Kystpraksis Søterritoriet

Høring Søterritoriet

Høring: Ansøgning om tilladelse til udplantning af ålegræs på 49 lokaliteter i Danmark i forbindelse med Det Store Ålegræsinitiativ

Afgjort 15. februar 2024  · Journalnummer 24-00998  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En privat finansieret tænketank for havmiljøet har i samarbejde med Syddansk Universitet søgt om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at udplante ålegræs på i alt 98 ha fordelt på 49 lokaliteter på hver 2 ha i kystnære danske farvande i perioden 2024-2028 som led i Det Store Ålegræsinitiativ. Udplantningen foretages manuelt af frivillige ved snorkling på 1,5-2 m vanddybde med skud høstet fra nærliggende ålegræsbede og fastgjort på forgængelige jernsøm. Projektet starter med testudplantninger og kan udvides til storskalaudplantninger. Kystdirektoratet sendte ansøgningen i offentlig høring med frist den 14. marts 2024 og oplyste, at projektet efter direktoratets vurdering ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, og at 20 af lokaliteterne ligger i Natura 2000-områder.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Stenrev, ålegræs og havnatur

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning om tilladelse til udplantning af ålegræs (Zostera marina) på 49 lokaliteter i Danmark i forbindelse med Det Store Danske Ålegræsinitiativ

Tænketanken Hav søger i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Biologisk Institut, herved Kystdirektoratet om tilladelse til udplantning af ålegræs (Zostera marina) på 49 lokaliteter i Danmark. Tænketanken Hav er en uafhængig, vidensbaseret og løsningsorienteret tænketank, hvis mandat er at skabe en forandring for havmiljøet i Danmark. Tænketanken Hav formidler samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere, der vil bidrage til et rent, sundt hav og en bæredygtig brug af havet. Tænketanken Hav er en privat finansieret tænketank, stiftet på initiativ af VELUX FONDEN, og opbygget som medlemsorganisation. Udover det videnskabelige samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) omkring projektet, får Tænketanken Hav fagligt input og opbakning fra Projekt Kysthjælper.

Formål

Formålet med Det Store Danske Ålegræsinitiativ er at reetablere nogle af fortidens store ålegræsbede i de kystnære danske farvande som et forsøg på at forbedre habitat for fisk og smådyr samt bidrage til at vandmiljøet igen kan opnå god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet. Samtidig har Det Store Danske Ålegræsinitiativ som mål at genskabe danskernes tætte forhold til havet gennem engagement og mobilisering i ålegræsudplantning landet over. Derigennem bliver de bevidste om havets tilstand og har mulighed for at genfinde deres kærlighed til havet. Dette genskabte forhold til havmiljøet kan danne grobund for en forståelse af nødvendigheden af, at vi forvalter vores havmiljø bedre, så havet kommer på fode igen. Projektet, der er støttet af Nordea-fonden, er designet som et unikt citizen science projekt, hvor frivillige medborgere bliver lokale ankre for genopretningen af ålegræs og monitering af udplantningerne og de lokale miljøforhold. Al data bliver indberettet til og opbevaret af Center for Marin Naturgenopretning samt SDU v. [navn]. Herfra vil det blive kommunikeret på en forståelig måde til den danske befolkning, såvel som være tilgængelig for forskere, og vil samlet set bidrage til øget viden om havmiljø, havmiljøets tilstand og ålegræs i de kystnære danske farvande. Projektperioden er 2024-2026, men der forventes opfølgning de efterfølgende år, hvorfor der ansøges om tilladelse til udplantning i perioden 2024-2028.

Tænketanken Hav og SDU søger tilladelse til udplantning på 98 ha ålegræs fordelt på 49 lokaliteter, inden for polygoner som er vist på kort i Bilag 3. Intentionen er at starte med testudplantninger i 2024, og såfremt disse udvikler sig positivt hen over den følgende sæson, vil der på udvalgte lokaliteter blive gennemført storskala-udplantninger i de efterfølgende år.

Baggrund

Ålegræs (Zostera marina) er en hjemmehørende plante, der vokser i de kystnære områder. Ålegræs danner ålegræsbede, som er hjemsted samt fødegrundlag for et rigt dyreliv. Ålegræs er følgelig en afgørende faktor for et sundt kystnært havmiljø og fungerer som indikator for havmiljøets velbefindende. Danmark har siden år 1900 tabt omtrent 2/3 af det samlede areal med ålegræs. I dag udgør arealet ca. 220.000 ha mod oprindeligt ca. 670.000 hektar. Tilbagegangen i udbredelsen af ålegræs skyldes forskellige presfaktorer, men primært udledning af næringsstoffer fra land, hvilket har medført en reduktion af lys og mere ekstreme hændelser, såsom iltsvind. Udledningen af næringsstoffer har næret væksten af fytoplankton og opportunistiske alger og medført dårlig vandkvalitet, hvilket har bidraget til tilbagegangen af ålegræs. Udover at fungere som yngel- og opvækstområde, gemmested for fisk og bunddyr, spisekammer for mange havfugle, forsyner ålegræs også havmiljøet med andre såkaldte "økosystemtjenester” og hjælper både klima og miljø: Det binder og lagrer CO2 og hjælper dermed klimaet og samtidig binder det nogle af de næringsstoffer, som udledes fra fx landbrug, og hjælper derigennem miljøet. Ålegræsbede producerer store mængder ilt, og nedbrydningen af biomassen er så langsom at den ikke kan udløse iltsvind i modsætning til nedbrydningen af opportunistiske makroalger. Derfor huser ålegræsbede store dyretætheder og en høj artsrigdom, når man sammenligner med nøgenbundshabitatet. Ålegræsbede retablerer dermed robuste fødekæder, hvilket er vigtigt. Ålegræs virker også som et naturligt kystværn, idet det dæmper erosion af kysten, fordi dets blade dæmper bølgernes bevægelser og ydermere holder fast på sedimentet. Opsummeret har ålegræsbestanden en særdeles vigtig betydning for havmiljøet og klimaet, og der er derfor hårdt brug for genopretning, sideløbende med andre indsatser for havmiljøet. Kun 5 ud af 109 kystvandsområder er i god økologisk tilstand og stort set alle havområder er i ’ikke- god’ kemisk tilstand. Samtidig er kun cirka 2% af det danske havareal ifølge Biodiversitetsrådet reelt beskyttet natur, da der i de fleste naturbeskyttede havområder tillades menneskelige aktiviteter med stor miljøpåvirkning, såsom råstofindvinding, fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning/dumpning mv. Samtidig viser data fra de seneste ’nøglefiskerrapporter’, at fiskebestanden i de kystnære områder er faldet, især i de seneste 5-10 år. Stort set alle fiskearter i de kystnære områder benytter ålegræs i forskellige livstadier til fx at søge skjul eller føde. Derfor er genopretningen og beskyttelsen af ålegræs i de kystnære farvande en bunden opgave, hvis Danmark skal i mål med sine internationale forpligtelser og hvis vi igen skal kunne opleve sunde og rige kystnære havmiljøer ved de danske kyster. Men genopretningen af ålegræs kan ikke blot ske ved, at presfaktorerne, såsom udledning af næringsstoffer, reduceres. Der er er også brug for, at ålegræsset får en hjælpende hånd til sin udbredelse, idet planten har svært ved at reetablere sin oprindelige dækning langs kysten, og ikke mindst idet naturlig udbredelse tager lang tid. Der er derfor gennem de seneste år kommet en del fokus på udplantning af ålegræs, som en måde at forøge de områder hvor ålegræsset kan bredes sig fra. Fokus på at forbedre havmiljøet omfatter ligeledes naturgenopretning ved stenrev og etablering af muslingebanker i de danske fjorde og kystvande. Indeværende ansøgning om tilladelse til ålegræsudplantning bør ses som et tiltag til naturgenopretning og vil muliggøre et stort fremskridt på denne dagsorden nationalt.

Generelt omkring udplantning af ålegræs på alle lokaliteter

Projektet vurderes ikke at være til ulempe for allerede etablerede anlæg eller for sejlads i området. Ålegræsbede kan optræde som en naturlig beskyttelse af kysten, da de har en bølgebrydereffekt kombineret med et netværk af rødder og stængler, som stabiliserer havbunden. Projektet vurderes derfor ikke at have en negativ påvirkning af hverken strømforhold eller den nærliggende kysts udvikling – snarere tværtimod. Projektet vurderes ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV arten Marsvin, da der ikke er støjende aktiviteter i forbindelse med udplantningen, som foregår ved snorkling og fridykning. Tværtimod vurderes projektet at styrke økosystemerne i det kystnære havmiljø, hvilket overordnet set bidrager til bedre forhold for marsvin. Selve udplantningen vil foregå over en dags tid årligt i juni måned i en treårig periode. Forud for udplantningen høstes der ålegræs i nærliggende ålegræsbede. Disse monteres på ikke galvaniserede søm med en jerntråd og plantes ud på sandbunden. Efter kort tid vil søm og jerntråd være forsvundet og ålegræsset kan vokse videre.

Se venligst mere om arbejdsmetode under ansøgningens afsnit ”F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder” samt i Bilag 2 Beskrivelse af arbejdsmetode, Rubrik F.

Valg af lokaliteter og beskrivelse af områderne

Projektets 49 lokaliteter er udvalgt af SDU med afsæt i principperne i den videnskabelige rapport: Ålegræs - Guideline til udpegning af optimale storskala udplantningsområder, Centret for Marin Naturgenopretning (2023). Desuden er alle lokaliteter udvalgt baseret på at kunne udvide eksisterende ålegræspopulationer til nærliggende sandede barbundsarealer. Via orthofotos og GIS-værktøjer er der udpeget lavvandede områder (< 2 m ved middelvandstand), hvor der vil være tilstrækkelige lysforhold og hvor der lokalt er ålegræs populationer, der er stabile over en flerårig periode. Det forventes derfor også, at der har været en historisk forekomst af ålegræs, da miljøtilstanden var bedre. Analyseprocessen bygger på screeningsværktøjet GIS koblet med en model indeholdende adskillige parametre, der vedrører tærskelværdier for stressorer for ålegræs. På den måde har projektet undveget lokaliteter, som hindrer vækstpotentialet for meget til, at udbredelsen efterfølgende kan lykkes. Derudover har der i udvælgelsen været fokus på barbundsarealer, der er overvejende sandede til let mudrede, da disse egner sig bedst til ålegræssets forankringsevne samt transplantation med søm- metoden. Af samme årsag er barbund med grus/sten også så vidt muligt undgået. Dette giver transplantationerne god mulighed for succes. Endelig er transplantationsområderne samt høstbedene selekteret udenfor NOVANA-transekter, for ikke at påvirke de nationale data. Da initiativet er baseret på frivilliges engagement, har der herudover været en række praktiske hensyn ved udvælgelsen:

  • Det antages, at den frivillige ikke har båd og skal derfor kunne nå både høstbed og transplantationslokaliteten uden.
  • Af sikkerheds- og budgetmæssige årsager vil der kun arbejdes på dybder på middelvandsstand på < 2 m, så erhvervsdykkere ikke behøves.
  • Der skal være et robust høstbed, hvor skuddene kan høstes fra, indenfor en anvendelig afstand.
  • Der skal være mulighed for adgang for offentligheden og med parkering tæt på.

Den økologiske tilstand for ålegræs, bundfauna og klorofyl på de udvalgte lokaliteter Kun 6 ud af de i alt 109 kystvandsområder i Danmark opnår miljømålet for rodfæstede bundplanter (havgræsser, herunder ålegræs), og derfor vil en forbedring af ålegræsset kunne føre til forbedringer i denne tilstandsklasse. For de udvalgte 49 områder til Det Store Danske Ålegræsinitiativ er følgende gældende for ålegræssets økologiske tilstand:

  • 3 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand for ålegræs
  • 44 lokaliteter har dårlig-moderat økologisk tilstand for ålegræs
  • 2 lokaliteter har ukendt økologisk tilstand for ålegræs Udover ålegræstilstanden inddrages også tilstanden for bundfauna og klorofyl (mængden af algeplankton) for hver lokalitet. Ålegræs i bedre økologisk tilstand vil kunne understøtte bundfaunaen i form af habitat til yngelpleje samt ved at forbedre levemulighederne, hvilket understreger koblingen mellem disse to parametre. Desuden er koncentrationen af klorofyl og dermed mængden af algeplankton tæt koblet til ålegræstilstanden, da høje koncentrationer kan medføre blokering af sollys til ålegræsset, der i så fald kan opleve forringede vækstmuligheder.

For tilstanden af bundfauna gælder det følgende for områderne:

  • 10 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand
  • 33 lokaliteter har dårlig-moderat økologisk tilstand
  • 6 lokaliteter har ukendt økologisk tilstand For tilstanden af klorofyl gælder det følgende for områderne:
  • 10 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand
  • 39 lokaliteter har dårlig-moderat økologisk tilstand På trods af at flere af de udvalgte lokaliteter ikke opfylder miljømålet for god økologisk tilstand, vurderes det, at udplantningen vil være succesfuld i disse områder.

Ingen af de valgte områder er i dårlig økologisk tilstand for alle parametre. For hvert udpeget bruttoområde medfølger hjørnekoordinaterne (GPS-punkter). De har alle et areal på 2 ha, men forskellige udformninger. Bruttoområder er markeret med et orange rektangel på GIS-kortene og derudover er høstbed samt parkering indtegning med hhv. en gul og en lilla cirkel. Som nævnt tidligere, vil projektet starte med testudplantninger og opfølge med storskala udplantninger såfremt de gennemførte test lykkes.

Figur 1: Danmarkskort med lokaliteter for de udvalgte 49 lokaliteter til Det Store Danske Ålegræsinitiativ.

Udvalgte lokaliteter til Det Store Danske Ålegræsinitiativ

Afstand til NOVANA (km)

CRS: EPSG:4326 - WGS 84

ID

Kommune

Nærmeste by Ligger i NATURA 2000 område Fra brutto- område Fra høst- bed Areal (ha)

  • y 1 Assens Thorø huse NEJ 0,8 0,9 2 9,[telefon],24709 9,[telefon],24652 9,[telefon],24846 9,89645 55,24789 2 Assens

Faldsled

NEJ

1,0

1,1

10,13059 55,16678 10,13114 55,16456 9,[telefon],24709 9,[telefon],24652 3 Fredericia Gudsø Vig NEJ 0,7 0,8 2 9,[telefon],51423

9,[telefon],51782 9,[telefon],51421 9,[telefon],51779 4 Frederikssund Kulhuse NEJ 1,6 2,0 2 11,90297 55,93782 11,90347 55,93604 11,90455 55,93796 11,90505 55,93618 5 Faaborg- Midtfyn Faaborg NEJ 4,3 4,6 2 10,22453 55,07122 10,22493 55,07209 10,22756 55,07077 10,22796 55,07164 6 Guldborgsund Gedser JA 2,3 2,5 2 11,93175 54,57039 11,93206 54,57109 11,93549 54,56983 11,93581 54,57053 7 Haderslev Ørby Hage JA 2,5 2,8 2 9,[telefon],28687 9,[telefon],28615 9,[telefon],28692 9,[telefon],2862 8 Helsingør Helsingør A NEJ 7,2 7,2 2 12,62003 56,04277 12,62086 56,04104 12,62158 56,043 12,62241 56,04127 9 Helsingør Helsingør B NEJ 7,2 7,3 2 12,60598 56,04497 12,60608 56,04676 12,60758 56,04494 12,60768 56,04673 10 Hvidovre Friheden JA 2,3 2,6 2 12,50005 55,6181 12,50042 55,61632 12,50163 55,6182 12,50199 55,61642 11 Kalundborg Kalundborg JA 9,9 10,0 2 11,05838 55,6808 11,05965 55,68026 11,06028 55,68224 11,06155 55,6817 12 Kerteminde Kertinge NEJ 0,5 0,5 2 10,57227 55,44558 10,57257 55,44736 10,57384 55,44549 10,57415 55,44728 13 Kerteminde Bregnør NEJ 2,5 3 2 10,58976 55,48461 10,59026 55,48376 10,59277 55,48518

10,59326 55,48433

Kerteminde

Midskov

NEJ

0,5

0,7

10,61843 55,5172 10,619 55,51655 10,62198 55,5182 10,62254 55,51756 15 Kolding Hejlsminde JA 2,9 3,2 2 9,[telefon],36534 9,[telefon],36493 9,60932 55,36718 9,[telefon],36677 16 Lejre Gershøj JA 1,9 2,2 2 11,98317 55,72168 11,98257 55,71946 11,98192 55,72178 11,98131 55,71957 17 Lemvig Gjellerodde NEJ 1,2 1,1 2 8,[telefon],58433 8,[telefon],58567 8,[telefon],58393 8,[telefon],58527 18 Lemvig Lemvig NEJ 2,9 2,8 2 8,[telefon],56183 8,[telefon],56005 8,[telefon],56197 8,[telefon],5602 19 Lolland Nakskov NEJ 3,1 3,5 2 11,10443 54,83389 11,10513 54,83449 11,10766 54,83264 11,10836 54,83323 20 Lolland Kragenæs NEJ 5,9 6,3 2 11,35917 54,92052 11,35916 54,91827 11,35792 54,91827 11,35792 54,92052 21 Læsø Østerby NEJ 14,0 14,0 2 11,1622 57,32709 11,16338 57,32772 11,16454 57,32581 11,16572 57,32645 22 Mariagerfjord Als Odde JA 0,6 0,9 2 10,31762 56,70518 10,31792 56,70587 10,32159 56,70465 10,32189 56,70535 23 Morsø Feggesund JA 3,8 3,9 2 8,[telefon],96155 8,[telefon],9613 8,[telefon],96366 8,[telefon],96341 24 Morsø JA 3,0 3,3 2 8,[telefon],[postnr by]

Dråby

8,[telefon],88087 8,[telefon],88319 8,84529 56,88097 25 Morsø Karby JA 2,8 2,7 2 8,[telefon],75751 8,[telefon],75684 8,[telefon],75834 8,[telefon],75767 26 Nordfyns Enebærodde JA 0,2 0,5 2 10,54344 55,51904 10,54422 55,51961 10,54657 55,51767 10,54735 55,51823 27 Nyborg Nyborg NEJ 0,3 0,3 2 10,78002 55,29802 10,781 55,29757 10,78247 55,29977 10,78346 55,29932 28 Næstved Basnæs JA

1,0

1,3 2 11,7583 55,15293 11,75876 55,15226 11,76196 55,15374 11,76241 55,15308 29 Odder Hou JA 6,9 7,6 2 10,23953 55,90536 10,24044 55,90486 10,24235 55,90696 10,24326 55,90645 30 Odsherred Nykøbing S NEJ 0,8 0,8 2 11,67437 55,90943 11,67515 55,91164 11,67563 55,90929 11,6764 55,9115 31 Odsherred Sjællands Odde NEJ 10,2 10,5 2 11,30459 55,97321 11,30468 55,97411 11,30779 55,97311 11,30788 55,97401 32 Randers Udbyhøj JA 0,5 0,8 2 10,29792 56,60758 10,29695 56,60806 10,2952 56,60591 10,29423 56,60639 33 Roskilde Jyllinge JA 0,8 0,6 2 12,0945 55,74268 12,09516 55,74093 12,09606 55,74287 12,09672 55,74111 34 Skive Eskov NEJ 3,9 4,0 2 9,[telefon],79038 9,[telefon],79102 9,[telefon],78937

9,[telefon],79001 35 Slagelse Korsør NEJ 12,5 12,7 2 11,12667 55,36608 11,12716 55,365 11,12911 55,36644 11,1296 55,36535 36 Stevns Rødvig NEJ 3,6 4,1 2 12,36869 55,25144 12,36743 55,24979 12,36725 55,2518 12,36599 55,25015 37 Struer Oddesund NEJ 4,5 4,6 2 8,[telefon],5899 8,[telefon],58767 8,[telefon],58998 8,[telefon],58775 38 Struer Kleppen JA 1,1 1,2 2 8,[telefon],51935 8,[telefon],51998 8,[telefon],51824 8,[telefon],51886 39 Svendborg Skovballe JA 4,0 4,4 2 10,54237 54,96454 10,54339 54,96496 10,5446 54,9627 10,54563 54,96312 40 Syddjurs Knebelbro NEJ 1,5 1,5 2 10,45676 56,19982 10,45734 56,20046 10,46036 56,19881 10,46094 56,19945 41 Syddjurs Ebeltoft NEJ 2,1 2,7 2 10,66399 56,18713 10,66342 56,18778 10,66038 56,18614 10,65981 56,18678 42 Syddjurs Rønde NEJ 2,2 2,1 2 10,50158 56,27195 10,50086 56,27254 10,49825 56,27068 10,49752 56,27127 43 Sønderborg Sønderborg JA 4,9 5,0 2 9,[telefon],89669 9,[telefon],89704 9,[telefon],89447 9,[telefon],89483 44 Sønderborg Ballebro NEJ 0,7 1,1 2 9,66703 55,00084 9,66662 55,00017 9,66333 55,00158 9,66292 55,0009 45 Thisted Amtoft JA 4,0 4,2 2 8,[telefon],01258

8,[telefon],01434 8,[telefon],01239 8,[telefon],01415 46 Thisted Agger JA 17,8 18,0 2 8,[telefon],77005 8,[telefon],77052 8,27814 56,76836 8,[telefon],76883 47 Aabenraa Aabenraa NEJ 1,5 1,7 2 9,[telefon],03963 9,[telefon],04053 9,[telefon],03961 9,[telefon],0405 48 Aalborg Mou NEJ 0,9 0,9 2 10,29504 56,98396 10,29473 56,98466 10,29105 56,98342 10,29074 56,98412 49 Århus Egå NEJ 1,6 1,9 2 10,29946 56,21697 10,29839 56,21737 10,29721 56,21511 10,29614 56,21551

Væsentlighedsvurdering ift. udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder

For alle 49 lokaliteter er afstanden til nærmeste Natura 2000-område angivet og en væsentlighedsvurdering er foretaget ift. udpegningsgrundlaget for det respektive Natura 2000- område:

Væsentlighedsvurdering ift. udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder ID Kommune By

Afstand til nærmeste NATURA2000 (km) Navn på nærmeste Natura [postnr by] 1 Assens [adresse],67 Lillebælt Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Lillebælt". 2 Assens Faldsled 6,54 Bøjden Nor Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Bøjden Nor". 3 Fredericia Gudsø Vig 2,17 Lillebælt Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Lillebælt".

4 Frederikssund [adresse],20 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig". 5 Faaborg- Midtfyn Faaborg 3,76 Vestlige del af Avernakø Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Vestlige del af Avernakø". 6 Guldborgsund Gedser 0,00 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Røds Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Røds". 7 Haderslev Ørby Hage 0,00 Lillebælt Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Lillebælt". 8 Helsingør Helsingør A 2,92 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov". 9 Helsingør Helsingør B 1,95 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov". 10 Hvidovre Friheden 0,00 Vestamager og havet syd for Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Vestamager og havet syd for". 11 Kalundborg Kalundborg 0,00 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord". 12 Kerteminde Kertinge 4,09 Odense Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Odense Fjord". 13 Kerteminde Bregnør 3,42 Odense Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Odense Fjord". 14 Kerteminde [adresse],40 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand". 15 Kolding Heljsminde 0,00 Lillebælt Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Lillebælt". 16 Lejre Gershøj 0,00 Roskilde Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Roskilde Fjord". 17 Lemvig Gjellerodde 0,28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø". 18 Lemvig Lemvig 2,82 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø". 19 Lolland [adresse],90 Nakskov Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Nakskov Fjord".

20 Lolland Kragenæs 0,00 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Røds Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Røds". 21 Læsø Østerby 0,12 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Strandenge på Læsø og havet syd herfor". 22 Mariagerfjord Als Odde 0,00 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". 23 Morsø Feggesund 0,00 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg". 24 Morsø Sønder Dråby 0,00 Dråby Vig Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Dråby Vig". 25 Morsø Karby 0,00 Mågerodde og Karby Odde Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Mågerodde og Karby Odde". 26 Nordfyns Enebærodde 0,00 Odense Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Odense Fjord". 27 Nyborg Nyborg 0,54 Centrale Storebælt og Vresen Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Centrale Storebælt og Vresen". 28 Næstved Basnæs 0,00 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde". 29 Odder Hou 0,00 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Horsens Fjord, havet øst for og Endelave". 30 Odsherred Nykøbing Sjælland 1,12 Annebjerg Skov og Ulkerup Skov Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Annebjerg Skov og Ulkerup Skov". 31 Odsherred Sjællands Odde 1,79 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Sejerø Bugt og Saltbæk Vig". 32 Randers Udbyhøj 0,00 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". 33 Roskilde Jyllinge 0,00 Roskilde Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Roskilde Fjord". 34 Skive [adresse],13 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg".

35 Slagelse Korsør 0,99 Centrale Storebælt og Vresen Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Centrale Storebælt og Vresen". 36 Stevns Rødvig 0,55 Stevns Rev Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Stevns Rev". 37 Struer Oddesund 0,46 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø". 38 Struer Kleppen 0,00 Venø, Venø Sund Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Venø, Venø Sund". 39 Svendborg [adresse],00 Sydfynske Øhav Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Sydfynske Øhav". 40 Syddjurs Knebelbro 0,18 Tved Kær Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Tved Kær". 41 Syddjurs Ebeltoft 5,84 Kobberhage kystarealer Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Kobberhage kystarealer". 42 Syddjurs Rønde 0,93 Kaløskovene og Kaløvig Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Kaløskovene og Kaløvig". 43 Sønderborg Sønderborg 0,00 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als". 44 Sønderborg Ballebro 7,73 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als". 45 Thisted Amtoft 0,00 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg". 46 Thisted Agger 0,00 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø". 47 Aabenraa Aabenraa 0,27 Bolderslev Skov og Uge Skov Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Bolderslev Skov og Uge Skov". 48 Aalborg Mou 0,53 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". 49 Århus Egå 11,97 Kaløskovene og Kaløvig Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Kaløskovene og Kaløvig".

Bilag 2: Beskrivelse af arbejdsmetode, Rubrik F

I slutningen af 2023 samt starten af 2024 har Syddansk Universitet (SDU) undersøgt mulige lokaliteter til ålegræstransplantation på landsdækkende plan, hvoraf 49 lokaliteter gav lovende resultater for at kunne udplante ålegræsset med succes.

I de fleste indre danske farvande sker der iflg. Biologisk Institut ved SDU en ringe etablering af ålegræs ved frøspredning (frøene har dårlig forankringskapacitet i mudder, er svære at høste samtidigt med at de ædes af krabber). Derfor skal reetablering af ålegræsbede udføres ved at udplante ålegræs der tages fra eksisterende sunde moderbede i nærheden. Derfor er der i realiteten tale om transplantation af ålegræs, som udføres af frivillige.

Det er hensigten, at projektet skal bidrage til at få en bedre indsigt i, hvordan frivillige i Danmark kan bidrage til et bedre havmiljø. I samarbejde med Tænketanken Hav, SDU samt Tænketanken Havs medlemmer, bidrager Det Store Danske Ålegræsinitiativ til ny viden om genopretning af livet i havet.

Indeværende bilag beskriver arbejdsmetoden omkring reetablering af ålegræsbede. Først afmærkes områderne, dernæst høstes og klargøres skud, som til sidst udplantes.

Afmærkning

I forbindelse med udplantningen vil det afsatte område blive afmærket. Udplantningerne foregår på mellem 1,5-2meters dybde ved middelvandstand og er ikke placeret ved populære badestrande. Dermed vurderes ingen af projektets lokaliteter at være til gene for hverken sejlads (både erhvervs- og rekreativ sejlads), badegæster eller miljø, da der ikke etableres fysiske anlæg, såsom bure eller net.

Afmærkningen af testudplantningsområdet vil kun ske, når der arbejdes i det pågældende område. Det specifikke udplantningsområde (25 m-2) afmærkes med en let bøje i klare farver af typen som benyttes i kystfiskeriet. Forankring i bunden sker med en flise. Afmærkningerne vil blive fjernet ved udplantningens afslutning. Storskala-udplantningerne afmærkes tilsvarende med afgrænsende med 4 hjørnebøjer.

Høst og klargøring af skud

Ålegræs til udplantning høstes fra nærliggende robuste, sunde ålegræsbede. SDU har i tidligere undersøgelser fulgt moderbedenes tilstand efter høst, og det viser sig, at bedene i løbet af kort tid reetablerer sig. Dermed vurderes det ikke, at høsten fra bedene er til skade for bedenes tilstand.

Under optimale forhold vokser ålegræs i store sammenhængende bede. Planten formerer sig dels kønnet ved hjælp af frøsætning, dels ukønnet ved hjælp af rodskud. Ålegræs gror dog fortrinsvist ukønnet i små ”patches”, og opretholder primært sin udbredelse ved rodskudsformering. Ved at høste rodskud inden for disse allerede eksisterende moderbede, indhentes rodskud til storskala udplantning/transplantation.

Ålegræs fra moderbedet høstes forsigtigt ved hjælp af en rive og opbevares herefter i saltvand indtil udplantningen skal finde sted. Udplantningen skal ske inden for et døgn fra høsten. På land bliver hvert enkelt høstet skud monteret med jerntråd på små jernsøm. Jernsømmene og tråden er forgængelige, og vil med tid nedbrydes og indgå i vandmiljøet, hvor jern i forvejen indgår naturligt.

På billederne ses de fastsatte skud på jernsøm - klar til udplantning.

Udplantning

Nedenfor er skitseret de plantemønstre, som SDU påtænker til de valgte udplantningsområder. Disse vil placeres indenfor de 2 hektar, der ansøges om for hvert område.

Processen er som følger:

Der benyttes stålringe til at sikre udplantningsmønsteret. Disse tages op efter udplantningerne.

  • I en stålring med en diameter på 1 m, transplanteres 25 skud ålegræs.
  • Fem af disse ringe plantes i et femkløver mønster med 1 m mellem hver ring.
  • Disse femkløvere placeres på rad og række med 4,5 m afstand i begge retninger, indtil arealet er udfyldt.

Med denne metode transplanteres skuddene med en tæthed på 1,95 skud/m2, hvilket svarer til 5128 skud/ha. Denne skudtæthed giver transplantationen optimalt vækstpotentiale i form af rodskudsformering, mens de selvforstærkende egenskaber ved storskalatransplantation bevares.

Udplantningen sker på vanddybder omkring 1½-2 m ved middelvandstand hvor lysforholdene for ålegræs er optimale.

Bilag 3 Kort over lokaliteter

ID 1: Assens, ved Thorø Huse

ID 2: Assens, ved Faldsled

ID 3: Fredericia, ved Gudsø Vig

ID 4: Frederikssund, ved Kulhuse:

ID 5: Faaborg-Midtfyn, ved Faaborg

ID 6: Guldborgsund, ved Gedser

ID 7: Haderslev, ved Ørby Hage

ID 8: Helsingør, ved Helsingør (A)

ID 9: Helsingør, ved Helsingør (B)

ID 10: Hvidovre, ved Friheden

ID 11: Kalundborg, ved Kalundborg

ID 12: Kerteminde, ved Kertinge

ID 13: Kerteminde, ved Bregnør

ID 14: Kerteminde, ved [adresse]

ID 15: Kolding, ved Hejlsminde

ID 16: Lejre, ved Gershøj

ID 17: Lemvig, ved Gjellerodde

ID 18: Lemvig, ved Lemvig

ID 19: Lolland, ved Nakskov

ID 20: Lolland, ved Kragenæs

ID 21: Læsø, ved Østerby

ID 22: Mariagerfjord, ved Als Odde

ID 23: Morsø, ved Feggesund

ID 24: Morsø, ved Sønder Dråby

ID 25: Morsø, ved Karby

ID 26: Nordfyns, ved Enebærodde

ID 27: Nyborg, ved Nyborg

ID 28: Næstved, ved Basnæs

ID 29: Odder, ved Hou

ID 30: Odsherred, ved Nykøbing Sjælland

ID 31: Odsherred, ved Sjællands Odde

ID 32: Randers, ved Udbyhøj

ID 33: Roskilde, ved Jyllinge

ID 34: Skive, ved [adresse]

ID 35: Slagelse, ved Korsør

ID 36: Stevns, ved Rødvig

ID 37: Struer, ved Oddesund

ID 38: Struer, ved Kleppen

ID 39: Svendborg, ved Skovballe

ID 40: Syddjurs, ved Knebelbro

ID 41: Syddjurs, ved Ebeltoft

ID 42: Syddjurs, ved Rønde

ID 43: Sønderborg, ved Sønderborg

ID 44: Sønderborg, ved Ballebro

ID 45: Thisted, Amtoft

ID 46: Thisted, ved Agger

ID 47: Aabenraa, ved Aabenraa

ID 48: Aalborg, ved Mou

ID 49: Århus, ved Egå

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00998 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 262.