Kystpraksis Søterritoriet Vejle Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til fem stenrev i Vejle Fjord

Afgjort 23. november 2021  · Journalnummer 21-09728-11  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Vejle Kommune søgte om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til at udlægge fem stenrev med i alt mellem 10.000 og 12.500 m3 natursten på fem lokaliteter i Vejle Fjord som forbedringstiltag for fjordmiljøet. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, herunder at der forinden gennemføres en marinarkæologisk forundersøgelse, som Slots- og Kulturstyrelsen har krævet. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke er væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, at projektet forbedrer fjordmiljøet, og at der anvendes naturlige sten. Ud fra projektets begrænsede omfang og placeringen uden for Natura 2000-områder vurderede direktoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Stenrev, ålegræs og havnatur

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes; området skal da reetableres
  • Der skal gennemføres en marinarkæologisk forundersøgelse, før tilladelsen udnyttes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Vejle Kommune - Teknik og Miljø

Kirketorvet 22

[postnr by]

Kystdirektoratet

J.nr. 21/09728-11

Ref. [navn]

23-11-[postnr by] til fem stenrev i Vejle Fjord

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udlægning af fem stenrev i Vejle Fjord. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af stenrev på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

2

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for

3 et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Det er en forudsætning for udnyttelse af tilladelsen, at der forinden er gennemført en marinarkæologisk forundersøgelse jf. høringssvar.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at projektet medvirker til forbedringstiltag for fjordmiljøet. Der lægges også vægt på, at der anvendes naturlige sten i projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt projektets formål. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til udlægning af de ansøgte stenrev.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

4

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, som er fordelt på fem lokaliteter, og placering uden for Natura-2000 område.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter udlægning af fem stenrev i Vejle Fjord. Revene udlægges ved Tirsbæk Strand, Andkær Vig, Sellerup Strand, Træskohage Fyr og Mørkholdt Hage. Om stenrevene kan samlet siges, at der ansøges om udlægning af mellem 10.000 m3 og 12.500 m3 fordelt på de fem placeringer.

5

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Langelands Museum, Vejle Kommune, Hedensted Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Miljøstyrelsen skrev den 18. maj 2021 bl.a. følgende:

”Miljøstyrelsen bemærker at området ved Sellerup Strand ligger tæt på makroalgetransektet BVV7 (rød plet og start og slut positioner). Det må antages, at der i forbindelse med udlægningen ikke dumpes sten tæt på transektet, da det vil kunne påvirke tilstandsvurderingen. Miljøstyrelsen forventer, at de udlagte grænser overholdes.”.

Langelands Museum, Moesgaard Museum og Slots- og Kulturstyrelsen skrev den

22. juni 2021 bl.a. følgende: ”Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at der er tale om en begrundet formodning om tilstedeværelsen af beskyttede fortidsminder og har på den baggrund afgjort, at der skal stilles krav om, at den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten udfører en marinarkæologisk forundersøgelse for bygherres regning.

Den marinarkæologiske forundersøgelse skal udføres af Langeland Museum og Moesgaard Museum i samarbejde, da de fem stenrev er projekteret i begge af museernes ansvarsområder. Museerne udarbejder budget og en projektbeskrivelse for en marinarkæologisk forundersøgelse. Museernes budget og projektbeskrivelse skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen forud for projektet. Ligeledes skal museernes regnskab godkendes før bygherre kan faktureres for udgiften. Vi gør opmærksom på, at der kan stilles vilkår om sikkerhedszoner omkring formodede beskyttede fortidsminder. Ønsker bygherre justeringer eller ophævelse af eventuelle sikkerhedszoner vil yderligere undersøgelser af de pågældende formodede beskyttede fortidsminder være nødvendigt. Afgørelsen er truffet efter museumsloven §29 g stk. 4.”.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: ”I forbindelse med udlægningen ved Sellerup Strand kan vi oplyse, at de specifikt afgrænsede områder til stenrev, som fremgår af ansøgningsmaterialet, forventes overholdt. Der skulle derfor ikke være nogen risiko for at udlægningen påvirker

6 makroalge-transektet og dermed tilstandsvurderingen på lokaliteten ved Sellerup

Strand. I forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om gennemførelse af en marinarkæologisk forundersøgelse forud for etablering af stenrev, kan vi oplyse at i naturligvis agter at gennemføre en sådan forundersøgelse. Vejle Kommune har allerede været i dialog med Langland Museum omkring detaljerne i undersøgelsen, og egnede tidspunkter for gennemførelse”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

7

  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

8

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Langelands Museum, Vejle Kommune, Hedensted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-09728-11 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2622.