Kystpraksis Søterritoriet Middelfart Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til markering af tanghøstningsområde ud for Middelfart Kommune

Afgjort 18. marts 2019  · Journalnummer 18-02438-22  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En privat ansøger søgte om tilladelse til at markere et område til økologisk tanghøst på søterritoriet ud for en kyststrækning ved Hindsgavl i Middelfart Kommune. Markeringen består af to bøjer, der er fastgjort til havbunden med hver sin betonklods. Kommunen og en naturforening udtrykte bekymring for bæredygtigheden, privatisering af søterritoriet og præcedens, og en nærliggende campingplads protesterede betinget. Kystdirektoratet gav tidsbegrænset tilladelse frem til 2029. Direktoratet lagde vægt på, at ansøgers svar besvarede høringssvarenes bekymringer tilfredsstillende, og at projektet har meget begrænset omfang. Bøjerne skal være gule, mærkes med ejerforhold og fjernes efter brug. Direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Lillebælt eller marsvin væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Privat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Fortøjning, pæle og bøjerTang og havbrug

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer kræver tilladelse
  • Tilladelsen er gyldig til og med 1. april 2029
  • De to bøjer skal være gule, forsynes med information om ejerforhold og fjernes efter endt anvendelsesperiode
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 2 år
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, og området skal ved fjernelse så vidt muligt bringes tilbage til den oprindelige tilstand med dokumentation for reetablering
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

18-03-[postnr by] til markering af tanghøstningsområde i form af to bøjer ud for [matrikel], [adresse]. Middelfart Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at markering af et tangshøstningsområde i form af to bøjer med tilhørende betonklodser på havbunden, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Lovgrundlag

Etablering af markeringer i form af bøjer med tilhørende betonklodser på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21/01/2019). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 3. Denne tilladelse er gyldig til og med 1. april 2029.
  • 4. De to ansøgte bøjer skal være gule, forsynes med information om ejerforhold og fjernes efter endt anvendelsesperiode.
  • 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 6. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med bøjernes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvars bekymringer om projektet nu er blevet besvaret i en tilfredsstillende grad. Samt at formålet med projektet er meget begrænsede omfang. Kystdirektoratet har på baggrund af fremtidig udnyttelse af kysten valgt at indsætte vilkår nr. 3 og nr. 4. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at de ansøgte markering af tanghøstningsområde i form af to bøjer, med tilhørende betonklodser på havbunden ud for [matrikel], [adresse]. Middelfart Kommune.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted 4,1 fra Natura 2000-område nr. 112 ”Lillebælt”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV

4 arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høringssvar, kommunikation med ansøger samt det forhold at aktiviteter som følge af benyttelsen af det ansøgte anlæg ikke vurderes til at påvirke Natura-2000 området negativt. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes projektets begrænsede omfang og karakter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter markering af tanghøstningsområde i form af to bøjer, som er fastgjort til havbunden med en betonklods hver. Fra bøjerne til betonklodserne går der metalkæde, vil været holdt i gul samt forsynes med information om ejerforhold og fjernes efter endt anvendelsesperiode. Formålet med projektet er at definerer et område til økologisk tanghøst ved hjælp af førnævnte udlagte bøjer. Anlægget etableres ved [matrikel], [adresse]. Middelfart Kommune.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Langelands Museum, Middelfart Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og nærmeste nabo. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Middelfart Kommune skrev den 2. november 2019 følgende:

”Ansøgningen beskriver ikke omfanget af tanghøst, udover at det vil foregå ved dykker eller i waders. Der er ikke angivet, hvilke mængder der tænkes høstet, og i hvilke perioder. Middelfart Kommune mener derfor, at der bør anlægges en forsigtighedsbetragtning, når der gives tilladelse til høst af tang. Selv ved manuel høst ved dykkere eller i waders, er der potentiale til at gøre stort indhug i bestanden af enkeltarter og derved påvirke artssammensætning og funktion af habitatet. Det er Middelfart Kommune holdning, at tanghøst bør foregå bæredygtigt, så der ikke fjernes mere tang, end at den enkelte art og tangsamfundet som helhed er i stand til at regenerere i løbet af en vækstsæson. Det er således kommunens opfattelse, at høsten bør foregå på en begrænset og skiftende del af arealet hver

5 sæson, så hele bestanden af enkelte arter i området ikke fjernes. Ideelt set bør artssammensætningen i området beskrives og kvantificeres inden høsten påbegyndes, så det er muligt at følge med i udviklingen, når høsten starter. Anlægget og tanghøsten planlægges i umiddelbar nærhed af en campingplads med de aktiviteter, der følger. Kommunen mener derfor, at der skal være en mulighed for at følge, om tanghøsten og anlægget giver konflikter med campingpladsen og dennes brugere. Middelfart Kommune ser Lillebælt som et stort aktiv med stor rekreativ betydning. Kommunen ønsker ikke, at tanghøsten vil begrænse muligheden for senere anlægstilladelser. Middelfart Kommune vurderer, at de konkrete anlæg til opmærkning ikke vil have væsentlig påvirkning af miljøet. Påvirkningen fra udlægning af bøjer vurderes at være begrænset og reversibel”.

Søfartsstyrelsen skrev den 9. oktober 2019 følgende:

”Da der ikke etableres et fysisk anlæg og da den nævnte markering ikke skønnes at have en betydning for sejlads i området, så giver projektet ikke Søfartsstyrelsen anledning til indsigelser. Det skal dog bemærkes, at den nævnte markering skal være gul, forsynes med oplysninger om ejerforhold og fjernes i sin helhed efter endt anvendelse”.

Danmarks Naturfredningsforening i Middelfart skrev den 5. november følgende:

”Danmarks Naturfredningsforening mener, at den ansøgte markering af området ikke tjener noget formål, da der ikke sker nogle ændringer i området af betydning for offentlighedens færdsel, adgang til eller aktiviteter i området. Markeringen vil derimod kunne ses som en form for privatisering af et stykke af søterritoriet. Danmarks Naturfredningsforening finder det derfor unødvendigt og problematisk at give tilladelse til markeringen - ikke mindst set i lyset af en uønsket præcedensdannende effekt for unødvendig markering af områder til søs”.

Repræsentant for nærmeste nabo Gals Klint Camping advokat [navn] skrev den 5. marts 2019 følgende: Min klient kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om anlægget og drif-ten heraf vil have en negativ effekt, og dermed en forventelig reducering af antallet af campinggæster. Hvis dette skulle være tilfældet, protesteres der ved nærværende mod, at Kystdirektoratet giver tilladelse til etablering af tang-anlægget.

Langelands Museum skrev den 22. oktober 2019 følgende:

”Langelands Museum skal hermed meddele at vi ingen kommentarer har til etableringen af tanganlæg ved Hindsgavl. Dette er i betragtning af at anlægget udelukkende består af to bøjer med betonklodser, og at der ingen forstyrrelse er af havbunden generelt”.

6

Alle bemærkninger blev den 15. februar 2018 sendt i partshøring til dig I dine bemærkninger til indkomne høringssvar skrev du følgende: ”Formålet med ansøgningen er at definere et område til tanghøst som jeg holder opsyn med og som derfor lever op til kravene om økologisk certificering af høsten. Høsten og etablering af området vil på ingen måde have nogen negativ påvirkning på campingpladsen. Aktiviteten er yderst begrænset (høst måske 20-30 gange om året og formentlig ikke mere end 500 kg om året) og vil foregå stilfærdig som jeg for øvrigt har praktiseret de seneste par år. Dvs. høst ved håndkraft, ved brug af waders og uden nogen form for støj- eller lugtgener. De eneste fysiske ting i området er de pågældende markeringsbøjer, som dog vil være små og ikke videre iøjnefaldende - især ikke fordi der i forvejen er adskillige forankringsbøjer. Eneste fysisk udslag af ansøgningen er de nævnte bøjer som skal markere området på høsttidspunktet og som derfor ikke er permanent. Der vil ikke være nogle konflikter med campingpladsens funktionalitet på havområdet, hverken ved slæbestedet, pontonbroen eller de forankrede både. Høstning foregår hovedsageligt omkring september måned. Der vil være nogle spredte høstdage fra foråret og hen over sommeren, når det er særlig gode forhold, men mere en 50 % vil foregå omkring september måned”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
  • 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
  • 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af

7 typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Med venlig hilsen

[navn]

AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Langelands Museum, Middelfart Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og nærmeste nabo. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

8

Bilag 1:

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 18-02438-22 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2315.