Dispensation til etablering af to fugleøer i Lejsø

Ansøgning

Slagelse Kommune har den 14. august 2020 på dine vegne ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering/udvidelse af to fugleøer i Lejsø ved Korsør inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] - [adresse], i Slagelse Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Lejsø, der er beliggende på Lejodde nord for Korsør, er en ca. 20 ha stor kystnær sø omgivet af strandenge og strandoverdrev. En stor del af søen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

Figur 1. Kortudsnit viser Lejsø midt i billedet. Det orange skraverede område markerer strandbeskyttede arealer.

Det fremgår af ansøgningen, at søen og strandengene er et vigtigt yngle- og rasteområde for en række terner, vade- og andefugle. Bl.a. yngler klyde, stor kobbersneppe, rødben og vibe i området.

I søen findes tre mindre øer på henholdsvis 100 m2 (øen A), 0-100 m2 alt efter vandstand (øen B) og 1.200 m2 (øen C).

Øen B er vanddækket i foråret og har ingen funktion som yngleareal for fuglene. Øerne A og C er af væsentlig betydning for ynglearealer for terner og vadefugle. Det samlede areal af isolerede øer er dog lille, og der er i foråret kamp mellem arterne om det begrænsede areal.

Formålet med det ansøgte projekt er at udbygge arealet med isolerede søer i Lejsø og dermed skabe velegnede ynglesteder for terner og vadefugle.

Projektet omfatter konkret en udvidelse på ca. 1.700 m2 af en eksisterende ø (øen A i den nordlige del af søen) samt en terrænhævning og udvidelse på ca. 1.600 m2 af en anden eksisterende ø (øen B i den sydlige del af søen). Udvidelsen af øerne sker ved opgravning af sand fra søbunden. Projektet er skitseret i figur 2.

3

Figur 2. Kortmateriale fra ansøgningen viser en skitse af det planlagte anlægsarbejde.

Der foretages ikke en forstærkning af øernes periferi med sten eller lignende. Det skyldes ifølge ansøgningen et ønske om at sikre øernes fremtoning og udvikling så naturligt i det dynamiske landskab som muligt. De to eksisterende øer blev i 1960 etableret alene ved oplægning af sand og den nordlige fungerer endnu efter 60 år som yngleareal. En forstærkning af øerne synes således ikke strengt nødvendigt for at sikre funktionen som ynglearealer for fuglene i en lang årrække.

4

Natura 2000

Lejsø ligger i Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73 og 98. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Lejsø ligger inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 98 og op til habitatområde nr. 100.

Øerne A og B, der udgør projektområdet, er begge kortlagt som potentielt levested for fjordterne, havterne og klyde, mens øen A desuden er kortlagt som potentielt levested for dværgterne.

Slagelse Kommune har oplyst, at det ansøgte projekt er en del af realiseringen af Natura 2000-handleplanen for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte vil kunne medføre væsentlig forbedrede ynglevilkår for splitterne og dværgterne samt for en række vadefugle som klyde, vibe, stor præstekrave m. fl. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil kunne medføre en negativ påvirkning af øvrige arter/naturtyper på udpegningsgrundlaget.

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet som udgangspunkt vurdere, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentlig. Læs evt. mere herom i bilag 1. Projekter, der er direkte forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning, er dog ikke omfattet af kravet om vurdering. Det er i den konkrete sag Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke er omfattet af kravet om vurdering, da formålet med projektet er i overensstemmelse med Slagelse Kommunes Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Centrale Storebælt og Vresen.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt vil have en klar naturforbedrende funktion, idet fugleøerne vil bidrage til forbedring af ynglemulighederne bl.a. for dværgterne, splitterne og klyde, der er anført på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at projektet er i overensstemmelse med Slagelse Kommunes Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Centrale Storebælt og Vresen.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at terrænændringerne, som projektet indebærer, ikke har en negativ påvirkning af kystlandskabet, idet øerne efter anlæggelsen vil falde naturligt ind i landskabet. Direktoratet har i den

5 forbindelse lagt vægt på, at øerne er konstrueret uden forstærkning, således at de med tiden indgår i den naturlige dynamik i søen.

Efter en samlet vurdering og på ovenstående grundlag meddeler Kystdirektoratet dispensation til anlæggelse/udvidelse af to fugleøer i Lejsø inden for strandbeskyttelseslinjen.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Biolog [navn], Slagelse Kommune, [email]
• Slagelse Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Slagelse, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international n aturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelses- områder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000-område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr.

116 (fra Natura

2000 -planen 2016 -21):

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 116 (fra basisanalysen, juni 2020):

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]