Kystpraksis Strandbeskyttelse Kalundborg Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af pavillon ved sommerhus i Kalundborg. Kalundborg Kommune

Afgjort 3. marts 2020  · Journalnummer 19-02013-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en cirkulær tepavillon på 6,7 m² til fritidsbrug på en skovbevokset sommerhusgrund i Kalundborg Kommune. Pavillonen skulle placeres ca. 40 m fra vandet og ca. 45 m fra sommerhuset uden tilknytning til beboelsen. Kystdirektoratet gav afslag, da arealet ikke blev anset for at være have i naturbeskyttelseslovens forstand, og projektet derfor ikke var omfattet af den lempeligere praksis for mindre bygninger i haver. Direktoratet fandt ingen særlig begrundelse for at fravige den restriktive praksis, bemærkede at manglende synlighed ikke i sig selv er en særlig begrundelse, og lagde vægt på, at en dispensation ville skabe uønsket præcedens.

Afslag, fordi arealet ikke er have, så den lempeligere praksis for små bygninger i haver ikke gælder, og pavillonen ligger 40 m fra huset.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Afstand til kysten
40 m
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 6,7 m² –

Hvad blev der søgt om

Nybyggeri

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 22. juli 2019 ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af pavillon på 6,7 m2 uden tilknytning til sommerhus på [matrikel], [adresse]. Kalundborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af thehuset.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus beliggende på en grund på 5415 m². Grunden består mest af skov med blandet træ bevoksning.

Der ønskes opført en lille the pavillon cirkulært 6,7 m² til fritidsbrug. Thehuset er til fritidsbrug - midlertidige ophold – og ikke til beboelse. Det placeres ca. 40 m fra vandet og ca. 45 m beboelsen. Ansøger finder ikke, at det vil være ikke til gene for nogen.

Huset opføres nord for sommerhuset omkring den blå markering på nedenstående luftfoto (Kystdirektoratets indtegning).

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

3

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter § 15 a, stk. 4, forstås ved haver bygningsnære arealer i forbindelse med boliger og tilsvarende bebyggelse til beboelse, der er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt.

Efter § 65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 15, stk. 1.

Efter § 65b, stk. 3, nr. 1, kan der uanset stk. 1 gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til mindre bygninger, anlæg og installationer i haver som nævnt i § 15 a, stk. 3 og 4, men som placeres uden tilknytning til beboelsen, og andre mindre anlæg og installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m2 og hævede terrasser,

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kysdirektoratets vurdering, at det omhandlede areal hvor pavillonen ønskes opsat _ 40 m fra beboelsen – ikke er en have i naturbeskyttelseslovens forstand jf. § 15 a, stk. 4.

Det omhandlede er derfor ikke omfattet af den lempeligere praksis efter § 65 b, stk. 3, nr. 1, men kræve en særlig begrundelse.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er forhold som taler for at dispensere fra den restriktive praksis med at acceptere selv mindre bygninger inden for det strandbeskyttede areal. At bebyggelsen ikke måtte være synlig er ikke en særlig begrundelse som kan medføre dispensation.

Kystdirektoratet meddel herefter afslag på det ansøgte.

Det indgår i vurderingen, at en dispensation vil medføre en uønsket præcedens i tilsvarende sager.

4

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

5

Afgørelsen er sendt til:

 Kalundborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Kalundborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-02013-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2863.