Dispensation til naturprojekt (LIFE-Clima-Bombina) på Knudshoved

Ansøgning

Du har på vegne af Vordingborg Kommune den 21. august 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til naturprojekt på Knudshoved (LIFE Clima-Bombina) med formål at skabe nye levesteder for klokkefrø, andre padder og fugle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vordingborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Anlægsarbejdet må ikke udføres på et tidspunkt, eller på en sådan måde, at arter på udpegningsgrundlaget og bilag IV-arter forstyrres i ynglesæsonen.  Vandhullerne skal anlægges, så den passer naturligt ind i det omgivende landskab.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

 Vandhullerne skal udgraves med jævnt skrånende bredder med en hældning ikke stejlere end 1:5.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis andre klager over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis andre klager over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Vordingborg Kommune har ansøgt om EU-projektet LIFE Clima-Bombina ”LIFE18 1$7’.· på Knudshoved Odde på [matrikel] inden for strandbeskyttelseslinjen (fig. 1).

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De rłde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Kommunen oplyser, at de har modtaget tilsagn fra EU-s LIFE NATURE-pulje til projektet. Projektet ”LIFE Clima-Bombina” har til formål at skabe nye levesteder for klokkefrø, andre padder og fugle for at modvirke klimaforandringer i kystnære områder. Vordingborg Kommune er projektejer og Miljøstyrelsen, Amphi Consult Sjælland v. [navn] og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein er partnere i projektet.

Projektet løber i perioden 2019-2023 og gennemføres på privat jord tilhørende familien [navn] på [..], [adresse].

3

Projektarealerne pålægges en deklaration, der medfører at arealerne ikke kan indgå som omdriftsjord igen. Der er således tale om et længerevarende, permanent naturprojekt, der skaber sammenhæng med over 400 hektar natur/skov og vil sikre gunstig bevaringsstatus for en lang række arter og naturtyper i området.

LIFE Clima-Bombina projektets mål er, at opnå gunstig bevaringsstatus for klokkefrø og bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus for følgende arter opført på Habitatdirektivets bilag IV: løgfrø, løvfrø, strandtudse, grønbroget tudse, springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander samt markfirben. Derudover bidrager projektet til at opnå gunstig bevaringsstatus for følgende fuglearter opført på fuglebeskyttelsesdirektivet: havterne, spidsand, klyde og rødrygget tornskade. I forhold til naturtyper bidrager projektet til gunstig bevaringsstatus for ni habitatnaturtyper: kalk-overdrev, kalksandsoverdrev, surt overdrev, grågrøn klit, strandenge, tidvis våd eng og tre sø-naturtyper.

Aktionerne er beskrevet i det følgende:

Etablering af nye søer (fig. 2)

Der søges dispensation til etablering af:

 40 vandhuller på mellem 100 og 4.000 m2  3 søer/vådområder mellem 14.000 og 25.000 m2 (Pumpenord-søen, Tørvemosesøerne, Knudsskovgård-sø).  1 sø/vådområde/eng på max.100.000 m2 (Møllemarkssøen)

Etablering af 40 vandhuller (se fig. 2) sker ved at genskabe naturlig hydrologi i området, dvs. afbryde alle de kunstige afvandingssystemer, der er etableret i området gennem de sidste 150 år. Vandhullerne etableres ved først at eftersøge og fjerne dræn rundt om vandhullerne ved at grave søgerender i et par meters dybde. Synlige brønde og større ledningssystemer ødelægges. Herefter skrabes overjorden/pløjelaget væk fra lavninger i typisk 20-40 cm’s dybde. Jorden placeres i nærheden af vandhullerne, hvor den indpasses i terrænets naturlige topografi i ikke over 30 cm’s højde. Materialet der skrabes væk kommer fra de tilstødende højbundsjorde, idet mange århundreders landbrugsdrift og vejrforhold har transporteret materialet ned i lavningerne. Re-etableringen af naturlig hydrologi i projektområdet sikrer ud over leve- og ynglesteder for padder og vade-/engfugle også drikkevand til de helårsgræssende dyr på arealerne. Alle vandhuller placeres i lavninger, hvor der før dræning blev etableret, har stået vand mere eller mindre permanent. Placering af vandhuller er udvalgt ud fra gennemgang af luftfoto, højdekort, droneoverflyvninger i våde perioder, hvor der stod meget vand på markerne, samt verificering af lavninger i felten.

Pumpe Nord-søen (se fig. 2) etableres ved fjernelse af pumpe, der afvander området til Avnøfjorden. Der fjernes en pumpebrønd med tilhørende pumpe. En cirka 500 m2 stor og 3 meter dyb kanal med stejle brinker dækkes til og udjævnes således, at det naturlige terræn genskabes. Der forventes ikke fjernet overjord, da søen opstår ved nedlæggelse af pumpen. Herved fås en næringsrig sø, hvilket giver en variation i forhold til de øvrige søer, der etableres. Tørvemose-søerne og Knudsskovgårdsøen etableres ved at fjerne drænledninger og brønde. Der forventes ikke fjernet overjord da søerne opstår ved nedlæggelse af pumpe. Herved

4 fås næringsrige søer, hvilket giver en variation i forhold til de øvrige søer der etableres.

Møllemarksøen etableres ved at fjerne en pumpe, der afvander området til Smålandsfarvandet. Der fjernes en pumpebrønd med tilhørende pumpe. En cirka 700 m2 stor og 3 meter dyb kanal med stejle brinker og en afvandingsgrøft på 150 meter dækkes til og udjævnes således at det naturlige terræn genskabes. Der fjernes dræn og synlige brønde. For at sikre vådområdet som levested for terner og vadefugle etableres 8 fugle-øer (fig. 3). Fugle-øerne etableres omkring naturlige forhøjninger i lavbundsområdet og vil få en størrelse på mellem 100 og 1.500 m2 samt et ”organisk” udseende tilpasset terrænet. Fugle-øerne bygges op i stenmaterialer for at forhindre tilgroning og skabe en attraktiv yngleplads. Fugle- øerne søges etableret i max. 50 cm’s højde over terræn med meget flade anlæg - ca. 1:10 - så vinteroversvømmelser bliver muligt. For at sikre, at fugle-øerne ikke er landfaste en stor del af året, således at prædatorer som ræv og grævling kan få adgang til øerne, er det nødvendigt at skrabe mellem 20 og 50 cm overjord af omkring fugle-øerne, svarende til et max. areal på 45.000 m2 - (fig. 3). Jorden jævnes ud på højbundsjorden nord og syd for vådområdet og indpasses i landskabets naturlige topografi, i en højde på max. 30 cm. Herved skabes et stort vådområde med en varierende vandstand, der giver gode yngle-, raste- og opvækstmuligheder for terner og vadefugle samt yngledamme for klokkefrø, grønbroget tudse og de øvrige mål-arter.

Fig. 2. Kortbilag af de planlagte vandhuller, słer og vådområder.

5

Fig. 3. Kortbilag der viser łnskede fuglełer og afskrabningsareal

• Młllema rken

Oprensning af vandhuller

10 eksisterende vandhuller i projektområdet oprenses (fig. 4) og stejle brinker jævnes ud til en hældning på minimum 1:5. Jorden jævnes ud omkring vandhullerne så det indpasses i det naturlige terræn og i ikke over 30 cm’s højde.

Etablering af overvintringssteder til padder og krybdyr

Der etableres op til 20 overvintringssteder i form af stenbunker eller lignende til padder og markfirben (fig. 4). Stenene skaffes hovedsageligt fra gravearbejder i området eller stendepoter. Hvert overvintringssted er ca. 10 x 10 meter og stenene vil typisk være max. 50 cm høje.

Udlægning af store sten på overdrev

Der udlægges og nedgraves et stort antal sten (>600 stk.) på de tidligere landbrugsjorde for at genskabe tidlige tiders strukturer i projektområdet. Aktionen er ikke vist på kortbilag, da stenene placeres spredt på alle højbundsjordende i projektområdet. Sten hører til på naturlige overdrev og er vigtige for mikroklima og for myresamfund, laver m.v. Stenene graves 2/3 ned i jorden og spredes ud i landskabet. Den synlig del af stenene vil typisk ikke være højere end 50 cm.

Sikring af vej-tracè

I forbindelse med etablering af naturlig hydrologi vil eksisterende adgangsveje blive oversvømmet/ufarbare. På grund af boliger i området og behovet for daglig at tilse dyr året rundt er det nødvendigt at hæve eksisterende grusveje. Fordelt på delstrækninger forventes det at samlet 500 meter grusvej skal hæves med op til max. 50 cm stabilgrus (fig. 4).

6

Fig. 4. Kortbilag fra ansłgningsmat erialet, der viser vandhuller der łnskes oprenset (blå), vejtraces der łnskes sikret (orange) og placering af overvintringssteder (rłd).

Transplantation af tørv

For at sikre en hurtig etablering af habitatnaturtyper udføres et forsøg med transplantation af tørv fra eksisterende naturarealer til tidligere landbrugsarealer. Dette sker ved at grave tørv af i ca. 30 cm’s dybde og flytte det til nye naturarealer, hvor det lægges ud i niveau med det omkringliggende terræn. Der forventes flyttet tørv fra et areal svarende til max. 1.000 m2. Vordingborg Kommunen kunne efterfølgende oplyse at det nærmere er i en dybde af 10-15 cm. De ville tage tørven fra flere forskellige små områder, der er på stejle skrænter, som i forvejen bliver ædt af havet som på fig. 5. Tørven placeres på de tidligere landbrugsarealer, hvor det vil blive tilpasset, så der ikke laves terrænændringer. Denne del af tørv-transplantationen vurderes derfor ikke til at være dispensationskrævende i forhold til strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 5. Foto fra et af de steder, hvorfra de łnsker at transplantere tłrv fra.

7

Tillæg til ansøgning

Yderst på Knudshoved Odde, på [matrikel] ligger sø nr. 24 (fig. 6). Vordingborg Kommune oplyser at søen er kommunens vigtigste sø for truede padder idet klokkefrø, grønbroget tudse, løgfrø, løvfrø, stor vandsalamander og strandtudse yngler i søen. Søen er særlig vigtig for strandtudse idet det er den eneste sø, hvor strandtudsen yngler på Knudshoved Odde. Søen består af en dybere del mod nord, der holder vand året rundt og nogle mere temporære vandsamlinger mod syd. Vandsamlingerne mod syd er yngleområde for strandtudse. I 2020 hørtes over 100 strandtudser her. Det rødskraverede område på fig. 6 tørrer - som i 2020 - for hurtigt ud til at strandtudse og andre padder kan nå at gennemføre deres forvandling. Det er derfor vigtigt at strandtudse-ynglen har mulighed for at søge over til det blåskraverede dybere vand mod nord på fig. 6. Det rødskraverede areal og det blå areal adskilles af en lille vold på ca. 30 meters længde og 25 cm’s højde (se fig. 6). Volden gør at strandtudse-yngel bliver fanget i det rødskraverede område med risiko for at dø pga. udtørring. Vordingborg Kommune søger derfor om dispensation til at fjerne volden således at padde-ynglen får adgang til den dybere del af vandhullet mod nord. Volden er ca. 30 meter lang, 25 cm høj og udgør max. 150 m2.

Det opgravede materiale ønsker kommunen at placere på kystvolden bl.a. for at modvirke oversvømmelse af sø nr. 24 med saltvand. Ligeledes ønsker kommunen at retablere en strandvold syd for. Kystdirektoratet har vurderet, at disse to volde er kystbeskyttelse, hvor kommunen selv er myndighed, da formålet er at undgå oversvømmelse med saltvand.

Fig. 6. Kort o ver sł nr. 24 som ligger på spidsen af Knudshoved odde (łverst). Billede af sł nr. 24 (nederst). Volden der łnskes fjernet er markeret med en orange linje łverst og rłd linje nederst.

8

Gældende for området:

Den vestlige del af projektet er omfattet af fredningen Knudshoved, Orekysten, Rosenfelt. En mindre del af projektet er registreret som fredskov og omfattet af skovbyggelinje. Derudover der på arealet registreret et fredet fortidsminde uden beskyttelseslinje og beskyttede sten- og jorddiger. Flere steder i projektområdet er der registreret beskyttet §3 natur i henhold til naturbeskyttelsesloven (overdrev, sø og strandeng).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område (nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 20.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 1.

På Knudshoved Odde er der kortlagt flere forskellige habitatnaturtyper. Størstedelen af projektarealet er på tidligere landbrugsjord, men dele af projektet foregår inden for eller i nærheden af habitatnaturtyperne Strandeng (1330), Grå/grøn klit (2130), Klitlavning (2190), Strandvold med flerårige planter (1220), Forklit (2110), Ege-blandskov (9160), Elle- og Askeskov (91E0), Surt overdrev (6230), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Rigkær (7230) og Kystklint/klippe (1230).

Derudover er der på odden kortlagt flere levesteder for klokkefrø og stor vandsalamander og registreret et fund af skæv vindelsnegl på spidsen. 2-3 km nord for odden er der kortlagt et levested for fjordterne og dværgterne.

I ansøgningen påpeger Vordingborg Kommune at projektet er tilrettelagt for at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper som området er udpeget for at beskytte, samt følgende: Projektet implementerer en række mål i statens Natura 2000 plan og Vordingborg Kommunes Natura 2000 -handlingsplan for Natura 2000 -område QU·+DYHWRJN\VWHQPHOOHP.DUUHE N)MRUGRJ.QXGVKRYHG2GGH Formålet med udpegningen er at:

• Sikre at fri landskabsdannelse og dynamik præger langt hovedparten af områdets kyststrækninger.

• Sikre gunst ig bevaringsstatus for de truede naturtyper tłrt overdrev (6210*), kalkoverdrev (6120*), surt overdrev (6230*), tidvis våd eng (6410) samt rigkær (7230).

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]