Tilladelse til bypass med rent oprensningssediment fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne, Lemvig Kommune.

Thyborøn - Agger Færgefart v/Lemvig Kommune, [navn] [email] [email] Rådgiver; COWI A/S, v/ [navn] [email] Kystdirektoratet J.nr.21/14021 Ref. [navn] 17-03-[postnr by] til bypass med rent oprensningssediment fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne, Lemvig Kommune.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til 80.000 m3 rent oprensningssediment årligt, fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat- bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Bypass af oprensningsmateriale på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16b, stk. 1, nr. 1 i Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020).

Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentlig, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelsesforanstaltninger samt etablering af og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021 med senere ændringer). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Der må årligt foretages bypass med op til 80.000 m3 rent oprenset sediment i henhold til det ansøgte.
• 2. Tilladelsen er gældende fra den 17-03-2022 og indtil 17-03-2032.
• 3. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte.
• 4. Tilladelsen til at foretage bypass af oprenset sediment fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
• 5. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretaget bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophør med disse straks.
• 6. Bypassområdet må ikke forringes til under 4,0 meter i forhold til middelvandstand (DVR-90).

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 7. Tilladelse gælder bypass af rent oprenset sediment fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne, se bilag 2.
• 8. Den bypasset mængde skal fordeles jævnt inden for nedenstående koordinater, bypassområdet, se bilag 2.

ETRS89

WGS84

Øst

Nord

Nord 56o

Øst 8o

NV punkt

453249 6282157 56 40.8708 8 14.2153 SV punkt 453302 6281947 56 40.7575 8 14.2688 S punkt 453689 6281658 56 40.6045 8 14.6513 SØ punkt 453772 6281745 56 40.6518 8 14.7311 Ø punkt 453576 6281974 56 40.7737 8 14.5372 NØ punkt 453764 6282358 56 40.9821 8 14.7168 N punkt 453609 6282567 56 41.0936 8 14.5625

9. De fartøjer, der udfører oprensning og bypass, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres.

Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS. Senest 5 hverdage før der foretages oprensning og bypass skal der til Kystdirektoratet på mail til [email] fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI nummer). Husk at påføre tilladelsens journal nummer 21/14021. AIS- udstyret skal til enhver tid være tændt så længde der oprenses og foretages bypass. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal oprensningen/bypass standes og Kystdirektoratet underrettes.

10. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års by- passet mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema.

Indberetning skal ske på mail til [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 21/14021.

• 11. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt:
• • Det er påkrævet af hensyn til miljøet
• • Vilkår for tilladelse ikke opfyldes eller overholdes

3

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag skal dette straks anmeldes til Moesgård Museum i henhold til museumslovens §29 h:

§ 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet anmeldes til Kulturministeren efter reglerne i § 28 og arbejdet skal standses.

Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med oprensning og bypass, opstået civilretligt ansvar.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt blandt andet med den begrundelse, at sedimentet der ansøges om tilladelse til bypass af, anses for at være rent. Sedimentet er blevet miljømæssigt vurderet af Miljøstyrelsen, som har oversendt sagen til behandling efter Kystbeskyttelses- lovens regler om bypass og nyttiggørelse. I forbindelse med behandling af disse typer af sager, foretager Miljøstyrelsen først og fremmest en miljømæssig vurdering af, om sedimentet er egnet til at kunne blive placeret i den bølgeaktive zone og dermed forblive så tæt på kysten, at det også fremover vil indgå i den naturlige sedimenttransport.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med overdragelse af sagen til Kystdirektoratet vurderet, at sedimentet er miljømæssigt rent således, at det kan placeres kystnært.

Kystdirektoratet finder det som udgangspunkt positivt, at rent oprensningssediment føres videre i den naturlige materialevandring langs kysten.

I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at beholde sedimentet inden for den bølgeaktive zone og på et sted, hvor der opnås størst mulig samlet miljøgevinst.

4

Kystdirektoratet finder derfor ud fra kystbeskyttelsesloven, at der kan gives tilladelse til bypass med rent oprensningssediment i henhold til det ansøgte sediment.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Projektet ligger udenfor Natura 2000-område. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for at internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og leversteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfatter af habitatdirektivets bilag IV.

Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentlig, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter.

Kystdirektoratet vurderes således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og leversteder eller, at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurdere derfor, at der ikke kræver konsekvensvurdering for projektet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 5 og 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvens- vurdering af projektet.

Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at; Oprensningen og bypass forgår i et område hvor der ikke er andre væsentlige aktiviteter / planlagte projekter, ud over færgefart. Der er ingen risiko for kumulation med andre projekter og anlæg. Sedimentet er vurderet rent af Miljøstyrelsen. Der vil ikke blive affaldsproduktion. Bypassområdet ligger uden for beskyttede områder. Projektet vil ikke have en negativ påvirkning på Natura2000-områder eller bilag IV-arter. En lille del af den store sedimenttransport, aflejres i sejlrenden og færgehavnene, det er den del der oprenses og bypasses, for at forhindre sejlrenden og færgehavnene i at sande til.

5

Sedimentet udlægges i et bypassområde, hvor der er både stærk strøm og bølgeforhold. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentophobning som følge af bypass. Det vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området.

Kystdirektoratets vurdere ud fra VVM screeningen at der ikke er VVM-pligt. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Der vil forventeligt blive anvendt slæbesuger til oprensning af sejlrenden i det omfang det er muligt. Alternativt vil der blive benyttet grab. I færgehavnene vil der primært blive anvendt grab. Foreliggende oplysninger om valg af metode ved placering af sedimenterne. Dette vil forventeligt ske ved splitning.

Sags gennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsens postkasse, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Lemvig Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen.

Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Miljøstyrelsen skriver bla. den 09-07-2021; Lemvig Kommune har søgt om tilladelse til bypass af 80.000 m3 sediment pr. år fra Agger Færgefart havn og sejlrende. I den forbindelse er der blevet udtaget 4 sedimentprøver til analyse for miljøfarlige stoffer. Det har vist sig, at indholdet af miljøfarlige stoffer i alle områderne ligger under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen. Grundet dele af oprensningsområdernes nærhed til Cheminova, bad Miljøstyrelsen endvidere Lemvig Kommune om at analysere for paration-ethyl og methylkviksølv som er stoffer, der kan relateres til Cheminovas produktion af insektgiften parathion. Da Parathion-ethyl ikke blev påvist med den anvendte detektionsgrænse, vurderer Miljøstyrelsen, at indholdet af parathion-ethyl i oprensningssedimentet ikke har akkumuleret sig væsentligt. Sammenlignes indholdet af methylkviksølv i oprensningssedimentet med total kviksølv indholdet i oprensningssedimentet udgør det gennemsnitlige indhold af

6 methylkviksølv under 0,7 % af det totale kviksølvindhold i oprensningssedimentet. Miljøstyrelsen vurderer ud fra sammenligningen med andre målinger af total kviksølv i den vestlige del af Limfjorden, at oprensningsmaterialet fra Thyborøn Havn, ikke vil bidrage med en væsentlig højere koncentration af methylkviksølv, end repræsenteret ved den øvrige belastning i området omkring den vestlige Limfjord. Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 80.000 m3 materiale pr. år kan tillades bypasset eller nyttiggjort til havs efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrelsen hermed sagen til viderebehandling hos Kystdirektoratet.

Søfartsstyrelsen skriver bla. den 15-10-2021; Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for ansøgningen, men skal dog gøre opmærksom på at bypass området er ved klapplads K_156_17, hvor dybderne i klapområdet ikke må forringes til under 4,0 meter i forhold til middelvandstand (DVR- 90).

Miljøstyrelsen skriver bla. den 29-10-2021; Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om bypass af rent oprensningssediment ved Agger

Færgefart havn og sejlrende, Lemvig Kommune – 21/14021, og har følgende bemærkninger: Miljøstyrelsen kan oplyse, at den ansøgte bypassplads også bruges som klapplads. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt 1 gældende klaptilladelse til pladsen.

Havn

Gyldighedsperiode udløb

Tilladt mængde (m3)

Thyborøn syd for Lystbådehavn

17-09-2025 40.000 Kystdirektoratet bør derfor medtage kumulerede effekter fra denne klaptilladelse i screeningsafgørelsen og i en evt. VVM redegørelse. Til Kystdirektoratet orientering modtog Miljøstyrelsen i april 2020 en pejling af klappladsen, hvor det fremgår, at der flere steder er en dybde på under 5 meter. Styrelsen ved ikke om tilstanden siden pejlingen har ændret sig. Ansøgningen er underbygget af en Natura 2000- væsentlighedsvurdering fra COWI. Denne vurdering indeholder bl.a. vurderinger af projektets påvirkninger af naturtyper og vandmiljø i området. Miljøstyrelsen bemærker, at de tilsvarende bindende vurderinger af de konkrete aktiviteters overensstemmelse med vandplanlægning og havstrategi mangler. Havstrategien er slet ikke omtalt/vurderet. De følgende bemærkninger er udtryk for, at Miljøstyrelsen finder, at ansøgningen er mangelfuld i sin beskrivelse og vurdering i forhold til vandplanlægning og havstrategi. Det betyder ikke nødvendigvis, at projektet har væsentlige negative konsekvenser for vandmiljøet, men ansøgningen skal belyse dette på et komplet grundlag.

7

Ift. overensstemmelse med vandplanlægningen er der en forældet reference til vandplaner/vandområdeplaner efter miljømålsloven. Dette er muligvis årsagen til den tilsyneladende sammenblanding af vandområdeplaner og N2000. MST kan oplyse, at den gældende vandplanlægning er fastlagt i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster og bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, begge udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/448 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/449 Ansøgningen indeholder oplysninger om vandområdets økologiske og kemiske tilstand fra "basisanalysen for vandområdeplan 2015- 2021". Disse oplysninger og vurderinger er erstattet af oplysninger og vurderinger af tilstand offentliggjort juli 2021. Disse kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jul/nye- tilstandsvurderinger-for-grundvand-og-kystvande/ Disse oplysninger og vurderinger er det nu relevante (forvaltnings)grundlag for afgørelsen. De ansøgte aktiviteters eventuelle direkte og indirekte påvirkning af alle relevante kvalitetselementer, herunder f.eks. kvalitetselementet ålegræs, i det/de berørte vandområder skal beskrives og vurderes konkret med henblik på at afgøre, om de kan gennemføres uden en forringelse af vandområdets tilstand, herunder muligheden for at opnå og fastholde målopfyldelse, jf. § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter: "§ 8. Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres. Stk. 2. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Stk. 3. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden. Stk. 4. Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3,

8 kan myndigheden indbringe sagen for miljø- og fødevareministeren. Ministeren kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden meddeler tilladelse til den pågældende udledning. Stk. 5. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i forhold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Stk. 6. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 7. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvandsforekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, og tærskelværdier for grundvandsforekomster, jf. bilag 4 til samme bekendtgørelse." Særligt i forhold til påvirkning af kvalitetselementet ålegræs gælder, at vurderinger skal være helt konkrete og baseret på faktuelle oplysninger om ålegræs dybdeudbredelse for det eller de konkret berørte vandområder. Dette gælde navnlig målet for ålegræssets dybdegrænse og den aktuelle tilstand. Der kan henvises bekendtgørelse nr. 1001 af 29. juni 2016 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. Denne bekendtgørelse forventes opdateret med nyeste oplysninger om ålegræssets referenceværdier og grænseværdier til brug for vandplanlægningen https://dce2.au.dk/pub/SR390.pdf Det fremgår af ansøgningen, at det oprensede sediment indeholder TBT i en koncentration, som er over det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen. I forbindelse med spredningen af dette sediment ved optagning og klapning/bypass bør der laves en mere konkret vurdering af den eventuelle miljøpåvirkning. Der kan i den forbindelse henvises til miljøkvalitetskrav for TBT i bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Yderligere

9 forefindes et nyt miljøkvalitetskriterie for TBT, som netop er offentliggjort på styrelsens hjemmeside https://mst.dk/kemi/kemikalier/graensevaerdier-og- kvalitetskriterier/miljoekvalitetskriterier/ Ansøgningen skal endvidere indeholde beskrivelse af aktiviteternes overensstemmelse med havstrategien, jf. § 18 i lov om havstrategiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november, om forpligtelse til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havet. "§ 18. Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12 og 13." God miljøtilstand er beskrevet i lovens bilag 2 ved hjælp af 11 såkaldte kvalitative deskriptorer. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1161

Miljøstyrelsen henviser bl.a. til https://mim.dk/natur/hav/. I det fremsendte ansøgningsmateriale mangler vurderingen af, om projektet/aktiviteterne er i overensstemmelse med den danske havstrategi, herunder fastsatte miljømål samt det gældende indsatsprogram. I vurderingen af projektets potentielle påvirkninger på havstrategiens deskriptorer skal der inkluderes en vurdering af, om projektets miljøpåvirkning vil være til hinder for opnåelse af god miljøtilstand for de relevante deskriptorer. Denne vurdering kan for eksempel præsenteres vha. en tabel. Argumentation for eventuelt at undlade at vurdere potentielle miljøpåvirkningerne på hver af havstrategiens deskriptorer skal inkluderes. Endelig skal kumulative påvirkninger dresseres. Endvidere savnes en redegørelse for lokaliseringen af projektaktiviteter i forhold til overvågningsstationer under det nationale overvågningsprogram for havstrategidirektivet og det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA).

Ansøgers svar; skriver bla. den 18-02-2022; Hermed revideret ansøgning inkl. bevarelse af Miljøstyrelsens høringssvar. Vi kan se af Miljøstyrelsens høringssvar, at Miljøstyrelsen ikke har modtaget den reviderede væsentlighedsvurdering, samt de supplerende analyseresultater vi tidligere har fremsendt. Derfor har vi valgt at revidere ansøgningen, således den er helt opdateret med ny lovgivning, der er ændret siden vi indsendte ansøgningen, samt de nye oplysninger vedrørende analyseresultater. Den nye tekst er markeret med gult i ansøgningen.

Miljøstyrelsen skriver bla. den 14-03-2022; Miljøstyrelsen har ikke øvrige bemærkninger end de tidligere fremsendte angående klappladsen, som overlapper med bypasspladsen.

10

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• Afgørelse om, at give tilladelse til bypass med rent oprenset sediment fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne.
• Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
• Afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

11

• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk 1, i miljøvurderingsloven.

12

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsens postkasse, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Lemvig Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1:

Kystdirektoratets screeningsnotat for VVM-pligt

Projekt:

21/14021 Ansøgning om bypass af rent oprensningssediment, fra Thyborøn Færgehavn, Agger Færgehavn samt sejlrenden mellem disse færgehavne.

Ansøger:

Thyborøn - Agger Færgefart v/Lemvig Kommune.

Kystdirektoratets afgørelse: Ikke VVM-pligtig

Beskrivelse: Bypass af rent oprenset sediment fra oprensningsområdet, der er ikke kumulationer med andre godkendte projekter, placeres i et tyndt lag på nærliggende bypassområde. Det vurderes ikke at være risiko for gener, ulykker og menneskelig sundhed. Sedimentet fra oprensningsområdet, anvendes ifølge kystbeskyttelses loven, til bypass på nærliggende bypassområde.

I henhold til bilag 2 i miljøvurderingsloven, så er det på baggrund af bygherre / rådgivers ansøgning, samt Kystdirektoratets egen vurdering af ansøgningsmaterialet, er vurderet at det ansøgte skal screenes i henhold til bilag 2, nr. 10k, idet det ikke på baggrund af det ansøgte, kan udelukkes at projektet kan have væsentlig skadelig indvirkning på miljøet.

Offentliggørelse: Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, kyst.dk.

Kriterier, som er anvendt for vurdering af projektet fremgår af bilag III til VVM- direktivet, Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 med senere ændringer. Direktivet er gennemført i dansk ret fsva. søterritoriet ved bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 448 af 10/05/2017):

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

13

14

Samlet konklusion; Oprensningen og bypass forgår i et område hvor der ikke er andre væsentlige aktiviteter / planlagte projekter, ud over færgefart. Der er ingen risiko for kumulation med andre projekter og anlæg.

Sedimentet er vurderet rent af Miljøstyrelsen. Der vil ikke blive affaldsproduktion.

Bypassområdet ligger uden for beskyttede områder. Projektet vil ikke have en negativ påvirkning på Natura2000-områder eller bilag IV-arter.

En lille del af den store sedimenttransport, aflejres i sejlrenden og færgehavnene, det er den del der oprenses og bypasses, for at forhindre sejlrenden og færgehavnene i at sande til. Sedimentet udlægges i et bypassområde, hvor der er både stærk strøm og bølgeforhold. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige

15

16 sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentophobning som følge af bypass.

Det vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området. Kystdirektoratets vurdere ud fra VVM screeningen at der ikke er VVM-pligt.

Bilag 2

Nyt oprensningsområde markeret med sort

17

Bypassområde markeret med gult

18