Kystpraksis Strandbeskyttelse Morsø Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til vandløbsrestaureringsprojekt i Morsø Kommune

Afgjort 16. august 2020  · Journalnummer 20-02600-6  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Morsø Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til terrænændringer i forbindelse med et vandløbsrestaureringsprojekt på Nordmors, hvor et rørlagt vandløb åbnes i et nyt tracé. Kun en begrænset del på 53 m² af det nye forløb overlapper strandbeskyttelseslinjen, og en del af strækningen er en tilbagelægning til vandløbets oprindelige åbne forløb fra før rørlægningen i 1960'erne. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at vandløbsrestaurering og naturgenopretning er et anerkendelsesværdigt formål, og at det opgravede materiale deponeres uden for det strandbeskyttede område. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område væsentligt eller skader bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Naturpleje eller vandhulTerrænregulering

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til vandløbsrestaure- ringsprojekt, [matrikel], [adresse]Morsø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk.1, jf. § 15, til terrænændringer mv. i forbindelse med retablering af vandløb.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ved et vandløbsrestaureringsprojekt i Sejerslev Bæk på Nordmors, åbnes en længere strækning i et nyt tracé, og en begrænset del – 53 m² - berører strandbeskyttelseslinjen.

Morsø Kommune anfører bl.a.:

På den ca. 63m lange strækning som er omfatte af strandbeskyttelseslinjen (som projektet lapper ind over) er der talt om i alt ca. 700m3 jord som skal flyttes, hvor af de ca. 300 m3 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Opgrav placeres uden for strandbeskyttelseslinjen….

Det skal nævnes, at de ca. 40-45m, af de i alt ca. 603 m af den nye åbne vandløbsstrækning inden for strandbeskyttelseslinjen er en tilbagelægning til et tidligere åbent forløb fra inden vandløbet blev rørlagt i 1960erne.

Kortet neden for illustrerer overlap mellem det projekterede åbne vandløbsforløb (kronekant til kronekant hvid) og strandbeskyttelseslinjen (blå skravering). Der er i alt tale om 53m2 som overlapper, hvor der skal graves for at fritlægge vandløbet.

3

Del inden for strandbeskyttelseslinjen – rød markering

Ejendommen er beliggende i/op til Natura 2000-område nr. 16 - Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg (habitatområde nr. 16, fuglebeskyttelsesområde nr. 12), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

4

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.]

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at vandløbsrestaurering/naturgenopretning er et anerkendelsesværdigt formål, som der i videst mulig omfang bør meddeles dispensation til.

I den konkrets sag, finder Kystdirektoratet ikke, at der er forhold som taler imod det ansøgte, hvorfor Kystdirektoratet hermed meddeler dispensation til frilæggelen af vandløbet som ansøgt.

Kystdirektoratet har bemærket, at det opgravede materiale deponeres udenfor det strandbeskyttede område.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

6

Afgørelsen er sendt til:

 Morsø Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02600-6 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3186.