Kystpraksis Søterritoriet Kolding Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til geofysiske forundersøgelser i Lillebælt

Afgjort 19. marts 2024  · Journalnummer 24-00554-15  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et rådgivningsfirma søgte på vegne af et forsyningsselskab om tilladelse til geofysiske forundersøgelser på søterritoriet i Lillebælt i Kolding Kommune. Undersøgelserne omfatter kortlægning af havbunden med side scan sonar og single- og multibeam-ekkolod, undervandskamera og sedimentprøver og skal danne grundlag for planlægningen af en kommende udløbsledning. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven på standardvilkår. Direktoratet lagde vægt på, at projektet tilvejebringer datagrundlag som et selvstændigt forstadie, at projektområdet er begrænset, at undersøgelserne ikke medfører gener eller skade på kysten, og på de indkomne høringssvar. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Lillebælt eller bilag IV-arten marsvin væsentligt, og at det ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Undersøgelser og målinger

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Forundersøgelserne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af projektet kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis arbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes, når arbejdet afsluttes
  • Tilladelsen må ikke overdrages til andre uden Kystdirektoratets tilladelse
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til et projekt indeholdende en række [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af WSP på vegne af Envidan og Blue Kolding. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Geofysiske forundersøgelser på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Forundersøgelserne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af projektet.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis arbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at arbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]), underrettes herom.
  • 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager for et opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at projektet tilvejebringer datagrundlag med henblik på et kommende projekt. Desuden vurderes det, at der ikke er væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at betragte som et selvstændigt forstadie. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at projektområdet er af begrænset størrelse og undersøgelserne ikke medfører gener eller skade på kysten Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med geofysiske forundersøgelser.

3

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ved Natura 2000 området nr. 112 ”Lillebælt”, som er på land. Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. Ansøger har udarbejdet en væsentlighedsvurdering for det ansøgte og Kystdirektoratet vurderer på dennes baggrund, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Øvrige

Iht. lov om vandplanlægning, er det Kystdirektoratets vurdering at det ansøgte projekt ikke vil medføre negative påvirkninger på kvalitetselementerne eller forhindre opnåelsen af miljømålet for kystvandens økologiske og kemiske tilstand. Dette vurderes på baggrund af, at der er tale om målinger og mindre sedimentanalyser

4

Iht. Danmarks havstrategi, er det ligeledes Kystdirektoratets vurdering. at det ansøgte arbejde ikke vil medføre negative påvirkninger eller forhindre opnåelsen af god miljøtilstand. Det vurderes ligeledes at ansøger har beskrevet og vurderet projektets relevante påvirkninger på Havstrategiens 11 deskriptorer, på et tilfredsstillende niveau. Projektet er i havplanen placeret i generel anvendelseszone (G-100). Det vurderes, at det ansøgte ikke har betydning for havplanen.

Projektbeskrivelse

I projektet kortlægges havbunden ved brug af scanning, ekkolod og multi-beam, samt der gennemføres sedimentundersøgelser ud fra standardmetoder.

Kortlægning af havbunden (geofysik):

  • Indsamling af Side Scan Sonar (SSS) data (uden USBL) til detaljeret kortlægning af de fysiske forhold på havbunden.
  • Indsamling af singlebeam ekkolod (SBES) og multi beam (MBES) data til kortlægning af vanddybden og havbundens morfologi.

Biologiske forundersøgelser og sedimentundersøgelser

  • Biologisk verificering ved undervandskamera
  • Kortlægning af overfladesediment
  • Sedimentprøver indsamlet med håndholdt kajakrør (ved dykning) eller mini vanWeen grab til kornstørrelsesanalyse og til analyse for miljøfremmede stoffer.

Alle forundersøgelser er baseret på standardmetoder. Projektet gennemføres ud for [matrikel]

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Kolding Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen, samt nabo. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 6. februar 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen vurderer ikke at forundersøgelserne har væsentlig indvirkning på de sejladsmæssige forhold i området. Styrelsen har dog følgende bemærkninger som skal tages i betragtning ved udførelse af arbejdet

  • BEK nr. 1351 af 29/11/2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges ifm. arbejdet.

5

  • Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs skal anvendes i relevant omfang.

Information om arbejdet skal indmeldes til Efterretninger for Søfarende

([email]), med henblik på rettidig advisering af skibsfarten. Dette skal sendes senest 4 uger før arbejdet påbegyndes. Efterretninger for Søfarende skal ligeledes informeres når arbejdet afsluttes”.

Miljøstyrelsen skrev den 20. februar 2024 følgende:

”Efter modtagelsen af din henvendelse er denne sendt i intern høring i styrelsen og i denne forbindelse er samtlige enheder vendt tilbage med bemærkningen om at Miljøstyrelsen ingen bemærkninger har til det ansøgte”.

Fiskeristyrelsen skrev den 19. februar 2024 følgende:

”Fiskeristyrelsens afdeling i Kolding har modtaget denne høring og har ingen bemærkninger til sagen.

Jeg har hørt Bælternes Fiskeriforening og Skånsomt Kystfiskeri

Producentorganisation.

Der er ikke modtaget bemærkninger fra Skånsomt Kystfiskeri

Producentorganisation. Der er modtaget bemærkninger fra Bælternes Fiskeriforening. Bemærkningerne er følgende: Jeg har haft sagen ude ved vores fiskere i området. En forundersøgelse har vi jo svært ved at gå imod, men selve formålet med undersøgelsen, en yderligere udledning kan vi på ingen måde accepterer. Der har gennem de senere år foregået blandt andet fiskeri efter konksnegle som er et nyt og nødvendigt fiskeri for fiskerne i Bæltet. Konksnegle er meget modtagelige for de stoffer som udledes fra blandt andet rensningsanlæg og vi ønsker derfor ikke mere udledning. Lillebælt er i forvejen i en slem tilstand, fra udledninger gennem mange år og med mindre det kan dokumenteres at der er renset for medicinrester, tungmetaller og andre farlige stoffer, vil på det kraftigste modarbejde yderligere udledninger. Venlig hilsen Formand Bælternes Fiskeriforening [navn]”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 30. januar 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; ansøgning om tilladelse til en række geofysiske forundersøgelser i forbindelse med planlægning af udløbsledning ud for [matrikel]”.

6

Langelands Museum skrev den 19. februar 2024 følgende:

”Langelands Museum har i regi af MAV samarbejdet modtaget nedenstående ansøgning om geofysiske forundersøgelser i Lillebælt, forud for etablering af vandturbineledning. De geofysiske forundersøgelser i form af opmåling med Side Scan Sonar (SSS) og Multi Beam (MBES), samt de biologiske forundersøgelser, vil være væsentlige for en opkvalificeret marinarkæologisk vurdering af risici for at støde på ukendte fortidsminder på havbunden i forbindelse med anlægsprojektet. Selve etableringen af vandturbineledningen er indledningsvist vurderet til at have en lav risiko for at påvirke ukendte fortidsminder på havbunden. Dette er vurderet ud fra kendte fortidsminder i området, samt topografiske faktorer som den eksisterende skrænt- og erosionsdannelse og den relativt stejle kyst ved anlægsområdet. Når der foreligger resultater fra de geofysiske forundersøgelser, bedes disse tilsendt Langelands Museum som på baggrund af denne kan foretage en opkvalificeret vurdering af evt. marinarkæologiske hensyn i forbindelse med anlægsprojektet. Langelands Museum har ikke yderligere bemærkninger angående de ansøgte geofysiske forundersøgelser”.

Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 14. februar 2024 bl.a. følgende: ”Vær opmærksom på, at der er anmelderpligt ved fund af fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag. Alle fund og vrag registreres i det nationale register over Fund og Fortidsminder. Styrelsen behøver en position og den tilgængelige dokumentation, eksempelvis udklip af side-scan data og nærmere beskrivelse af fundet eller lignende.

Anmeldelser skal sendes til adressen [email]

Gøres der fund i forbindelse med anlægsarbejde eller en fysisk aktivitet på havbunden skal aktiviteten standses. Således at der ikke ændres i tilstanden af fortidsmindet eller vraget, der er beskyttet efter museumsloven. Der skal holdes en mindste afstand på 200m til fortidsmindet. For råstofindvinding skal der holdes en afstand af 200m mellem fortidsmindet og råstofindvindingens påvirkningszone. Styrelsen vurderer ved anmeldelse, hvorvidt der skal foretages en marinarkæologiske undersøgelse eller om beskyttelsen opretholdes”.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog ingen nye bemærkninger:

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet

7

  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

8

  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent - Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Langelands Museum, Kolding Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen, samt nabo. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00554-15 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 252.