Dispensation til Natura 2000-hydrologiprojekt ved Ho Bugt

Ansøgning

I har den 29. juni 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til gennemførelse af hydrologiprojekt ved Ho Bugt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendomme i nærheden af [adresse] og [adresse], i Varde Kommune.

Inden for strandbeskyttelseslinjen indgår følgende matrikler i projektet:

 [matrikel]  [matrikel]  [matrikel]

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Bekkasinskrab anlægges så de passer naturligt ind i det omgivende landskab  Overskudsjord skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller fordeles i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og maksimalt i et lag på 30 cm.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Varde Kommune søger om dispensation til at gennemføre et hydrologiprojekt i Ho Bugt, der delvist ligger inden for strandbeskyttelseslinjen (fig. 1).

Det oplyses i det tilsendte ansøgningsmateriale, at samtlige berørte lodsejere i projektområdet har indgået en projektaftale med Varde Kommune.

Varde Kommune har i december 2017 fået tilsagn om tilskud fra Landbrugsstyrelsen til at gennemføre et projekt, som handler om at etablere naturlig vandstand på enge ved Ho Bugt. Det endelige projektområde udgør 286 hektar. Projektet gennemføres som en del af en målrettet indsats for at sikre og forbedre bevaringsstatus for arter og naturtyper i de særlige Natura 2000- områder.

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F49 er ynglefuglene: hedehøg, engsnarre og blåhals samt trækkende klyde. I 2019 er trækkende spidsand foreslået tilføjet til udpegningsgrundlaget.

Kommunen oplyser at, af de nævnte fuglearter findes hedehøg og engsnarre ikke som ynglende på strandengene ved Ho, mens blåhals forekommer relativt udbredt. I dag forekommer blåhals hyppigt i tagrørsbræmmer langs grøfter. Nogle tagrørsbræmmer langs grøfter forsvinder ved projektet, men kommunen vurderer, at der vil opstå en række nye bræmmer af tagrør langs fugtige pletter i området. Derudover forventes fødegrundlaget for arten generelt at blive forbedret som følge af ændringerne i projektet. Projektarealerne er ikke relevante for trækkende klyder. De planlagte tiltag forventes at gøre arealerne vådere i vinterhalvåret, og dermed øges værdien i området som rasteplads for trækkende spidsand.

I Varde Kommunes dispensation efter naturbeskyttelsesloven, tilladelse efter vandløbsloven og tilladelse efter planloven til at gennemføre projektet oplyser

3 kommunen, at Varde Kommune som udgangspunkt ikke kan tillade anlægsarbejde i fuglenes yngleperiode fra 15. marts – 15. juli.

Fig. 1. Kort fra ansłger af projektområdet (gul markering). Det orange skraverede område marke rer det strandbes kyttede areal.

Hovedpunkterne fra projektets forundersøgelser:

Projektområdet udgłres af arealer, som i mere end 150 år har været kulturpåvirket af kunstig afvanding, og en del af arealerne har i sidste del af 1900 -tallet været głdsket. Stort set alle arealer har været en del af Operation Engsnarre i de seneste 20 år.

Selvom vandstanden har været hævet og arealerne har været drevet uden brug af głdning igennem de seneste 20 år, vurderer kommunen at der er behov for at forbedre de hydrologiske forhold fo r områdets naturtyper og skabe gode forudsætninger for en hensigtsmæssig, ekstensiv og naturvenlig drift i området.

4

Anlægstiltag beskrevet i projektbeskrivelsen:

Projektområdet er som udgangspunkt kulturpåvirket og præget af dybe grłfter. Hvis alle grłf ter lukkes til terræn, vil der gå en årrække, fłr naturlige vandlłb og loer finder deres naturlige lłb. Under de forhold ville selv ekstensiv afgræsning blive umulig i store dele af området, som derfor vil vokse til i en tæt tagrłrsskov. På den måde vil ma n ikke opnå den łnskede tilstand af naturtyper og levesteder for arter i området. Det indgår som en forudsætning for projektet, at det også fremadrettet skal være muligt at drive engene i området ekstensivt ved afgræsning og i nogle dele med hłslæt.

De planlagte anlægstiltag i de forskellige dele af projektområdet er valgt, så der bedst muligt opnås hensigtsmæssige afvandingsforhold for områdets naturtyper og arter, og der tilstræbes en mere naturnær afvanding. I de potentielle rigkær lukkes grłfter, så de r ikke sker ułnsket afledning af fremsivende grundvand. På de store strandengsarealer er det tilstræbt at sikre mere variation i afvandingsforholdene, hvor der findes stłrre partier med tidvise vandflader til glæde for ynglende engfugle i området. De meget våde arealer vil ligge i mosaik med mere tłrre partier, så området også kan afgræsses ekstensivt i vådere perioder. I dele af projektområdet vil der også fremadrettet være mulighed for hłslæt evt. kombineret med eftergræsning.

På en betydelig del af det samlede projektareal vil det generelle afvandingsniveau være stort set uændret sammenlignet med forholdene under Operation Engsnarre, men i en række naturlige lavninger i terrænet vil vandstanden łges ved at lukke grłfteudlłb med jordpropper.

I området vi l der derudover blive etableret enkelte bekkasinskrab, og en række grłfter vil få ændret anlæg, så de bliver mindre dybe men bredere. Derved sikres en bedre adgang til et vandspejl for områdets engfugle.

˘ndringer i anlæg af grłfter og etablering af bekka sinskrab vil medfłre et jordoverskud, som vil blive deponeret som jordbanker af varierende stłrrelser i området, så terrænvariationen łges på strandengen til glæde for den biologiske variation i området.

Tiltag, der ønskes gennemført inden for strandbeskyttelseslinjen er indsat nedenfor:

A. Fjernelse af stemmeværker

I forbindelse med Engsnarreprojektet blev der etableret 19 stemmeværker inden for projektområdet. Stemmeværkerne er kunstige anlæg, som med deres konstruktion forhindrer en naturlig vandudveksling mellem grøfterne i området og områdets vandløb. De justerbare stemmeværker erstattes af uregulerbare opstemninger (jordpropper som beskrevet nedenfor).

B. Ændring af kantanlæg på grøfter

Mange grøfter i projektområdet er unaturligt dybe med stejle kanter, og i deres nuværende udformning er de uegnede som levested for områdets engfugle og vegetationen på strandenge. En række grøfter i projektområdet gøres bredere og

5 får et fladere anlæg med det formål at give ynglefugle adgang til lavvandede områder og bredzoner. Der vil ved anlægsarbejdet ske ændringer i grøfterne på to måder:

1. Dybe grłftestrækninger med fladt anlæg

For disse grøftestrækninger fastholdes en overløbskote ved grøftens udløb, men delstrækninger af grøften gøres dybere end den projekterede overløbskote, så der i længere perioder vil stå frit vand i grøfterne. Der er i projektet udvalgt 85 grøftestrækninger á 12 meter (fremgår af kortbilag 4), hvor grøftens profil ændres til en dybde på 70 cm under terræn og sidernes anlæg gøres fladere med et anlæg på 1:5 eller fladere (fig. 2).

Fig. 2. Tværsnit af grłftestrækning der er 70cm dybe og 1:5 flade anlæg.

2. Grłfter, som głres lavere og bredere

En række grøftestrækninger vil i forbindelse med anlægsarbejdet få ændret profil, så de fremadrettet er 40 cm under terræn med et kantanlæg på 1:3 (fig. 3). Grøfter hvor anlæg ændres fremgår af bilag 4.

Fig. 3. Tværsnit af grłft, hvor maksdybden er reduceret til 40 cm under terræn og kantanlægget ændres til 1:3 eller fladere.

C. Etablering af jordpropper

Udløbet fra en række grøfter reguleres ved etablering af jordpropper. Som udgangspunkt etableres jordpropper ved alle eksisterende stemmeværker. Derudover etableres en række jordpropper i forbindelse med en række naturlige, afgrænsede lavninger, hvor der ønskes at sikre et vandspejl på terræn i fuglenes ynglesæson.

Jordpropper etableres med en længde på 10 m, og bredden afhænger af terrænforholdene omkring proppen. De etableres med overskudsjord fra andet anlægsarbejde i området. De sidste 3 m af proppen etableres med sten, som sikrer mulighed for færdsel på tværs af proppen (fig. 4). Grøfter, som i forvejen er proppet af vil ikke blive yderligere forstærket med sten, men de vil om nødvendigt blive forlænget til 10 m længde. For hver prop vil der være angivet den ønskede vandspejlskote inden for opstemningen. Placeringen af jordpropper er vist på bilag 4 og 5. På kortet er angivet den vandspejlskote, der ønskes at fastholde.

6

Fig. 4. Principtegning af propper, der anlægges med oversk udsjord og et stenbånd.

E. Etablering af bekkasinskrab

Bekkasinskrab er gravede, lavvandede søer i projektområdet. Indsatsen vil typisk blive anvendt i lavninger, hvor vandstanden i forvejen hæves ved etablering af jordpropper. Opgravet materiale fra bekkasinskrab udplaneres inden for projektområdet i jordbanker, så der skabes en vis variation i terrænet. Bekkasinskrabene anlægges med et anlæg 1:10 eller fladere og maksdybde på 20- 60 cm under terræn (fig. 5), afhængigt af de lokale forhold. Formålet er, at der i det laveste parti i middel år fastholdes en vandflade forår og forsommer indtil primo juli måned. De planlagte bekkasinskrab er vist på bilag 4. Afgrænsningerne viser skrabenes fulde udbredelse.

Fig. 5. Tværsnit af bekkasinsk rab.

F. Etablering af jordbanker

Udgravning af bekkasinskrab og ændringer i grøfternes kantanlæg medfører et jordoverskud. Dette materiale anvendes til at etablere jordbanker i området. Jordbanker på 50 –2000 m2 etableres som flade anlæg med et anlæg mellem 1:5 og 1:10 og en maksimal højde på 30 cm over terræn på de højeste steder. Nogle steder vil jordbanker etableres, så de supplerer ovennævnte jordpropper for at sikre tilbageholdelsen af vand på lavtliggende områder. En række jordbanker, der er afgørende for at sikre den ønskede afvandingskote i området, eller som er nødvendige for at græssende dyr kan færdes i området under de vådere forhold er vist på bilag 5 som linjetema. Vær opmærksom på, at de ikke nødvendigvis vil være sammenhængende jordbanker i hele deres udstrækning. Endelig placering og afgrænsning af jordbanker sker i forbindelse med anlægsarbejdet på en måde, så det sikres, at der ikke sker uønsket opfyldning af lavninger i terrænet, men gerne så de bidrager til at sikre græssende kreaturers mulighed for færdsel i området.

I. Afværgegrøfter

Projektet må ikke påvirke afvandingsforholdene uden for projektområdet. Der etableres en række afværgegrøfter, som sikrer det samme drænniveau som der i dag er langs projektgrænsen. Stationeringen af grøfterne er noteret i medstrøms retning. Det er lodsejeren inden for projektgrænsen, som har ansvaret for at vedligeholde afværgegrøfterne. Eksisterende stemmeværker i afværgegrøfter er ikke en del af projektet, de bibeholdes uændrede. Afværgegrøfterne og tilhørende koter fremgår af bilag 4.

7

Afværgegrøfterne inden for strandbeskyttelseslinjen skal have flg. dimensioner:

Anden lovgivning:

Varde Kommune har vurderet at projektet er omfattet af bilag 2 i Miljøvurderingsloven2 (punkt 1 c og 10f). Den 23. juni 2021 har Varde Kommune på baggrund af en screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (ikke VVM- pligtigt).

På projektarealet er der registreret §3 beskyttede naturtyper (strandeng, søer og vandløb) i henhold til naturbeskyttelsesloven. Derudover er dele af projektarealerne omfattet af å-beskyttelseslinje. Den 28. juni 2021 har Varde Kommune bl.a. meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 og §16 til projektet, samt tilladelser efter planloven og vandløbsloven.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område (nr. 89, Vadehavet). Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 78 og fuglebeskyttelsesområde nr. 49 og 57,

2 LBK nr. 1976 af 27/10/2021

8 der er relevante for denne afgørelse. I fuglebeskyttelsesområderne indgår

Ramsarområde nr. 27.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

På arealerne er der kortlagt habitatnaturtyperne Lagune (1150), Strandeng (1330) og en mosaik af 80 % Strandeng (1330) og 20 % Vadegræssamfund (1320).

Derudover der registreret et fund af odder nordøst for projektområdet.

Varde Kommune har foretaget en vurdering af om projektet er direkte forbundet med og nødvendigt for Natura 2000-områdets forvaltning: Det overordnede formål med hydrologiprojektet ved Ho Bugt er at realisere Natura 2000 -planlægningen for området ved at skabe mere naturlige afvandingsforhold for naturtyperne rigkær og strandeng, og samtidig forbedre området som levested for arterne på udpegningsgrundlaget.

De foreslåede tiltag forventes både at medfłre en

• for naturtyperne
• mere hensigtsmæssig afvanding, og at forbedre området som levested for de arter området er udpeget for at beskyttet.

Ifłlge habitatbekendtgłrelsens § 6 skal der, fłr der træffes afgłrelse i medfłr af naturbeskyttelsesloven, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Na tura 2000 -område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nłdvendige for Natura 2000 -områdets forvaltning.

Det ansłgte projekt er direkte forbundet med og nłdvendigt for Natura

200 0-områdets forvaltning, idet formålet med projektet er at realisere

Natura 2000

-planen for området, og der er således ikke krav om yderligere vurdering.

Kystdirektoratet tilslutter sig Varde Kommunes vurdering om, at projektet er en realisering af Natura 2000-planlægningen for området. Da det ansøgte er direkte forbundet med Natura 2000-områdets forvaltning, vurderer Kystdirektoratet ligeledes, at det ansøgte er undtaget fra kravet om vurdering i forhold til Natura 2000, jf. Habitatbekendtgørelsens §6, stk. 1.

Bilag IV -arter

Varde Kommune har foretaget en vurdering beskyttede arter i området, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV: Derudover er det kommunens vurdering, at pr ojektet ikke vil forringe levevilkårene for beskyttede arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret strandtudse i eller meget nær projektområdet. Det er muligt, at tilbageholdelse af vand i områdets grłfter og lavninger i nogle år vil skabe ynglemulighed for arten, men store dele af projektområdet oversvłmmes formodentlig for hyppigt med saltvand til at arten vil kunne yngle i normale år. Der er desuden observeret odder i området, og det kan

9 ikke udelukkes, at arten er mere elle r mindre permanent tilknyttet områdets vandlłb. Det forventes ikke, at de łnskede tiltag, vil påvirke området væsentligt som levested for odder. Der er ikke konkret kendskab til forekomster af andre bilag IV -arter.

Kystdirektoratet tilslutter sig Varde Kommunes vurdering, og vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ændring af kantanlæg og dybde på grøfter, etablering af jordpropper i grøfter, bekkasinskrab, jordbanker og afværgegrøfter vil bevirke, at der skal udføres permanente terrænændringer. Terrænændringer er en ”ændring i tilstanden”, uanset om terrænændringen sker ved afgravning eller påfyldning.

Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at projektet har en klart naturforbedrende funktion, der har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i området ved Ho Bugt. Dette vurderes, da projektets overordnede formål er at realisere Natura 2000-planlægningen for området ved at skabe mere naturlige afvandingsforhold for naturtyperne rigkær og strandeng, og samtidig forbedre området som levested for arterne på udpegningsgrundlaget. Det er på den baggrund Kystdirektoratet vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, der taler for en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Der lægges vægt på, at hydrologiprojektet skal skabe mere naturlige afvanding- og terrænforhold, hvor kommunen har fokuseret på en løsning med væsentlig mindre fysiske indgreb i området, da de gendanner loer med udgangspunkt i nuværende kunstige grøfter. På den måde bevarer kommunen også de områder, der i dag er mindst kulturpåvirkede på strandengene, da det er de områder de oprindelige loer var placeret.

Desuden lægger Kystdirektoratet vægt på, at bekkasinskrab så vidt muligt etableres i forbindelse med eksisterende lavning og sommerudtørrende småsøer. Hvad angår placering af overskudsjord i jordbanker, lægger Kystdirektoratet vægt på, at de får en maksimal højde på 30 cm og med flade anlæg.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at naturprojektet er direkte forbundet med Natura 2000-områdets forvaltning. Det er i øvrigt vurderet, og at projektet ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

10

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til Natura 2000- hydrologiprojekt ved Ho Bugt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Bilag 4: Anlægstiltag i projektområdet

Bilag 5: Afvandingsmæssigt konsekvenser. Strækninger, hvor der terrænreguleres.

Afgørelsen er også sendt til:

 Varde Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

11

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

12

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 13

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 89, Vadehavet

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat

• og fuglebeskyttelsesområder fremg år af Natura 2000 -planerne for 2016 -21.

Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000

• område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa -Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er rele vante for den konkrete afgłrelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 89, der er relevante for den konkrete afgłrelse (fra Natura 2000 -planen 2016 -21)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]