Kystpraksis Søterritoriet Frederikshavn Kommune
Tilladelse til udlæggelse af testobjekter på søterritoriet i Frederikshavn Kommune
Sagen kort
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søgte om tilladelse til at placere to permanente testobjekter på søterritoriet ud for flådestation Frederikshavn i Frederikshavn Kommune. Testobjekterne er trekantede betonplader på 3 x 3 x 3 m, der funderes på havbunden med stålrør på 11,9 og 20,1 m vanddybde. De skal bruges til at verificere multibeam-ekkolodder til opsamling af dybdedata til søkortproduktion. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, bl.a. om afmærkning med reflekser af hensyn til sejladssikkerheden. Direktoratet lagde vægt på høringssvarene og på formålet om at sikre kvaliteten af Forsvarets dybdedata. Det tillagde det afgørende betydning, at placeringen var ændret efter dialog med Fiskeristyrelsen, så testobjekterne ikke griber generende ind i fiskeriet. Direktoratet vurderede desuden, at det begrænsede projekt ikke påvirker Natura 2000-områder eller marsvin væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Stat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Testobjekterne skal afmærkes med gule eller hvide reflekser af hensyn til sejladssikkerheden
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 2 år
- Ejer skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes
- Myndighederne skal underrettes umiddelbart efter testobjekternes permanente fjernelse
- Det er en forudsætning for udnyttelsen, at projektet godkendes af Søfartsstyrelsen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Lautrupbjerg 1-5 [postnr by] Kystdirektoratet J.nr. 20/05273-2 Ref. [navn]
26-01-[postnr by] til at placere to testobjekter i søterritoriet ud for flådestation Frederikshavn, Frederikshavn Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at placere to testobjekter, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Lovgrundlag
Placering af testobjekter som ansøgt på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
- 3. Testobjekterne skal afmærkes med gule eller hvide reflekser.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
2
- 5. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter testobjekternes permanente fjernelse.
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af testobjekterne for et, i forbindelse med testobjekternes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på at det er en forudsætning for udnyttelsen af tilladelsen, at projektet bliver godkendt af Søfartsstyrelsen.
3
Begrundelse for tilladelsen
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at sikre Forsvarets mulighed for, at opretholde kvaliteten af dybdedata til søkortproduktion. Videre har Kystdirektoratet tillagt det afgørende betydning, at testobjekternes oprindelige ansøgte placering er ændret til den nuværende tilladelte placering, som følge af dialog med Fiskeristyrelsen og derved ikke vurderes til, at gribe generende ind i anvendelse af området. Kystdirektoratet har vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet. Kystdirektoratet har på baggrund af sejladssikkerhedsmæssige årsager valgt at indsætte vilkår nr. 3. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at projektet som ansøgt.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted tæt på Natura 2000-områderne: Nr. 4 ”Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb” og nr. 20 ”Havet omkring Nordre Rønner”. Udpegningsgrundlagende af de to Natura 2000-områder fremgår af bilag 1 og 2. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de beskyttede arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af ansøgningsmaterialet, indkomne høringssvar, egne vurdering, samt på baggrund af projektet begrænsede omfang.
4
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter udlæggelse af to testobjekter tæt ved flødestation
Frederikshavns. Forsvaret ønsker at anvende testobjekterne til at verificere de multibeam ekkolodder, der anvendes til dataopsamling af dybdedata til søkortproduktion. Testobjekterne er udformet, som en trekantet betonplade, der måler 3 x 3 x 3 m med en tykkelse på 30 cm. Testobjekterne er funderet i havbunden vha. 3 stålrør med diameter på Ø250 mm. For at en illustration af de to testobjekter se nedenstående tegning.
Testobjekterne udlægges ved følgende koordinator og dybde:
Lægtvands testobjekt - vanddybde: 11.9m
E: 10.6039884536982516, N: 57.3847935920430032 Geo/WGS84 E: 596425.7404 m, N: 6361357.6639 m UTM32/WGS84 Dybvands testobjekt - vanddybde: 20.1m E: 10.6537039819783690, N: 57.4411802163883252 Geo/WGS84 E: 599261.4403 m, N: 6367705.2567 m UTM32/WGS84
5
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgårds Museum, Frederikshavns Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Miljøstyrelsen skrev den 18. november 2020 følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om tilladelse til at placere to permanente testobjekter ud for flådestation Frederikshavn, og har ingen bemærkninger til det ansøgte projekt”.
Søfartsstyrelsen skrev den 11. november 2020 b.la. følgende:
”Vurderingsskema til vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs, skal udfyldes og indsendes til søfartsstyrelsen Sikre Farvande”.
Fiskeristyrelsen skrev den 17. november følgende:
”Fiskeristyrelsen har modtaget følgende kommentar til denne høring fra Strandby Fiskeriforening, gennem Danmarks Fiskeri Producent Organisation DFPO. DFPO oplyser at man pga. fiskeriaktivitet på de nævnet punkter foreslår dem flyttet en smule. Fiskeristyrelsen havde inden høringen til brug for ansøgningen oplyst til Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen, at der var ringe trawl fiskeriaktivitet i området, men Strandby Fiskeriforening havde kendskab til yderligere fiskeri. Fiskeristyrelsen henstiller til at imødekomme det indkomne ønske fra DFPO, eller indgå en dialog om en anden placering der tilgodeser begge parter”.
-
6
Klagevejledning
Dette dokument indeholder 2 afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfund eller landsdækkende foreninger og organisationer, der har som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, af betingelse af:
- 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumentere dens formål, og
- 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
7
Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgårds Museum, Frederikshavns Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
8
Bilag 1.
Bilag 2.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05273-2 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2673.