Høring: Ansøgning om fem stenrev i Vejle Fjord

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ansøger Navn

Vejle Kommune, projekt ”Sund Vejle Fjord”

Adresse

Teknik og Miljøforvaltningen, Kirketorvet 22

Lokalt stednavn

Postnr. By

Natur og Udeliv

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

23-03-2020 [navn]

D. Anlæggets placering

Adresse

5 lokaliteter i Vejle Fjord: Træskohage, Mørkholt Hage, Sellerup Strand, Andkær Vig og Tirsbæk Strand

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Vejle Kommune

Beskrivelse

Samlet ansøgning er fremsendt indeholdende alle koordinater og relevante bilag:

• Samlet ansøgning Kystdirektoratet, 5 stenrev i Vejle Fjord, 30.03.21

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Et stort anlagt naturgenopretningsprojekt i Vejle Fjord med et samlet budget på over 24 mio. skal over en 5 årig periode søge at iværksætte forskellige tiltag, der på sigt kan medvirke til at genskabe god økologisk tilstand i Vejle Fjord. Et centralt virkemiddel i bestræbelserne på at nå den ambitiøse målsætning er udvidelse, renovering og fortætning af allerede eksisterende stenrev og spredte stenforekomster i Vejle Fjord. Stenrev er et af de bedst dokumenterede virkemidler i bestræbelserne på at genskabe tabte økosystemtjenester. Denne habitattype er kendt for en høj produktion, og som hjemsted for en lang række marine arter, der anvender stenrev som skjulesteder og til fødesøgning. Planen er at udlægge mellem 10.000 m3 og 12.500 m3 sten fordelt på fem delområder. Opgaven sendes i udbud efter gældende regler med henblik på at opnå flest mulige sten for det rammesatte beløb på 5 mio. Stenmængden er beregnet ud fra et estimeret pris niveau på imellem 400 – 500 kr. pr. m3 sten udlagt. Den endelige stenmængde afhænger således af udbudsrunden.

Nærværende ansøgning om udlægning af sten i Vejle Fjord er baseret på en række veldokumenterede biologiske principper. Den samlede udvidelse og fortætning af allerede eksisterende rev og områder med spredte stenforekomster, er tilrettelagt efter at opnå størst mulig økologisk indvirkning. Ved hjælp af afprøvede og videnskabeligt anerkendte marine virkemidler søger Projekt Sund Vejle Fjord, at adressere hele Vejle Fjord som ét samlet økosystem. Ansøgte tilladelse til anlæg af revstrukturer er således fordelt på en gradient ind igennem fjorden med henblik på at løfte så meget af Vejle Fjord som muligt, og opnå tæt interaktion og synergi med de øvrige anvendte virkemidler i projektet. Delmængder af sten, der søges udlagt sker dels i henhold til hvor det vurderes fysisk at være muligt at fastholde velfungerende stenrev i et stærkt eutrofieret økosystem, dels ud fra eksisterende kortlagte lys-, strøm- og bundforhold. Projektets metoder, virkemidler og anbefalinger er understøttet af førende forskningsinstitutioner i Danmark herunder SDU, der formeldt også er projektpartner.

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Se medsendte samlede ansøgningsbilag 1 - 7

4

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Planlægningen af stenrevenes placering i Vejle Fjorden sker derfor ud fra 5 overordnede principper:

• 1. Fjordbunden skal have en tilstrækkelige god bæreevne, så revet ikke nedsynker i sedimentet.
• 2. Udlægning af sten tilrettelægges efter at udvide og konsolidere allerede eksisterende stenrev, og områder med spredte stendækker. Indsatsen har dermed til formål, at forstærke signalet fra en allerede eksisterende, men stærkt forarmet, naturtype i Vejle Fjord.
• 3. Hver udlægning designes og funktionsoptimeres efter de helt specifikke lokale forhold.
• 4. Revdybden skal afstemmes efter det enkelte revs formål og funktion. Særligt lysforholdene på revet skal være tilstrækkelige i forhold til vækst af makroalger.

Risikoen for iltsvind udelukker ligeledes anvendelse af store dybder til udlægning af stenrev.

5. Set i lyset af fjordens eutrofieringsgradienter og bundforhold, placeres revene så langt ude i fjorden og så tæt på kysten, at de har gode chancer for udfolde en mangfoldig biodiversitet, men stadigvæk så langt inde i fjorden som muligt, med henblik på at understøtte inderfjordens trængte økosystemer optimalt.

5

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere

Evt. andet relevant materiale:

Bilag 1: Projektbeskrivelse, Sund Vejle Fjord 16.03.20 Bilag 2: Fjordtjek 1 (SDU) – forelłbig dataopsamling, analyse og konklusion. Bilag 3: Kortbilag, kortlagte bundforhold Vejle Fjord samlet Bilag 4: Kortbilag, Analyse og kortlægning af; Delområderne 1 - 5 Bilag 5: Udtalelse vedr. potentiel kysterosion, DHI ved [navn]

Bilag 6: GIS-filer, stenrevslokaliteter

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

23-03-2020 [navn] [navn]

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Ansłgning om etablering af stenrev i Vejle Fjord

[postnr by]

[adresse]

[postnr by]

Vejle Kommune

Att: [navn]

Kirketorvet 22

[postnr by]

VEJLE KOMMUNE | Kirketorvet 22, [postnr by]

Ansłgning om etablering af stenrev i Vejle Fjord

Indholdsfortegnelse

Resume og sagsfremstilling.................................................................................................................... 2 Indledning og baggrund.......................................................................................................................... 3 Organisation.......................................................................................................................................... 4 Styregruppe nedsat........................................................................................................................................ 4 Formål................................................................................................................................................... 5 Stenrevenes funktion..................................................................................................................................... 5 Flere fisk.......................................................................................................................................................... 6 Makroalger..................................................................................................................................................... 6 Fugle og pattedyr............................................................................................................................................ 6 Eksisterende forhold............................................................................................................................. 7 Vejle Fjords geologiske ophav........................................................................................................................ 7 Kortlægning af bundforholdene i Vejle Fjord................................................................................................. 8 Eksisterende stenforekomster i Vejle Fjord................................................................................................... 8 Vejle Inderfjord Vildtreservat......................................................................................................................... 8 Metode og principper............................................................................................................................. 9 Forundersłgelse og screening ved MIKE 3..................................................................................................... 9 Stenfiskeri i Vejle Fjord................................................................................................................................... 9 Principper for udlægning af stenrev............................................................................................................. 11 Synergi mellem muslingebanker, ålegræs og stenrev.................................................................................. 11 Metode til bestemmelse af bæreevne......................................................................................................... 12 Samlet placering af stenrev i Vejle Fjord............................................................................................... 13 Principper for placering af stenrev i Vejle Fjord........................................................................................... 13 Samlet omfang af ny-udlagte stenrev og principper for udformning.......................................................... 15 Beskrivelse af delprojekter, stenrev...................................................................................................... 16 Delområde 1: Træskohage fyr..................................................................................................................... 16 Delområde 2: Prins Frederiks Grund, Młrholdt Strand.............................................................................. 20 Delområde 3: Sellerup Strand...................................................................................................................... 24 Delområde 4: Andkær Vig............................................................................................................................ 28 Delområde 5: Tirsbæk Strand....................................................................................................................... 32 Praktiske forhold ved udlægning.......................................................................................................... 36 Udfłrelse....................................................................................................................................................... 36

Opfłlgning..................................................................................................................................................... 36 Afmærkning................................................................................................................................................... 36 Pasning, sikkerhed og formidling................................................................................................................... 36 Overvågning................................................................................................................................................... 36 Økonomi........................................................................................................................................................ 36 Tidsplan.......................................................................................................................................................... 37 Miljłmæssig sårbarhed, VVM og konsekvensvurdering............................................................................... 37 Forhłring marin-arkæologi, Langelandsmuseum.......................................................................................... 38

Bilag...................................................................................................................................................... 0 Bilag 1: Projektbeskrivelse, Sund Vejle Fjord 16.03.20............................................................................. A Bilag 2: Fjordtjek 1. (SDU) – forelłbig dataopsamling, analyse og konklusion........................................... B Bilag 3: Kortbilag, Kortlagte bundforhold Vejle Fjord samlet.................................................................... C Bilag 4: Kortbilag, Analyse og kortlægning af Delområderne 1 - 5............................................................ D Bilag 5 a & b: Notat: Risikovurdering kysterosion sforhold, Sellerup Strand, v. [navn], DHI…E Bilag 6: GIS-filer, ansłgningslokaliteter, (delområder 1 – 5)..................................................................... G

Resume og sagsfremstilling

Et stort anlagt naturgenopretningsprojekt i Vejle Fjord med et samlet budget på 24 mio. skal over en 5 årig periode słge at iværksætte forskellige tiltag, der på sigt kan medvirke til at genskabe god łkologisk tilstand i Vejle Fjord. Et centralt virkemiddel i bestræbelserne på at nå den ambitiłse målsætning er udvidelse, renovering og fortætning af allerede eksisterende stenrev og spredte stenforekomster i Vejle Fjord. Stenrev er et af de bedst dokumenterede virkemidler i bestræbelserne på at genskabe tabte łkosystemtjenester. Denne habitattype er kendt for en hłj produktion, og som hjemsted for en lang række marine arter, der anvender stenrev som skjulested er og til fłdesłgning. Planen er at udlægge mellem 10.000 m3 og 12.500 m3 sten fordelt på fem delområder. Opgaven sendes i udbud efter gældende regler med henblik på at opnå flest mulige sten for det rammesatte belłb på 4. 7 mio. Stenmængden er beregnet ud fra et estimeret pris niveau på imellem 400 – 500 kr. pr. m3 sten udlagt. Den endelige stenmængde afhænger således af udbudsrunden. Nærværende ansłgning om udlægning af sten i Vejle Fjord er baseret på en række veldokumenterede biologiske principper. Den samlede opbyggelse og renovering af allerede eksisterende rev og områder med spredte stenforekomster, er tilrettelagt efter at opnå stłrst mulig łkologisk indvirkning. Ved hjælp af afprłvede og videnskabeligt anerkendte m arine virkemidler słger Projekt Sund Vejle Fjord, at adressere hele Vejle Fjord som Øt samlet łkosystem. Ansłgt e tilladelse til anlæg af revstrukturer er således fordelt på en gradient ind igennem fjorden med henblik på at lłfte så meget af Vejle Fjord som muligt, og opnå tæt interaktion og synergi med de łvrige anvendte virkemidler i projektet. Delmængder af sten der słges udlagt sker dels i henhold til hvor det vurderes fysisk muligt at fastholde velfungerende stenrev i et til tider eutrofieret łkosystem, dels ud fra eksisterende kortlagte lys-, strłm - og bundforhold. Projektets metoder, virkemidler og anbefalinger er understłttet af forskellige forskningsinstitutioner, herunder SDU som er formel partner i projektet.

Baggrund:

Vejle Fjord har det skidt og er i ubalance! Der er for mange alger i vandet, fiskene er få, krabberne mange, bunden er mange steder dækket af et tykt lag mudder og ålegræsset er reduceret markant i forhold til sin oprindelige udbredelse. Til trods for godt 30 års påfłlgende vandplaner med fokus på udledningen af næringssalte fra land og by, så kategoriseres miljłtilstanden i Vejle Fjord stadigvæk som ringe/dårlig, og er dermed langt fra vandplanernes mål om god łkologisk tilstand. Ud over de forpligtigelser Vejle Kommune er underlagt i henhold til implementerin gen af de statslige vandplaner, så udgłr FN-verdensmål og EU’s havstrategi-rammedirektiv også vigtige incitamenter for Vejle Kommunes politikere. Vejle Fjord er Vejle Kommunens stłrste rekreative aktiv. Et stigende antal borgere, lokale foreninger og institutioner er derfor optaget af, at det arbejder der allerede er igangsat på en række fronter, med henblik på at opnå et bedre vandmiljł i Fjorden Der er derfor brug for en ambitiłs, koordineret og todelt miljłindsats. Den ene indsats skal forfłlge de spor, der er lagt med de statslige vandplaner, og som adresserer den landbaserede kvælstofudledning – en indsats som har været godt i gang i Vejle Kommune siden kommunalreformen, blandt andet ved anlæg af vådområder og minivådområder. Den anden indsats skal adressere konkret marin naturgenopretning i Vejle Fjord. Foranlediget af Vejle Kommunes politikere samt Bestyrelsen for Vejle ¯dal & Fjord, er der słgt finansiering til et nyt stort projekt. Med et samlet budget på 24 mio. kr. har Vejle Kommune som initiativtager 01.01.20, derfor igangsat Projekt Sund Vejle Fjord. Rammen er finansieret dels af Velux Fonden, dels af Vejle Kommune selv.

Projektindsatsen er målrettet konkrete natur

-genopretningstilt ag, der skal medvirke til at reetablere de nedbrudte fysiske rammer under fjordens overflade. Projekt har fokus på at genskabe de fysiske rammer i fjorden. Det sker ved fłlgende 4 marine naturgenopretningstiltag:

1. Retablering af fortidens ålegræsbede

• 2. Udlægn ing af nye muslingebanker
• 3. Udlægning af stenrev
• 4. Opfiskning af krabber lokalt Det vurderes, at de to parallelle og afstemte indsatsområder, vil give maksimal synergi og medvirke til at fremskynde Vejle Fjords vej tilbage til en sund og stabil miljłtilstand. Med en helhedsorienteret tilgang på tværs af afprłvede og videnskabeligt anerkendte marine virkemidler słger projekt Sund Vejle Fjord, at adressere hele Vejle Fjord som Øt samlet łkosystem. På tværs af alle projektets samarbejdspartnere, er der enighed om, at projektets systemforandring populært sagt ligger i, at ”kick -starte” fjordens naturlige modstandsdygtighed og łkologiske balance ved aktivt at genoprette de fysiske forhold.

Projektet skal realiseres parallelt med, at nogle af hovedårsagerne til ubalancen gradvist mindskes i regi af eksisterende vandplaner og łvrige tiltag. Igennem Bestyrelsen for Vejle ¯dal & Fjord skal der hertil ske en mobilisering og involvering af alle relevante interessenter, berłrte erhverv og politiske beslutningstagere, der rækker langt ud i fremtiden og ud over projektets afgrænsede anlægsfase. Projekt Sund Vejle Fjord blev i gangsat 2020 og forventes afsluttet efter 5 år ved udgangen af 2024. Nærværende ansłgning er afgrænset naturgenopretningstiltag nr. 3, nemlig etablering af stenrev i Vejle Fjord.

Organisation:

Det overordnede ansvar for implementeringen af projektet ligger hos Vejle Kommune. Det sker i tæt samarbejde med Biologisk Institut, Syddansk Universitet (SDU), ved forskningsleder [navn] og hans hold af biologer, der formelt er partner i projektet. Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem Vejle Kommune og Bestyrelsen for Vejle ¯dal & Fjord, der består af en række repræsentanter for erhvervslivet og en række relevante interessegrupper, herunder eksempelvis landbruget, dambruget, turismeerhvervet, DN og Friluftsrådet.

• Styregruppe nedsat (FJORDGRUPPEN) Ideen til Projekt Sund Vejle Fjord er fłdt af Bestyrelsen for Vejle ¯dal & Fjord, der har sat problemstillingen på den politiske dagsorden. Sammen med Vejle Kommune har bestyrelsen de seneste tre år arbejdet målrettet på at skabe det finansielle og faglige grundlag omkring projektet. Med projektets formelle opstart 01.01.20 overgik projektet fra fundraising-fasen til den konkrete implementeringsfase. I den forbindelse er der etableret en ny styregruppe med titlen, ”Fjordgruppen”. Fjordgruppen afholder młder ca. 3 -4 gange årligt med repræsentation fra henholdsvis, Vejle Kommune, SDU, Miljłstyrelsen, Bestyrelsen for Vejle ¯dal og Fjords, samt lokale projektdeltagere ved Vejle Amatłrfiskerforening.

Biologisk Institut ved SDU varetager den formelle rolle som projektpartner. Instituttet forsker i en bred vifte af emner inden for biologien lige fra grundlæggende spłrgsmål om udvikling af liv på jorden til brændende samfundsproblemer såsom klimaforandringer og miljł -fremmede stoffer i hav miljłet. Specifikt er biologisk institut, SDU, anerkendt som ekspert if. med de łkologiske feedback -mekanismer, som opstår ved næringsstoftilfłrsel og påvirkningen af de kystnære vandmiljłer bl.a. ved stor erfaring med transplantation af ålegræs og ved brug af dynamiske modeller og GIS -værktłjer. Ud over de to formelle projektpart nere; SDU og Vejle Kommune, så bidrager en række forskellige projektdeltagere. For at skabe maksimalt ejerskab og lokal forankring, deltager flere lokale foreninger og institutioner i de konkrete arbejdspakker. Blandt andet bidrager frivillige amatłrfiskere, lokale dykkere og gymnasieelever i at udplante ålegræs og opfiske krabber. En ekstern fłlgegruppe fra Limfjordsrådet, ¯rhus Universitet og Miljłstyrelsen fungerer som rådgivende og som kritiske eksperter. Nabokommuner er inddraget i projektet, ligesom der – med afsæt i projektet - er etableret tværkommunalt samarbejde på tværs af alle kommunerne op grænsende til Lillebælt.

Figur 1: Organisationsdiagram, Projekt Sund Vejle Fjord

Formål:

x Stenrevenes funktion

Det overordnede formål med udvidelsen og konsolideringen af allerede eksisterende stenrev og forekomster af spredte stendækker i Vejle Fjord, er fłrst og fremmest, at łge den biologiske mangfoldighed. Udlægning af supplerende sten har til formål, at forstærke signalet fra en allerede eksisterende, men stærkt presset, naturtype i Vejle Fjord. Herunder bidrager stenrev med at forbedre miljłforholdene i fjorden i forhold til iltforhold, mekanisk stress, fast substrat at vokse på samt fiksering af næringssalte. Udformning, placering og de beskrevne mængder af sten på de udpegede lokaliteter, er således afstemt efter at opnå stłrst mulige positive biologiske indvirkning. Stenrev er kendt for deres store artsrigdom og som biologisk meget produktive. De er hjemsted for mange fisk, som anvender stenrev som skjulesteder. Specielt huledannende stenrev med hłj kompleksitet er med sine mange små nicher (imellem og omkring stenene) kendetegnet ved at have stor artsdiversitet, være hłjproduktive og have en vigtig funktion som fourageringsområde for mange fiskearter, havfugle og marine pattedyr. Men selv et mere spredt stendæ kke på havbunden, der bryder det monotone mudderlandskab, er kilde til stor biologisk mangfoldighed. Stenene skaber fast substrat som fæste for en række algearter (tang), muslinger, słanemoner m.v., der igen fungerer som levesteder for småfisk, krebsdyr og blłddyr. Tangbevoksningen på stenbund er med til at skabe en tredimensionel naturtype, der strækker sig op i vandfasen, og dermed bidrager til flere gemmesteder for fiskeyngel. x Flere torsk

Ligesom ålegræsset, så spiller torsken en helt særlig rolle for miljłtilstanden i Vejle Fjord. Strandkrabben er eksploderet i antal i fjorden fordi torsken og mange af de łvrige bundfisk næsten er forsvundet. D ermed mangler en række af de naturligt hjemmehłrende prædator e, der normalt bidrager til at holde krabbebestanden nede. Resultater fra DTU Aqua viser, at nye stenrev kan b etyde, at der vil komme langt flere torsk i et givent naturgenoprettet område. Resultaterne stammer fra Bredgrund ved Słnderborg, hvor forskerne undersłgte forekomster af torsk i 2016, inden der blev udlagt stenrev. Stenrevene blev udlagt i 2017. Da forskerne kom tilbage i 2018, registrerede de over 100 gange så mange torsk i området.

Undersłgelser har vist, at der i gennemsnit er op til 10 gange flere fisk på stenrev, end på den omkringliggende sandbund. Man har også observeret 4 -5 gange stłrre biomasser af en række fladfiskearter omkring kunstige rev, sammenlignet med de nærliggende områder uden sten. Desuden har undersłgelser i lignende områder vist, at fiskene i gennemsnit er stłrre på revene, og at der er flere gamle fisk i bestandene. ˘ldre, erfarne fisk har stłrre chance for at sikre deres afkom frem til kłnsmodenhed. Revområderne kan derfor have stor betydning for de fiskebestande, der vokser langsomt og bliver sent kłnsmodne. x Makroalger

Et stenrev i den belyste zone vil have en stor biomasse af makroalger. Disse makroalger vil i deres fotosyntese producere ilt, som igen vil betyde, at bundvandet får tilfłrt en hłjere koncentration af ilt. Det er godt for fisk og łvrige marine dyregrupper. En hłjere iltkoncentration forventes at have den afledte lokale effekt at bevare iltrige forhold lige over havbunden og dermed forhindre den frigłrelse af næringsstoffer, som sker i forbindelse med iltfrie forhold ved sedimentoverfladen. Et stenrev med tilhłrende makroalger vil derfor ikke blot binde mere af det kvælstof, der årligt udledes i tangbevoksningen, men kan også forhindre - eller formindske - frigivelsen af næringsstoffer fra sedimentet og muligvis tilfłre ilt til nedbrydning af organisk stof på bunden. x Havfugle og marine pattedy r

Flere sårbare havfuglearter, særligt edderfugle vil have gavn af stenrev. Ved etablering af stenrev vil muslingerne blive lłftet over havbundsniveau og gjort mere tilgængelige for havfuglene. Det forventes at stenrev łg er områdets potentiale for produktion af muslinger med en faktor 2 -3 i forhold til den bare bund. Undersłgelser fra ¯rhus Universitet peger på, at marsvinet på sigt kan få store problemer med at finde nok fłde i Lillebælt, fordi fiskebestandene de seneste år er kollapset. Lillebælt er et af de vigtigste reproduktionsområder for marsvin i verden. L igesom både spættet sæl - o g lejlighedsvist også gråsæl - så findes der er en pæn bestand af marsvin i Vejle Fjord. Både m arsvin og spæ ttet sæl vil have stor gavn af stenre vene, da revene vil skabe bedre fouragerings -muligheder grundet stłrre fłdegrundlag i form af fisk. Nye stenrev i Vejle Fjord og Lillebælt kan blive en vigtig parameter for marsvinets langsigtede overlevelse i Lillebælt regionen.

Eksisterende forhold:

x Vejle Fjords geografiske ophav

Vejle ¯dal og Fjord er den længste og mest markante a f de tunneldale, der præger Jyllands łstkyst. Vejle Fjord måler ca. 22 km fra Vejle ¯s udspring i inderfjorden til Trelde Næs på nordsiden og Juelsminde på sydsiden, hvor den lłber ud i Lillebælt. Vandfladeareal på 108 km 2. Heraf udgłr det indre vandområde 16.3 km2, mens yderområde dækker 92 km

2. Inderfjorden er lavvandet med dybder fra 0 -5 m, mens yderfjordens smalle lavvandsområder via skrænter falder ned på dybder mellem 10 -20 m.

Det ældste dalfłre består af 22 mio. år gamle lag af glimmerler, glimmersand og kvartssand. Igennem sidste istid, Weichsel-istiden, havde is-kappen sin maksimale udbredelse under den ko ldeste periode for 2 3000 – 21000 år siden. Indlandsisen træn gte ned over Danmar k, og randen af isen stod ved hovedstilstandslinjen nord-syd gennem Jylland. Da isen smeltede strłmmede smeltevand igennem is-kappen, hvor vandet - under hłjt tryk - medvirkede til at udgrave det vi i dag kender som Vejle Fjord. Hovedparten består således af bundmoræn e, som er aflejret under isen og komprimeret pga. det store tryk. Oplandet til Vejle Fjord er 724 km2. Arealanvendelsen domineres af landbruget som med en areal- udnyttelse på over 60 % har en væsentlig betydning for vandområdernes tilstand. En stor del af de våde lavbundsarealer blev fra slutningen af 1800 -tallet, drænet og inddraget til intensiv landbrugs - produktion. Historisk set har der i Vejle Fjord-oplandet også været et stort fer skvands-fiskeopdræt, hv or de mange vandlłb har understłttet dette erhverv. Endeligt har den topografisk lavtliggende Vejle by tidligere bidraget med en betragtelig næringsstof- belastning, hvilket dog er reduceret efter at alle rensetrin af byspildevand blev installeret tidligt i 1990’erne. x Kortlægning af bundforholdene i Vejle Fjord

En særlig vigtigt forudsætning i forhold til Vejle Fjords evne til at restituere, er bundforholdene. Bundforholdene er særligt vigtige i forhold til om sedimentet kan forankre det vigtige ålegræs, ligesom forholdene også har stor betydning for hvor ofte der opstår ophvirvling af havbunden. Ophvirvling af bundsedimentet forringer momentant de bundnære lysforhold, så ålegræsset får svært ved a t producere ilt ved fotosyntese. Der ud over er store mæn gder opslæmmet bundmateriale med til at resuspendere delvist bundet næringssalte i vandfasen, og dermed igen głre det t ilgængeligt for uhensigtsmæssig algevækst. Der findes i dag ikke tidssvarende eller præcise data for bundforholdene i Vejle Fjord. GEUS har et marint sedimentkort tilgængeligt, men dette indeholder kun en grovmasket kortlægning. Når man parrer data, hvor SDU har gennemfłrt kerneprłvetagninger på 5 stationer, viser GEUS-kortet sandede flader, mens SDUs analyser indikerer meget mudrede data. Der eksisterer altså her en diskrepans og et stort videnshul, og der har derfor været behov for at kortlægge Vejle Fjord for sedimentforhold, hvilket er indlejr et i Sund Vejle Fjord projektforslaget, og delvist gennemfłrt på nuværende tidspunkt. Aktiviteten rummer prłvetagning på ca. 50 stationer, fordelt på variable dybder ud gennem fjorden. Sedimentanalyserne vil inkludere opskæring i dybdelagene 0 -1, 1-2, 2-3, 3-5, 5-10, 10-15 og 15-20 cm. ligesom fłlgende analyser de kommende år også vil blive udfłrt: vandindhold, tłrstof, glłdetab, C -, N-, P-indhold samt en kornstłrrelsesanalyse.

I forbindelse med anlæg af stenrev er bundforholdene og havbundens bæreevne af helt central betydning. Har bundsedimentet ikke en tilstrækkelig hłj bæreevne, da vil de udlagte stenrev synke ned i havbunden og tabe deres tiltænkte funktion. Som et led i SDUs ”Fjordtjek” (bilag 2.), der er en forelłbig miljłtilstandsvurdering, er der ne top gennemfłrt en fłrste visuel kortlægning af bundforholdene i Vejle Fjord. Fjordtjekket består af dataopsamling af eksisterende viden, en lang række videnskabelige undersłgelser og analyser, samt en hydraulisk modellering af fjorden. Bunden af Vejle Fjord er blevet videofilmet med en videoslæde, der kontinuerligt er trukket hen oven fjordbunden på tværs af fjorden for hver 250 meter. Det indhentede film -materiale er blevet analyser et og oversat til en række kortbilag. Med kortbilagene opnås et u vurderligt overblik over Vejle Fjord, og hvad der i dag findes på bunden af fjorden. På grund af kortlægningsfartłjets dybdegang, findes der pt. ingen data under 2 m. dybde. Se (bilag 3.)

• Eksisterende stenforekomster i Vejle Fjord Som det fremgår af kortlægningen (bilag 3), så best år bunden af Vejle Fjord fortrinsvits af mudder, silt og sand. I henhold til (bilag 3), så fore findes der flere deciderede stenrev i Vejle Fjord. Særligt i et bælte på ca. 1 X 5 km fra Młrkholt Hage over Hvidbjerg Strand og helt ud til Trelde Næs. Ved Prins Frederiks Grund, er der tale om et gennemsnitligt stendække på fjordbunden på omkring 10 – 25 % bestående af grus og stłrre sten. Ved nærmere besigtigelse med dykker, er der konstatere t et spredt stendække uden huledannende revstrukturer, aflłst af nłgne partier af hård t komprimeret hvidt ler. Forekomsten af sten ved Prins Frederiks Grund, er også noteret i Den Danske Lods fra 1899.

Længere inde på fjordens sydside findes ligeledes stenrev. Ud for Gårslev og Sellerup Strand er d er kortlagt et stłrre stenrevsområde med 10 – 50 % sten- og grus forekomster. Besigtigelse med dykker bekræfter karakteren af kortlægningen. Også i den inderste del af fjorden omkring Vejlefjordbroen, og ud langs Ibæk Strandvej findes der 5 – 10 % grusdækk e samt spredte sten 0 – 5 % sydłst for broen. På nordsiden er der kortlagt stłrre stenmængder omkring Uldbækhus (25 – 50%) samt en del grus-bund ud for Daugaard Strand. Også området omkring Træskohage Fyr er kystnært præget af store sten. Stendækket ved Træskohage Fyr er ikke helt så sammenhængende som ved Sellerup Strand og Prins Frederiks Grund. Der er tale om et spredt stendække fra stranden ud over littoralzonen ud til ca. 2 m dybde. Endelig er der i 2009 udlagt sten på det kunstigt anlagte rev ved Tirsbæk strand. x Vejle Inderfjord Vildtreservat

I henhold til BEK nr. 14004 af 27/11/1985 er den del af Vejle Inderfjord, som er beliggende vest for en ret linje fra et punkt łst for Brłns Odde, hvor Tagesvej, [matrikel] udmunder i strandkanten til et punkt på fjordens sydbred ved Ibæks udlłb, og helt ind til Vejle Havns inderste bassin, udlagt som Vildtreservat. Inden for det afgrænsede områder er det forbudt at udłve jagt eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage svłmme - og vadefugle.

Metode x Forundersłg elser, stenrev Som led i det videre arbejde med optimering af de anvendte virkemidler i projekt Sund Vejle Fjord, herunder u dpegelsen af egnede lokaliteter til stenrev i Vejle Fjord, er der i forundersłgelsen anvendt e n hydrologisk model (HD MIKE 3 model). Modelberegninger og kalibreringer er gennemfłrt af DHI. Modellen beregner strłmforhold, vandhydrodynamik og błlgeaktivitet (Wave model Mike 3). Hertil et koblet en lokal eutr ofieringsmodel for Vejle Fjord, der indarbejder ekstern belastning med kvælstof og fosfor dels atmosfærisk deposition, dels belastning fra landbaserede kilder inklusivt spildevandsanlæg og łvrige punktkilder, samt strłm - og tidevandspåvirkningen fra resten af Lillebælt regionen. Modellen indarbejder ligeledes et stort antal fysisk/ kemiske-parameter, der głr modellen i stand til at beregne biomasse på ålegræs, makroalger, muslinger m.v. Derudover beregner modellen vandsłjle - parametre såsom fytoplanton, lysdæmpning, sediment resuspension, samt opblæst kvælstof og fosfor i vandsłjlen. Endelig beregner modellen næringsstof-dynamikker i de łverste sedimentlag. Modellen kan således anvendes til give en fłrste indikation på, hvor det fysisk er muligt at fastholde velfungerende stenrev i et eutrofieret łkosystem. Med afsæt i modellen er der udpeget en række potentielt egnede lokaliteter. Forhåndsudpegningerne er primært baseret på lys tilgængelighed og strłm forhold, samt hvor der allerede findes sten i forvejen. Med afsæt i modelberegningerne, har alle forhåndsudpegede lokaliteter gennemgået en udfłrlig analyse og kortlægning af bundforhold med dykker.

Se (bilag 4.)

Ud over anvendelse af MIKE 3-modellering, så er der iværksat en stłrre screening af historiske data. Dels har GEUS gennemgået en række gamle słkort over området, dels har Stadsarkivet i Vejle foretaget en screening af historiske kilder i forbindelse med stenfiskeri. Endelig er der gennemfłrt en række interviews med ældre fritidsfiskere fra Vejle Amatłrfiskerforening.

• Stenfiskeri i Vejle Fjord Hverken i datamaterialet fra GEUS eller Stadsarkivet er der fundet entydig dokumentation for, at stłrre stenrev er blevet opfisket fra Vejle Fjord. Vejle Kłbstad har i hvert fald ikke haft rettigheder til stenfiskeri i Vejle Fjord. Men det oplyses, at forstrandsrettigheder er et af de vanskeligste lovområder i dansk lovgivning, og at der ikke umiddelbart findes viden om, hvorvidt stenfiskere skulle słge tilladelse hos amtet eller staten. Stadsarkivet vurderer ud fra łvrige kilde r, at evt. kommercielt stenfiskeri i de sidste ca. 150 år kun har kunnet lłnne sig i yderfjorden. Det oplyses endvidere, at der - i starten af forrige århundrede - med stor sandsynlighed været fjernet mange sten fra området, særligt i forbindelse med kystsikringer og moleanlæg ud langs især den nordlige del af Vejle Fjord. Fjernelsen kan imidlertid ikke spores i egentlige dybdeændringer i overgangen fra ældre til nye kortbilag.

En af forklaringerne på den manglende dokum entation skyldes givetvis, at der i Vejle Fjord historisk set kun systematisk er udmålt d ybder ude midt i fjorden, hvor kortlægningen har haft en reel betydning for słfarten. Som det fremgår af kort 157 (Kort og Matrikelstyrelsen) anno 2021, er opmå lingerne generelt få og upræcise inde mod kysten, hvor der typisk alene o pgives sporadiske dybdemålinger inden for 2 - meterkurven. Kigger man på kortmaterielet fra starten af 1900 tallet, i en tid hvor stenfiskeriet var på sit hłjeste, og hvor der på landsplan blev fjernet sten fra hvad der svarer til Fanłs samlede areal, er disse tilsvarende meget upræcise på de kystnære vanddybder. Da alle tiltag i Projekt Sund Vejle Fjord foregår kystnært på dyb derne 1 - 4 m. opererer projektet således inden for et relativt ekstensivt kortlagt havområde. Meget tyder dog på, at der har fundet en del stenfiskeri sted. Eksempelvis ved Prinsens Grund ud for Hvidbjerg strand samt ved Træskohage Fyr. Her findes der en del spredte store sten, dels på stranden, dels på de kystnære dybder under 2 m. dybde. Der findes imidlertid næsten ingen sten på dybder over 2 m. Noget tyder på, at store mængder sten er opfisket på fra de dybder, der var tilgængelige for stenfis kernes fartłjer. Historisk set, så har der også v ære t tradition for, at man ved anlæg af kystsikring, havneanlæg eller anden type anlæg til havs, benytter sten fra nærom rådet. Set i lyset af hvor omkostningstungt det er at få transporteret sten over store afstande, har man opfisket sten fra havbunden omk ring det nye anlæg, der hvor det har været muligt. Ifłlge notat fra Stadsarkivet i Vejle er der også fjernet mange sten fra fjorden i forbindelse med det moderne erhvervsfiskeris gennembrud i slutningen af 1800 -tallet, fordi de store sten på forstranden var ułnskede, da de kom i vejen for garnfiskeriet. Det vurderes endvidere, at store sten var så uhyre eftertragtet en vare efter år 1800, at det man har kunnet opfiske helt sikkert ikke har slået til den efterspłrgsel, der har været til diger, hłfder, havnebyggeri, samt anlæg eksempelvis af Skyttehushaven i Vejle inderfjord. En anden stor kilde til fjernelse af sten i Vejle Fjord har utvivlsom været opfiskning af sten som bifangst i forbindelse med muslingeskrab. Under interview-runde med ældre fritidsfisk ere fra Vejle Amatłr - fiskerforening, blev der generelt peget på muslingeskrab, som en kilde til fjernelse af sten fra fjorden. Da der for alvor blev fisket blåmuslinger i Vejle Fjord tilbage i 1980‘erne, kunne der være op til 4 til 6 muslingetrawlere i fjorden dagligt. De havde ved ”Svejebassinet” store containere til hhv. muslinger, men også til de store sten, der utilsigtet kom op med bundtravlene. x Principper for udlægning af stenrev

På grund af fjordens geografiske ophav, og som en konsekvens af mange års eutrofiering, er Vejle Fjord præget af blłde bundforhold i form af relativt dybe lag mudder og siltaflejringer. Dette głr sig gældende særlig t i den inderste del af fjorden, hvor Vejle ¯ udleder store mængder organiske materiale, og hvor vandudvekslingen til resten Lillebælt er mindst. Fra inderfjorden aftager påvirkningen af bundforholdene med en aftage nde gradient ud igennem fjorden således med de mindst forurenede og mest naturlige forhold omkring fjordens udmunding. Ligeledes er bundforholdene præget af en udtalt dybdegradient på tværs af fjorden. Her ophobes mudder og silt på de stłrre dybder som en konsekvens af ændrede strłmf orhold, lagdelingen og lavere biologisk omsætning, der er begrænset af de dårlige lysforhold.

Set i lyset af fjordens graduerede eutrofieringsniveau er, bliver de fire indsatsområder i Projekt Sund Vejle Fjord tilrettelagt efter hvor der kan forventes stłrst effekt. Eksempelvis udplantes ålegræs kun på de lave vanddybder fra 1‰ - 2‰ m., hvor sigtdybden er god. Muslingebanker udlægges på 2 – 4 m dybe, hvor strłmforholdene er optimale ift. f łdestilgang, og hvor risikoen for længerevarende iltsvind er mindst. Udlægning af stenrev skal - ligesom de łvrige virkemidler i projektet - tilrettelægges ift. hvor i fjorden der opnås stłrst sandsynlighed for, at der på langt sigt kan etableres et naturlig velfungerende rev med stłrst muligt łkologisk bidrag i forhold til fjordens proces tilbage i retning en sund og stabil miljłtilstand. Planlægningen af stenrevenes placering i fjorden sker derfor ud fra 5 overordnede principper:

• 1. Fjordbund en skal have en tilstrækkelige god bæreevne, så revet ikke ned synker i sedimentet.
• 2. Udlægning af sten tilrettelægges efter at udvide og konsolidere allerede eksisterende st enrev, og områder med spredte stendækker. Indsatsen har dermed til formål, at forstærke signalet fra en allerede eksisterende, men stærk t forarmet, naturtype i Vejle Fjord.
• 3. Hver udlægning designes og funktionsoptimeres efter de helt specifikke lokale forhold. Der æn dres ikke på eksisterende naturlige naturtyper ved etablering af projektets stenrev.
• 4. Revdybden skal afstemmes efter det enkelte revs formål og funktion. Særligt lysforholdene på revet skal være tilstrækkelige i forhold til vækst af makroalger. Risikoen for iltsvind udelukker ligeledes anvendelse af store dybder til udlægning af stenrev.
• 5. Set i lyset af fjordens eutrofieringsgradienter og bundforhold, placeres revene så langt ude i fjorden og så tæt på kysten, at de har gode chancer for at udfolde en mangfoldig biodiversitet, men stadigvæk så lang t inde i fjorden som muligt, med henblik på at understłtte inderfjordens trængte łkosystemer mest muligt.

x Synergi mellem muslingebanker, ålegræs og stenrev Et særligt fokus i projekt Sund Vejle Fjord er at understłtte de mekanismer, fłdekædestrukturer og łkosystemtjenester, der bidrager optimalt i forhold fjordens nłdvendige udvikling i retning af en mere sund og stabil miljłtilstand. Der hvor det i praksis er muligt at gennemfłre, łnskes projektdesign tilrettelagt, så der i hłjere grad opnås synergi imellem de fire anvendte virkemidler. Som det fremgår af projektskitsen herunder, vil der omkring de udlagte stenrev opstå lommer af mere beskyttet vand, hvor på virkning af både strłm forhold, błlger og tidevand mindskes. Her giver det mening, at udnytte dette opstående potentiale og udplante ålegræs i kombination med de udlagte stenrev og muslingebanker, for på den må de at sikre bedre vækstbetingelser for det vigtige ålegræs. Det er vigtigt at understrege, at ansłgte stenrev ikke anlægges med henblik på at fremme vækst af ålegræs, men at de alene udlægges som et tiltag, der skal styrke naturtypen 1170: stenrev. Stenrevene og spredte store sten forekomster skal bidrage til fjordes łkosystemer som skjul for fisk og krebsdyr, samt som fæste for tang og słanemoner mv. Stenrevene placeres så de ikke ændrer på eksisterende naturlige naturtyper, uden for fłrnævnte kategori.

Ved samtidigt at udlægge muslingebanker i strukturer omkring stenrev og ålegræsbede samt opfiske krabber i områder, så opnås bedre lysforhold, der igen gavner det sårbare ålegræs. Ud over bedre vækstbetingel ser for ålegræsset, så vil den łgede habitatdiversitet i nærområdet også have indflydels e på fiskenes fłdesłgningsmłnstre. Muslingebankerne vil tiltrækk e en række småfisk, błrsteorm, słstjerner, tanglopper og tanglus, der igen bliver tilgængelig e som fłdegrundlag for de lidt stłrre fisk omkring de nærliggende stenrev, marine pattedyr og havfugle.

Figur 2: Principskitse for synergi imellem anvendte virkemidler x Metode til bestemmelse af bæreevne

For at de udlagte stenrev ikke synker ned i sedimentet, skal h avbundens bæreevne være god. Fjord

• bundens bæreevne bestemmes ud fra en række forskellige indhentede parametre. Som udgangspunkt scannes havbunden omhyggeligt ved en simpel besigtigelse med dykker. Her gennemsłges de konkrete område for stłrre sten. Ligger der sten i området, der ikke bære r præg af at være nedsunket i sedimentet, er det en god indikator på en hłj bæreevne. Derudover bestemmes bundtypens særlige karakter, ligesom bundforholdene dokumenters med film og fotos fra lokaliteten.

Herefter bestemmes bæreevne ved ”probe -penetration ” med dybdehammer (32 X150 mm, Ø*h). Et jernrłr med diameteren 32 mm hamres ned i sedimentet med en 1.8kg mukkert. Antallet af hammerslag der skal til for at slå proben 10 cm ned i sedimentet udgłr den sammenlignelige værdi for bæreevne. Bæreevne

• værdierne er kalibreret i henhold til kendte bundforhold i fjorden i en gradient fra mudderbund og siltbund, til lerbund, sandbund og stenbund. De fleste udpegede ansłgte stenrevslokaliteter har en bæreevne -værdi omkring 20 probe-slag. 10-15 probeslag vurderes som minimum anvendelige bundsubstrat.

Figur 3. Bestemmelse af bæreevne ved probe -slag

Samlet placering af stenrev i Vejle Fjord x Principper for placering af nye stenrev i Vejle Fjord De påtænkte stenrev i Vejle Fjord vil blive placeret som angivet på de fłlgende kort og i medsendte GIS -filer (Bilag 6). Lokaliteterne er udpeget i henhold til ovenstående principper for udlægning af stenrev. Lokalisering og stłrrelserne på de potentielle stenrev er udvalgt med henblik på at sikre en optimal bæreevne og stłrst mulig sandsynlighed for en blomstrende og frodig revdynamik. Samtidigt er det tilstræbt, at få revene så langt ind i fjorden som muligt for maksimalt łko logisk udbytte. Endelig er lokaliteterne udpeget, så de ikke łdelægge r eksisterende revområder, ålegræsbede eller andre vigtige habitattyper.

Figur 4 a & b. Samlet placering og procentvise fordeling af ansłgte stenrev i Vejle Fjord

Samlet set sker udlægningen i en gradient ind igennem Vejle Fjord. Der fordeles nogenlunde samme stenmæn gder på hver side af fjorden. 27 % udlægges i den ydre del af fjorden ved Træskohage i nord, samt 27% ved Młrkholt Hage, Prins Frederiks Grund i syd. Yderligere 27 % allokeres midt i fjorden ved Sellerup strand. I inderfjorden udlægges 14% ved Andkær Vig. Endeligt allokeres 5% ved Tirsbæk Strand, som et supplement til et stenrev udlagt i 2013. Ud over de skitserede overordnede principper, så optimeres hvert enkelt rev efter de givne lokale forhold, og hvor det er muligt at understłtte allerede eksisterende revstrukturer. Se herunder: Placeringerne er valgt så sejladsen i området ikke påvirkes. Udlægningerne tilrettelægges, så der ved almindeligt lavvande altid vil være minimum 1 ‰ - 2 m. fridybde fra rev til overflade. Alle udlagte sten lægge s helt kystnært langt fra eksisteren de sejlrender. Sejlads med kajak, fiskejoller eller robåd vurderes ikke at blive på virket af revene. Alle lokaliteter har været i intern hłring i Vejle Kommune uden kommentarer. Derudover er kommunens naturafdeling hłrt, ift. naturprojekter og naturpåvirkningen, uden kommentarer. Ingen af de ansłgte stenrev ligger inden for fuglebeskyttelsesområde. Projektet og de valgte placeringer af rev og ålegræsbede har været fremlagt på styregruppe młde i Fjordgruppen, samt for alle samarbejdspartnere i projekter, herunder i særdeleshed Vejle Amatłrfiskerforening, der alle har tilkendegivet stor opbakning til projektet. x Samlet omfang af ny e rev og principper for udformning: Planen er at udlægge minimum 10.000 m3 sten fordelt på fem delområder. Opgaven sendes i udbud efter gældende regler, med henblik på at opnå flest mulige sten for det rammesatte bel łb på 5. mio. Mængden afhænger således af udbudsprisen. Et estimere t prisniveau ligger imellem 400 – 500 kr./udlagt m3. Vi regner her med en forsigtighed på 500 kr. / udlagt m3. De enkelte delprojekter er beskrevet nedenfor. I alt słges etableret 8 ha. stenrev, fordelt efter del -beskrivelserne for de enkelte rev som beskrevet nedenfor. Stenene spredes med en faktor 4 inden for afgrænsede kvadrater. Kvadratern e udlægges i et skaktern - młnster, der varier fra lokalitet til lokalitet afhængigt af plads forhold. Hver kvadrat er 30 X 30 m. Imellem de indrammede enheder efterlades havbunden upåvirket. Den tilstræbte ”skaktern -tilgang”, er valgt med henblik på at efterligne den naturlige forekomst af de eksisterende spredte stenformationer på loka liteten. Se figur 5.a De indrammede områder markeret med prikker er keglerev. Et keglerev defineres som to lag sten oven på hinanden. Se figur 5b. Placeringen af keglerev varierer ligeledes efter de forskellige lokaliteters beskaffenhed, men udlægges i direkte forlængelse og sammenhæng med resten af revstrukturen. Keglerevsenhederne placeres på de dybeste lokalitet er omkring 4 m. dybde.

Fig 5. a.) Principper for udlægning af sten i skaktern. Młnstrene varierer efter plads på de givne lokaliteter. B.) Keglerev defineres som 2 lag sten oven på hinanden.

Den konkrete mængde udlagt e sten udgłr totalt 10.0 00 m3. Der anvendes store sten med et gennemsnitlig rumfang (1 sten = 1m3). Der udlægges således i omegnen af 10.000 sten på et samlet areal på 10.000 m 2. Her er der tale om gennemsnitlige værdier. Stenstłrrelserne vil variere noget. Hver kvadrant er 30 X 30 m = 900 m2. Keglerevs-felter er blot mere grupperede end almindelige felter, men har samme totale stenmængde per felt. Der sker en 4 X fortynding inden for de udlagte kvadrater. Hver anden kvadrat er tom. Det samlede areal der dækkes med revstruktur udgłr således ca. 80.000 m2 svarende til ca. 8 ha. 900 m2 udgłr således 1.13% af det samlede areal. Det svarer igen til udlægning af 113 sten i hver kvadrant. Afstanden mellem hver sten = 1 m.

Beskrivelse at delprojekterne x Område 1: Træskohage

Fyr

• Eksisterende forhold

Området łst for Træskohage Fyr og hen imod Fakkegrav egner sig rigtigt godt til marin naturgenopretning. Vejle Yderfjord lider under eksponering for vind, strłm og błlger, særlig t på den sydlige eksponerede kyststrækning. Den dominerende błlgeretning i Vejle Fjord kommer fra łst -sydłst, hvorfor området fra Młrk holt Hage ud til Trelde Næs oplever fjordens stłrste stresspåvirknin g grundet błlgeenergi. Som fłlge heraf, har ålegræs og tang svært ved at trives og etablere sig. På nordsiden ved Træsko Hage og Fakkegrav er området mindre eksponeret. Området har desuden gode lysforhold og en aftagende eutrofieringsgrad.

Sandsynligheden for at kunne etablere et velfungerende område, der både rummer elementer af stenrev, kunstige muslingebanker, samt udplantede ålegræsbede, er stor. Træskohage Fyr blev o pfłr t i 1904 af Vejle Havn. Fyret er i dag ude af drift, men benyttes som turistdestination og som fugletårn. Kystsikringen omkring fyrtårnet yderst på Træskohage består af store sten, der formodes at stamme fra havbunden lige omkring fyrtårnet.

Fig 6. Området łst for Træskohage Fyr. Store kystnære sten eksponeres i dag ved lavvande.

• Delformål Formålet med delind satsen ved Træskohage Fyr er, at ud vide det eksisterende spredte stendække på lokaliteten, der i dag findes diffust spredt i zonen 0 - 2 m. dybde, samt inde på selve kysten. Det eksisterende spredte stendække kan ses eksponeret ved lavvande.

Formålet med indsatsen er således, at łge det samlede areal med store begroede sten betragteligt. Hertil udbygges grunden med keglerev på den yderste flanke af revet. Se fig. 9. Keglerevene defineres som to lag sten oven på hinanden.

• Stenmængder Der ansłges om udlægning af sten, svarende til 27% af den samlede stenmængde til rådighed, hvilket omtrentligt svarer til mellem 2700 m3 sten afhængigt af udbudsrunde. De anvendte sten har en gennemsnitsstłrrelse omkring; 0,75 m X 1,35 m, svarende til gennemsnitligt ca. 1 m 2 overflade / 1 m2 havbund.
• Afgrænsning af udformning af rev, Træskohage

Figur 7. Ansłgningsområde - placering af stenrev ved Træskohage Fyr

Figur 8. Afgrænsning af planlagte stenrev ved Træskohage.

Figur 9. Principskitse for ansłgte stenrev ved Træskohage.

• De 2700 m3 (24712 m2) udlægges inden for fłlgende koordinatsæt:

1.) WGS84

55°40’41.0"N 9°44’52.4"E WGS84 DDM 55°40.683’N 9°44.874’E WGS84 decimal (lat, lon) 55.67805, 9.747899 ETRS89 UTM32N (łst, nord) 547031, 6170502 ETRS89 UTM33N (łst, nord) 169889, 6182758

2.) WGS84

55°40’39.0"N 9°44’52.9"E WGS84 DDM 55°40.650’N 9°44.882’E WGS84 decimal (lat, lon) 55.677494, 9.748038 ETRS89 UTM32N (łst, nord) 547041, 6170440 ETRS89 UTM33N (łst, nord) 169893, 6182696

3.) WGS84

55°40’44.4"N 9°45’6.0"E WGS84 DDM 55°40.740’N 9°45.099’E WGS84 decimal (lat, lon) 55.678994, 9.751654 ETRS89 UTM32N (łst, nord) 547266, 6170609 ETRS89 UTM33N (łst, nord) 170133, 6182845

4.) WGS84

55°40’42.3"N 9°45’6.1"E WGS84 DDM 55°40.704’N 9°45.102’E WGS84 decimal (lat, lon) 55.678407, 9.751707 ETRS89 UTM32N (łst, nord) 547270, 6170544 ETRS89 UTM33N (łst, nord) 170131, 6182780

5.) WGS84

55°40’44.5"N 9°45’14.8"E WGS84 DDM 55°40.742’N 9°45.247’E WGS84 decimal (lat, lon) 55.679036, 9.754121 ETRS89 UTM32N (łst, nord) 547421, 6170616 ETRS89 UTM33N (łst, nord) 170288, 6182838

6.) WGS84

55°40’42.5"N 9°45’15.0"E WGS84 DDM 55°40.709’N 9°45.249’E WGS84 decimal (lat, lon) 55.67848, 9.754153 ETRS89 UTM32N (łst, nord) 547424, 6170554 ETRS89 UTM33N (łst, nord) 170285, 6182776 x Område 2: Prins Frederiks Grund, Młrholdt Strand

• Eksisterende forhold Prins Frederiks Grund, ligger for enden af en lavvandet revle, der strækker sig fra Młrkholt Hage godt 1 km i łstlig retning, med sin sydlige afgrænsning fra Młrkholt Hage og ned forbi den spektakulære Hvidbjerg Klit. Hvidbjerg Klit udgłr et af vejleegnes stłrste naturattraktioner.

Området er karakteriseret s om en erosionskyst, hvor afgrænsede områder med spredte s tore sten præger strand

• og littoralzone.

Bundforholdene er præget af kompakt hvid t ler, der samler sig i flager og klumper. Oven på ler- grunden findes en blanding af spredte store sten, grus og perlesten. Den pletvise forekomst af områder med store sten strækker sig helt ud på 7 meters dybde. Her i yderfjorden, hvor eutrofieringen er aftagende, er der ved affotografering med videoslæde registreret begroning med sukkertang på s tenrevene helt ude på 7 m. dybde. Tilbage i tiden er de stłrste forekoms ter af muslinger i Vejle Fjord fundet omkring Prins Fredriks Grund. Området har igennem tiden været stærkt påvirket af et målrettet blåmuslinge -fiskeri, senest i februar 2014. Der må formodes at være fjernet store mængder sten fra området, særligt i forbindelse med mange års intensivt muslingefiskeri. Området er også kendt for et godt sorthummer -fiskeri. Sorthummeren trives i huler nede i ler-sedimentet under de spredte sten. Relativt m ange sten er begroet med sukkertang. ¯legræsset forefindes kun i meget begrænset omfang på lokaliteten på grund af de hårde lerformationer, og fordi kyststrækningen er eksponeret for stærk strłm.

• Delformål Formålet med delindsatsen ved Prins Frederiks Grund er, at forstłrre, fortætte og sammenbinde de eksisterende pletvise område r med spredt stendække, så det samlede areal med store begroede sten udvides betragteligt. Det udvalgte område til udlægning af nyt stenrev ligger i direkte forlængelse i nordłstlig retning for eksisterende stenrevslokalitet. Der findes ikke nævneværdigt med ålegræs på lokaliteten og kun lavt voksende pletter med sukkertang, hvorfor der i dag ikke findes tredimensionelle strukturer, hvor biodiversiteten kan udfolde sig op i vandfasen. For at understłtte og forstærke lokalitetens karakter af huler med mange sorthu mmere, samtidigt med at revet får en mere tredimensionel kar akter op i vandfasen, planlægges alle udlagte sten på lokaliteten som keglerev.

• Stenmængder Der ansłges om udlægning af sten, svarende til 27 % af den samlede stenmængde til rådighed, hvilket omtrentligt svarer til mellem 2700 m3 sten afhængigt af udbudsrunde. De anvendte sten har en gennemsnitsstłrrelse omkring; 0,75 m X 1,35 m, svarende til gennemsnitligt ca. 1 m2 / sten.
• Afgrænsning og u dformning af rev, Młrkholdt

Figur 10. Ansłgningsområde - placering af stenrev ved Młrkholt Hage

Figur 11. Afgrænsning af planlagte stenrev ved Młrkholt, Prinsens Grund. Grłn Flag-afmærkning viser lokaliteten af stł rre sten registreret i området?

Figur 12. Principskitse for stenrev ved Młrkholt Hage. Rłd: Keglerev. Blå: Ansłgningsområde

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]