Kystpraksis Søterritoriet Langeland Kommune
Tilladelse til uddybning i Rudkøbing Lystbådehavn
Sagen kort
Rudkøbing Havn søgte via en rådgiver om tilladelse til at uddybe indsejlingen samt dele af bassinerne i Rudkøbing Lystbådehavn i Langeland Kommune, hvor indsejlingen uddybes fra kote -2,5 til -3,5 m og bassinerne op til kote -3,0 m med mængder på 419-1445 m³ pr. delareal. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og afgjorde, at der hverken skulle udarbejdes en Natura 2000-konsekvensvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en beskeden og almindeligt forekommende uddybning af en eksisterende sejlrende og havnebassiner til understøttelse af havnens funktion, at uddybningen ikke medfører øget sejlads, og at indsejlingen i Natura 2000-område Sydfynske Øhav og bilag IV-arten marsvin ikke påvirkes væsentligt. Bortskaffelse af sedimentet ved klapning eller landdeponi er ikke omfattet af tilladelsen.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Uddybningen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af projektet kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis uddybningsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning, og der skal sendes en færdigmelding, der dokumenterer, at projektet er udført i overensstemmelse med tilladelsen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til uddybning i dele af Rudkøbing [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af M. S. Rosbæk ApS. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Lovgrundlag
Uddybning af sejlrende og havnebassin på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l.
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår for kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingen:
- 1. Uddybningen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af projektet.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis uddybningsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at uddybningsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager for et, i forbindelse med uddybningens gennemførelse opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for det projekterede sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at tilladelse til uddybning ikke er tilladelse til bortskaffelse af sedimentet jf. anden myndighed og anden myndigheds lovgivning.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at der er tale om beskeden uddybning til understøttelse af lystbådehavnens funktion og besejling. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet.
3
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at almindelig forekommende uddybning i havnebassin. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til den ansøge uddybning.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Indsejlingen er beliggende i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, mens den resterende uddybning sker inden for dækkende værker, hvor der ikke er Natura 2000-område. Indsejlingen er kortlagt ”bugt”. Det er Kystdirektoratets vurdering, at hverken det kortlagte eller Natura-2000 området vil blive væsentligt påvirket, af en uddybning af eksisterende sejlrende, hvor sejlrenden i forvejen er etableret, men blot skal have fornyet dybde. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høringssvar og egne vurderinger. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering i eksisterende sejlrende, samt at uddybning sker lokalt og ikke medfører fx- spredning af sediment og andet. Uddybningen medfører ikke forøget sejlads.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder.
4
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at projektet er et afgrænset projekt, som alene omhandler uddybning, og at dette ikke medfører væsentlige negative påvirkninger på miljøet, hvor der også er vurderet kumulativt i forhold til andre dele af projektet (delprojekter), hvor særligt høringen til berørte myndigheder, samt rådgivers oplysninger om hele projektet ikke har medført, at det kan vurderes, at projektet i sin helhed og for uddybning ikke kan tillades. Screeningen fremgår af bilag 2. Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet, inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende 3 år.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter uddybning af en række specificerede mindre delarealer og alene for en del af lystbådehavnen. Mængderne varierer fra 419 m3 til 1445 m3, og der søges parallelt om klaptilladelse hos Miljøstyrelsen og anden myndighed vedr. landdeponi. Der uddybes i indsejlingen fra kote -2,5 til kote -3,5 meter og i bassin op til kote -3,0.
Materialet optages enten med graveflåde eller suger.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Langelands Museum, Langeland Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen.
5
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 1. februar 2021 følgende:
”I høringssvar til ansøgningen om uddybning af Rudkøbing Lystbådehavn, har Søfartsstyrelsen følgende bemærkninger: Ved arbejder på anlæg i danske farvande, herunder uddybning, skal Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, overholdes. Der gøres opmærksom på at arbejderne foregår inden for et kabelbeskyttelsesfelt, som er indtegnet i søkortet. Før arbejderne påbegyndes, skal det varsles i Efterretninger for Søfarende. Tre uger før arbejderne går i gang indsendes oplysninger, med positioner i Grader og Når arbejderne er færdiggjort, skal der indsendes oplysninger til efs@dma med nøjagtige oplysninger om positioner og nye vanddybder. Disse oplysninger skal også sendes til Geodatastyrelsen, så søkortene og nautiske publikationer kan tilrettes. Geodatastyrelsens modtager oplysninger på [email] Vi gør opmærksom på, at eventuelle afmærkninger og/eller restriktionsområder skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Med hensyn til klapning og bypass, samt tilladelse hertil henvises til Miljøstyrelsen. Vi beder om at fremtidig kommunikation sker med henvisning til Søfartsstyrelsens sags nr 2021-50268 Yderligere information samt bekendtgørelser kan findes på https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes”.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 8. februar 2021 følgende:
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har modtaget høring vedrørende uddybning af Rudkøbing Lystbådehavn. Efter høring af myndigheder under Forsvarsministeriet, skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse oplyse, at der er følgende bemærkninger: Det skal gøres opmærksom på, at såfremt der i forbindelse med arbejdet på eller i havbunden, konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være farlige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14, om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande.
Forsvarets Operationscenter kan telefonisk kontaktes på:
Foruden ovenstående forhold, skal der gøres opmærksom på, at de udstedte tilladelser, samt kontaktoplysninger til det eller de skibe der skal udføre arbejdet, skal være tilgængeliggjort for Forsvarets Operationscenter via den myndighed, der
6 udsteder tilladelsen. Såfremt der er opdateringer i kontaktoplysningerne, kan disse fremsendes direkte til Forsvarets Operationscenter på nedenstående adresser:
Forsvarets Operationscenter (JOC):
Maritime Assistance Service:
JOC: [telefon]
Omstilling: [telefon]
Henvendelser i sagen bedes rettet til sagsbehandler [navn] på mail
Langelands Museum skrev den 15. januar 2021 følgende:
”Langelands Museum har modtaget høring med planmateriale, og meddeler at vi ikke har bemærkninger til ansøgningen, idet vi lægger vægt på at uddybningen for størstedelens vedkommende skal ske inden for havnens dækkende værker, og desuden i tidligere uddybet rende”.
- Alle bemærkninger blev den sendt i partshøring, og Kystdirektoratet udbad efterfølgende supplerende oplysninger om projektet, herunder hele projektet jf. miljøvurderingslovens bilag 5 og 6, og rådgiver M. S. Rosbæk ApS indsendte 13. april 2021 supplerende notat, som har indgået i Kystdirektoratets screening og vurderinger.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM)
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
7 myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
8
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning
Kopi: M. S. Rosbæk ApS, Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Langelands Museum, Langeland Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
9
Bilag 1:
10
11
Bilag 2: Screeningsskema
VVM-screeningsskema
Projekt: Uddybning af indsejlingen, samt bassin 1, 2 og til dels bassin 3 i Rudkøbing Lystbådehavn Projektet indbefatter en klapning af materiale, som håndteres af Miljøstyrelsen, som myndighed for dette og alternativt vil dele blive bragt til godkendt deponi. Uddybning er på bilag (nr. 10l) og derfor skal der gennemføres en screening. Det vurderes ikke, at øvrige punkter på bilag er relevante, herunder bilag 2 nr.
13. Hele projektet handler om uddybning og efterfølgende sedimenthåndtering ved bortskaffelse. I den forstand er der ikke tale om en samlet projekt, idet arbejdet kan opdeles i områder i havnens bassiner, og en dybde i et bassin har ikke betydning for en dybde i et andet bassin osv. Det er meget normalt at der er forskel i dybder og i anvendelse i havneområder.
Bortskaffelse kan også ske på en række forskellige måder, og det kan ske ved nyttiggørelser til alt fra kystbeskyttelsesprojekter, anlæg på søterritoriet, tages på land eller klappes på land eller blot tilladt genplaceret. Hvilken løsning der vælges hænger normalt sammen med mulighederne i området og sedimentets beskaffenhed. Således er der ikke funktionel sammenhæng eller integration med bortskaffelsen. Det er dog således, at det sediment som optages skal bortskaffes, og det kan med rimelighed siges, at være to selvstændige projekter, men det er svært ikke at se en sammenhæng i projekterne. Der er tale om velreguleret område, som hver i sær har egne lovgivninger og tilladelser, og i den forstand kan et uddybningsprojekt sagtens opdeles i del-projekter, som indeholder egne vurderinger, og ikke en samlet vurdering. Det vurderes også at være det helt klare tilfælde i denne ansøgning og projekt, idet der uddybes i en række forskellige uafhængige områder og bortskaffelse sker som eget projekt. I denne afgørelse vil screeningen derfor omhandle uddybningen og medtage øvrige del-projekter i kumulation baseret på ansøgers oplysninger jf. lovens bilag 5 og 6, samt høringssvar fra berørte myndigheder. Høringen hos kommunen har ikke afstedkommet oplysninger om, at der er hoved- eller delprojekter; eller det berørte efter kysbeskyttelsesloven er omfattet af miljøvurderingsloven. Dette er også indgået i vurderingen.
Ansøger: M. S. Rosbæk ApS på vegne af Rudkøbing Havn.
Kystdirektoratets afgørelse: Ikke VVM-pligt
Offentliggørelse:
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på kyst.dk
Kriterier, som er anvendt for vurdering af projektet fremgår af bilag III til VVM-direktivet, Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 med senere ændringer. Direktivet er gennemført i dansk ret fsva søterritoriet ved LBK nr. 973/2020:
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Uddybning af indsejlingen, samt bassin 1, 2 og til dels bassin 3 i Rudkøbing Lystbådehavn. Der uddybes i indsejlingen fra kote -2,5 til kote -3,5 meter og i bassin op til –kote 3,0. Bortskaffelse ved klapning og nyttiggørelse (søgt parallelt ved Miljøstyrelsen) eller landdeponi. |
| Kumulation med andre projekter | Nej | Kystdirektoratet har ikke kendskab til andre projekter. Høringen har ikke afstedkommet oplysninger om andre projekter. Ansøger og rådgiver har ikke oplysninger om andre projekter. Projektet indeholder bortskaffelse ved klap mv., og rådgiver har i supplering af ansøgning redegjort for håndteringen og omfanget, samt metodevalg og påvirkning mm. Bortskaffelse ved klapning sker efter almindelig tilladelse og det vurderes ikke, at dette har væsentlig betydning for vurderingen af projektet om uddybning. Dette skyldes også mængderne, samt at klappladsen er beliggende på isoleret placering. |
12
13
I tilfælde af, at eventuelt materiale skal mellem- deponeres eller i landdeponi, så vil der være tale om alm. håndtering af sandmaterialer, som ville skulle gennemgå kommunal miljøgodkendelse. Dette vurderes på foreliggende grundlag ikke at have samlet kumulativ betydning for, at vanddybden i Rudkøbing Havn ændres i en beskeden uddybning.
Anvendelse af naturressourcer x
Ikke relevant
Affaldsproduktion
- Der skønnes ikke, at blive produceret affald
Forurening og gener
- Uddybning er et alm. arbejde i en havn, hvor der også ofte oprenses og besejles.
Arbejdet medfører ikke gener, og evt. sedimentspredning som følge af bearbejdning af havbunden er isoleret bag dækkende værker og vil ikke sprede sig, og i sejlrenden vil en spredning alene ske som den almindelige spredning, som sediment ved almindelig ophvirvlen vil foretage. Dette vurderes at være begrænset til uddybningsområdet og i snær tilknytning hertil. Sedimentet som ophvirvles kan være af mørkere farve grundet organisk materiale, men genen vil alene være af kosmetisk betydning og kortvarig. Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier
- Almindeligt entreprenørarbejde i anlægsfase og derefter ingen risiko i driftsfase.
- 2. Projekters placering - den miljømæssige
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Havnebassin og indsejling |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Der vurderes ikke at være væsentlige naturressourcer i området, der vil blive påvirket af projektet. |
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a)vådområder | Nej | Området vægtes ikke at have væsentlige høje værdier, da det bærer præg af eksisterende havnemiljø |
| b) kystområder | Nej | Området vægtes ikke at have væsentlige høje værdier, da det bærer præg af eksisterende havnemiljø |
| c) bjerg- og skovområder | Nej | |
| d) reservater og naturparker | Nej | |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | Nej | Indsejlingen er beliggende i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, mens den resterende uddybning sker inden for dækkende værker, hvor der ikke er Natura 2000- område. Indsejlingen er kortlagt ”Bugt”. Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at hverken det kortlagte eller Natura-2000 området vil |
14
15 blive væsentligt påvirket, af en uddybning af eksisterende sejlrende. Bilag IV arten marsvin vurderes ikke påvirket, da der ikke er nævneværdig undervandsstøj i arbejdet.
f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet
- Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget sejlads, hvorfor driftsaktiviteten vil være uændret.
- g) tætbefolkede områder
- Vurderes ikke relevant for det ansøgte.
h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.
- Ikke relevant
Samlet konklusion ud fra skemaet. Herunder vurderingen af betydning af den/ de potentielle miljøpåvirkninger (se vejledningen):
Det forventes ikke, at projektet vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet. Derfor vurderes det, at der ikke skal foretages en VVM-undersøgelse for det pågældende projekt. Dette vurderes på baggrund af ovenstående screeningsskema, der er udarbejdet ved hjælp af interne og eksterne høringer, samt ud fra de oplysningerne der fremgår af indsendte ansøgningsmateriale, udtalelser fra relevante myndigheder modtaget i høringsperioden samt egen vurdering. Det er særligt vægtet, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura2000-områder eller udpeget bilag IV-arter. Det vurderes ikke, at de øvrige delprojekter har påvirkning.
16
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05111-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2669.