Kystpraksis Søterritoriet Gentofte Kommune
Tilladelse til forlængelse af en bølgebryder ved Tuborg havn, Gentofte Kommune
Sagen kort
En pensionsvirksomhed søgte via et rådgivende ingeniørfirma om tilladelse til at forlænge en bølgebryder på søterritoriet ved Tuborg Havn i Gentofte Kommune. Projektet består af en dykket bølgebryder i kote -0,5 m mellem land og den eksisterende bølgebryder, opbygget af ca. 630 m³ rene sten og markeret med stålpæle med hvide toppe af hensyn til sejlsikkerheden. Kystdirektoratet gav tilladelse, da formålet er at mindske bølgeuro og forbedre besejlingsforholdene i havnen, og da der ikke er væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og at det ikke er VVM-pligtigt, bl.a. fordi der bruges rene materialer, og området i forvejen er meget besøgt.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Virksomhed
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse forlængelse af en bølgebryder på [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af COWI A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet. Forlængelse af bølgebryderen på søterritoriet ved Tuborg Havn af bølgebryderen vil i denne tilladelse i nogle tilfælde samlet blive kaldt anlægget.
Lovgrundlag
Etablering af bølgebrydere til beskyttelse af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer).
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
2
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 6 år fra udstedelsen af denne tilladelse, dog bortfalder afgørelsen efter miljøvurderingsloven, hvis tilladelsen ikke er udnyttet inden 3 år eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
3
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Der gøres desuden opmærksom på høringssvar fra Søfartsstyrelsen.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn som taler imod projektet, samt formålet med projektet er at minimere bølgeuro og derved forbedre besejlingsforholdene i Tuborg Havn forbedres. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, det indsendte ansøgningsmaterialer og egne vurderinger. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til opfyldning med ca. 630 m3 rene sten på søterritoriet til forlængelse og opbygning af bølgebryder ved Tuborg havn.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
4 levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af indkomne høringssvar og egne vurderinger. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. at anlægget placeres i et allerede meget besøgt område.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at der bruges rene opfyldningsmaterialer og at det er Kystdirektoratets vurdering, at andre projekter i området ikke vil kunne indgå i en uheldig sammenhæng med tilladelsen til forlængelse af en bølgebryder i Tuborg Havn. VVM-screeningen fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet, inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende 3 år.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af i form af en forlængelse af en bølgebryder på søterritoriet. Anlægget etableres som en dykket bølgebryder mellem land og eksisterende bølgebryder foran Tuborg Havn. Bølgebryderen vil blive opbygget med en kote på -0,5 m. Der vil blive brugt ca. 630 m3 rene sten i anlægsfasen som vil vare ca. 4 uger. For at sikre sejlsikkerhed i Tuborg Havn, vil den dykkede bølgebryder være markeret med stålpæle og hvide toppe. Anlægget etableres ved Tuborg Havn, Syd mole - ud for [matrikel], [adresse], Gentofte Kommune. Det nedenstående billede viser anlægget i sin helhed.
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
5
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Gentofte Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 13. november 2020 følgende:
”Søfartsstyrelsen har som sådan ingen indvendinger imod det ansøgte projekt. Det forudsættes, at vedlagte bekendtgørelse og vurderingsskema efterleves i relevant omfang. Det skal dog bemærkes, at der savnes oplysninger om, hvordan det sikres, at der ikke sejles syd om den mole, der kan ses over vandet?
Hvad er risiko for påsejling af den undersøiske mole? Vurdering af behov for en markering over vandet?”
Og den 12. april 2021 skrev Søfartsstyrelsen følgende:
”Deres forslag med stålpæle og hvide toppe er helt OK for Søfartsstyrelsen.
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
6
Ved at sætte disse pæle vises tydeligt at her er noget de sejlende skal passe på. Det er dog mere en "markering" eller en del af anlægget og kræver som sådan ikke vores godkendelse”.
Miljøstyrelsen skrev den 17. november 2020 følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om forlængelse af mole ved Tuborg havn, og har ingen bemærkninger til det ansøgte projekt”.
Fiskeristyrelsen skrev den 11. november 2020 følgende:
”Fiskeristyrelsen har ingen kommenter til projektet”.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 10. november 2020 følgende:
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har, efter gennemgang af materialet vedr. høring om forlængelse af mole ved Tuborg havn, Hellerup, Gentofte Kommune, ingen bemærkninger til høringen”.
Vikingeskibsmuseet skrev den 28. oktober 2020 følgende:
”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og kulturstyrelsen og arbejdet standes.”.
- Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende forslag til afmærkning af anlægget:
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
7
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
8
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Kopi: Rådgiver, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Gentofte Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1.
VVM-screeningsskema
Projektet omfatter kun opfyldet i forbindelse med forlængelse af en bølgebryder i Tuborg Havn. Dette er hovedprojektet og der er ikke andre tilknyttede delprojekter. Andre delprojekter ville have blive vurderet ud fra, om de har funktionel sammenhæng og/eller er en integreret del af et hovedprojekt. Der er to andre projekter i området som Kystdirektoratet er bekendt med: det første projekt er, at der er et ønske om at udvide et tankanlæg i Tuborg Havn. Det er dog Kystdirektoratets vurdering at dette projekt ikke behøver Kystdirektoratet tilladelse. Det andet projekt er en af Kystdirektoratet tilladt underboring i Tuborg Havn. Samlet vil de andre projekter i området ikke være en integreret del af tilladelse til forlængelse af bølgebryderne i Tuborg havn.
Projekt: Opfyldning til forlængelse af bølgebryder ved Tuborg havn
Ansøger Danica Pension
Kystdirektoratets afgørelse: Ikke VVM-pligt
Offentliggørelse:
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på kyst.dk
Kriterier, som er anvendt for vurdering af projektet fremgår af bilag III til VVM-direktivet, Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 med senere ændringer. Direktivet er gennemført i dansk ret fsva søterritoriet ved LBK nr. 973/2020:
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Bølgebryderen opbygges af ca. 630 m3 rene sten fra stendepot |
| Kumulation med andre projekter | Nej | Kystdirektoratet har ikke kendskab til projekter i området, som ville kunne indgå i en uheldig sammenhæng med tilladelsen til forlængelse af en bølgebryder i Tuborg Havn. |
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
9
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Anvendelse af naturressourcer | Nej | Rene sten. |
| Affaldsproduktion | Nej | Der forventes ikke at være en større affaldsproduktion. |
| Forurening og gener | Nej | Der vil være støjgener i anlægsfasen. De vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet da området er meget besøgt i forvejen. Tuborg Havn vil efter forlængelsen af bølgebryderen ikke ændre anvendelseskarakter. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske nogen forøgelse af forurening eller andre gener i forhold til den nuværende situation. |
| Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier | Nej | Der forventes at der foretages de rette sikkerhedsforanstaltninger ifm. anlægsarbejdet. |
| 2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Anlægget ligger i område som bliver udnyttet rekreativt. Da anlægget ikke ændrer ved udnyttelsens af området vurderes at ikke vil ske en påvirkning. Anlægget ligger uden for fredning- og beskyttelseslinjer. |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Der vurderes ikke at være væsentlige naturressourcer i området, der vil blive påvirket af projektet. |
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a) vådområder | Nej | Området er i forvejen meget besøgt området. Anlægget vil derved ikke påvirke områdets bæreevne. |
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
10
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| b) kystområder | Nej | Området er i forvejen meget besøgt området. Anlægget vil derved ikke påvirke områdets bæreevne. |
| c) bjerg- og skovområder | Nej | Ikke relevant |
| d) reservater og naturparker | Nej | Området er i forvejen meget besøgt området. Anlægget vil derved ikke påvirke områdets bæreevne. |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | Nej | Anlægget ligger i eller tæt ved områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning |
| f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet | Nej | Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget sejlads, hvorfor driftsaktiviteten vil være uændret. |
| g) tætbefolkede områder | Nej | Tuborg Havn ligger i tilknytning til projektområdet, og vil i anlægsfasen kunne opleve støjgenerne. Områdets nuværende anvendelse taget i betragtning vurderes støjgenerne som acceptable. |
| h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. | Nej | Det er ikke tilfælde i projektområdet. |
Samlet konklusion ud fra skemaet. Herunder vurderingen af betydning af den/ de potentielle miljøpåvirkninger:
Det forventes ikke, at projektet vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet. Derfor vurderes det, at der ikke skal foretages en VVM-undersøgelse for det pågældende projekt. Dette vurderes på baggrund af ovenstående
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
11
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
12 screeningsskema, der er udarbejdet ved hjælp af interne og eksterne høringer, samt ud fra de oplysningerne der fremgår af indsendte ansøgningsmateriale, udtalelser fra relevante myndigheder modtaget i høringsperioden samt egen vurdering. Det er særligt vægtet, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura2000-områder eller udpeget bilag IV-arter. Det vurderes at støj kan forekomme i forbindelse med anlægsfasen, men samtidig at det vil være acceptabelt, da placeringen af anlægget ligger i et område med forholdsvis meget støj i forvejen.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05266-9 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2629.