Høring: Ansøgning om 12 kunstige rev i Anholt Havmøllepark

[navn]; $Kystdirektoratet (kdi)

[..] [..] [..] Ansøgning om tilladelse vedr 3D-rev Anholt Havmøllepark.pdf; Bilag 1 Mineralogic Composition Reefs Denmark 2020.pdf; Bilag 2 Flytning af sten og etablering af stenrev 2011.pdf; Bilag 3 Søkort med anlæg indtegnet.pdf; Bilag 4 Placering og opstilling af 3Drev.pdf; Bilag 5 VVM redegørelse for Anholt havmøllepark 2010.pdf; Bilag 6 Seabed and scour protection integrity assessment 2012-2018.pdf; Bilag 7 VVM-screening oplysninger.pdf; Bilag 8 Ørsted HSE Requirements for Surveys.pdf; Bilag 9 Støttebrev til WWF ansøgning.pdf; Bilag 10 Ejerskabsaftale.pdf

Kategorier:

Grøn

Kære Thomas

Hermed sender jeg dig ansøgningen om tilladelse vedr. 12 3D-printede rev i Anholt Havmøllepark. Vi forsøgte at adressere alle de relevante punkter der behandles i Kystdirektoratets Administrationsgrundlag for Søterritoriet.

Hvis der mangler noget, eller der kræves flere forklaringer eller noget påkræves i et andet format, sender vi det gerne.

Med venlig hilsen, Henrike

[navn], PhD Senior Advisor for Ocean & Fisheries WWF Denmark, [adresse] M [telefon] Twitter |Homepage

Fra: [navn] <[email]>

Sendt: 11. februar 2021 07:53

Til: Henrike Semmler <[email]>

Emne: SV: spørgsmål ang. ansøgning om tilladelser for 3D rev

Hej Henrik

Det vil ikke være nødvendigt tænker jeg. Samtykke er primært hvis et anlæg berører anden mands ejendom

o. lign. Men det kan også være vindmølleparken, hvis det er beliggende i det søområde, hvor vindmøllerne er opsat og hvor det må regnes at der er sker fx sejladsoperationer, kabler osv. tilhørende kabelparken.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektłr, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Miljłministeriet

Se Kystdirektoratets nye kortlægning af risiko for oversvłmmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik

Fra: Henrike Semmler <[email]>

Sendt: 10. februar 2021 16:38

Til: [navn] <[email]>

Cc: [navn] <[email]>

Emne: spørgsmål ang. ansøgning om tilladelser for 3D rev

Kære Thomas

Jeg ringede til dig i sidste år for at spørge ind til ansøgningsprocessen ift tilladelser ang. vores projekt om biodiversitetsfremmende 3D-printede rev i Anholt Havmøllepark, som Ørsted og WWF har et samarbejde om. Vi er nu færdige med at skrive ansøgningen og inden vi sender den afsted, vil jeg forsikre mig om vi har forstået administrationsgrundlaget rigtigt. Er det rigtigt forstået at det ikke er nødvendig at vedlægge en samtykkeerklæring for berørte grundejere, da projektet ikke direkte berører nogle matrikler (det er jo på søterritoriet), og at en ejerskabserklæring af Ørsted/Anholt Havmøllepark er tilstrækkelig i denne sammenhæng?

Jeg glæder mig at høre fra dig. Med venlig hilsen. Henrike

[navn], PhD Senior Advisor for Ocean & Fisheries WWF Denmark, [adresse] M [telefon] Twitter |Homepage.\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 1

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

Ansłgning om tilladelse til anlæg på słterritoriet

Dette ansłgningsskema benyttes ved ansłgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på słterritoriet.

Hus k at læse vejledningen på side 6, fłr skemaet udfyldes. Eventuelle spłrgsmål til ansłgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e -mail [email]

Bemærk:

En ansłgnin g kan fłrst behandles, når alle nłdvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere a f den eller de matrikler, hvor anlægget opfłres

Navn

Ørsted

• Anholt Offshore A/S

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

Skærb æk [postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon] info@orsted. com.\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 2

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

B. Evt. repræsentant (entreprenłr, rådgiver eller lignende)

Navn

WWF Verdensnaturfonden

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

Nordvest

2400 Kłbenhavn NV

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggłrelse af oplysninger

Ansłger giver ved underskrift tilladelse til, at ansłgningsmaterialet må offentliggłres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfł lsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

25.02.2021

D. Anlæggets placering

Adresse

Anholt Havmłllepark

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Norddjurs Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse.\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 3

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed Kan evt. uddybes i bilag

Projekt: En hånd til havet - kunstige 3D-printede revmoduler i Anholt Havmłllepark

FORM¯L OG BAGGRUND FOR PROJEKTET OG DETS OMFANG

Ørsted A/S og WWF Verdensnaturfonden łnsker i samarbejde at installere tolv 3D-printede rev moduler ved Anholt Havmłllepark med det formål at sætte fokus på at łge den marine biodiversitet og skabe flere og bedre levesteder for bl.a. torsken i Kattegat. De tolv 3D-printede rev-elementer vil skabe nye levesteder for torsken i Kattegat, og være et eksempel på, hvordan tabte levesteder kan genskabes. Hvert modul har en huledannende struktur og opbygning, der danner et værdifuldt habitat og som sikrer gode skjulesteder, skaber ly og samtidig giver en stor overflade, hvorpå alger og epifauna kan vokse, og som dermed vil tiltrække torskens byttedyr.

Både EU-Kommissionen og den danske stat har vedtaget mål for vækst i den maritime sektor samt ambitiłse klimamål som bl.a. indebæ rer udbyggelse af vindmłlleparker. Samtidigt stiller EU stłrre og stłrre krav til opfyldelse af miljłmål for den marine biodiversitet. Opfyldelsen af disse mål kræver en bedre forståelse af det marine liv og interaktion med dets omgivelse, som allerbedst k an opnås ved at gennemfłre pilotprojekter, som kan forene de forskellige målsætninger og producere ny viden. Behovet for vedvarende energi er stigende - både på nationalt og globalt plan og havvindmłlleparker vil på sigt udgłre en stadigt voksende andel af havarealet. Dette vil både fłre til lokale forandringer i disse havområder og give unikke muligheder for at indtænke nye design og tiltag, som parallelt med denne udvikling kan bidrage til at forbedre biodiversiteten. Dette projekt vil illustrere, hvordan man med fordel kan indtænke biodiversitetsfremmende strukturer i eksisterende og fremtidige havmłlleparker. Projektet er det fłrste i Dan mark, der ved opfłrelsen af disse tolv 3D -printede rev -elementer, demonstrerer ZÀ}Œv^všµŒ]voµ]À]Pv_lvÀŒvuµo]Po†v]vP(}Œš(Œuu genskabe tabte marine habitater. WŒ}ilššŒ]šŒ uh[ s biodiversitetsstrategis plan om at fremsætte juridisk bindende EU-naturgenoprettelsesmål i land- og havområder.

Fristen for opnåelse af en god miljłtilstand (jf. Havstrategidirektivet) er overskredet og stort set alle marine naturtyper som vi har en særlig forpligtel se til at passe på, (jf. Habitatdirektivet) inkl. stenrev, er i en stærkt ugunstig tilstand (Habitatdirektivet art. 17 rapportering, 2019).

Mange af de værdifulde stenrev er forsvundet med datidens stenfiskeri, men også gennem andre menneskelige påvirkn inger såsom trawlfiskeri. Alene i årene mellem 1900 og 1999 indsamlede stenfiskere, ifłlge en rapport fra DTU, 8,3 millioner kubikmeter sten i danske kystområder, som svarer til en stenrev på 55 kvadratkilometer (Helmig et al 2020). Det łdelagde mange leve steder for planter og dyr. Der er derfor et betydeligt behov for at få genoprettet disse habitater og styrke den biologiske mangfoldighed i havet. På grund af manglende viden om de præcise geografiske lokationer af oprindelige stenrev og omfanget af stenfiskeriet i de forskellige farvande, kan alle stenrev dog ikke genetableres. Derimod kan man i forbindelse med stłrre anlæg til havs, såsom havvindmłlleparker, indtænke naturforbedrende lłsninger og tilfłjelser, som kan være med til at genskabe den tabte bio diversitet. Der eksisterer således et behov for at udvikle og teste forskellige lłsningmodeller og struktur er..\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 4

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

Etableringen af de tolv 3D-printede rev -elementer er en del af et stłrre formidlingsprojekt om torskens rolle i łkosystemet. Gennem adskillige kommunikationsleverancer sættes fokus der på de forskellige habitater, som torsken har brug for gennem dens livscyklus. Formidlingsprojektet består af to faser: i fłrste fase monteres såkaldte Biohutsfi ved kysten for at hjælpe fiskeyngel med at finde ly og fłde i dette sårbare livsstadie. Fłrste fase er et samarbejde mellem Ørsted, WWF, Grenaa Havn og Kattegatcentret. Disse Biohuts planlægges at blive installeret i uge 12 2021 på forskellige lokationer i Grenå Havn. Anden fase er udelukkende et samarbejde mellem Ørsted og WWF, hvor der fokuseres på torskens behov for stenrevshabitater på dybere vand. Eableringen af de tolv 3D rev-elementer i Anholt Havmłllepark skal således udgłre et alternativ til de naturligt forekommende stenrev. Stenrev er vigtige opvækstområder for torsk, da det er muligt for torskene at gemme og hvile sig, samtidig med at der er mulighed for at jage mindre fisk, krabber og andre smådyr.

Udover at teste den biologisk betydning og værdig af revene, indeholder projektet også stor formidlings- og kommunikationsværdi og de planlagte kommunikationsleverancer vil oplyse om kyst vandes store betydning og behovet for at genoprette de tabte stenrev. Formidlingen vil ske gennem bl.a. et projekt -site, plancher ved havnen, opslag på sociale medier, og omtale i pressen. Det spændende ved projektet er, at det har en mere holistisk tilgang, hvor vi fokusere på flere af torskens livsstadier. Vi łnsker med opfłrelsen af de forskellige kunstige rev, samt formidlingen herom, at łge kendskabet til torskens livscyklus og levevis, dens betydning for łkosystemet samt at understrege behovet for både kystnære og offshore fiskehabitater.

Projektet indebærer primært monitering af området, bl.a. med et drop down kamera, inden montering af de tolv 3D-printede rev for at dokumentere den eksisterende biodiversitet i starten af projektet, så effekten af de kunstige rev senere kan dokumenteres. Samarbejdet mellem WWF og Ørs ted er for kortvarigt til at sikre et langsigtet moniteringsprogram, men Ørsted er i gang med at słge midler til et stłrre moniterings - og forskningsprojekt i samarbejde med ¯rhus Universitet, således at det fremtidigt bliver muligt at dokumentere og samme nligne effekterne af de forskellige kunstige rev - både sten rev og kunstige 3D-printede rev.

Revets opbygning og materiale

Det planlægges, at der skal udlægges tolv 3D-printede rev moduler (Fig. 1-3). De 3D-printede rev er printet i to forskellige skalaer (Fig. 2): det store modul er 3D-printet i dimensioner på 1000 mm x 999 mm x 915 mm og det lille modul i dimensioner på 749 mm x 748 mm x 690 mm. De store 3D-printede moduler vejer ca. 450-550 kg, mens de små moduler vejer ca. 250 -300 kg. På grund af variationer i fremstillingsprocessen kan vægten og stłrrelsen af modulerne til den samme model variere betydeligt. Revet ligner en "bryllupskage", der består af flere etager forbundet med hinanden ved hjælp af słjler. Hulrummets dimensioner falder fra top til bund og spænder fra ca. 40 mm til ca. 150 mm, hvilket giver fisken frihed til at vælge mellem den, der bedst matcher deres stłrrelse. Dimensionerne af de reelle hulrum kan variere fra de teoretiske digitale data pga. fremstillingsmetoden. Modulet er designet med et indre hulrum, så det Figur 1. 3D-printede revmoduler..\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 5

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL kan udnyttes i overensstemmelse med den lodrette symmetriakse (Fig 5). Den gennemsnitlige stłrrelse af åbningerne og dybden af hulrummene er omtrent som vist i figur 3.

Figur 2. Dimensioner af 3D -printede revmoduler. Pga. fremstillingsprocessen kan stłrrelsen variere.

Anvendte materialer til fremstilling af 3D - printede rev moduler Revstrukturerne er produceret af den italienske virksomhed D-Shape (tidligere Dini Engineering) og består af 70 % 0.5 mm sandpartikler, som stammer fra alperne og Appenninerne og af 30 % pozzolansk cement, der er sammensat af 45 -54 % Portland cement- klinker og 46-55 % naturlig pozzolana (vulkansk aske fra Sardinien).

Den kemiske sammensætning af sandet, som udgłr ca. 70 % af de 3D-printede strukturer er:

SiO2: 78,00 %

Al2O: 38,90 %

Fe2O: 32,32 %

TiO2: 0,34 %

K2O: 1,65 % CaO: 2,20 % MnO2: 0,10 % Cr2O3: 0,02 % SO3: 0,05 %

Figur 3. Dimensioner af de reelle hulrum varierer fra det teoretiske data på billede pga. 3D -printer fremstillingsprocessen..\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 6

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL ]vu]ošZ‰}ÌÌ}ovl š˙‰Wuvš[Œvuvšš v(Xæì -65 % af Portland cementklinker og 40 % af naturlig pozzolana.

• Naturlig pozzolana er en sten, der findes i stenbrud i form af små glasagtige korn, der er udsendt af vulkaner i den eksplosive fase. Kemisk er det en blanding af silica (siliciumoxid) og aluminiumoxid. I kontakt med kalk og vand reagerer det og danner hydrauliske forbindelser, der ZŒŒoÀ]ÀvUvPvl}ulošZ‰}ÌÌ}ov]llš]À]šš[}P oldtiden til at bygge havne og maritime konstruktioner uden at det er nłdvendig t at tilsatte miljłfarlig lim til cementen.
• Portland cement er den mest almindelige type cement, der er anvendt rundt om i verden. Den fłlger den Europæiske standard EN 197 -1, hvor Portland cementkl inker skal bestå af mindst to tredjedele af massen af calciumsilicater, (3 CaO • SiO2 og 2 CaO • SiO 2), resten består af aluminium - og jernholdige klinkfaser og andre forbindelser. Forholdet mellem CaO og SiO2 må ikke være mindre end 2,0. Indholdet af magn esiumoxid (MgO) må ikke overstige 5,0 masseprocent.

Mængden af pozzolansk type P cement i de 3D -printede rev er ca. 30 % af volumen og pga brugen af naturlige pozzolana ligger vægten af selve Portland cement på kun 15 % af hele 3D -strukturen. De 3D- printede rev er biokompatible på grund af fravær et af syntetiske eller toksiske stoffer fra industriel oprindelse og den moderat basiske pH af strukturerne omkring 8,5 -9 (Bilag 1).

Redegłrelse for materialernes oprindelsessted

De 3D-printede rev består af 100 % naturlige materialer, der, som beskrevet i afsnittet ovenfor, kommer fra Italien. De 3D-printede rev er designet og udviklet på baggrund af et samarbejde mellem WWF -NL og [navn] (Reef Design Lab) med det formål at designe og skabe strukturer med komplekse udformninger, ru overflader og mange huller for at fremme biodiversiteten for en lang række af arter. 3D -printede rev har en vertikal og kompleks habitatgeometri, som oftest vil tage årtier at forme sig naturligt og de 3D - printede rev kan overgå visse begrænsninger, som naturlige stenrev kan have, da stenrev sjældent giver et lige så godt vertikalt relief, som designede enheder głr. Da stenrev og 3D -printede rev har forskellige egenskaber og kan skabe forskellige nicher har vi bevidst valgt at sætte de 3D -printede rev i nærheden af et eksisterende stenrev. I forbindelse med opfłrelsen af A nholt Havmłllepark blev der på grund af anlægstekniske årsager flyttet omtrent 5000 sten. Stenflytningen medfłrte at der blev etabler et 28 små enkelte stenrev i havmłlleparken, hovedsagelig i den sydlige del af parken (Bilag 2).

Da 3D-printning af strukturer i denne stłrrelsesorden kræver en stor 3D -printer, der på nuværende tidspunkt står i Italien, er italienske materialer anvendt for at mindske CO 2-fodaftrykket ift. til materialetransporten. Det vil ikke være muligt at flytte 3D -printeren til Danmark for det relativt beskedne antal af rev, der er tale om i dette pilotprojekt. Men ansłgerne vil natur ligvis undersłge, hvorvidt en 3D- printing med lokale materialer i Danmark vil være muligt, hvis det skulle bl ive aktuelt for andre fremtidige danske projekter.

Revets lokalitet i Anholt Havmłllepark

Se słkort med indtegnede 3D -printede rev (Bilag 3)

Revstrukturerne łnskes placeret i Anholt Havmłllepark, som ligger i Kattegat ca. 21 km ud for den nordłstlige kyst af Jylland. Havmłlleparken er ca. 20 km lang og ca. 5 km bred. Vanddybden på stedet varierer mellem -15,40 og -18,54 m med henvisning til en maksimal variation af tidevandsamplituder på +0,21 m/-0,20 m i forhold til havniveauet. Havmłlleparken består af 111 młller. I det valgte område er der få kabler og der er i forvejen to små stenrev. De tolv 3D-printede rev placeres i tre rækker Æ fire rev -.\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 7

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL strukturer i et område på 50 x 50 meter med en afstand på 5 -10 meter til hinanden indenfor angivet i bilag

4) på en vanddybte af 15,5 m. Skibet vil under etablering ligge for anker, men det formodes, at der stadig vil være lidt drift og de helt nłjagtige koordinater for hver enkel struktur vil blive oplyst efter placering for angivne område.

Placeringen af de 3D-printede rev i den nordlige del af havmłlleparken, hvor der som udgangspunkt er færre stenrev, vil således bidrage og forłge habitatværdien i den nordlige del med de få allerede anlagte stenrev, da området dermed ikke bare bliver stłrre, men også mere attraktivt for andre fisk, marine dyr og planter.

Revets geografiske koordinate r

Hjłrnene (A, B, C, D) angiver den kvadrant, hvori de 12 3D-printede rev placeres (se også bilag 4).

Angivelse af vanddybden i projektområdet

Vanddybden i projektområdet er 15,5 meter.

Projektområdets egnethed ift. iltforhold, lysforhold, dybde og næringsstoftilfłrsel

I forbindelse med opfłrelsen af Anholt Havmłllepark blev der i 2010 udarbejdet en VVM -redegłrelse, hvori de eksisterende fysiske, kemiske og biologiske forhold blev beskrevet (bilag 5). Vi har vurderet, at en del af den information kan anvendes til at belyse områdets velegnethed.

Hvert andet år laver Anholt

Havmłlleparks operatłr en undersłgelse af områdets havbund for at vurdere de sedimentære forhold. I den seneste rapport fra 2018, blev det vurderet, at der ikk e er sket nogle mærkbare ændringer på havbunden s kapacitet/bæreevne og de fysiske forhold er meget stabil e (bilag 6).

Vanddybden i Anholt Havmłllepark varierer mellem cirka 14-20 m og der optræder lagdeling i omkring 10 - 12 m dybde gennem store dele af året. I lłbet af vinteren akkumuleres koncentrationen af uorganiske næringssalte (nitrater og fosfater, men som fłlge af lagdel ingen, vil næringsstofkoncentrationen over springlaget falde i takt med forårsopblomstringen. Det blev vurderet, at primærproduktionen i projektområdet kun varierer ganske lidt og dermed kan beskrives generelt for området. Primærproduktionen varierer melle m 120-140 gC/m2/år. Sigtdybden i projektområdet har en middeldybde på 6 -7 m, men varierer mellem 4 og 9 m i den produktive periode, hvilket indikerer, at der kun kommer begrænset lys til bunden. Iltforholdene betragtes som gode, og kommer sjældent under 6 mg/l, men ved kraftige springlag, kan der være en risiko for forringede iltforhold.

Projektområdets egnethed ift. sedimentforhold, sedimenttransport, havbundens hældning og bæreevne mv. for at belyse om lokaliteten er velegnet til formålet.

Fire marine bundtyper blev kortlagt ifm. VVM-undersłgelserne med 100 % dækkende sidescan sonar med visuel dokumentation. Havbundbundsedimenter omfatter både moræner, Yoldialer og sand fra holocænen. Området består nemlig af fire forskellige bundtyper: 1) sand 2) sand, grus og småsten, 3) sand, grus og småsten samt bestrłning med store sten dækkende ca. 1 -25 %, og 4) sten dækkende ca. 25 -100 %. I det valgte projektområde placeres 3D -revmoduler i et område, der primært består af bundtype 1, men som grænser op til bundty pe 2. Bundtype-inddelingen kan ses på bilag 3 og 4..\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 8

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

Projektområdets pågældende bundfauna og vegetation

I april 2009 blev der i forbindelse VVM-redegłrelsen gennemfłrt en kvantitativ undersłgelse af bundfauna og sediment på 80 stationer jævnt fordelt inden for projektområdet. Som helhed er bundfaunaen ret ensartet inden for projektområdet, hvilket skyldes, a t det er de samme få arter, som udgłr en dominerende andel af bundfaunaens individsammensætning og biomasse. Grunden for det er at bundfaunaen styrende parametre, såsom vanddybde, kornstłrrelse og organisk stof i sedimentet, kun varierer svagt inden for de t undersłgte område. Bundfaunaen er dog særdeles artsrig, og 166 arter og hłjere systematiske grupper blev identificeret. På de enkelte stationer er der mellem 14 og 53 arter med et gennemsnit på 24 arter per 0,1 m

2. Błrsteorme (polychæter) er den mest art srige dyregruppe (61 arter) efterfulgt af krebsdyr (41 arter) og muslinger (29 arter). Der er 15 arter af snegle og 10 arter af pighuder, som omfatter słstjerner, slangestjerner og słpindsvin. Der er 15 arter fordelt på łvrige dyregrupper. I forhold til individantallet fordeler sig dyregrupperne lidt anderledes: krebsdyr udgłr 37 %, błrsteorme 30 %, łvrige dyregrupper 17 % og muslinger 10 %, mens pighuder og snegle udgłr henholdsvis 5 % og 1 %.

I tilknytning til de 4 forskellige substrattyper knytter sig forskellige bentiske flora og epifaunasamfund. I ansłgningen vil vi kun beskrive dem for bundtype 1, hvor de 3D-printede moduler bliver monteres og for bundtype 2, som grænser op til bundtype 1.

Bundtype 1, sand, er kendetegnet ved områder bestående primæ rt af sand med varierende bundformer. Sand er i geologisk forstand defineret med en kornstłrrelse på 0,06 til 2,0 mm. Bundtype 1 er domineret af fauna, men med et relativt begrænset antal arter og individer. Dominerende arter var hestemusling (Modiolus modiolus) og molbołsters (Arctica islandica). Desuden blev der registreret fåtallige pigget słstjerne (Marthasterias glacialis) og almindelig słstjerne (Asterias rubens).

Bundtype 2, sand, grus og småsten, er kendetegnet ved områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten. Bundtype 2 består af et miks af sand og grus med en kornstłrrelse på ca. 2 -20 mm og småsten med en stłrrelse på ca. 2 -10 cm. Bundtypen indeholder også enkelte stłrre sten fra ca. 10 cm og stłrre, der dækker <1 % af havbunden. Type 2 er som bundtype 1 domineret af fauna, men med et lidt hłjere antal arter og flere individer af de enkelte arter. Dominerende arter er som for bundtype 1 hestemusling (Modiolus modiolus) og molbołsters (Arctica islandica).

Derudover forefandtes spredte forekomster af en række epifauna

-arter som słnellike (Tealia sp.), stort słpindsvin (Echinus esculentus), grłnt słpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis), dłdningehåndkoral (Alcyonium digitatum) samt forskellige arter słstjerner. Desuden blev der registreret spredte makroalger som ledtang (Polysiphonia fibrillosa) og bugtet ribbeblad (Phycodrys rubens) på toppen af hestemuslingerne.

Der er stor variation i biomassen af bunddyr, som helt afspejler foreko msten af store muslinger inden for projektområdet. Muslinger udgłr 93% af biomassen af bunddyr. Molbołsters (Cyprina islandica) udgłr de 66 % og er klart den dominerende muslingeart. Individerne af de fleste arter af muslinger er mindre end 5 mm, men nogle almindelige arter (Thracia papyracea og Cochlodesma praetenue) er repræsenteret af flere årgange. Af hestemusling (Modiolus modiolus) og molbołsters er der fundet gamle individer med en skallængde på henholdsvis 120 mm og 93 mm. Populationen af molbołster s er domineret af henholdsvis små (< 5 mm, fłrste årgang) og store (> 70 mm, ældre årgange) individer, hvorimod muslinger af mellemliggende stłrrelse og alder er fåtallige.

Et blik tilbage i tiden med det formål at vise at havbunden og biodiversite n er stærkt påvirket i Kattegat

Stenfiskeri har foregået i mange h undrede år, og Kronborg er bl.a. bygget af sten fra Øresund. I starten foregik alt med håndkraft fra enten pramme til småsten eller små flåder til stłrre sten. Stenfiskeriet tog.\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 9

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

(†Œš(}ŒoÀ}Œš]o]íıîì[Œv(šŒu}š}Œ]Œ]vPv(l]}P‰]oXov i årene mellem 1900 og 1999 indsamlede stenfisker 8,3 millioner kubikmeter sten i danske kystområder, som svarer til en stenrev på 55 kvadratkilometer (Helmig et al 2020). I de fleste tilfælde er det svært at spore, hvor stenene præcis er kommet fra. Det intensive trawlfiskeri i Kattegat har haft stor påvirkning på havbundens habitater i Kattegat, og på selve torskebestanden. I dag er de velegnede levesteder for torsken i Kattegat reduceret. Der har faktisk været et målrettet fiskeri efter torsk med bobbins -trawl i stenfelterne inden for projektområdet i mange år, som VVM -redegłrelsen beskriver. Dog er dette fiskeri ophłrt fordi der var for lidt torsk til et rentabelt fiskeri. Så projektområdet har været et relevant levested for torsken i gamle dage.

Planer om forankring og afmærkni ng at 3D-printede rev

På baggrund af anlæggenes bundplacering og hłjde forventes det, at der er minimal risiko for ulykker i forbindelse med anlæggene. Der er planer om at p laceringen af de 12 3D-printede rev skal selvfłlgelig mærkes på słkortet og bliver markeret med en błje.

Til anvendelse for en screening for VVM se bilag 7.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

ARBEJDSMETODER, DER BENYTTES VED OPFØRELSEN AF ANL˘GGET

Beskrivelse af udlægningen

Safety-operations og on -board operation s: De 3D-printede rev sejles ud fra Grenå Havn med et egnet skib. Inden udlægning bliver skibet inspicret af _Ørsted Vessel Inspection _ og skal holde et _Vessel certificat_, samt skal godkendes af HSE (bilag 8) på baggrund af en _risk assessment and emergy response plan _ og en _HSE inspection_ inden mobilisering i Grenå Havn. Derudover skal skibets sejlads- og etableringsområde afstemmes og godkendes med HSE manageren for Anholt Havmłllepark og der udarbejdes en fremgangsmåde og en response plan, der skal sikre at offshore arbejde fra skibet ikke er til fare for både den marine traffik og Anholt Havmłlleparks infrastruktur og offshore arbe jde.

Offshore arbejde fra skibet indeholder lłft af de 3D-printede rev ud over rælingen med en kran og placering af revene i det udpegede område (se bilag 4). Et rebslynges igennem det indre hulrum af det 3D-printede rev-element UŒŒ(šPi}Œšš]oš^`]vZl}uŒiv]vPZiµo_ i den ene ende, mens den anden ende er fastgjort til en krog. Når revet er på havbunden, lłs ner man den ene ende af rebet og derefter lłftes spillet f orsigtigt, og rebet glider ud af revet og kan hæves..\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 10

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

Tidsramme for projektet

Som udgangspunkt skal anlægget placeres i Anholt

Havmłllepark til den dekommisioneres. Effekten er naturligvis stłrre, jo længere 3D-revene står og da der sidelłbende ansłges om et forskningsprojekt om monitorering af de forskellige kunstige rev, vil afgłrelsen af forskningsprojekts ansłgning påvirke hvor længe rev- elementerne skal forblive i Anholt Havmłllepark. De 3D- printede rev kan nemt flyttes til andre områder, når pilotprojektet udlłber eller når havvindmłlleparken skal dekommissioneres, idet alle rev er designet på en måde som głre det nemt at lłfte dem op igen og flytte dem til and re områder eller tages helt ud af vandet (Fig. 4). Det betyder, at omkostningerne maksimalt vil udgłre leje af skib med en nłdvendig kran, og e n professionel dykker. Det antages, at alle tolv 3D-rev kan flyttes i lłbet af 1-2 dage.

Tidspunkt for at sætte 3D -printede rev i vandet

Planen er at de 3D-printede rev -elementer skal installeres i sensommeren 2021 (august -september) alt afhængigt af afgłrelsen på ansłgningen og vejrforhold.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

Ja

Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m‡

Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfłlgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på słterritoriet?

Ja

Nej

Figur 4. Modulet er designet med et indre hulrum, som głr det muligt at fiskene kan svłmme rundt i den indre del af modulet, men som også bruges ved ka n montering idet et reb/sejl bliver slynges deromkring, som kan lłfter modulet med hjælp af en kran..\VWGLUHNWRUDWHW‡+¡MERYHM‡/HPYLJ

7OI‡&95‡($1GULIW‡($1DQO J‡NGL#N\VWGN‡ www.kyst.dk 11

Gr. 02 -04 Nr. 142a

INTERNAL

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m‡

Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nłdvendige bilag

Bilag 1 Mineralogic Composition Reefs Denmark [postnr by] 2 Flytning af sten og etablering af stenrev [postnr by] 3 Słkort med indtegnet anlæg Bilag 4 Plan- og skitsetegning over samlede tolv 3D-rev i Havmłllepark Anholt Bilag 5 VVM-redegłrelse for Anholt Havmłllepark [postnr by] 6 Seabed and scour protection integrity assessment 2012 -[postnr by] 7 VVM-screening oplysninger Bilag 8 Offshore Surveys t HSE Requirements Bilag 9 Stłttebrev til projektet fra ¯rhus Universitet

Bilag 10 Ejerskabserklæring

Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansłger erklærer, at oplysninger, der står i ansłgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde n avn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

25.02.2021 [navn]

Ansłgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

3D Printed reefs

WWF-Denmark - 2020

PRINT BIG

THINK BIGGER!

Mineralogic composition of the

3D Printed reefs provided to

WWF -Denmark in 2020

DiniEngineering Srl

Via Lawley, 2 56031 † Bientina (PI)

ITALIA

3D Printed reefs

WWF-Denmark - 2020

3D PRINTED HABITAT MODULES

The 3D Printed Habitat Module designed by Reef Design Lab https://www.reefdesignlab.com/ and manufactured at the D- ShapeLab (Formerly Dini engineering) in Italy has the shape of a ·ZHGGLQJFDNHµ consisting of more floors connected together by supporting columns. The spaces between the columns allow the fish to enter and find shelter. The dimensions of the cavities decrease from top to bottom, ranging from approx 40 mm to approx 150 mm, offering the fish the freedom to choose between the one that best matches their size. The module has been designed with an internal cavity to allow it to be harnessed in correspondence with the vertical axis of symmetry.

QUANTITIES AND SIZES PROVIDED TO WWF-DENMARK

N° 18 3D PRINTED HABITAT MODULES were provided to WWF † Denmark. They were printed in 3D at two different scales:

• N° 9 PRINTED HABITAT SMALL MODULES were 3D printed at approx dimensions of 749 mm x 748 mm x 690 mm;
• N° 9 PRINTED HABITAT BIG MODULES were 3 D printed at approx dimensions of at approx dimensions 1000 mm x 999 mm x 915 mm.

3D Printed reefs

WWF-Denmark - 2020

MANUFACTURING TECHNOLOGY

The modules are manufactured with D-Shape Particle-Bed 3D Printing Technology. The method consist in cutting in the computer the tridimensional digital object in horizontal slices XVLQJWKHSURSULHWDU\¶VOLFLQJ. Every slice is ¶PDWHULDOL]HG• by placing a layer of particles (aggregates) on which a printer head applies a cementitious binder where the object is located, leaving dry the rest of the layer. Next layers are printed over the previous one to create the full object.

The outcome of the process after having removed the unbound aggregates is shown below: a rough shape that reproduces the CAD model of the Reef Module. It is imperfectly perfect. Due to imperfections in the manufacturing process, the real cavities differ from the theoretical data provided by the digital data. The average size of the openings end the dept of the cavities of the BIG MODULE along the five floors varies approximately as follows:

The modules are manufactured with D -Shape Particle-Bed 3D Printing Technology. The method consists of c utting LQ WKH FRPSXWHU WKH WULGLPHQVLRQDO GLJLWDO REMHFW LQ 0RQROLWHŠ(YHU\VOLFHLV¶PDWHULDOL]HG•E\SODFLQJDOD\HUcementitious binder where the object is located, leaving dry the rest of the layer. Next layers are printed over the previous one to create the full object..

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]