Kystpraksis Klitfredning Varde Kommune
Dispensation til kørsel og prøveboringer
Sagen kort
Energinet søgte i forbindelse med projektet Mere Havvind 2030 om dispensation fra klitfredningen til kørsel med borerig og geotekniske prøveboringer på forstrand og i klitområder ved Nymindegab i Varde Kommune og ved Husby Klit i Ringkøbing-Skjern Kommune som forundersøgelse for mulige fremtidige 400 kV-kabeltracéer fra havvindmølleparker i Nordsøen. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om grundejers tilladelse, kørsel i videst muligt omfang ad eksisterende spor, ingen terrænændringer og retablering af beskadiget vegetation. Direktoratet lagde vægt på, at projektet er af væsentlig national interesse for energiforsyningen, og at der er tale om meget begrænsede, midlertidige indgreb uden varige ændringer. Selve de geofysiske målinger med udlægning af kabler og jordspyd blev ikke anset for dispensationskrævende, og det blev vurderet, at der ikke sker væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Ubebygget
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Der skal foreligge tilladelse fra grundejer til kørsel og boring
- Kørsel skal i videst muligt omfang begrænses til eksisterende spor
- Der må ikke ske terrænændringer
- Beskadiget vegetation skal retableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til kørsel og prøveboringer inden for klitfredningslinjen område på ejendommen [matrikel] i Varde Kommune og [matrikel] i Ringkøbing –Skjern Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til kørsel og boring inden for det klitfredede område.
Dispensationen meddeles på vilkår, at der foreligger tilladelse fra grundejer til kørsel og boring, at kørsel begrænses i videst mulig omfang til eksisterende spor samt at der ikke sker terrænændringer og at beskadiget vegetation retableres.
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
2
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Redegørelse for sagen
I forbindelse med projektet Mere Havvind 2030 planlægger Energinet at udføre geotekniske forundersøgelser fra marts 2024 på en række lokaliteter på strækninger hvor der evt. senere skal etableres 400kV kabler.
I projektet Nordsøen A1 og A2 under Mere Havvind 2030 (MH2030) skal der etableres en 400 kV forbindelse fra omkring Nymindegab på Jyllands vestkyst til eksisterende højspændingsstation ved Endrup øst for Esbjerg.
I projektet Nordsøen A3 skal der etableres en 400 kV forbindelse fra omkring syd for Bækby ved Vedersø klit på Jyllands vestkyst til eksisterende højspændingsstation ved Idomlund vest for Holstebro.
Baggrunden for projekterne er et pålæg til Energinet om tilslutning af kommende havvindmølleparker i Nordsøen. Forbindelserne etableres som kabler i jorden enten i gravet rende eller med styret underboring. Arbejdet med udførelsen af kabellægning og de styrede underboringer planlægges udført i 2027-2028 og vil være omfattet af en særskilt ansøgning til myndighederne.
Dele af forundersøgelserne berører klitfredede områder, hvor arbejdet med prøveboring forudsætter dispensation til kørsel med borerig og selve boringen (gravning).
Endvidere skal foretages geofysiske målinger i de evt kabeltracéer. Arbejdet i felten gennemføres primært ved, at der skal placeres og fjernes spyd langs målelinjen samt udlægges kabler. Dette foregår primært ved håndkraft. Til at transportere kabler og udstyr i marken kan der anvendes der lette terrænkøretøjer som eksempelvis 4-hjulede motorcykler (ATV).
Energinet planlægger at markarbejdet for de geotekniske boringer og de geofysiske undersøgelser samt grundvandspejlinger gennemføres marts – september 2024.
De geotekniske boringer kan udføres på ca. 1 – 3 dage pr. boring, mens de geofysiske undersøgelser varer ca. 1 – 2 dage. Pejlingerne af grundvandsspejlet i boringerne tages løbende hen over forår/sommer 2024.
3
Ved Nymindegab skal udføres 4 geotekniske boringer i klitfredet område– 2 sker på forstranden med tilkørselsvej på strandarealet og 2 sker i klitområdet med tilkørselsvej stort set ad eksisterende stier fra en p-plads. Boringerne sker ned til en dybde af 10 m på stranden og 25 m i klitområdet. Der udføres to geofysiske målinger langs to tracéer.
4
Ved Husby Klit skal udføres2 geotekniske boringer i klitfredet område –1 sker på forstranden med tilkørselsvej på strandarealet og 2 sker i klitområdet med tilkørselsvej stort set ad eksisterende stier fra en p-plads. Boringerne sker ned til en dybde af 10 m på stranden og 25 m i klitområdet. Endvidere skal der foretages geofysiske måling langs et tracé.
Boring markeret rød – trace orange – tilkørselsvej gul geofysik
5
Borerig på larvefødder
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Natura 2000
Det ansøgte skal ved Nymindestrømmen udføres inden for Natura 2000-område nr. 74 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Ved Vedrsø inden for Natura 2000-område nr. 74 Husby Klit.
Når der henses til det ansøgtes meget begrænsede karakter og at kørsel stort set sker ad eksisterende spor, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan medføre en reel påvirkning af Natura 2000-områderne, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/øde- læggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at de påvirkede områder ved kørslen er meget begrænsede og ikke udgør centrale og potentiellet levesteder for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet finder, at der alene kræves dispensation til kørsel vedrørende prøveboringerne og til selve boringerne, samt til evt. kørsel med materiel ved de geofysiske målinger. Selve målingerne med udlæg af kabler, jordspyd mv. ses ikke
6 at være dispensationskrævende tilstandsændringer således som dette er beskrevet i ansøgningen.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om et projekt af væsentlig national interesse, idet det vedrører energiforsyning i forhold til kommende havvindprojekter.
Der er endvidere alen er tale om meget begrænsede midlertidige indgreb i de klitfredede arealer, der ikke medfører varige ændringer, men stort set alene omfatter begrænset kørsel uden for eksisterende spor samt enkelte boringer.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til kørsel og boring inden for de klitfredede områder som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
7
Afgørelsen er også sendt til:
Ringkøbing-Skjern Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, ringkoebing- [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Naturstyrelsen, Vestjylland, [email]
Varde Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
10
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-01736 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 22.