Dispensation til terrænændringer (lukning af dræn) i forbindelse med LIFE-projekt

Ansøgning

Skive Kommune har den 13. april 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelses- lovens1 § 15 til at lukke to dræn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], beliggende [adresse] i Skive Kommune.

Der foreligger en fuldmagt fra ejer [navn] til, at Skive Kommune kan søge om dispensation på ejers vegne.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Lokaliteten

[matrikel] ligger i landzone ved Sønder Lem Vig. Matriklen er ubebygget og noteret som landbrugsejendom. Se figur 1.

Figur 1. Oversigtskort (til venstre) og ortofoto fra forår 2019 (til højre) viser lokalitetens placering ved den røde prik. Det orange skraverede område markerer strandbeskyttede arealer. En del af de umatrikulerede arealer er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse.

Lokaliteten ligger i Natura 2000-område nr. 32, Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 32. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. En del af arealerne, hvor projektet udføres, er kortlagt habitatnatur (naturtyperne surt overdrev og tidvis våd eng).

Området, hvor grøfterne ligger, er beskyttet som eng, mose og overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3. Skive Kommune har den 13. april 2021 meddelt dispensation til projektet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Beskrivelse af det ansøgte projekt

Skive Kommune ønsker som et led i et EU-støttet projekt (LIFE IP Natureman) at genoprette den naturlige hydrologi i et område inden for Natura 2000-område nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge.

Den naturlige hydrologi skal genoprettes ved at lukke i alt fem grøfter på [matrikel], se figur 2. Grøfterne nr. 1 og 2 og en del af grøft nr. 3 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. De ansøgte tiltag vedr. grøft nr. 3 foregår dog uden for strandbeskyttelseslinjen. Grøfterne nr. 4 og 5 ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, og nærværende afgørelse vedrører derfor alene lukning af grøft nr. 1 og 2.

3

Figur 2. Oversigtskort fra ansøgningsmaterialet. De fem grøfter er nummereret 1-

5. De skraverede områder markerer kortlagte habitatnaturtyper.

For at opnå en mere naturlig hydrologi i området og skabe mere sammenhæng mellem arealer, ønsker Skive Kommune at fjerne broer og lukke grøfterne ved enden, samt at lukke grøfterne punktvis. Disse tiltag vil fjerne grøfternes afvandende effekt og give kreaturerne, der afgræsser arealerne, mulighed for at gå på tværs af arealer. Ved at lukke grøfterne forventes det, at de naturlige vådområder forekommer igen, og at de eksisterende våde naturtyper, som findes i området, får bedre betingelser. Desuden vil der etableres en mere naturlig sammenhæng mellem arealer, som kan give bedre betingelser for det naturlige plante- og dyreliv i området.

Beskrivelse af arbejdsmetode

Alle grøfter lukkes ved at sætte en 10 m bred ”prop” ved enden af grøften. Desuden ønskes der en yderligere lukning af grøfter 1-4 ved punktvis at fylde et 5 m bredt område med sand og sten. Grøft 1-2 ønskes lukket ét sted. Der bruges sand og sten, der kommer fra oprensning af kanalen, til samtlige tiltag. Kommunen har vurderet, at der i alt skal bruges 340 m3 sand (til samtlige grøfter).

Grøfterne lukkes således, at kreaturerne kan krydse arealerne. Det bruges kun det materiale, der er nødvendigt, og der vil ikke være noget sand, der kommer over terrænet omkring grøfterne. På denne måde vil den landskabelige påvirkning ifølge kommunen være minimal. Der anvendes maskiner der tager hensyn til struktur på arealet, og som ikke efterlader kørespor, der er dybere end 15 cm. Hvis det vurderes nødvendigt, vil der etableres køreplader de steder, hvor der er blød jordbund.

Screening efter miljøvurderingsloven

Skive Kommune har den 24. juni 2021 truffet afgørelse om, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at projektet derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Afgørelsen er truffet jf. § 21 i miljøvurderingsloven.

4

Bilag IV-arter

Skive Kommune har i deres dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 foretaget en vurdering af, om projektet påvirker yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Vurderingen omfatter arterne Vandflagermus, Odder, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø og Strandtudse, som alle er registreret i området. Skive Kommune har ikke kendskab til andre bilag IV arter i området.

Skive Kommune har vurderet, at projektet ingen påvirkning har på eksisterende eller potentielle levesteder for vandflagermus, idet der ikke fældes gamle træer eller ændres væsentligt på ledelinjer i landskabet.

Odder kan forekomme i projektområdet og er blevet observeret i Sønder Lem Vig. Der vil være lidt forstyrrelse i forbindelse med arbejdet, men da der er tale om en kortvarig forstyrrelse, og da odderen har andre steder at opholde sig, vurderer kommunen, at arten ikke vil blive negativ påvirket af projektet.

Markfirben lever på en række forskellige steder, hvor der er solvendte skråninger med veldrænede løse jordtyper og sparsom bevoksning. Projektområdet vurderes at være et egnet levested for markfirben. Hvis markfirben forekommer i projektområdet, vil den komme i de tørre dele, og vil ikke opholde sig i grøfterne. Lukning af grøfterne vurderes derfor ikke at påvirke markfirbens levested. Til gengæld vurderes det, den punktvise lukning vil være positivt for markfirben, idet overgangene vil kunne fungere som spredningskorridorer der skaber sammenhæng mellem arealerne og dermed mellem markfirbens levesteder. Der vil være lidt forstyrrelse i forbindelse med arbejdet, men kommunen vurderer, at det ikke er væsentligt, idet det kun er en kortvarig forstyrrelse, og idet markfirben har et stort areal, hvor den kan opholde sig. Projektet vurderes derfor muligvis at have en positiv effekt for markfirben.

Spidssnudet frø og stor vandsalamander yngler i vandhuller i mange slags vådområder, og deres rasteområder ligger oftest nær vandhullet. Projektområdet indeholder ikke nogen vandhuller og vurderes ikke at være et egnet levested for arterne. I forbindelse med projektet vil der komme flere vådområder, som kan fungere som yngle- eller fourageringsted for arterne. Projektet kan dermed have en positiv effekt for arterne.

Strandtudse foretrækker temporære, lysåbne samlinger, f.eks. fugtige lavninger. I forbindelse med projektet vil der komme flere vådområder, som kan fungere som yngle- eller fourageringsted for arten. Projektet kan dermed have en positiv effekt for strandtudse.

Skive Kommune har samlet set vurderet, at hverken yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter påvirkes væsentligt af projektet og at den økologiske funktionalitet for arterne bevares på minimum samme niveau.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

5

Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at projektet har et klart naturforbedrende formål, idet projektet vil genskabe naturlig hydrologi i området og skabe bedre betingelser for de fugtige naturtyper i området, hvilket også er til gavn for dyrelivet. Det er på denne baggrund Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, der taler for en dispensation fra strandbeskyttelses- linjen. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at det ansøgte ikke vil påvirke kystlandskabet i negativ retning, idet de ansøgte tiltag foregår i terrænniveau, og at ændringerne vil falde naturligt ind i landskabet i løbet af ganske kort tid.

Da det ansøgte projekt er en del af et LIFE-projekt og derfor direkte forbundet med forvaltningen af Natura 2000-området, er projektet undtaget fra kravet om vurdering i forhold til Natura 2000, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Kystdirektoratet er således enig i Skive Kommunens vurdering, som fremgår af ovenstående redegørelse.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til terrænændringer i form af lukning af to grøfter inden for strandbeskyttelseslinjen.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Skive, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 32, Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 32 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 32 (fra basisanalysen, juni 2020)