Kystpraksis Søterritoriet Ringkøbing-Skjern Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med etableringen af telekablet AURORA

Afgjort 17. maj 2024  · Journalnummer 24-01584  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et udenlandsk undersøgelsesfirma søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til geofysiske og geotekniske forundersøgelser på søterritoriet i forbindelse med etableringen af fiberkablet AURORA. Kablet skal føres i land ved den jyske vestkyst i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelserne omfatter akustisk kortlægning af havbunden samt boringer og prøvetagninger med 10 km og 4 km intervaller langs kabelruten, højst 3 meter ned i havbunden. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår og lagde vægt på, at forundersøgelser er nødvendige for at belyse større anlægsprojekter, at antallet af boringer er begrænset og sker i en kort periode, og at der i området i forvejen er megen sejlads. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen eller bilag IV-arten marsvin væsentligt, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Virksomhed
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Undersøgelser og målinger

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Forundersøgelserne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlæg eller anlægsmetoder kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis forundersøgelserne ikke er afsluttet inden for 2 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Anlæggets ejer skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages til andre uden Kystdirektoratets tilladelse
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

EGS Internalnial Ltd

Att. [navn]

Kystdirektoratet

J.nr. 24/01584-28

Ref. [navn]

17-05-[postnr by] til forundersøgelser i forbindelse med etableringen af telekablet AURORA

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at der laves forundersøgelser i forbindelse med etableringen af telekablet AURORA. Der udføres geofysiske og geotekniske forundersøgelser. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Ved nogle anlægsprojekter er det nødvendigt, at der udføres forundersøgelser, for at få et bedre overblik over, hvilke eventuelle påvirkninger projektet kan medføre, samt for at få belyst anlægsmetoder mv. Hvis anlægsprojektet kræver en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29/05/2020), vil forundersøgelserne efter en tolkning af reglerne også være omfattet af bestemmelsen. I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

2

Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Forundersøgelserne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis forundersøgelserne ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

3

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Kystdirektoratet finder således, at det er naturligt i forbindelse med større anlægsprojekter, at det er nødvendigt at udføre forundersøgelser, for at kunne få anlægsprojekterne tilstrækkeligt oplyst, til at der kan laves konkrete vurderinger blandt andet i forhold arbejdsmetoder, linjeføring mv. Endvidere kan forundersøgelserne være med til at belyse, hvilket materiale der skal arbejdes i, og dermed kan det belyses, hvilket eventuelle påvirkninger dette kan have for naturen og miljøet omkring projektområdet, og i sidste ende, hvilke foranstaltninger, der eventuelt skal iagttages for at forhindre en påvirkning. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at antallet af boringer er begrænset og sker i en meget begrænset periode, Der vil kunne opleves begrænset sedimentfaneudtræk fra boreområderne, men dette vurderes ikke at medføre gener eller anden negativ påvirkning om området. Det er ligeledes vægtet, at der i området i forvejen er en del menneskelig aktivitet af form af sejlads, og derfor vurderes arbejdet ikke at medføre nogen negativ påvirkning af kystlandskabet eller der er særligt behov for at fastsætte vilkår om periode i henhold til hensyn efter kystbeskyttelsesloven. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet moderat, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kystdirektoratet vurderer, at de planlagte undersøgelser ikke vil udgøre nogen negativ påvirkning af vandområdeplanernes kvalitetselementer, grundet projektets karakter. Det er Kystdirektoratets vurdering at undersøgelserne ikke vil forureninger af havmiljøet og derfor ikke vil have en negativ påvirkning på fastsatte miljømål, jf. lov om vandplanlægning. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. De ansøgte undersøgelser vil ikke være i strid med havplanen, da der er tale om undersøgelser af kortvarig og midlertidig karakter. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

4

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det nærmeste marine Natura 2000-område er nr. 69 ”Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen” som findes på den anden landside af projektområdet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Det vurderes ikke, at sedimentspredning vil kunne påvirke Natura-2000 områder, idet mængderne er begrænsede og derfor vurderes at lægge sig snært om boringsområdet. De geofysiske undersøgelser vurderes ikke at påvirke, idet de er afgrænset til begrænset område og gennemføres som vanlig metode til kortlægning af havbunden. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets karakter.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

5

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter udførelsen af forundersøgelser i forbindelse med etableringen af fiberkablet AURORA, som skal etableres mellem Danmark og England. Der udføres geofysiske og geotekniske forundersøgelser i forbindelse med projektet. De geofysiske og hydrografiske undersøgelser (SSS, MBES, USBL, SBP) udføres ved 3-5 linjer i undersøgelsesområdet. De geotekniske boringer udføres af to omgange med først 10 km og dernæst 4 km intervaller langs kabelruten. Boringerne sker makismalt 3 meter ned i havbunden. Der er undervejs i projektet, sket en mindre ændring af ruten, hvor undersøgelserne skal foretages, og der henvises til nedenstående billede for den egentlige rute, hvor undersøgelserne skal udføres.

For yderligere beskrivelse af projektet, samt arbejdsmetoderne, henvises til ansøgningsmaterialet

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Ringkøbing-Skjern Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

6

Miljøstyrelsen skrev den 19. marts 2024 følgende:

”Efter modtagelse af din henvendelse, har denne været i intern høring i styrelsen. Samtlige enheder er nu vendt tilbage med bemærkningen om at Miljøstyrelsen ingen bemærkninger har til det ansøgte.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 18. marts 2024 bl.a. følgende:

”(…) Den skitserede undersøgelseskorridor er sammenfaldende med og gennembryder et subsurface restriction and caution area langs den jyske vestkyst, der ligeledes er markeret i søkort med mere. Et område, der er etableret med afsæt i Forsvarets kendskab til mulige forekomster af ueksploderet ammunition eller lignende farlige genstande på havbunden. Der henstilles således til, at arbejdet udføres på en sådan vis, at der gives særlig agtpågivenhed over for dette forhold. Generelt skal der således i forbindelse med arbejde ved/i havbunden gøres opmærksom på, at såfremt der bliver identificeret/forekommer fund af ueksploderet ammunition eller lignende farlige genstande, skal arbejdet straks indstilles, og der skal tages kontakt til Forsvarets Operationscenter jævnfør BEK 1351 af 29/11/2013 § 14 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Forsvarets Operationscenter ved National Maritime Operations Centre (NMOC) kan telefonisk kontaktes på: +45 728 50380/+45 728 50371 (…)”

Ringkøbing-Skjern Kommune skrev den 20. februar 2024 følgende:

”Ingen bemærkninger fra Ringkøbing-Skjern Kommune”.

De Kulturhistoriske Museer Holsterbro skrev den 18. marts 2024 følgende: ”Kystdirektoratet har d. 20. februar 2024 anmodet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Strandingsmuseum St. George, om høringssvar til ovenstående. Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til udførelse af geotekniske og geofysiske undersøgelser i forbindelse med etableringen af et telekabel mellem USA og Danmark. Kablet planlægges at skulle trækkes i land ved Blåbjerg/Haurvig og strækker sig igennem dansk farvand (TW, CZ og EEZ) ca. 200 km. Der er i første omgang tale om akustiske undersøgelser der ikke påvirker havbunden (SSS, MBES, USBL, SBP). Dernæst skal der af to omgange foretages boringer med først 10 km og dernæst 4 km intervaller langs kabelruten. Museet vil gerne forudgående sammenholde positionerne for disse boringer med forskellige databaser over kendte vrag for at sikre, at de ikke kommer i karambolage med boringerne. Museet har allerede rettet henvendelse herom og positionerne bliver leveret.

7

Museet vil gerne efterfølgende se borebeskrivelserne fra den geotekniske undersøgelse, hvis man har interesse i at dele dem, men dette er ikke et vilkår. Disse vil nok alligevel skulle indgå i en senere geoarkæologisk analyse. Derudover har De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Strandingsmuseum St. George ingen indsigelser/bemærkninger til undersøgelsen, men skulle under arbejdet alligevel påtræffes spor af fortidsminder eller vrag, skal dette straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens §29 h, som siger: Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28 og arbejdet skal standses.”

Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 18. marts 2024 bl.a. følgende: ”(…) Vær opmærksom på, at der er anmelderpligt ved fund af fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag. Alle fund og vrag registreres i det nationale register over Fund og Fortidsminder. Styrelsen behøver en position og den tilgængelige dokumentation, eksempelvis udklip af side-scan data og nærmere beskrivelse af fundet eller lignende.”

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 4. april 2024 følgende bemærkninger:

” Slots- og Kulturstyrelsen / Strandingsmuseum

Any uncharted wrecks or other objects of possible archaeological interest that are observed during the course of the cable route survey will be reported to Marinarkæologi Vest. We note that a Marine Archaeological Survey within 24Nm of the coast (TW & CZ) will be required before the telecommunication cable can be installed – is there a required specification for this survey (line spacing or minimum object detection size) ? If not, we can make a suggestion for a revision of our geophysical survey to acquire more data than is currently planned, e.g. record magnetometer data on all lines. As a reminder the current planed line spacing for TW and CW is as below – the majority of the TW/CZ zone will fall in the 20m to 50m depth range.

With regards to the seabed sampling (cores & grabs) and seabed testing (CPTs), we can only confirm the final locations after completion of the geophysical survey. As a

8 reminder these locations will follow nominal spacings as below, but final spacings may be modified to sample/test particular geological features – any locations chosen will avoid any seabed features that could be of cultural or archaeological significance. Nominal spacing along route centreline for cores/grabs - 10km (approximately 5 locations) Nominal spacing along route centreline for CPTs - 4km (approximately 13 locations) (…) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

We note the comments regarding unexploded ordnance (UXO) and we will carry out the survey with due regard to the areas of risk. Our client has commissioned a UXO Study and the report on this study has been passed on to EGS. The report includes maps of historic minefields, munition disposal areas etc. We will only take seabed samples at locations that we have surveyed using high resolution acoustic equipment and a marine magnetometer and have been found to be clear of any suspect targets. We note the requirement for reporting to the Defence Operations Centre of any unexploded ammunition or similar dangerous objects that is encountered or identified during the survey work (…)”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

9

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man

10 ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-01584 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 269.