Kystpraksis Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til ridehal i Hvide Sande

Afgjort 27. september 2019  · Journalnummer 19-00842-11  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejerne af en beboelsesejendom ved Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en ny ridehal (rundbuehal) på 16 x 45 m, i første omgang til hobbybrug og på sigt til et ridecenter med 1-5 ansatte. Kystdirektoratet gav afslag. Ridehallen var ikke omfattet af undtagelsen for landbrugsmæssigt nødvendigt erhvervsbyggeri, da ejendommen ikke er en landbrugsejendom, og hobbybrug med sigte på erhverv ikke er landbrugsdrift. Et ridecenter er heller ikke et liberalt erhverv. Direktoratet fandt ingen særlige forhold, der kunne begrunde nyt byggeri i strid med praksis, og lagde vægt på en væsentlig påvirkning af kyststrækningen, risikoen for præcedens og at hallen lige så godt kunne placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.

Afslag, fordi en ny ridehal til hobby og senere ridecenter ikke er landbrugsmæssigt nødvendig og ikke kan opføres efter praksis.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Nybyggeri

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse – afslag på ansøgning om dispensation til opførelse af ridehal inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel]adresse], i Ringkøbing Skjern Kommune

Ansøgning

I har pr. mail af 24. marts 2019 fremsendt en ansøgning om dispensation til opførelse af ridehal inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel]adresse].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af ridehal på ejendommen som ansøgt.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se nærmere i afsnittet om klagevejledning.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er registreret som beboelsesejendom i BBR.

Matriklen er delvist beliggende i strandbeskyttelseslinjen. Det vil sige, at en del af ejendommen er undtaget for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Figur 1. Luftfoto – sommer 2018. Orange skravering markerer strandbeskyttelseslinjen. Rød streg markerer matrikelskel.

Der ansøges dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af ny ridehal på 16 m x 45 m i forbindelse med hestehold – se figur 2 og 3.

Figur 2. Tegning fra ansøgningen, der viser ridehallens størrelse og udformning.

3

Figur 3. Tegning fra ansøgningen, der viser den ønskede placering af ridehallen.

I oplyser til sagen, at den nærliggende tidligere rideskole og opstaldningssted i Hvide Sande er lukket i 2013 og dele af bygningerne er revet ned. Derfor er der behov for etablering af rundbuehal, som kan imødekomme egen og evt. andres behov for faciliteter i forbindelse med ridning og opdræt af heste. Derudover opbevaring af hestetrailer mm.

Ridehuset er i første omgang tænkt til hobbybrug og på sigt ønsker I, at etablere virksomhed med 1-5 ansatte, hvor den primære ydelse er uddannelse af konkurrenceheste og ryttere, rideterapi, turistridning mv.

Ejendommen er beliggende ca. 4 km fra Natura 2000-område nr. 62 Venø, Venø Sund (habitatområde nr. H55, fuglebeskyttelsesområde nr. F40), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter.

Matriklen er beliggende i et område, der er registreret som beskyttet naturtype - eng og strandeng, samt beliggende op til hede, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Se figur 4.

4

Figur 4. Luftfoto – sommer 2018. Orange skravering markerer strandbeskyttelseslinjen. Grøn skravering markerer eng, lyseblå skravering markerer strandeng og lilla skravering markerer hede.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

En ridehal kan være omfattet af undtagelsen for landbrugsmæssigt nødvendigt erhvervsbyggeri, når der er tale om et stutteri af en vis størrelse, hvor uddannelsen af rideheste er en del af ejendommens drift. I dette tilfælde, er der dog ikke tale om en landbrugsejendom og formålet med at opføre ridehallen er i første omgang til hobbybrug. Det er Kystdirektoratets vurdering, at hobbybrug med sigte på at oprette erhverv ikke kan anses for landbrugsmæssig drift, hvorfor tilbygningen ikke er omfattet af undtagelsen i lovens § 15a stk. 1 nr. 6.

Efter administrativ praksis gives der ikke dispensation til oprettelse af nyt erhverv inden for strandbeskyttelseslinjen med mindre det er et liberalt erhverv, som advokat ejendomsmægler eller lign.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at et ridecenter med 1-5 ansatte kan betegnes som et liberalt erhverv.

Ansøgningen skal herefter behandles efter lovens hovedbestemmelse, hvor der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation.

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt, med omtrent samme placering, størrelse og udformning.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til det ansøgte. Det i ansøgningen anførte om at ridehallen placeres, således at bygningen ikke kommer til at syne videre i landskabet p.g.a. omkringliggende minkhaller kan ikke føre til en ændring af denne vurdering.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation vil indebære en væsentlig påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Selv hvis det ansøgte var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 15a, stk. 1, nr. 6., skal Kystdirektoratet godkende placering og her lægges der vægt på, at det ansøgte lige så godt kan være placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet melder på denne baggrund afslag på det ansøgte.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

6

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvo[..]dt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

7

Afgørelsen er sendt til:

 Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, ringkoebing- [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-00842-11 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2775.