Tilladelse til uddybning, og mindre forskydning af sejlrende ved Thyborøn Havn, Lemvig Kommune

Thyborøn Havn

[adresse]

Sendt på e-mail til [email]

Kystdirektoratet

J.nr. 19/01631-41

Ref. [navn]

01-10-[postnr by] til uddybning, og mindre forskydning, af sejlrende ved Thyborøn Havn, Lemvig Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sejlrenden ved Thyborøn Havn kan uddybes til -11,3 og -10,3 m DVR90, samt forskydes, på de vilkår, som fremgår ne- denfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvens- vurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Uddybning, herunder gravning, på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektora- tet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbe- skyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvens- vurdering (VVM), jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l. Projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, skal VVM-screenes jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM-pligtigt.

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

1. Uddybningen, samt forskydningen, skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.

2

• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af projektet eller arbejdsmetoderne.
• 3. Samtidig med at arbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]), tes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdig- melding, som dokumenterer, at uddybningen, samt forskydningen, er ud- ført i overensstemmelse med tilladelsen. Myndighederne skal ligeledes un- derrettes, såfremt havnen ikke længere ønsker at opretholde den nu tilladte dybde.
• 4. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt indenfor 3 år, og ikke er afsluttet indenfor 5 år, fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 5. Denne tilladelse må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Det fremgår af sagen, at ansøger har opstillet en række forudsætninger for projek- tet, herunder at der ikke vil blive uddybet i perioden maj-juni af hensyn til stavsilds gydevandring, samt at det uddybede sediment er rent. Disse forudsætninger er indeholdt i vurderingerne, hvorfor det er forudsat, at de overholdes i forbindelse med projektets udførelse. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af det tilladte for et opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede uddybnings sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i dan- ske farvande.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projek- tet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der blandt andet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at udvide muligheden for at større skibe kan benytte havnen.

3

Det er videre tillagt betydning, at Thyborøn Kanal, hvori projektområdet er belig- gende, er et meget dynamisk område med hyppig naturlig omlejring af havbunds- materiale som følge af kraftige strøm- og bølgepåvirkninger. I den forbindelse har Kystdirektoratet lagt vægt på, at ansøger har oplyst, at uddybningen er optimeret således, at vandstrømmen gennem kanalen – og hermed vandstanden i den vestlige del af Limfjorden – ikke vil påvirkes væsentligt af uddybningen. Det er videre væg- tet, at uddybningen af sejlrenden er parallel forskudt, så den naturlige vanddybde udnyttes mest muligt og dermed mindskes den mængde sediment, som skal uddy- bes – og fremadrettet oprenses. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at projektet udføres i et, i forvejen be- færdet, område lige op ad Thyborøn Havn og dermed ikke forventes at medføre væsentlige negative påvirkninger på omgivelserne. I forbindelse med høringen er der indkommet en række bemærkninger til projek- tet. Kystdirektoratet finder, at ansøger har forholdt sig fyldestgørende til disse be- mærkninger i partshøringen og har tillagt dette vægt i forbindelse med afgørelsen.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil delvist finde sted inden for habitatområde nr. 28 (”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø”) og fuglebeskyttelsesområde nr. 23 (”Agger Tange”), samt i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområde nr. 39 (”Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø”). Disse områder er indeholdt i Natura 2000-område nr. 28 (”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø”). Et kort, der viser sejlrendens placering i forhold til Natura 2000-område nr. 28, er vist på kortet på næste side.

4

Udpegningsgrundlaget for de respektive habitat- og fuglebeskyttelsesområder ses nedenfor, samt på næste side. Der er endvidere kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.

5

Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af nedenstående udpegnings- grundlag, der var i høring frem til den 15. november 2019, fremgår følgende æn- dringer:

• I den marine del af habitatområde nr. 28 tilføjes arten gråsæl (1364).
• I fuglebeskyttelsesområde nr. 23 tilføjes grågæs (T), skestork (T), taffeland (T) og rødrygget tornskade (Y), mens lille kobbersneppe (T) og mosehorn- ugle (Y) fjernes.
• I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 tilføjes havterne (Y), mens bramgæs (T), klyde (T), hvidbrystet præstekrave (Y) og mosehornugle (Y) fjernes.

Projektet vil direkte berøre et areal på maks. 3.000 m², som er kortlagt som habi- tatnaturtypen større lavvandede bugter og vige (1160). Det areal, som skal uddybes, er vist på bilag 2 på s. 26. De øverste lag af havbunden i dette område består af sand, der er levested for forskellige bundfaunaarter, som er tilpasset et dynamisk miljø med hyppig naturlig omlejring af havbundsmateriale, som følge af kraftige strøm- og bølgepåvirkninger. Bundfaunasamfundene i området er således tilpasset hyppige naturlige forstyrrelser, der i perioder destruerer faunaen, men som hurtigt re-koloniseres. Normalt vil et bundfaunasamfund, der er ødelagt af uddybning, i et turbulent område, som det ved Thyborøn Kanal, være genetableret efter 1-2 års forløb. Det forventes, at uddybningen midlertidig vil udrydde bundfaunaen i projektområ- det. Det forventes videre, at sediment, der spildes under arbejdet, og som vil sedi- mentere i umiddelbar nærhed af uddybningsområdet, vil tildække og aflive bund- faunaorganismer. Det er dog Kystdirektoratet vurdering, at uddybningen inde i Natura 2000 området ikke vil medføre et varigt og uopretteligt tab af habitatnatur- typen større lavvandede bugter og vige (1160), idet bundfaunaen er tilpasset områ- dets dynamiske miljø, og der forventeligt hurtigt vil ske rekolonisering med en for- ventelig fuld genetablering af bundfaunasamfundene efter 1-2 år. Under uddybning af havbunden vil der spildes sediment til omgivelserne, som vil spredes med strømmen, hvorefter det vil falde til bunds igen. Sediment, der spildes under uddybning, kan potentielt sedimentere på habitatna- turtypen sandbanke (1110) syd og sydøst for Agger Tang. Dette vurderes dog ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning på habitatnaturtypen, idet spild materia- let på det lave vand generelt vil være langt mindre end de sedimentationsrater og mængder, der er dødelige for bundfauna, der er tilpasset de dynamiske forhold på det lave vand i Thyborøn Kanal. Der er habitatarten stavsild på udpegningsgrundlaget. I forsommeren (maj-juni) vandrer de kønsmodne stavsild ind igennem fjorden og op i større vandløb for at

6 gyde. Idet stavsild i særlig grad er sårbare overfor forhøjede koncentrationer af suspenderede partikler i vandsøjlen, kan sedimentfanerne fra uddybningen poten- tielt forhindre fiskene i at vandre ind til deres gydeområder i en betragtelig del af den tid, de normalt vandrer. Ansøger har i den forbindelse oplyst, at man, af hen- syn til stavsild, ikke vil uddybe i perioden maj-juni, hvor de kønsmodne sild van- drer ind i fjorden. På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig negativ påvirkning af habitatarten stavsild. Det sikres samtidig at der ikke vil være væsentlig påvirkning af miljømålene for de vandløb (vandområder), hvor stavsild indgår i vurderingen. Ternearterne på udpegningsgrundlaget kan potentielt blive påvirket af projektet, idet der kan optræde koncentrationer af suspenderet materiale, som vil udløse flugtadfærd hos de fiskearter, de fortrinsvis lever af. Kystdirektoratet vurderer dog, at projektet ikke vil påvirke de beskyttede ternearter væsentligt, idet projektområ- det udgør en meget lille del af det område, hvori de fouragerer. Det er samtidig vægtet, at uddybningen er af begrænset varighed, samt at den foregår i, og lige op- ad, en eksisterende, befærdet sejlrende. Uddybningsarbejdet kan potentielt påvirke, eventuelle individer af bilag IV arten marsvin, samt arterne spættet sæl og gråsæl i området, i form af forstyrrelser og støj. Det er dog Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil medføre en væ- sentlig negativ påvirkning af disse arter, idet det forventes at forekommende indi- vider vil svømme væk fra støjen, samt at der ikke vil ske aktiviteter, der medfører impulstøj. I den forbindelse er det vægtet, at uddybningen er af begrænset varighed og foregår i, og lige op ad, en eksisterende sejlrende, hvor der er en stor aktivitet i forvejen. Der er desuden kendskab til hvilepladser for spættet sæl i Thyborøn Kanal syd-øst for Svaneholmhus. Det vurderes dog, at støj fra uddybningsarbejdet ikke vil påvirke hvilende sæler her, idet hvilepladserne befinder sig ca.800 fra det nærmeste ud- dybningsområde. Der findes ikke bevoksninger af ålegræs i projektområdet. De nærmeste ålegræsbe- voksninger findes i bunden af Krik Vig. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at ansø- ger har redegjort for, at der under normale omstændigheder ikke vil optræder se- dimentfaner i områder med ålegræs. Fisk, der lever i vegetationen, samt fugle, som sangsvane, lysbuget knortegås, pibeand og krikand, der fouragerer på vegetationen i den Vestlige Limfjord vil derfor ikke blive påvirket af sedimentspild fra uddybnin- gen. Samlet set vurderer Kystdirektoratet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på naturtyperne eller arter på udpegningsgrundlagene for habi- tatområde nr. 28 (”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø”) og fuglebeskyttelsesområder nr. 23 (”Agger Tange”) og nr. 39 (”Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø”). Det vurderes således, at der ikke vil ske en væsentlig forrin- gelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det er videre vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbej- des en konsekvensvurdering for projektet.

7

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, samt egne konkrete vurderinger.

Begrundelse for ikke at kræve en miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. Vurderingen af de forskellige kriterier fremgår af bilag 1 på side 20 i tilladelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalel- ser fra andre berørte myndigheder, ligesom ansøgningen har været offentliggjort på Kystdirektoratets hjemmeside. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurde- ring af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at uddybnin- gen inde i Natura 2000 området ikke vil medføre et varigt og uopretteligt tab af habitatnaturtypen større lavvandede bugter og vige. Det er videre vægtet, at der er tale om et projektområde, hvor der er stor dynamik, hvorfor sedimentationen, som følge af uddybningsarbejdet, ikke forventes at ville påvirke Natura 2000 området væsentligt. Det er i den forbindelse tillagt betydning, at ansøger har oplyst, at ud- dybningen ikke vil ske i perioden maj-juni, hvor habitatarten stavsild vandrer i gennem fjorden og op i vandløb for at gyde. Samlet set vurderes projektet derfor ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger på udpegningsgrundlaget for området. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at uddybningen ikke vurderes at medfø- re væsentlige negative påvirkninger af omgivelserne, idet der er tale om et projekt i, og lige opad, en eksisterende sejlrende, beliggende uden for Thyborøn Havn. I den forbindelse er det videre vægtet, at gravearbejdet er relativt kortvarigt. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 er den samlede økologiske tilstand moderat i Thyborøn Kanal og den kemiske tilstand er god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske tilstand er således ikke opfyldt, mens den er op- fyldt for kemisk tilstand. Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil forhindre målopfyldelse af god økologisk tilstand. Det vurderes desuden, at projek- tet ikke vil forværre den gode kemiske tilstand. I forhold til havstrategidirektivet vurderes det, at projektet samlet set ikke vil med- føre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne vur- dering lagt vægt på, at projektområdet er beliggende i, og lige opad, en eksisterende sejlrende, og at der er tale om et meget dynamisk miljø med hyppig naturlig omlej- ring af havbundsmateriale, som følge af kraftige strøm- og bølgepåvirkninger. Det er videre vægtet, at uddybningen ikke vil medføre et varigt og uopretteligt tab af bundfauna, samt at det opgravede sediment er rent. Kystdirektoratet har i den for-

8 bindelse lagt vægt på, at ansøger har redegjort for, at der er tale om rent sediment langt under nedre aktionsniveau i klapvejledningen. Kystdirektoratet har ved afgørelsen været opmærksom på, at der er andre projekter i området, og at der derfor kan være kumulative påvirkninger. Det er dog vurderet, at der samlet set ikke er væsentlige negative påvirkninger. Ved denne vurdering er det blandt andet vægtet, at den statslige kystbeskyttelse foregår ude på vestkysten og ikke inde i Limfjorden, og at der ikke uddybes i stavsildens gydeperiode, mens udvidelsen af Thyborøn Havn er planlagt til at foregå i etaper over adskillige år og dermed ikke på en gang. Det er videre vægtet, at sedimentation som følge af even- tuel klapning af materialet ikke forventes at medføre en væsentligt negativ påvirk- ning af det tilstødende Natura 2000 områdes udpegningsgrundlag. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, samt egne konkrete vurderinger.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter uddybning af Thyborøn Kanal fra en officiel vanddybde på -8 mDVR90 til -10 m DVR90 fra Nordsøen til indsejlingen til Thyborøn Havn, samt en uddybning fra Thyborøn Havneindsejling til Sydhavnen til en officiel vanddybde på -9 m DVR90. Som følge af sedimenttransporten i kanalen er der ansøgt om ud- dybning til henholdsvis -11,3 og -10,3 m DVR90 for at kunne holde den officielle vanddybde på henholdsvis -10 og -9 m DVR90. Den ansøgte sejlrende parallel-forskydes desuden i forhold til den nuværende sejl- rende, således den naturlige dybde udnyttes mest muligt. Det er ikke nødvendigt at uddybe hele sejlrenden, da der flere steder er en naturlig vanddybde, der ligger under den ønskede vanddybde. De områder, hvor der er behov for uddybning, fremgår af bilag 2 på s. 26. Der skal maksimalt uddybes 714.000 m3 sediment inden for et areal på 2,03 km². Thyborøn Havn ønsker at sejlrenden skal kunne besejles af op til 15.000 DWT bulk carrier med en længde på 135 m, bredde på 20 m og dybgang på 8,6 m. Som ud- gangspunkt skal skibene kunne passere hinanden i sejlrenden, svarende til en to- vejsrute, vist på kortet på næste side, på strækningen S1, S2 og S3 indtil havneind- sejlingen og en envejsrute fra havneindsejlingen ind til Limfjorden og ned til Syd- havnen. Uddybningen af sandlaget vil blive fortaget med slæbesugning og hydraulisk gra- vemaskine eller spandkæde. Uddybning af lerlaget vil blive foretaget med hydrau- lisk gravemaskine eller spandkæde. Uddybningen vil forløbe over en samlet periode på maks. 75 – ca. 85 døgn. Det uddybede materiale forventes klappet eller nyttig- gjort. For yderligere beskrivelser af det ansøgte projekt henvises til ansøgningsmaterialet. Kystdirektoratet skal bemærke, at denne tilladelse alene vedrører selve uddybnin- gen, og forskydningen, og således ikke indeholder tilladelse til, hvad der skal ske med det opgravede materiale.

9

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sø- fartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum og Lemvig Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Geodatastyrelsen og Thyborøn-Agger Færgefart. De indkomne høringssvar er herefter sendt i partshøring hos jer. Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger, samt jeres bemærkninger til disse. Kystdirektoratet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at enkelte af hørings- svarene ikke er gengivet i deres fulde ordlyd, idet Kystdirektoratet ikke har fundet alle dele væsentlige i forhold til behandling af sagen.

10

Søfartsstyrelsen skrev den 3. februar 2020 følgende:

”Selve projektet med uddybning giver som sådan ikke Søfartsstyrelsen anledning til bemærkninger og der kan henvises til sædvanlig "Entreprenør bekendtgørelse" og tilhørende vurderingsskema. Men da der ønskes en uddybning uden for nuværende afmærkede sejlløb savnes en stillingtagen til dette. Søfartsstyrelsen afmærker hoved- og gennemsejlingsfarvand samt til sikker anker- plads. I dette projekt ønskes etableret en sejlrende uden for den afmærkning, som Sø- fartsstyrelsen varetager. Ønskes der etableret ny supplerende afmærkning, ønskes den nuværende afmærk- ning ændret eller hvad er projektets forslag? Det skal her siges at alle ændringer, som projektet måtte nødvendiggøre skal beta- les af projektet.”

Til dette høringssvar oplyser I bl.a. følgende:

”Der vil blive indsendt en særskilt ansøgning om ændret afmærkning.”

Miljøstyrelsen skrev den 3. marts 2020 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået materialet og har bemærkninger som følger nedenfor.

Vandområdeplanlægning, havstrategi og overvågning:

Det bemærkes, at ansøgningen bør indeholde en vurdering i forhold til vandområdeplanerne og havstrategien. Ansøgningen bør derfor forholde sig til de faktuelle forhold der gælder for vandområdet i vandområdeplanerne herunder om miljømål, tilstand og indsats i en vurdering af, om projektet kan forringe tilstanden og hindre målopfyldelse i vandområdet. Den direkte påvirkning af de biologiske kvalitetselementer samt de understøttende fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer bør inddrages i vurderingen. Der henvises generelt til en vurdering efter §8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (bek. nr. 449 af 11/04/2019) og vejledningen hertil. I forhold til havstrategien er det relevant at se på deskriptor 6 Havbundens integritet (fysisk forstyrrelse), og Deskriptor 7 Hydrografiske ændringer bør overvejes. I forhold til klapningen og koncentrationer af forurenende stoffer i havmiljøet (Deskriptor 8 Forurenende stoffer) gælder jævnfør ”Danmarks Havstrategi II” følgende: ”Koncentrationerne af forurenende stoffer i kyst- og territorialfarvandene overskrider ikke de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i medfør af vandrammedirektivet”. Det vurderes dog, at i den konkrete sag vil en konkret vurdering i forhold til vandområdeplanerne og havstrategien ikke ændre den samlede vurdering.

11

…...

Klapning:

Miljøstyrelsen bemærker, at genplacering af havbundsmaterialer (bypass, nyttiggørelse og klapning) bør indgå i en vurdering at virkning på miljøet. Vi gør opmærksom på, at der er tidligere givet tilladelse til nyttiggørelse af en større mængde sediment i nærområdet. Vi kan desuden oplyse om, at vi for nylig, direkte fra Ramböll, har modtaget en ansøgning om klapning af materiale i området.

Natura 2000 og Bilag IV-arter:

…… I forhold til Natura 2000 skal vi gøre opmærksom på kumulative effekter. COWI vurderer i nærværende sag, at der sker en påvirkning af stavsild, som findes på udpegningsgrundlaget i N28, men at denne ikke er væsentlig. Miljøstyrelsen gør opmærksom på potentielle kumulative effekter som følge af bl.a. kystsikringen på strækningen langs med vestkysten, som også vil medføre en påvirkning af stavsild.

Det fremgår af det fremsendte materiale, at der udgrave 0,42 km2 af havbunden i natura 2000-område nr. 28 og at dette område er udpeget som habitatnaturtype 1160. Miljøstyrelsen finder ikke at størrelsen af arealet passer med de vedlagte kortbilag og vi er i tvivl om, hvorvidt 0,42 km2 er korrekt angivet. Det fremgår samtidig, at sediment, som spildes under uddybning, kan sedimentere på habitatnaturtype 1110, men begge påvirkninger vurderes at være uvæsentlige. Vi gør opmærksom på, at Miljø- og fødevareklagenævnet i afgørelse om Jyllinge Nordmark fremgår, at der i henhold til EU-domstolens praksis må antages at være en meget snæver margin for, hvad der skal betragtes som skade på et Natura 2000-områdes integritet. Endvidere fremgår, at: "Hvis den nationale kompetente myndighed efter en passende vurdering af virkningerne af en plan eller et projekt på en lokalitet i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, således konkluderer, at planen eller projektet medfører et varigt og uopretteligt tab af hele eller en del af en prioriteret naturtype, hvis bevaring har ligget til grund for udpegelsen af lokaliteten med henblik på optagelse på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, må planen eller projektet anses for at skade den pågældende lokalitets integritet.” Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at potentielle påvirkninger af udpegningsgrundlaget i bl.a. N28, bør undersøges mere dybdegående og vurderes nærmere.”

Til dette høringssvar oplyser I bl.a. følgende:

”Vedr. Vandområdeplan

Den gældende vandområdeplan er "Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområde distrikt 1 Jylland og Fyn".

Basistilstand og målsætninger

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 er den samlede økologiske tilstand moderat i Thyborøn Kanal og den kemiske tilstand er god. Målsætningen for dette område er, at der skal være God økologisk tilstand og God Kemisk tilstand (SVANA 20162). Målsætningen for den økologiske tilstand er således ikke opfyldt, men er opfyldt for kemisk tilstand.

12

Vurdering af effekter på Økologisk tilstand. Klorofyl

Klorofyl koncentrationen kan potentielt påvirkes midlertidigt af næringssalte, der frigives under udgravningen og spredes med strømmen. Desuden kan faner af spildt sediment potentielt skygge for planktonalgerne (som klorofylkoncentratio- nen er et mål for) med nedsat vækst til følge. Det vurderes at mængden af nærings- salte, der frigives under uddybningen, er minimal, idet der, med undtagelse af det allerøverste sedimentlag, er tale om udgravning i rent oprensningssand og ler. Altså jomfrueligt materiale. Desuden er der tale om en midlertidig hændelse. Klorofyl- koncentrationen vurderes således ikke at blive påvirket væsentligt, hvis overhove- det. Eventuel skygning vil foregå indenfor en smal fane og være midlertidig. Det vurde- res derfor at effekter af skygning på klorofyl i Thyborøn Kanal næppe vil være måle- lig. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forhindre, at målsætningerne i vand- områdeplanen kan opfyldes mht. økologisk tilstand. Klorofyl.

Vurdering af effekter på Økologisk tilstand. Ålegræs

Der findes ikke bevoksninger af ålegræs i projektområdet. De nærmeste ålegræsbe- voksninger findes i bunden af Krik Vig. Tidligere modellering vha. MIKE 21 model- len og vurdering af strømmønstrene i området i øvrigt antyder, at der under nor- male omstændigheder ikke optræder sedimentfaner i områder med ålegræs, der kunne forårsage skygning og væksthæmning. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forhindre, at målsætningerne i vand- områdeplanen kan opfyldes mht. økologisk tilstand. Ålegræs Vurdering af effekter på Økologisk tilstand. Bundfauna Uddybningen vil forårsage at der bortgraves sandbundsområder med bundfauna. Det vil midlertidigt påvirke bundfaunasamfundene i Kanalen. De øverste lag af at havbunden i projektområdet består af sand, der er levested for bundfaunaarter som lever i sedimentet eller på sedimentoverfladen og som er til- passet et dynamisk miljø med hyppig omlejring af havbundsmateriale. Der findes ikke stenrev, ålegræs eller algebevoksede sten i uddybningsområdet. Uddybningen vil påvirke bundfaunasamfundet, der lever i sedimentet i og umid- delbart omkring selve afgravningsområdet. De fleste organismer i selve uddynings- området vil ikke overleve. Desuden kan sand, der er spildt under uddybningsarbej- det og som vil sedimentere i umiddelbar nærhed af afgravningsområdet, tildække og aflive bundfaunaorganismer. Uddybningsarbejderne vil direkte påvirke bundfaunaen indenfor et areal på ca. 0,7 km². Der er dog tale om et midlertidigt tab af bundfaunasamfund. Baseret på erfaringer fra en lang række både danske og udenlandske undersøgelser af effekter af gravear- bejder i marine områder forventes det således, at de uddybede områder, vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra upåvirkede områder.

13

Bundfaunaen i Thyborøn Kanal, lever i et dynamisk miljø med hyppig naturlig om- lejring af havbundsmateriale som følge af kraftige strøm-og bølgepåvirkninger. Bundfaunasamfundene i området er således tilpasset hyppige naturlige forstyrrel- ser, der i perioder destruerer faunaen, men som hurtigt re-koloniseres. Normalt vil et bundfaunasamfund, der er ødelagt af uddybning, i et turbulent område, som det ved Thyborøn Kanal, være genetableret efter 1-2 års forløb. Bundfaunaen kan også potentielt blive påvirket af sediment der spildes, spredes med strømmen og efterfølgende sedimenterer. Baseret på tidligere sediment- spildsmodelleringer vha. MIKE 21 vurderes det, at langt det meste materiale vil sedimentere i områder, hvor bundfaunaen i forvejen vil blive direkte påvirket af uddybningsarbejderne og hvor bundfaunaen vil genetableres 1-2- år efter arbejdets ophør. På baggrund af tidligere erfaringer, vurderes, at sedimentationen af spild materiale på det lave vand generelt vil være langt mindre end de sedimentationsrater og mængder, der er dødelige for bundfauna, der er tilpasset de turbulente forhold på det lave vand i Thyborøn Kanal. Faktisk er der mulighed for en midlertidig stigning i individtæthed og artsantal idet organisk stof i uddybningsmaterialet vil udgøre en ekstra føderessource for bund- faunaen. Dette er demonstreret omkring en sandsuger i Øresund og i forbindelse med de meget omfattende uddybningsarbejder under etableringen af Storebælts- forbindelsen- Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forhindre, at målsætningerne i vandområ- deplanen kan opfyldes mht. økologisk tilstand. Bundfauna Økologisk tilstand. Miljøfarlige forurenende stoffer/kemisk tilstand Der frigives ikke miljøfarlige stoffer under uddybningen, idet der er tale om rent oprensningssand og ler. Altså jomfrueligt materiale. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forhindre, at målsætningerne i vandområ- deplanen kan opfyldes mht. økologisk tilstand. Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Desuden vurderes det, at den gode kemiske tilstand ikke vil forværres.

Vedr. havstrategien

Mht. biologiske kvalitetselementer er der tale om et område hvor der er en høj dy- namik derfor vil biologien i området være tilpasset disse forhold. Mth. fysisk-kemiske kontrolelementer er der tale om rent oprensningssand og ler. Altså jomfrueligt materiale. Thyborøn Kanal er ikke færdig med at tilpasse sig la- gunens størrelse (Nissum Bredning) hvorfor der til stadighed sker en naturlige uddybning af kanalen, hvor de samme materialer bliver eroderet og aflejret. Mht. hydromorfologiske kvalitetselementer ændres disse kun i minimalt omfang da der ikke sker en ændring af det mindste tværsnit. Som beskrevet ovenfor sker der en naturlig tilpasning af Thyborøn Kanals tværsnit da Thyborøn Kanal ikke er fær- dig med at tilpasse sig lagunens størrelse (Nissum Bredning). Mth. Havbundens integritet (fysisk forstyrrelse) så er der tale om et meget dyna- misk område. Sedimentet flytter sig konstant og Kystdirektoratet har tidligere be-

14 regnet at der er en netto transport af sediment ind i Thyborøn Kanal på 1,23 mio. m³, hvilket tillige er angivet i ansøgningen. Mht. Deskriptor 7 Hydrografiske æn- dringer, som ovenfor beskrevet sker der inden ændringer i de hydrografiske for- hold. Mth. Deskriptor 8 Forurenende stoffer vil konklusionen være den samme som ved fysisk-kemiske kontrolelementer. Der er tale om rent oprensningssand og ler. Altså jomfrueligt materiale. Thyborøn Kanal er ikke færdig med at tilpasse sig lagunens størrelse (Nissum Bredning) hvorfor der til stadighed sker en naturlige uddybning af kanalen, hvor de samme materialer bliver eroderet og aflejret. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet og ikke vil medføre tilførsler af forurening, samt væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer eller menneskers sundhed eller retmæssige anvendelse af havet. Desuden vurderes projektet ikke at hindre opnåel- se af god miljøtilstand.

Selve kanalen har et areal på ca. 4 km². Selve sejlrenden udgør et areal på 1,2 km². Sejlrendens udbredelse er vist på bilag 1 til 4 samt 6. Det er kun visse dele af sejl- renden hvor der er behov for uddybning se bilag 3c, det er derfor beregnet at det kun er et område på maksimal 3.000 m² der bliver berørt indenfor Natura2000 området. Der er udarbejdet et kort bilag 3c der viser dette mere tydeligt.

Der henvises til notat der blev d. 26. august 2019 indsendt til Kystdirektoratet om Natura2000, samt at området er meget dynamisk. COWI forstår derfor ikke hen- visningen til: "Hvis den nationale kompetente myndighed efter en passende vurde- ring af virkningerne af en plan eller et projekt på en lokalitet i henhold til habitatdi- rektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, således konkluderer, at planen eller pro- jektet medfører et varigt og uopretteligt tab af hele eller en del af en prioriteret na- turtype, hvis bevaring har ligget til grund for udpegelsen af lokaliteten med henblik på optagelse på listen over lokaliteter af fællesskabs-betydning, må planen eller projektet anses for at skade den pågældende lokalitets integritet.” Der er tale om et område med høj dynamik og sedimenttransport. Uddybningen medfører ikke, at Thyborøn Kanal bliver dybere generelt eller at indstrømning/udstrømning øges. Der henvises til VVM'en af Jyllinge Nordmark projektet, hvor Miljø- og Fødevare- klagenævnet ophævede Roskilde Kommunes afgørelse af 13. september 2018 om VVM-tilladelse til anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i Roskilde Kommune og Egedal Kommune og hjemviste sagen til fornyet behandling. VVM'en blev primært afvist, fordi et planlagt dige ville komme til at tildække et areal svarende til 0.9 % af det samlede areal af et Natura 2000-område, der herved ville blive permanent ødelagt. De ødelagte arealer består af habitatna- turtyperne 1330 strandeng, 6210 kalkoverdrev, der prioriteres højt. Effekterne af Jyllinge Nordmark projektet kan efter vores opfattelse ikke sammen- lignes med effekterne af uddybningsprojektet i Thyborøn Kanal i Natura 2000 om- rådet. Udgravningen inde i Natura 2000 området vil således ikke med-føre et varigt og uopretteligt tab af habitatnaturtype ([postnr by] lavvandede bugter og vige). Udgravningen i Natura 2000 området vil midlertidigt udrydde bundfaunaen i et

15 mindre areal (3000 m²). Bundfaunaen her er imidlertid tilpasset et dynamisk miljø med hyppig naturlig omlejring af havbundsmateriale som følge af kraftige strøm-og bølgepåvirkninger. Bundfaunasamfundene i området er således tilpasset hyppige naturlige forstyrrelser, der i perioder destruerer faunaen, men som hurtigt re- koloniseres. Normalt vil et bundfaunasamfund, der er ødelagt af uddybning, i et turbulent område, som det ved Thyborøn Kanal, være genetableret efter 1-2 års forløb.”

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseum St. George skrev den 10 februar 2020 følgende: ”Da der ikke er fortidsminder beliggende inden for selve uddybningsområdet har De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseum St. George (STM) ingen indsigelser mod det planlagte arbejde. Museet vil dog gøre opmærksom på at der er forekomster af enkeltfund tæt på ud- dybningsområdet. Fundene består af ravsmykker fra mesolitikum/stenalder (se vedhæftet kort), bland andet blotlagt ved sandpumpning i Thyborøn kanal. Der er videre to vrag registreret tæt på området, men de er begge forlist i senere halvdelen af 1900-tallet. Skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag skal dette straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens §29 h: § 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28 og arbejdet skal standses.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 13. februar 2020 følgende:

”Det skal gøres opmærksom på, at såfremt der i forbindelse med arbejdet på eller i havbunden, konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være farlige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Opera- tionscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14, om sejladssikkerhed ved en- treprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

Forsvarets Operationscenter kan telefonisk kontaktes på: [telefon]/+45

[telefon]. Foruden ovenstående forhold, skal der gøres opmærksom på, at de udstedte tilla- delser, samt kontaktoplysninger til det eller de skibe der skal udføre arbejdet, skal være tilgængeliggjort for Forsvarets Operationscenter via den myndighed, der udsteder tilladelsen. Såfremt der er opdateringer i kontaktoplysningerne, kan disse fremsen- des direkte til Forsvarets Operationscenter på nedenstående adresser:

Forsvarets Operationscenter (JOC):

Telefon: e-mail:

Vagtholdsleder JOC: [telefon]

16

Omstilling: [telefon]

Henvendelser i sagen bedes rettet til sagsbehandler [navn] på mail

[navn] (Havnecon Consulting Aps) og [navn] (TT-Hydraulics

Aps) skrev den 11. februar 2020 følgende:

”Siden 2005 har undertegnede [navn] og [navn] i forskellige sammenhænge argumenteret for at Thyborøn Kanal bør lukkes med en stormflods- barriere på grund af den stigende risiko for oversvømmelser Limfjordens vestlige del som følge af de kraftigere stormfloder der en følge af klimaændringerne. Et stort antal borgere i Limfjordsområdet har i tidens løb støttet dette synspunkt. Vi skal fraråde at der umiddelbart gives tilladelse til at uddybe Thyborøn Kanal til 10 m vanddybde uden at der udføres en grundig vurdering af virkningen på miljøet (VVM-undersøgelse). En uddybning af kanalen vil i flere sammenhænge forringe vandmiljøet i Limfjorden, herunder vil en uddybning vil forøge størrelsen af over- svømmelser i den vestlige del af Limfjorden ved højvande i Vesterhavet. Hvis der skal udføres en uddybning bør der efter vores opfattelse foretages kompenserende foranstaltninger, der ophæver de negative effekter ved en ønskede uddybning. En kompenserende foranstaltning kunne fx være en indsnævring af kanalen andet- steds mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. (Tankegangen blev i sin tid anvendt med omvendt fortegn ved StoreBæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen). Dernæst mener vi ikke, at det er rimeligt at adskille denne sag fra sagen om det netop fremlagte forslag til indsnævring af kanalen med lange havmoler. Dette for- slag er udarbejdet af det såkaldte Coast to Coast-samarbejde, som både Kystdirek- toratet og Lemvig Kommune indgår i. Herværende aktuelle forslag om uddybning af kanalen må betragtet som værende forslagsstillernes delelement i den samlede løsning af Thyborøn Kanals fremtid. Hvis herværende forslag om uddybning afgø- res separat vil det binde en fremtidig Limfjordsløsning til at være en del af Coast to Coast forslaget, som efter vor mening har betydelige både tekniske og miljømæssige svagheder.”

Til dette høringssvar oplyser I bl.a. følgende:

”Thyborøn Havn og COWI er klar over, at der i lang tid har været diskussioner om lukning, sluser og andre tiltag i forbindelse med Thyborøn Kanal. De første diskus- sioner startede tilbage i midten af 1930’erne hvor det blev diskuteret, hvorledes Thyborøn by kunne sikres, da der skete en meget kraftig erosion af Limfjordstan- gerne. Datidens eksperter var usikre på, om det ville være muligt at sikre byen mod stormflod i fremtiden. [navn] og [navn] nævner Coast to Coast samarbejdet samt at Thyborøn Kanal bør lukkes med en stormflodsbarriere. Da der for nuværende ikke foreligger et konkret projekt, er det ikke muligt at inkludere disse forslag i en an- søgning om uddybning af sejlrenden til Thyborøn Havn heller ikke som kommuta- tive påvirkninger, da det ikke er klart om eller hvad dette ender med.

17

Kystdirektoratet har i perioden 2009 til 2012 gennemført en undersøgelse af udvik- lingen af Thyborøn Kanal og dennes betydning for stormflodsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden. Herunder betydningen af uddybningen i dette tilfælde ned til 12,5 meter DVR90. At sejlrenden til Thyborøn Havn uddybes til 10 meter DVR90 har kun en mindre betydning for vandstanden og vandudskiftningen da kanalens mindste tværsnit ikke påvirkes som anført i ansøgningen1. Der er mange steder i selve kanalen, hvor der er en vanddybde større end både 10 og 12,5 meter DVR90. Thyborøn Kanal er desuden meget bredere end der hvor sejlrenden ligger. Uddybningsprojektet har optimeret beliggenheden af sejlrenden mest muligt for at udnytte den naturlige vanddybde på bedste vis.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurde- ring (VVM)

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

18

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettiget efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven.

19

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervs- styrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Strandingsmuseum St. George og Lemvig Kommune samt sendt til orien- tering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Fri- luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Geodatastyrelsen, Thyborøn-[navn] og COWI. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1

Kystdirektoratets screeningsnotat for VVM-pligt

Projekter omfattet af miljøvurderingslovens (LBK nr. 973 af 25/06/2020) bilag 2, skal VVM-screenes jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM- pligtigt. VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

20

21

22

23

79/409/EØF og 92/43/

EØF marsvin i området.

Der er tale om en begrænset uddybning inden for området (3000 m2).

Det vurderes, at uddybningen ikke vil medføre et varigt og uopretteligt tab af habitatnatur- type større lavvandede bugter og vige (1160), idet bund- faunaen vurderes til at være tilpasset områdets dynamiske miljø med hyppig naturlig omlejring af havbundsmateriale som følge af kraftige strøm- og bølgepåvirkninger. Der forventes derfor hurtig rekolonisering med en forventelig fuld genetablering

24 af bundfaunasamfundene efter 1-2 år.

Sediment, der spildes under uddybning, kan potentielt sedimentere på habitatnatur- typen sandbanke (1110) syd og sydøst for Agger Tang. Dette vurderes dog ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning på habitatnaturtypen, idet spild materialet på det lave vand generelt vil være langt mindre end de sedimentationsrater og mængder, der er dødelige for bundfauna, der er tilpasset de dynamiske forhold på det lave vand i Thyborøn Kanal.

Projektet kan potentielt påvirke habitatarten stavsild i dens gydevandringsperiode (maj-juni) pga. forhøjede koncentrationer af suspenderede partikler i vandsøjlen. Ansøger har i den forbindelse oplyst, at man, af hensyn til stavsild, ikke vil uddybe i perioden maj-juni, hvor de kønsmodne sild vandrer ind igennem fjorden. Der vurderes derfor ikke en væsentlig negativ påvirkning på stavsild.

Det vurderes samtidig, at projektet ikke vil påvirke habitatarterne spættet sæl og gråsæl, samt bilag IV arten marsvin væsentligt, idet der er tale om uddybningsarbejde i et forvejen befærdet område, samt af begrænset omfang, hvorfor arterne kan bevæge sig hen til andre mere uforstyrrede områder i nærheden i den begrænsede periode, hvor arbejdet pågår. Det er desuden tillagt vægt, at de nærmeste hvilepladser for spættet sæl

25

26

Bilag 2