Kystpraksis Søterritoriet Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til kajak- og badeplatform ved Faaborg - Midtfyn Kommune

Afgjort 25. januar 2021  · Journalnummer 20-05084-8  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En grundejerforening søgte om tilladelse til at etablere en nedsænket kajak- og badeplatform på ca. 3 x 1,5 m med bøjlestige ved en eksisterende tilladt badebro på søterritoriet ud for Horne Land i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, blandt andet at platformen skal fjernes, hvis badebroen fjernes permanent. Direktoratet lagde vægt på, at platformen forbedrer udnyttelsen af en badebro, som bruges af mange, at den øger sikkerheden ved brug af kajak og giver børn bedre mulighed for badning, og at der ikke er væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet. Projektet ligger i et Natura 2000-område med kortlagte stenrev, men direktoratet vurderede, at et mindre adgangsforbedrende anlæg på en eksisterende bro ikke påvirker området eller bilag IV-arter væsentligt, og at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Forening
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Bro eller badebro

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres som ansøgt
  • Udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
  • Fjernes badebroen permanent, skal kajak- og badeplatformen også fjernes
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da så vidt muligt reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Sønderhjørne Grundejerforening

v. [navn] pr. mail.

[email]

Kystdirektoratet

J.nr. 20/05084-8

Ref. [navn]

25-01-[postnr by] til kajak- og badeplatform - [adresse] - Faaborg- Midtfyn Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til kajak- og badeplatform på eksisterende tilladt badebro, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Lovgrundlag

Etablering af kombineret kajak- og badeplatform på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbe- skyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og ud- videlse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn- dringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i over- ensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.

2

  • 5. Såfremt badebroen permanent fjernes, så skal kajak- og badeplatformen til- svarende fjernes.
  • 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilla- delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks gen- etableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker- hed eller stabilitet.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projek- tet, samt at det forbedrer udnyttelsen af en badebro, som benyttes af en større til- knyttede personer. Platformen giver ligeledes øget sikkerhed i forbindelse med be- nyttelse af kajak. Det vurderes ikke uforeneligt, at anlægget kan benyttes både som

3 badeplatform og kajakanløb. Platformen vil også kunne give de mindste bedre mu- lighed for badning, og på en sikker måde medvirke til en forbedret oplevelse af det marine miljø. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod pro- jektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar og egne vurderinger. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til den ansøgte kajak- og badeplatform.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud- peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura-2000 område nr. 197 ”Flensborg Fjord og Nybøl Nor” og der er kor[..]gt stenrev. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af, at de ansøgte er et mindre adgangsforbedrende anlæg på en eksisterende badebro, og anlægget medfører in- gen væsentlig ændring af benyttelse af området.

4

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af nedsænket platform på ca. 3 m x 1,5 meter, med bøj- lestige.

Broanlægget er placeret ud for ud for [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sø- fartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Langelands Museum, Faaborg-Midtfyn Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfred- ningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Faaborg-Midtfyn Kommune skrev den 18. december 2020 følgende:

”Faaborg-Midtfyn Kommune sender hermed høringssvar til ansøgning om kajak- platform i tilknytning til en ny badebro ved Sønderhjørne ([matrikel]) særligt i forhold til jeres VVM screening og udpegning af habitatområde nr. 173: Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als og forekomsten af arter på habitatdirektivets bilag IV. Selve kyststrækningen, hvor badebroen og den tilhørende kajakplatform ønskes op- ført, er udpeget som habitatområde nr. 173: Flensborg Fjord, Bredgrund og farvan- det omkring Als. Habitatområdet er bl.a. udpeget for naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og stenrev samt for arten marsvin. Der er kor[..]gt stenrev langs denne konkrete kyststrækning. Kommunen har ikke et nærmere kendskab til den konkrete udbredelse af stenrev i området. Kommunen vurderer, at en flydende platform til kajakker ikke vil påvirke den naturtype nega- tivt.

5

Kommunen vurderer, at naturtypen sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand kan være i området omkring den ønskede placering af badebroen og ka- jakplatformen. Kommunen vurderer, at en flydende kajakplatform ikke vil påvirke denne naturtype negativt. Marsvin yngler gerne i farvandet omkring Fyn og især i Lillebælt. Marsvin er gene- relt følsomme over for støj, fordi det kan forstyrre dem især i deres søgen efter føde, hvor de bruger deres sonar. Det er altså især støj fra motorer og f.eks. vibrati- oner fra nedramning af pæle, der kan forstyrre dem. I dette nærområde finder mar- svin især deres føde i de dybere, smallere render mellem Lyø, Avernakø og Horne Land. De ligger ”på den anden side” af Horne Land. Kommunen vurderer på den baggrund, at etableringen af en kajakplatform ikke vil påvirke marsvinene negativt. Mange strækninger af kysten i kommunen har potentiale som levesteder for flere arter af padder på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen er ikke bekendt med, at det skulle være tilfældet for denne konkrete strækning. Kommunen vurderer endvi- dere, at en platform til kajakker ikke vil kunne påvirke disse arter af padders yngle og rasteområder negativt”.

Miljøstyrelsen skrev den 13. januar 2021 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om tilla- delse til nedsænket kajak- og badeplatform i tilknytning til eksisterende badebro, og har ingen bemærkninger til dette. For så vidt angår udskiftning af den eksiste- rende tilladte badebro forventer Miljøstyrelsen på baggrund af det fremsendte, at dette behandles hos kommunen”.

Søfartsstyrelsen skrev den 5. januar 2021 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til det ansøgte. Ved etableringen henvises til Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenør- arbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande samt vurderingsskema for vur- dering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs. Begge kan findes på Søfartsstyrel- sens hjemmeside: https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til-soes/sejladssik- kerhed/entreprenoeropgaver-til-soes og benyttes i relevant omfang”.

Fiskeristyrelsen skrev den 5. januar 2021 følgende:

”Fiskeristyrelsen i Kolding har ingen bemærkninger til sagen”.

Langelands Museum skrev den 4. januar 2021 følgende:

”Langelands Museum har ingen bemærkninger til det ansøgte”. -

6

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

7

  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Er- hvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Lange- lands Museum, Faaborg-Midtfyn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05084-8 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2640.