Kystpraksis Søterritoriet Stevns Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til to stenrev (Fiskehotellet) ved Strøby Egede, Stevns Kommune

Afgjort 8. januar 2024  · Journalnummer 23-07551-16  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Der blev søgt om tilladelse til at udlægge to permanente stenrev (»Fiskehotellet«) i Køge Bugt ud for Strøby Egede i Stevns Kommune. Hvert rev består af 100 m3 sten fordelt på 16 stentoppe på cirka en meters højde i et grid, og revene ligger 800 meter fra hinanden. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven på vilkår om blandt andet færdigmelding og mulig fjernelse ved vilkårsbrud. Direktoratet lagde vægt på, at projektet genskaber og støtter biodiversiteten, indgår i forskning og giver dykkere mulighed for rekreativ brug. Direktoratet lagde også vægt på, at ingen væsentlige hensyn taler imod projektet, og at der er mange lignende naturgenopretningsprojekter i Køge Bugt. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter væsentligt, at ålegræsset ikke påvirkes negativt, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Stenrev, ålegræs og havnatur

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for tilladelsesindehaverens regning, hvis vilkårene ikke overholdes, og området skal i så fald retableres og retableringen dokumenteres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udlægning af to stenrev i Køge Bugt. [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af WSP A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af stenrev på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Tilladelsen til at etablere anlægget må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

6. Anlægget er permanent, men kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for tilladelsesindehaverens regning, såfremt:  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

3

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Endvidere medvirker projektet til at genskabe og støtte biodiversiteten, samt indgår i forskningsmæssig øjemed. Desuden vil revene give mulighed for rekreativ anvendelse til dykkere, hvilket også indgår positivt i Kystdirektoratets vurdering. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at naturgenopretning, forskning og respektfuld forøgelse af rekreativ anvendelse til marine formål. Kystdirektoratet har også lagt vægt på, at der i Køge Bugt er en generel udvikling med en lang række øvrige lignende projekter med naturgenopretning. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at der udlægges to permanente stenrev som ansøgt.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i sted i nærheden af Natura 2000-område nr. 149 ”Tryggevælde Ådal”. Udlægning af stenrev vil ikke påvirke dette område, idet anlægsarbejdet ikke medfører særligt arbejde på havbunden, som øger bl.a. sedimentspredning eller anden bearbejdning af havbund, hvorved der omsættes dybere liggende materiale til vandsøjlen. I drift vil stenrevene ligeledes ikke medføre en negativ påvirkning af Natura 2000 området. Det vurderes i øvrigt også, at stenrevene vil medføre positivt påvirkning af naturtilstanden lokalt. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området / Natura 2000-områderne eller bilag IV arter. Anlægsarbejdet vurderes ikke støjende. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter,

4 området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering. I vurderingen er der også taget stilling til, at stenrevene forventes permanent placeret og ikke skal fjernes igen.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Øvrige

Det ansøgte er ikke i konflikt med havplanen og er beliggende mere end 600 meter fra udviklingszone til råstofindvinding og 1 flere kilometer fra sejladskorridor til Køge Havn. Udlægning af stenrev vurderes ikke at forhindre målopfyldelse af vandområdeplaner, da der ikke tilføres materiale eller andet som kan forringe eller forhindre opnåelse af tilstandsmål. Projektet vurderes ligeledes ikke at være relevant i forhold til miljøfarlige fremmede stoffer, idet der ikke sker bearbejdning af havbund, sedimentspredning eller anvendelse af materialer, som ikke er naturlige. Ålegræsudbredelsen i området vurderes ikke at blive negativt påvirket. Der er i afgørelsen lagt vægt på ansøgers udførlige dokumentation af ålegræs i området.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af to stenrev i Køge Bugt. Revene består af to områder og indrettes med af 16 stentoppe i en meters højde og i en indbyrdes afstand på 7 meter i et grid. De to stenrev placeres med en indbyrdes afstand på 800 meter og udgøres hver af 100 m3 sten. I forbindelse med projektet benyttes der også to kontrolområder.

5

Stenene til etablering af stenrevet vil blive sejlet til arbejdsområdet og præcist udlagt med gravemaskine fra pram for korrekt placering. Stenudlægningen forventes udført i vinterhalvåret 2023/2024. Udlægningen af sten vil ske efter en detailplan, der udarbejdes sammen med entreprenøren og i overensstemmelse med den skitserede udformning. Det sydlige rev er beliggende ca. 100 meter ud for [matrikel]. Det nordlige rev er beliggende ca. 250 meter ud for [matrikel].

6

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Stevns Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 19. oktober 2023 følgende:

”Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder i ansøgningen om to stenrev ved Strøby Egede, men skal anmode om at følgende fremgår af en eventuel tilladelse:  Arbejderne skal ske i overensstemmelse med vedlagte bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. OBS ny bekendtgørelse fra 1. januar 2024.  Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs kan anvendes i relevant omfang.  Anlæggelsen indmeldes til Efterretninger for Søfarende ([email]) senest 4 uger før arbejderne påbegyndes.  Efter færdiggørelse søopmåles området og indmeldes til Geodatastyrelsen Yderligere information og vurderingsskema kan findes på søfartsstyrelsens hjemmeside. https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes”.

Miljøstyrelsen skrev den 6. november 2023 bl.a. følgende:

”…ingen bemærkninger har til det ansøgte”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 13. oktober 2023 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til udlægning af to stenrev i Køge Bugt”.

Stevns Kommune skrev den 17. oktober 2023 følgende:

”Stevns Kommune har undersøgt og vurderet for miljøpåvirkninger i ansøgningen og har derfor ikke yderligere”.

Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 3. november 2023 følgende:

”Slots- og Kulturstyrelsen tager afstand fra, at rådgiver WSP Danmark A/S igen selv foretager denne myndighedsopgave at vurdere projektets potentielle påvirkning af marinarkæologiske interesser (ansøgningens side 10). Samt at der i forhold til de registrerede fortidsminder i og omkring projektområderne vurderes, at der sikres god afstand til disse fund og fortidsminder (GEOFYSISK OG

7

BIOLOGISK KORTLÆGNING AF HAVBUNDEN -rapporten kap 4.6), uden at inddrage den nødvendige kompetence. Stenrevene skal placeres i to områder med sædeles høj risiko for forekomst af fortidsminder især i form af submarine bopladslag fra ældre stenalder. På baggrund af projektets begrænsede udstrækning og karakter (udlægning af sten uden penetrering af havbundens øverste sandlag) vurderer vi dog ikke, at det er nødvendigt at stille vilkår om marinarkæologiske undersøgelser. Slots- og Kulturstyrelsen har således ikke yderligere bemærkninger til høringen.”.

Vikingeskibsmuseet skrev den 3. november 2023 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget høringen om to stenrev ved Strøby Egede. Museet har ikke nogle indvendinger og lægger sig op ad Slots og Kulturstyrelsens høringssvar.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring hos rådgiver og Kystdirektoratet modtog ingen bemærkninger:

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

8

  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter

9 anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent - Kystzoneforvaltning

Kopi: WSP A/S, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Stevns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-07551-16 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 212.