektområdet. Det vurderes at de kendte paddearter i området samt eventuelle forekomster af ikke-registrerede bilag IV- arter (mest sandsynligt Springfrø, Grønbroget Tudse, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Fr og flagermusarter), ikke vil blive negativt påvirket af minivådområdeprojektet. Det vurderes at minivådområdet med sin karakter af sø, vil kunne understøtte området som levested bilag IV-arter.”

Kystdirektoratet er enig i Lolland Kommunes vurdering. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

7

Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. april 2021 (sagsnr. 20/06118), at nævnet efter en konkret vurdering finder, at ”der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Flertallet har vurderet, at den samfundsmæssige værdi og den miljøforbedrende effekt, som minivådområdet vil medføre, i det konkrete tilfælde opvejer det ansøgtes visuelle påvirkning af kystlandskabet. Flertallet har herved lagt vægt på, at minivådområdet skal placeres bag et landdige, således at det ikke er synligt fra kysten, og at området i forvejen er præget af større tekniske installationer, herunder et pumpehus og en vindmøllepark. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at minivådområdet har en relativ stor effekt i forhold til kvælstofreduktion. Flertallet finder på baggrund af det ovenstående, at en dispensation ikke vil medføre uønsket præcedensvirkning.”

Lolland Kommune har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke er ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af et minivådområde som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Lolland Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Lolland, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Lolland, [email]

8

 Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens4 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

4 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 5 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

11

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og Inderfjord

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 179 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

12

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 179 (fra basisanalysen, juni 2020)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-00216-14 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3807.