Høring: Ansøgning om lovliggørelse af tre fortøjningspæle og et bordbænkesæt på brohovede, nær Middelfart Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

[navn]

Adresse

[adresse]

Ga

Lokalt stednavn

Postnr. By

Gamborg

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

Adresse

Lokalt stednavn

Postnr. By

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

17.10.2024

D. Anlæggets placering

Adresse

Svinø / Ellebæk Vig [..]

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Middelfart

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

I forbindelse med fornyet lovliggørelse af Middelfart Sejlforenings bro ved Svinø, matr. Nr. [matrikel], [postnr by], er Sejlforeningen gjort opmærksom på, der skal søges fornyet lovliggørelse af opstilling af bord-bænkesæt opsat på brohovedet, samt af de slåede hækpæle ved broen.

Middelfart Sejlforening skal derfor søge om lovliggørelse af:

• 1) Opsætning af ikke fastmonteret bord-bænkesæt på brohovedet.
• 2) Tilladelse til i alt 3 hækpæle fordelt med 2 i den vestlige side og 1 i den østlige side af broen.

Middelfart Sejlforening fik sin oprindelig tilladelse til broen i 1967, og broen blev opført umiddelbart efter tilladelse var givet. Middelfart Sejlforening har siden opførelsen af broen anvendt og vedligeholdt broen. I forbindelse med renovering af broen for ca. 25 - 30 år siden, blev der slået 4 hækpæle, for at skabe plads til yderligere både ved broen – Den ene af disse er senere fjernet og ikke erstattet, således der nu fortsat står tre af de oprindelige pæle. Hækpælene er i træ og er slået inden for søkortets 2m kurve. Pælene er ca. 20 cm i diameter og 6 til 7 meter lange, Det skønnes at de er slået ned i 2 – 3 meter under havbundniveau, og har en højde over daglig vande på ca. 170 – 180 cm..

Bordbænkesættet er på nuværende et almindeligt havebords sæt udført i træ på stålskelet, med plads til i alt 6 – 8 personer.

Broen/Anlægget ligger inden for Natura 2000 - område 112. Der har i mange år været opsat et ikke fastmonteret bord-bænkesæt på brohovedet. Der gives ved den seneste tilladelse af 16. april 2024 ikke længere tilladelse til opsætning af bord-bænkesæt på land, og brohovedet med bord-bænkesæt er derfor blevet omdrejningspunkt for foreningens sociale liv ved anløb. Alternativt vil være ophold med til lejlighederne medbragte stole/borde direkte på stranden eller i skovkanten syd for strandengen (begge dele tilladt jf. Middelfart Kommune) hvilket vi anser som væsentlig mere forstyrrende for dyre- og fuglelivet på den tilstødende strandeng

Da der er tale om lovliggørelse af eksisterende forhold, som ikke kræver aktuelle arbejdsmetoder anvendt jf. foran, er det således Sejlforeningens opfattelse, at anlægget i sin nuværende form ikke påvirker området i væsentlig grad eller beskadiger/ødelægger evt. yngle eller rasteområder for dyrearterne under Natura 2000-området. Og da anlægget er placeret nedenfor den permanente strandvegetation, er det vurderingen, at det ikke forringer plante- og dyrearters muligheder væsentlig.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Da der er tale om lovliggørelse af eksisterende forhold kræves ingen arbejdsmetoder anvendt, Hækpælene er slået med ramslag, der er sejlet til og fra stedet. Anlægsperioden har været kortvarig, og har udgjort under 1 dags arbejde. Bord-bænksættet er transporteret til stedet på trailer, og har ikke nogen egentlig anlægstid..

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

6

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

7

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Middelfart Sejlforenings bro

1 af 9

Middelfart Sejlforening (MSF)

[adresse]

Natur- og miljøafdelingen

Middelfart Kommune

Nytorv 9

[postnr by] www.middelfart.dk Dato: 16. april [postnr by].: 2023-008582-17 Tilladelse til helårsbade- og bådebro ud for matr.nr. [matrikel] ved [adresse] Middelfart Kommune modtog d. 16. august 2023 en ansøgning fra Middelfart Sejlforening om lovliggørende tilladelse til en helårsbade- og bådebro ud for matr.nr. [matrikel] (Figur 1). Middelfart Kommune behandler udelukkende broen og brohovedet, bænke og andet indretning på brohovedet skal Kystdirektoratet ansøges om. Det samme gælder fortøjringsbøjer og -pæle ud for brohovedet. Figur 1: Placeringen af helårsbade- og bådebroen (rød cirkel) ud for matr.nr. [matrikel].

2 af 9

Projektbeskrivelse

Der ansøges om en permanent tilladelse til en helårsbade- og bådebro med en længde på ca. 11 meter og en bredde på 1,2 meter. Broen ender i et trekantet brohoved på ca. 24 x 6 meter. Broens højde over daglig vande er 0,8 meter (Figur 2). Broens pæle og dæk er udført i træ. Pælene, der er slået til landfæstet, er jernrør (borerør). Broen og dens landgang hindrer ikke offentlighedens adgang til eller langs stranden. Figur 2: Plan- og snittegning af helårsbade- og bådebroen ud for matr.nr. for matr.nr. [matrikel].

3 af 9

Lovgrundlag

Etableringen af bade- og bådebroer kræver en tilladelse efter bekendtgørelse nr. 232 af 12/03/2007 om bade- og bådebroer. Bekendtgørelsen kan læses her: Bade/bådebro- bekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Nabohøring

Ansøgningen har været forelagt ejerne af matr.nr. [matrikel], hvorpå broen er placeret, [adresse], [adresse] og [adresse]. Ejerne har haft mulighed for at indsende bemærkninger til det ansøgte. Kommunen har ikke modtaget nogen bemærkninger.

Politisk behandling

Broen ligger på en strækning, hvor kommunen ikke normalt giver tilladelse til broer. Derudover er brohovedets dimensioner større end hvad Middelfart Kommunes tillader uden en politisk behandling. Derfor skulle sagen forelægges Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, inden der blev truffet en afgørelse. Udvalget besluttede den 10. januar 2024, at der kunne gives en permanent tilladelse til fællesbroen.

Afgørelse

I henhold til § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 232 af 12/03/2007 om bade- og bådebroer meddeles der hermed tilladelse til helårsbade- og bådebroen beskrevet ovenover ud for matr.nr. [matrikel], [postnr by].

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

• 1. Tilladelsen til bade- og bådebroen bortfalder, hvis broen ikke har været opsat 2-3 på hinanden følgende år. Der vil efterfølgende skulle søges om ny tilladelse upåagtet, at den pågældende bro tidligere var lovlig.
• 2. Broen må kun benyttes som bade- og bådebro.
• 3. Der skal være offentlig adgang på eget ansvar på broen for kortvarigt ophold. Broen må derfor ikke afmærkes med skilte, der forbyder offentlighedens adgang.
• 4. Broen eller landgang må ikke hindre eller vanskeliggøre almenhedens færdsel langs kysten jf. Naturbeskyttelseslovens § 22.
• 5. Broens dimensioner eller udseende må ikke udvides eller ændres uden tilladelse fra kommunen. Almindeligt vedligehold i samme materialer og dimensioner er tilladt.
• 6. Broen skal holdes i god og forsvarlig stand, hvilket påhviler den til enhver tid værende ejer af broen. Hvis broen ødelægges og ikke umiddelbart herefter genopføres, skal alle rester fjernes fuldstændigt.
• 7. Alt ansvar for broens konstruktion og vedligeholdelse, samt ansvar overfor 3. mand påhviler ejeren af broen.
• 8. Hvis broen delvis inddrages om vinteren, skal de til en hver tid yderste 4 pæle række mindst 2 meter op over vandoverfladen. Er der tilbageværende broelementer under havoverfladen, må ingen del af broen række mere end 20 cm op over den eksisterende

4 af 9 havbund og være til fare eller risiko for sejlende eller andre der benytter havet om vinteren.

• 9. Hvis broen eller dele af denne inddrages om vinteren, må delene ikke oplagres på strandarealer eller på offentlige arealer.
• 10. Broen må kun overdrages til andre efter tilladelse fra kommunen. Det er en forudsætning, at den nye ejer gøres bekendt med vilkårene for broens tilstedeværelse.
• 11. I det tilfælde at kommunens afgørelse ikke efterkommes, eller hvis kommunens henvendelse om lovliggørelse inden en fastsat dato ikke efterkommes, vil Kystdirektoratet blive anmodet om at påbyde det ulovlige forhold lovliggjort.

Efterkommes Kystdirektoratets påbud ikke, skal Middelfart Kommune gøre opmærksom på, at forholdet vil blive politianmeldt.

• 12. Fjernes broen permanent, skal kommunen have besked og broen skal fjernes i sin helhed inkl. eventuelle pæle.
• 13. Tilladelsen er ikke gældende, før klagefristen er udløbet eller en eventuel klagesagsbehandling er afsluttet.

Det skal yderligere præciseres, at Middelfart Kommune ikke med denne tilladelse har sagt god for konstruktionens sikkerhed eller stabilitet, og at tilladelsen ikke fritager broejer for evt. civilretligt ansvar, der måtte opstå i forbindelse med broens tilstedeværelse.

Redegørelse

Helårsbade- og bådebroen er opført på den nordlige spids af Svinø ud til Ellebæk Vig. Broen er opført i landzone. Broen drives og vedligeholdes af Middelfart Sejlforening og er offentlig tilgængelig, dog skal man være medlem af foreningen for at kunne anløbe den som bådebro. Middelfart Sejlforening er en forening med omkring 80 aktive medlemmer, hvoraf en del af medlemmerne benytter broen til dagsture og arrangementer. Ejeren af matr.nr. [matrikel] har givet skriftlig tilladelse til, at broen ligger på placeringen. Middelfart Sejlforenings bro har en permanent tilladelse udstedt i 1968. Dog er broen renoveret markant igennem årene og har fået påsat et trekantet brohoved i mellem 2004 og 2006. Ændringer i broens dimensioner kræver en ny tilladelse fra Middelfart Kommune. Helårsbade- og bådebroen er opført i et område, der i Kommuneplan 2021 – 2033 er udpeget som større sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og særligt geologisk bevaringsværdigt landskab. Dette betyder, at kyststrækningen som udgangspunkt skal holdes fri for nye anlæg, og at eventuelle anlæg ikke må forringe landskabets visuelle eller oplevelsesmæssige værdier. Broen ligger også op til et særligt bevaringsværdigt produktions- og kulturlandskab, hvor placeringen af nye anlæg skal tage højde for de kulturhistoriske bevaringsværdier. Derudover er kystområdet, som broen ligger ved siden af, udpeget som naturområde, potentielt økologisk forbindelse og økologisk forbindelse. Anlæg indenfor disse områder må ikke væsentligt forhindre dyr- og plantearters mulighed for at sprede sig. Ved en gennemgang af luftfotos fra 1945 og frem kan det ses, at kyststrækningen omkring spidsen af Svinø ikke generelt er præget af broer eller lignende anlæg. Middelfart Sejlforenings bro blev opført som den første bro i år 1968, og fra år 1977 til 2023 har der på strækningen ligget mellem 2 og 4 broer i forskellige længder og udformninger.

Natura 2000 og beskyttelse af bilag IV arter

Området, hvor bade- og bådebroen er etableret, ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) Lillebælt nr. 112, herunder habitatområde nr. 96 og

5 af 9 fuglebeskyttelsesområde nr. 47. Derudover er området også udpeget som ramsarområde nr. 15 (Figur 3). Middelfart kommune har udarbejdet en væsentlighedsvurdering i forhold til den ovenfor beskrevne helårsbade- og bådebro. Figur 3: [matrikel] (grøn) ligger i Natura-2000 området Lillebælt nr. 112 (skraveret). Havområdet ud for matr.nr. [matrikel] er kortlagt som naturtypen Bugter og vige (type nr. 1160), mens kysten bag ved broen er registreret som naturtypen Strandeng (type nr. 1330). Broen ligger på stranden, nedenfor strandengsvegetationen. Middelfart Kommune vurderer, at eksistensen af helårsbade- og bådebroen ikke har en væsentlig negativ påvirkning på naturtyperne. Habitatområde nr. 96 er udpeget på baggrund af følgende arter: skæv vindesnegl, sumpvindesnegl, stor vandsalamander og marsvin. Middelfart Kommune har ikke kendskab til fund af skæv vindesnegl, sumpvindesnegl eller stor vandsalamander ved Svinø (Arter.dk; Danmarks Miljøportal). Der er dog observeret marsvin ca. 1 km sydvest for broen. Lillebælt har en stor bestand af marsvin, som også yngler og fouragerer i havet omkring Gamborg Fjord. Truslerne mod marsvin er hovedsagelig forstyrrelser i form af undervandsstøj, byggeri og skibstrafik. Middelfart Kommune vurderer, at aktiviteten på og omkring bade- og bådebroen vil være lokal og afgrænset, og at aktiviteten ikke vil påvirke marsvinenes levesteder eller fødegrundlag. Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 er udpeget på baggrund af følgende arter: blåhals, brushane, dværgterne, engsnarre, fjordterne, havterne, havørn, klyde, mosehornugle, plettet rørvagtel, rørhøg, bjergand, edderfugl, hvinand, sangsvane og toppet skallesluger. I området omkring Svinø er der observeret blåhals, fjordterne, havterne, havørn, klyde, mosehornugle, rørhøg, bjergand, edderfugl, hvinand, sangsvane og toppet skallesluger. Heraf er havørn den eneste art, som er observeret indenfor 300 meter af bade- og bådebroen (Arter.dk; Danmarks Miljøportal). Middelfart Kommune vurderer, at eksistensen af bade- og bådebroen ikke påvirker fuglearterne på vurderingsgrundlagets levesteder eller fødegrundlag. Middelfart Kommune har ikke kendskab til konkrete fund af bilag IV-arter i området omkring broen (Arter.dk; Danmarks Miljøportal). De nærmeste bilag IV arter, marsvin og odder, er registreret henholdsvis 1,0 og 1,8 km væk. Marsvinet yngler og fouragerer dog i området omkring Gamborg Fjord (beskrevet ovenfor). Middelfart Kommune vurderer, at bade- og bådebroen ikke væsentligt vil beskadige/ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV- arterne.

Konklusion

Middelfart Kommune vurderer, at den ansøgte bade- og bådebro ikke i sig selv vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige/ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearterne på udpegningsgrundlaget og Habitatdirektivets bilag IV. Middelfart Kommune

6 af 9 vurderer derfor, at det beskrevne projekt kan gennemføres uden at skade eller væsentligt forstyrre de særligt beskyttede naturtyper, arter eller levesteder i Natura 2000-området.

Begrundelse for tilladelsen

Middelfart Kommune har i afgørelsen lagt vægt på, at broen er opført lovligt i år 1968 og har haft en gyldig tilladelse indtil broens dimensioner blev ændret. Broen har haft same placering i alle årene. Kommunen har derudover lagt vægt på, at bade- og bådebroen ikke er en privat enkelmandsbro, men en fællesbro ejet og drevet af Middelfart Sejlforening. Broen er offentlig tilgængelig for badende, og hindrer ikke offentlighedens adgang til eller langs stranden. Kommunen giver normalt ikke tilladelse til nye broer på kyststrækninger, som ikke i forvejen er prægede af broer, for at broerne ikke forringer landskabets visuelle eller oplevelsesmæssige værdier. Middelfart Sejlforenings fællesbro har derfor været politisk behandlet, hvor udvalgte stemte for at give en permanent tilladelse til broen. Middelfart Kommune vurderer, at broen ikke påvirker de kulturhistoriske værdier på strækningen negativt. Bade- og bådebroen ligger indenfor Natura 2000-område nr. 112. Middelfart Kommune vurderer, at eksistensen af broen ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt. Da bade- og bådebroen er placeret nedenfor den permanente strandvegetation, vurderer kommunen, at broen ikke væsentligt forringer plante- og dyrearters mulighed for at sprede sig.

Offentliggørelse af tilladelse

Afgørelser offentliggøres på kommunens hjemmeside jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 232 af 12/03/2007 om bade- og bådebroer. Forudsat der ikke indkommer klager er afgørelsen gældende 4 uger efter, den er offentliggjort. Afgørelsen offentliggøres på Middelfart Kommunes hjemmeside www.middelfart.dk den 17. april 2024.

Klagevejledning

Kommunens afgørelse kan påklages til Kystdirektoratet jf. bekendtgørelse nr. 232 af 12/03/2007 om bade- og bådebroer. Klagefristen er 4 uger fra den dato, som afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Kystdirektoratet kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor. En rettidig klage har opsættende virkning på afgørelsen. Klageberettiget er adressaten for afgørelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes landsforening samt enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen. Eventuel klage skal indgives skriftligt til Middelfart Kommune, Nytorv 9, [postnr by] eller via [email] Klagen videresendes til Kystdirektoratet med de bemærkninger, klagen måtte give anledning til, den påklagede afgørelse, samt det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen. Hvis der indkommer klager giver kommunen besked herom. Venlig hilsen [navn]

7 af 9

En kopi af afgørelsen er sendt til:

Naturstyrelsen Gjøddinggård, [adresse], [postnr by], [email] Kystdirektoratet, Postboks 100, [adresse], [postnr by], [email] Danmarks Naturfredningsforening, [adresse], [postnr by] Ø, [email] DN Lokal, [email] Friluftsrådet, [email] Ejendomsforeningen Danmark, [adresse], [postnr by]. K, [email] Fritidshusejernes Landsforening, Sekretariatet, [adresse], [postnr by], [email] Søfartsstyrelsen, [adresse], [postnr by], [email] [adresse] [adresse] [adresse] Bilag 1: Behandling af personoplysninger

8 af 9

Middelfart Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning passer godt på dine personoplysninger Når Middelfart Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning behandler en sag, hvor du er part, bruger og opbevarer vi oplysninger om din person. Oftest er det alene dit navn, adresse og telefonnummer, samt hvad sagen drejer sig om. Middelfart Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Det betyder, at vi skal orientere dig om, at vi bruger og opbevarer oplysninger om din person. Og det betyder, at vi skal sikre, at ingen uvedkommende får adgang til dine personoplysninger.

Lovgrundlag

Dine personoplysninger behandles efter databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lovgivning på området (bl.a. Databeskyttelsesloven). Databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 6, stk. 1, jf. databeskyttelses- forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt Kystbeskyttelsesloven giver kommunen lov til at behandle dine personoplysninger.

Hvor har kommunen dine personoplysninger fra?

De fleste oplysninger har vi fra dig selv, når du henvender dig til kommunen f.eks. i form af en ansøgning. Derudover kan vi, når vi har brug for det i forbindelse med behandling af din sag, finde eller søge oplysninger fra Tinglysningsretten, Folkeregistret, Bygnings- og Boligregistret (BBR) og andre offentligt tilgængelige databaser.

Hvem kan kommunen give dine personoplysninger videre til?

Kommunen kan videregive dine personoplysninger til:

 Dig  Advokat rådgiver eller anden person, som du har givet skriftlig fuldmagt til at repræsentere dig  Ejendomsmægler  Tinglysningsretten  Evt. lejer eller forpagter, der berøres af sagen  Miljø- og Fødevareklagenævnet  Planklagenævnet  Interesseorganisationer  Politiet  Andre offentlige myndigheder (Arbejdstilsynet, Region Syddanmark m.fl.)  Stadsarkivet Hvis kommunen videregiver oplysninger om dig, vil personfølsomme oplysninger som f.eks. CPR-nr. blive fjernet, hvis modtageren ikke har ret til at modtage de pågældende oplysninger.

Opbevaring af dine personoplysninger

Sagsoplysninger, herunder dine personoplysninger, opbevares i kommunens digitale sagsbehandlingssystem (ESDH). Det er kun ansatte i kommunen, der har adgang til kommunens ESDH system. Sager i kommunens ESDH system sendes efter 5 år til Stadsarkivet.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til kommunens behandling af dine personoplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte kommunen. Dine rettigheder er:  Ret til at se dine oplysninger Du har ret til at se de oplysninger, som kommunen behandler og opbevarer om dig.

9 af 9  Ret til berigtigelse Du har ret til at få urigtige oplysning om dig rettet.  Ret til sletning I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden det tidspunkt, hvor oplysningerne ellers automatisk ville blive slettet. Der gælder særlige regler for, hvornår kommunen må slette eller berigtige personoplysninger. Middelfart Kommune er forpligtet til at opbevare sagsoplysninger for at kunne dokumentere sagsforløb. Det betyder, at du ikke altid kan kræve at få oplysninger slettet eller berigtiget. Du kan i stedet få lagt et notat om din indsigelse på sagen.  Ret til begrænsning af behandlingen Du har ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, når særlige forhold gør sig gældende. Hvis du har ret til af få behandlingen begrænset, må kommunen fremover kun anvende dine personoplysninger med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.  Ret til indsigelse Du har ret til at gøre indsigelse mod kommunens ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk Hvis du vil klage Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Middelfart Kommune behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk Kontakt til Middelfart Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning Middelfart Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Nytorv 9 [postnr by] Kontakt til Middelfart Kommunes databeskyttelsesrådgiver Middelfart Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på: [email] Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.

Fornyet lovliggørelse af MSF bro ved Svinø Indbakke

[navn]

11.17 (for 1 time siden) til mig

Jeg kan som lodsejer bekræfte at MSF har haft tilladelse til bro og benyttelse af strandenge til ophold siden 1968. Mvh [navn] lør. 29. jul. 2023 10.34 skrev Middelfart Sejl Forening <[email]>: Hej Arnt. Som nævnt i telefonen har vi /Middelfart Sejlforening til brug for en verserende sag ved Middelfart Kommune om fornyet lovliggørelse af Sejlforeningens bro ved Svinø behov for, at du som lodsejer bekræfter at den aftale, der blev indgået i slutningen af 1960'erne, hvor Middelfart Sejlforening (MSF) fik tilladelse til at opføre en bro ved Svinø, og tilladelse til at benytte det tilhørende landstykke og adgangsvejene dertil, stadigvæk er gældende. Du kan bekræfte, at tilladelsen er gældende ved svar på denne mail. med venlig hilsen [navn] formand M S F af [postnr by] www.middelfartsejlforening.dk