Kystpraksis Søterritoriet Skive Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til tanganlæg i Limfjorden, nord for Glyngøre, Skive Kommune

Afgjort 6. september 2022  · Journalnummer 22-19658-19  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et statsligt forskningscenter for skaldyr søgte via Aarhus Universitet om tilladelse til at anvende 2/3 af et eksisterende, godkendt muslingeopdrætsanlæg på 12 ha i Limfjorden nord for Glyngøre i Skive Kommune til forsøgsdyrkning af tang med ca. 14 km spireline og to net. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven på vilkår, bl.a. om tidsbegrænsning til 2032, afviklingsperiode og fjernelse af anlægget senest 2034. Direktoratet lagde vægt på, at formålet er forskning, at der er tale om et allerede godkendt anlæg på samme placering, at anlægget ikke ændrer visuel karakter og ligger langt fra kysten på stor vanddybde, samt at høringssvarene ikke gav anledning til bemærkninger. Projektet vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arten marsvin væsentligt, og det er ikke omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Stat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Tang og havbrugUndersøgelser og målinger

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved anlægsarbejdets afslutning og have tilsendt færdigmelding
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 2 år
  • Tilladelsen kan udnyttes til og med 6. september 2032, herefter op til to års afvikling, og anlægget skal være fjernet senest 6. september 2034
  • Anlægget skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning ved manglende brug, vedligeholdelse eller overholdelse af vilkår, og området skal da reetableres med dokumentation
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua [adresse] Sendt på mail til [email] Kystdirektoratet J.nr. 22/19658-19 Ref. [navn] 06-09-[postnr by] til tanganlæg i Limfjorden, ved kysten nord for Glyngøre, Skive Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af tanganlæg, på de vilkår som fremgår nedenfor. Tanganlægget etableres i det eksisterende muslinge- opdrætsanlæg nr. 61G, hvor der tillades jf. senere beskrivelse anvendelse af 2/3 af anlægget til tangproduktion. I denne afgørelse betegnes det ansøgte som ”anlægget”. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendt- gørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelses- loven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af tanganlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen.
  • 4. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 5. Tilladelsen kan udnyttes til og med 6. september 2032. Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Anlægget skal være fjernet i sin helhed senest d. 6. september 2034.
  • 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

3

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for det projekterede anlægs sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er forskning. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der er tale om et allerede godkendt anlæg, efter anden lovgivning, på samme placering, samt at anlægget ikke ændrer visuel karakter. Det er videre tillagt vægt, at anlægget er beliggende langt fra kysten på stor vanddybde.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Der er dog kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for

4 de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vurderingen sker på baggrund af, at tanganlægget ikke vurderes at kunne påvirke Natura 2000 områder grundet anlæggets karakter sammenholdt med afstanden hertil. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at ansøger har oplyst, at udsætningen af net til dyrkning af tang, efter deres vurdering, ikke vurderes at være til fare for marsvin i området, da nettet består af 3 mm hvidt polyestersnor og maskestørrelsen svarer til den, man anvender i SmartFarm systemet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er funktionel sammenhæng med andre projekter, idet der alene er tale om et forskningsanlæg til dyrkning til muslinger og tang. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter etablering af anlæg til dyrkning af tang og sker i et allerede godkendt muslingeopdrætsanlæg (61G), hvor 2/3 af det eksisterende anlæg (12 ha) tillades benyttet til tangdyrkning. Anlægges placering ses på nedenstående kortudsnit.

5

Inden for anlægget udsættes i alt ca. 14 km spireline, samt to net á i alt 200-300 m2. De 14 km line fordeles på to forskellige dyrkningsmetoder – vandrette liner i to forskellige tætheder, samt ’loops’. Anlægsarbejdet forventes igangsat oktober 2022. Anlægget skal benyttes til forskning i tangdyrkning, bl.a. i forbindelse med projektet ”Udviklingsinitiativer for marine virkemidler” under Miljøministeriet, som skal køre i mindst én sæson (2022-2023). For yderligere beskrivelser henvises til ansøgningsmaterialet. Ansøgningen er indsendt af Aarhus Universitet på vegne af Dansk Skaldyrcenter, DTU.

Sagsgennemgang

Kystdirektoratet har, forud for høring af ansøgningen, haft en dialog med Fiskeristyrelsen, idet Fiskeristyrelsen d. 12. juli 2019 har givet tilladelse til det eksisterende muslingeanlæg, som nu delvist ønskes omlagt til tangdyrkning. Kystdirektoratet kan desuden se, at området i havplanen er udlagt til opdræt af skaldyr i vandsøjlen og har forespurgt Fiskeristyrelsen, om ansøgningen skal sendes til deres departement.

Fiskeristyrelsen har oplyst følgende:

”Fiskeristyrelsen har ingen bemærkninger til ansøgningen om omlægning af en del af eksisterende anlæg til dyrkning af blåmuslinger (nr. 61G) i Limfjorden, nord for Glyngøre, til et anlæg for tangdyrkning.

For så vidt angår havplanen, så vil der ikke skulle ske fremsendelse til vores departement, idet der er tale om et eksisterende anlæg som delvist omlægges.”

Ansøgningen har herefter været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Skive Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 22. august 2022 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til ændret anvendelse af opdrætsområdet (anlæg nr. 61G), under forudsætning af, at området ikke ændres og fortsat er afmærket, som vist i søkort for området”.

Kystdirektoratet har desuden modtaget høringssvar fra Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der alle oplyser, at de ikke har bemærkninger til det ansøgte.

6

Ansøger er orienteret telefonisk om indholdet af de indkomne høringssvar.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,

7

  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

8

Kopi til: Aarhus Universitet, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Skive Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-19658-19 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2752.