Kystpraksis Søterritoriet Odsherred Kommune
Tilladelse til en handicaprampe
Sagen kort
Naturstyrelsen søgte om tilladelse til at etablere en 35 m lang og 1,5 m bred handicaprampe i skridsikker fiberrist og varmgalvaniseret stål ved siden af en eksisterende badebro i træ på søterritoriet i Isefjorden i Odsherred Kommune. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a på standardvilkår for anlæg på søterritoriet. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke er væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, og at rampen understøtter den eksisterende rekreative anvendelse og forbedrer bademulighederne for mennesker med handicap. Desuden indgik de positive høringssvar og det forhold, at der i forvejen findes handicapfaciliteter, herunder et handicaptoilet, på land. Direktoratet vurderede også, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, fordi projektet har et begrænset omfang og ikke ligger i eller nær Natura 2000-områder, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Stat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes. Ved fjernelse skal området reetableres og dokumentation fremsendes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af en handicaprampe til [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af Naturstyrelsen. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af handicaprampe på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.
3
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at projektet understøtter allerede eksisterende rekreativ anvendelse i området. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at forbedre bademulighederne for mennesker med handicap. Det er endvidere tillagt vægt, at der ved projektområdet allerede er etableret handicapfaciliteter, herunder handicaptoilet, hvorfor området på land understøtter etableringen af en handicaprampe. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand for Isefjord og Roskilde Fjord i ringe økologisk tilstand, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningerne for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at etableringen af en handicaprampe ved en eksisterende badebro ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Dette vurderes på baggrund af projektets beskaffenhed og karakter. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte rampeanlæg.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
4
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af handicaprampe i skridsikker fiberrist og varmgalvaniserede stål, som er forankret til bundankre i vandet. Ankeret fastgøres til bunden med mellem 3m og 6m rør, som bankes ned i bunden. Den bærende konstruktion udføres med varmgalvaniserede stål komponenter. Kørerampen måler 1,5 m bred og 35 m lang og monteres ved siden af den eksisterende badebro i træ. Rampen er åben i begge ender, hvor der yderst er monteret hjulværn i åbningen, mens der anbringes rækværk med dobbelt håndliste i begge sider af rampen. Anlægget etableres ud for [adresse], [matrikel], [postnr by], Odsherred Kommune. Placeringen ses på følgende billeder.
5
6
På nedenstående billede ses principtegningen for handicaprampens udformning.
På nedenstående billede ses et eksempel på, hvordan udformningen af handicaprampen kan se ud.
For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Odsherred Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen.
7
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Miljøstyrelsen skrev bl.a. den 14. august 2024 følgende:
”Der er indkommet høringssvar fra følgende enheder/teams der har deltaget i høringen. Høringssvarene er vedhæftet som yderligere bilag til dette dokument:
- Arter og Naturbeskyttelse (Ingen bemærkninger)
- Hav- og Vandmiljø (Ingen bemærkninger)”.
Fiskeristyrelsen skrev den 13. august 2024 følgende:
”Vi har kun modtaget et høringssvar og det var fra Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri, og de bakker selvfølgelig op om det gode projekt. Så vi i Fiskeristyrelsen, har ingen indsigelser mod projektet”.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 26. juli 2024 følgende:
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til etableringen af en handicaprampe i forlængelse af eksisterende badebro”.
Odsherred Kommune skrev den 17. juni 2024 følgende:
”Odsherred Kommune vurderer at overdrevet i området er et meget sandsynligt levested for markfirben, men har ellers ingen bemærkninger til den ansøgte handicaprampe.”.
Vikingeskibsmuseet skrev bl.a. den 5. august 2024 følgende:
”Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses”.
Friluftsrådet skrev bl.a. den 6. august 2024 følgende:
” Friluftsrådet støtter varmt op om etableringen af handicaprampen af flere grunde:
Inklusion og tilgængelighed
Etableringen af en handicaprampe vil øge tilgængeligheden til stranden og badebroen for mennesker med handicap, herunder særligt kørestolsbrugere. Der findes i dag ingen andre steder i området, hvor mennesker med handicap kan få adgang til vandet. En sådan rampe vil derfor være af stor værdi og vil sikre, at alle borgere, uanset deres fysiske formåen, kan nyde naturen og deltage i friluftsliv. Historisk baggrund
8
Vi ønsker også at påpege, at der tidligere har eksisteret en rampe tilknyttet badebroen fra 2004 til 2011. Denne rampe blev benyttet både af mennesker med handicap, specielt kørestolsbrugere, bosteder,m børn og ældre mennesker, som har svært ved at benytte en badebro med trappe. Og den bidrog til at skabe muligheder for rekreative aktiviteter for mennesker med handicap. Genetableringen af rampen vil derfor være en gavnlig tilbageførsel til en tidligere ordning.
Gode adgangsforhold og faciliteter
Området ved [adresse] er allerede udstyret med gode adgangsforhold, herunder en parkeringsplads og et handicaptoilet. Disse eksisterende faciliteter understøtter og komplementerer etableringen af en handicaprampe og vil sikre, at brugerne får en sammenhængende og lettilgængelig oplevelse.
Fordele for bredere befolkningsgrupper
En handicaprampe vil ikke kun være til gavn for mennesker med handicap. Den vil også være en værdifuld ressource for ældre mennesker, børn og beboere på bosteder, som kan have brug for en mere skånsom og sikker adgang til vandet. På denne måde vil rampen fremme friluftsliv og øge brugen af området for en bredere del af befolkningen, og være med til at skabe inklusion Afslutningsvis vil Friluftsrådet gerne udtrykke vores fulde støtte til etableringen af en handicaprampe ved [adresse]. Vi mener, at rampen vil have stor betydning for at fremme tilgængelighed og inklusion i friluftslivet, samt bidrage til at øge livskvaliteten for mange borgere i Odsherred Kommune”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
9
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man
10 ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Odsherred Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-02193 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 278.